Støj fra kæmpemøller vil lukke Thylejren

15 flere boliger end hidtil beregnet - samt en campingplads, et hotel og hele Thylejren - bliver belastet så meget af støj fra det nationale testcenter for vindmøller ved Østerild Klitplantage i Thy, at hele molevitten skal eksproprieres.

Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, som Ingeniøren har fået udarbejdet.

Fadæsen er opstået, fordi Miljøministeriet i VVM-redegørelsen om testcentret har regnet med, at der skal opstilles møller på 12 MW - og at støjen fra dem vil føre til ekspropriering af fem ejendomme. Men siden loven blev vedtaget i Folketinget, har Risø DTU meldt ud, at møllerne kommer til at have en effekt på op til 20 MW.

Jo større mølleeffekt, jo mere larm, lyder det fra professor og akustikekspert Henrik Møller fra Aalborg Universitet.

I alt vil omkring 120 borgere komme til at bo i så meget larm, at støjbekendtgørelsen kræver en ekspropriering.

»Konsekvensen bør være, at man ikke opfører møllerne, eller at maneksproprierer alle ejendommene, for man kan ikke overholde støjbekendtgørelsen,« siger Henrik Møller, der sammen med GIS-specialist Jan Kloster Staunstrup og civilingeniør i akustik Steffen Pedersen har udarbejdet undersøgelsen, der offentliggøres i morgen i en 32-siders rapport.

Naturfredningsforening: Fejlplacering

Resultatet i rapporten er særligt opsigtsvækkende, fordi et af de stærkeste argumenter for placeringen i Østerild var, at blot fem boliger skulle eksproprieres. Men det holder altså ikke, vurderer lydforskeren.

Danmarks Naturfredningsforening har hele tiden været modstander af at placere testcentret i Østerild. Foreningen mener, at de ekstra ekspropriatoner undergraver beslutningen om, at placere centret i Thy.

»Når støjgrænserne er forkerte, og der skal eksproprieres mere, så falder det sidste argument for Østerild. Det har været de få ekspropriationer, der har gjort, at testcentret blev vedtaget i Østerild,« siger Ella Bischop Hansen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hos Dansk Folkeparti undrer miljøordfører Jørn Dohrmann sig over, hvorfor Miljøministeriet har taget udgangspunkt i 12 og ikke 20 MW-vindmøller.

»Jeg synes, det er en mærkelig måde at agere på, men det viser, at nogen har ført skinforhandlinger og måske har haft en viden om, at de ville noget helt andet, når centret var vedtaget. Men de oplysninger, der er kommet os til hænde, det er dem, der gælder. Støjkrav og maksimumhøjde skal overholdes. Det er spillereglerne,« siger Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti, der afviser flere ekspropiationer.

Miljøstyrelsen: Støjregler skal overholdes

I Miljøstyrelsen fastholder man, at støjbekendtgørelsen skal overholdes. Hvis møllerne kommer til at støje mere, end det er fastsat i VVM-redegørelsen, har myndighederne mulighed for at skride ind.

Civilingeniør i Miljøstyrelsen, Jesper Mogensen, mener dog ikke, det er så vigtigt, om der er regnet med 12 eller 20 MW-møller.

»Man kan betragte MW-størrelsen, som et arbitrært tal, der er blevet sat på. Det afgørende er de støjmæssige forudsætninger, der er lagt til grund for undersøgelsen. Det er kendt viden, at med de vindmøller man kender i dag, støjer større vindmøller mere end små mølle for mølle. Men det kan ingen give en garanti for, at det holder for fremtidige vindmøller,« siger han og tilføjer, at det afgørende er, at bekendtgørelsen for støj fra vindmøller overholdes.

Henrik Møller mener ikke, at det argument holder. Støjen fra prototypevindmøller skal sandsynliggøres, inden de stilles op. Og det er ikke gjort for 20 MW-vindmøller i VVM-undersøgelsen.

»Det er en refleksreaktion. Men det nytter ikke noget at vente, til møllerne er blevet stillet op. Det skal kunne sandsynliggøres, at møllerne vil overholde støjgrænserne, og det er det modsatte, der er sket her,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Karen Ellemann (V), der dog ved en tidligere lejlighed har sagt, at støjbekendtgørelsen skal overholdes.

Læs mere i fredagens udgave af Ingeniøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, HVEM er det egentlig der skal (opfinde) og opstille 20 MW møller?

Når der er vedtaget en lov om et testcenter må der jo være nogle politikere som (stadig) mener at Danmark er verdens centrum for den slags forskning.

  • 0
  • 0

Når det er dokumenteret, at regeringen og Thisted Kommune ikke har overholdt Vindmøllebekendtgørelsens regler for bearbejdning af støjen fra vindmølletestcenteret og at lov nr. 647 af 15. juni 2010 derfor hviler på ulovlige og ufuldstændige undersøgelser, - må loven på dette grundlag ophæves !

Vindmøllebekendtgørelsen (bekg. 1518 af 14. 12. 2006) definerer helt klart, hvad et støjfølsomt område er i § 3 stk. 2.

Thisted Kommune har ingen kompetence til at ændre denne definition, og derfor skal enten testcenteret eller også Thylejren + store dele af byzone-området ved Hjardemål samt nogle store gårde i området ryddes. Når dette ikke med ét ord er omtalt i VVM-redegørelsen, vil det derfor være et helt forkert signal overfor omverdenen, hvis regeringen vil agere som om Danmark måtte befinde sig i 30´ernes støvlebetrampede Mellem-Europa.

Folketinget må nødvendigvis ophæve anlægsloven for testcenteret, - andet er klart uacceptabelt !

Læs mere på www.nationalttestcenter.dk

  • 0
  • 0

Behøvede de virkelig at lave dette testcenter for at få lukket Thylejren? Det er godt nok en dyr måde at gøre det på.

  • 0
  • 0

Endelig en gylden mulighed for at tage et nyt spring. Lav testcenteret hvor det kommer til at betyde noget for de fremtidige vindmøller... på havet.

  • 0
  • 0

Så mangler vi kun at der bygges en stor mølle ved siden af Christiania...! plus et par stykker ved alle gettoerne, og vupti: mange problemer er løst.

  • 0
  • 0

Så Vestas fjerner arbejdspladser fra udkantsdanmark og raserer samtidig naturværdierne. Vestas og Siemens forventer samtidig at beboere skal affinde sig med at deres hverdag ødelægges af usælgelige ejendomme, forældede erstatningsregler (favoriserer vindmølleentreprenører), sundhedsskadelig lavfrekvent støj og forringet livskvalitet. Miljøminister Karen Ellemann har vildledt Folketinget i denne sag - hun fik forligspartierne til at tro at Østerild kun krævede 5 ekspropriationer. Når man lyver kan man få alle argumenter til at passe overens med politisk beslutning. Jeg håber embedsmænd i By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet og den uerfarne politiker med det kendte efternavn Karen Ellemann bliver stillet til ansvar ved dansk domstol. Det er den rådne banan i bananrepublikken!

  • 0
  • 0

Farvel til Vestas og deres testcenter.

Vestas er ikke "skredet", men har lukket nogle fabrikker fordi efterspørgslen er lav for øjeblikket i denne del af Europa. Hvis vi bliver tøsefornærmet over det og smider dem på porten, så bringer vi de resterende 20000 arbejdspladser i fare og sender det signal til andre teknologivirksomheder, at danser de ikke efter vores pibe, så bliver vi meget lidt medgørlige. Det er sikkert ikke den bedste strategi i den nuværende konkurrencesituation.

  • 0
  • 0

hvad skal Danmark med supercomputere når de ikke kan bruges i stedet laver man kæmpe testcenter. troede netop det var den slags man skulle bruge computere til.

  • 0
  • 0

[quote]tøsefornærmet

Anders, sagen er jo at markedet ikke er der - hvorfor saa bygge et stort forskningscenter? Der var mange andre nyttige forskningsprojekter vi kunne støtte, og som kunne bruges nu og her af industrien.[/quote]

Er markedet der ikke? Efter Vestas fyringer er der stadig over 20000 ansat i den danske mølleindustri og nu endda en endnu større andel i forskning og udvikling. Siemens øger løbende deres antal ansatte i Danmark og i dag udgør industrien 8,5% af dansk eksport (ret godt klaret af de forholdsvist få ansatte). Aldrig har indtjeningen og eksport per medarbejder været større. Men nu fordi der fyres 3000, så bliver vi...ja... tøsefornærmet og skider hul i de resterende 20000 ansatte.

  • 0
  • 0

Selvfølgelig skal de resterende 20.000 ha' de bedste betingelser for at forske i og udvikle fremtidens vindmøller. Testcentret i Østerild er en politisk beslutning, hvor først Troels Lund Poulsen og senere Karen Ellemann i samarbejde med ultra-lobbyisten Jan Hylleberg fra brancheforeningen Vindmølleindustrien under hele forløbet har manipuleret og ændret i kriterierne for det famøse testcenter. Der er igen og igen fiflet med støj- og konsekvenszoner, hvor ovenstående blot er endnu et eksempel. Det tog 1,5 år at undersøge konsekvenserne for Storebæltsbroen - Miljøministeriet brugte under 6 uger i Østerild som hvad angår konsekvenser er langt mere kompleks. Hvis industrien og vindmøller skal ha' en fremtid i Danmark kræver det at planlægningen følger de demokratiske spilleregler ligesom alle andre skal. Regeringen har sovet fælt i timen - hvis de havde taget sig sammen for 6-7 år siden havde Danmark haft verdens bedste testcenter i dag, på en ordentlig lokation og vi kunne eksportere viden om testcentre til bl.a. Kina. Nu får vi en rigtig lorteløsning hvor opsætning af vindmøller i Danmark bliver meget sværere i fremtiden - det vil koste endnu flere arbejdspladser på sigt.

  • 0
  • 0

Inden for kort tid vil forskningen også flytte til udlandet også står der et tomt testcenter der kan bruges til paintball bane i Thy. Testcenteret vil holde gang i forskningen i dk, men kun sålænge som de politikker som industrien har indgået aftalerne med er på magten... Derefter er det adieu.

Ps. Hvor mange år går der formentlig før 20 MW møller eksisterer - 20-30 år.

  • 0
  • 0

Det er virkelig trist at se, hvordan vi ødelægger både kultur og natur i Thy.

Det skulle ikke undre mig at Thy-lejren bliver ekspropieret, og bagefter går vestas konkurs eller flytter test.området til udlandet.

  • 0
  • 0

Inden for kort tid vil forskningen også flytte til udlandet også står der et tomt testcenter der kan bruges til paintball bane i Thy. Testcenteret vil holde gang i forskningen i dk, men kun sålænge som de politikker som industrien har indgået aftalerne med er på magten... Derefter er det adieu.

Ps. Hvor mange år går der formentlig før 20 MW møller eksisterer - 20-30 år.

Tja... Vestas V112 3 MW mølle har en rotordiameter på 112 m pg et bestrøgent areal på 9.852 m².

En 20 MW mølle ville kræve et bestrøgent areal på 65.680 m², svarende til en rotordiameter på 289 m. Tak for kaffe!

  • 0
  • 0

Jeg håber embedsmænd i By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet og den uerfarne politiker med det kendte efternavn Karen Ellemann bliver stillet til ansvar ved dansk domstol.

Det sker kun, hvis nogen anmelder dem til politiet for brud på en lov. Hvis ingen anmelder dem, sker der intet.

  • 0
  • 0

Kan man egentlig det? Mig bekendt er de største i dag 6 MW:-S

Der findes ingen 20 MW møller i dag og spørgsmålet er om de nogensinde kommer. En rotordiameter på 289 m er nok for stor til at kunne holde til et stormvejr. Endsige kraftig blæst.

  • 0
  • 0

Kan de ikke flytte 60'ernes Thy-vrag til Christiania og efterlade området til vinden og naturen?

Thylejren har altid fungeret som opsamling for eksistenser, der var for langt ude til at være på Christiania - eller i ´Normalia´ for den sags skyld. Der er nemlig plads til dem ude på heden... Danmark har sparet millioner, om ikke efterhånden milliarder - vi taler 40 års sociale udgifter - til rigtigt mange personer med tunge problemer, som DK langt hen ad vejen har sluppet for at tage sig af...

Så hvis man eksproprierer thylejren, kommer der en voldsom ekstraudgift til genhusning m.v oveni prisen på forsøgscentret.... Det er godt nok en dyr og kringlet måde at føre kulturkamp på...

  • 0
  • 0

Der er ingen grund til at flytte hverken Thylejren eller rydde halvdelen af husene i Hjardemål By, der også er beliggende i byzone og anvendes til boligformål.

Thisted Kommune har sammen med Miljøministeriet begået en kæmpe bommert ved, at man ikke forud for anlægslovens tilblivelse har respekteret de støjfølsomme boligområder Thylejren og Hjardemål By !

Regeringen har jo tilkendegivet, at reglerne i Vindmøllebekendtgørelsen klart ville blive respekteret i forbindelse med planerne for etablering af vindmølletestcenteret.

Det står ikke til diskussion overhovedet, at definitionen på et støjfølsomt område er klokkeklart beskrevet i Vindmøllebekendtgørelsen § 3 stk. 2 !!

Der skal ikke foretages nogen vurdering af, om et område er støjfølsomt, hvis området allerede er omfattet af en lokalplan, der tillader beboelse. Så er det nemlig allerede et støjfølsomt område !

Hvis Thisted Kommune, Miljøministeriet samt Folketinget ikke erkender dette og ophæver anlægslov 647 af 15. juni 2010 som vedtaget på et ulovligt grundlag, må det nødvendigvis ende med en politianmeldelse, for reglerne er klokkeklare på dette område !

Mon ikke at regeringen er ved at snuble over de træstubbe, der snart vil komme, hvis ikke partierne bag anlægsloven besinder sig ?

  • 0
  • 0

Giftfabrikken Cheminova blev - forståeligt nok af hensyn til københavnerne - flyttet fra Ballerup og til Harboøre Tange ved Vesterhavet. Hvad om Eremitagesletten til gengæld blev valgt til testcenter for kæmpevindmøller? Der må være tilstrækkelig turbulens fra træerne til at kunne teste de lige opfundne "skovvindmøller". Så kunne vi thyboer slippe for at få ødelagt naturen og plantagerne omkring Østerild og Hjardemål ved Vigsø Bugt..

Mere seriøst: HVORFOR HØRES INTET OM AT PLACERE VERDENS HIDTIL STØRSTE VINDMØLLER VED SIDEN AF CHEMINOVA - hvor naturen allerede forlængst er ødelagt? En optimal testplads for vindmøller egnet til HAVPLACERING - den eneste fornuftige i vort lille Danmark. Thor Anthony, tilhænger af vindkraft men imod vindindustriens overgreb.

  • 0
  • 0

Der er netop tale om et testcenter. De kæmpestore møller som Vestas ønsker at teste, skal ikke i fremtiden rejses i Danmark på land, men enten på havet eller måske på ubeboede kyststrækninger andre steder i verden.

Men under udvikling og test af disse møller er det meget upraktisk at rejse dem på havet. Hver eneste gang man sender en tekniker til en havvindmølle skal møllen stoppes og teknikerne fires ned fra en helikopter. Så bliver de der tilgengæld ofte i op til 48 timer, inden de hentes igen. Jeg ved ikke hvorfor man ikke kan sejle dem dertil, men det er der måske andre der ved?

Selvom møller af denne størrelse hører hjemme på havet, så er det en tæt på at være en nødvendighed at have mulighed for at udvikle dem og teste dem på land.

Det lyder trist med konsekvenserne for beboerne og naturen i Østerild. Jeg ved ikke om der findes mere egnede steder i Danmark (nåede aldrig at følge med i debatten). Men det er virkeligt ærgeligt for Danmark og for VE hvis vi ikke kan finde plads til et testcenter i Danmark.

Vh Thomas

  • 0
  • 0

Har miljøstyrelsens eksperter ingen forstand på akustik og lyd, overhovedet? Er de helt fuldstændigt inkompetente?

Det virker som om miljøstyrelsen i hele sagsbehandlingen, også for almindeligt store havmøller på land (f.x. 200 m høje i Esbjerg, 150 m høje flere steder), henholder sig til nogle vurderinger af, at støjen ikke bliver så kraftig som målingerne (empirien) af de kausale sammenhænge udsiger. Professorers undersøgelser, Deltas lydmålinger og vindmøllenaboers samstemmende observationer af store støjgener i både ind- og udland leder meget entydigt frem til, at det er et empirisk faktum, at jo større strømstyrke vindmøllerne får, jo mere og dybere støjer de og jo ringere beskyttelse giver myndighedernes afstandskrav til naboer. Flere og flere empiriske observationer og undersøgelser støtter den kausale sammenhæng, at større og større vindmøller støjer mere og mere og støjen generer flere og flere.

Men miljøstyrelsen afviser (støttet af vindmølleindustrien) hele tiden empirien. Der er ingen problemer med støj fra store vindmøller siger miljøstyrelsen, ja det er nærmest omvendt, siger man, "for ifølge vores vurdering er støjen på vej væk fra møllerne, næsten i takt med at de bliver større og større". Det er lige før miljøstyrelsens 'vurdering' har større sandhedsværdi end professorers empiriske undersøgelser og teorier, som bygger på empiriske test, altså når miljøstyrelsens eksperter selv skal sige det. Men gad nok vide, hvad miljøstyrelsen bygger deres vurderinger på. Det kan selvsagt ikke være empirien fra de eksakte målinger eller naboernes erfaringer i ind- og udland. Ha miljøstyrelsens lydeksperter mon en teori om støj, som de bare ikke har fortalt os andre om? Kan man se det for sig? En hemmelig teori, som siger noget i retning af: "at de møller som bliver stillet op, når man kommer dertil i virkeligheden, at man skal opstille 200 m møller i Esbjerg, 250 m møller i Østerild og 150 (3,6 til 4 MW) rundt omkring ud for almindelige menneskers boliger, de vil ikke støje". Hvis den teori er sand, burde eksperterne i miljøstyrelsen publicere den internationalt.

Men miljøstyrelsen vælger måske meget bevidst at anvende ordet: vurdering og især en 'vurdering af støjniveauet fra fremtidens endnu kraftigere møller (strømstyrken)', for miljøstyrelsen har vel ingen hemmelig teori om støj fra møller. Men så bygger miljøstyrelsens vurdering af støj hverken på fakta eller teori. Det levner kun to andre muligheder bag styrelsens vurdering: (1) Logik (2) Ønsketænkning

ad (1) For mig personligt (jeg er ikke ingeniør) er det dog mest logisk, at jo større energiudveksling der skal ske i propellen med den atmosfæriske luft og jo større hastighedsafstand mellem inder- og yderspids på vingerne, jo mere fælt og højt vil det støje og buldre (analog til jetmotorer osv.). Her er der tale en meget stor propel og meget, meget større energiudveksling fra 3,6 MW op mod de 20 MW. Derfor vil det blive mere lavfrekrevnt end den lille flymotor på en boeing 757 osv.. Hvis støjen skulle komme alene fra et motorrum, så ville det være mest logisk, at fabrikanterne allerede havde fjernet den helt fra pototyperne osv., for de har alt for meget på spil til at løbe risiko for at vindmøller bliver upopulære på grund af støj, som er let at isolere væk. Det er svært at se miljøstyrelsens logik

ad (2) Ønsketænkningen deles af mange i landet. Selv naboerne til støjende møller ønsker at den holder op. For miljøministeriet og især de eksperter, som har rådgivet om, at vindmøller empirisk set ikke støjer, er ønsket måske det allerstørste blandt alle danskere, næst efter ministeren. At miljøstyrelsen kan ønsketænke støjen væk, i lige så høj grad som eksempelvis drenge kan ønsketænke en stil til aflevering, som desværre aldrig blev skrevet, er oven i købet meget logisk!

Miljøstyrelsens eksperter i støj vurderer desværre ikke ud fra empiri, erfaringer, kausalitet, teori eller logik om vindmøllerne og støjen. Men det kan godt være logisk, hvorfor de fedter sig så meget ind i en forsvarsmekanisme, at de ikke engang selv kan høre noget.

  • 0
  • 0

Som svar på Jens Rasmussens indlæg kan jeg på baggrund af erfaringsmaterialet omkring etableringen af vindmølletestcenteret i Østerild og som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller bekræfte, at regelsættet omkring støjmålinger er helt utilstrækkeligt !

Miljøstyrelsen har ikke hidtil taget problemstillingerne alvorligt, hvilket udstiller de akustiske medarbejdere i Miljøstyrelsen som værende inkompetente.

Senest vi har sette dette er i forbindelse med etableringen af testcenteret ved Østerild, hvor Miljøstyrelsen ikke engang overfor Miljøministeriet og By- og Landskabsstyrelsen har oplyst korrekt omkring Vindmøllebekendtgørelsens regler ! Som det ses af min tidligere kommentar ovenfor er et område støjfølsomt, når dette ifølge en lokalplan eller byplanvedtægt kan bruges til beboelse ! Så er området støjfølsomt, - færdig finito ! Man skal ikke gennemføre en vurdering.

Vi har også set, hvorledes Miljøstyrelsen er blevet "fedtet ind" i samarbejde med Vindmølleindustrien samt de store vindmøllefirmaer og derigennem ikke længere kan anses for at være en uafhængig og kompetent institution. Dette ses bl.a. også af, at Miljøstyrelsen har baseret sig på Delta, der ikke på et statisk grundlag har fremsat korrekt videnskabelige lyddata.

Medarbejderne i Miljøstyrelsen kan hverken regne, - eller læse.

Dette er tilkendegivet af professor Henrik Møller og lektor Christian Sejer Pedersen fra Aalborg Universitets akustiske afd. i en kronik i Weekendavisen d. 24. september 2010.

Der hersker stor international respekt af disse forskere fra Aalborg Universitet. Disse forskere fortjener respekt fordi man trak sig fra forskningsprojektet sammen med Delta primo oktober 2008, begrundet i Deltas manglende statistiske materiale. Aalborg-forskerne ønskede ikke at lægge deres faglige renommé til grund for Deltas useriøse støjmålinger.

Aalborg forskerne har gennemført ny forskning og bearbejdning af data, som udstiller, at Miljøstyrelsen netop ikke støtter sig til det korrekte grundlag. Når Miljøstyrelsen atter og atter klamrer sig til at udstille egne fortræffeligheder er dette jo forstemmende at være vidne til. Mon ikke at det er på tide at "ryste posen" og finde nye medarbejdere, - eller lave nye regler for støjmålinger på baggrund af et mere bredt og statistisk funderet videnskabeligt arbejde. Den kommende rapport fra Salford University giver dog ikke stor tiltro til, at der kan tillægges denne rapport stor vægt som følge af, at samarbejdet med Salford University ikke er blevet til i en åben og erfaringsudvekslende faglig proces. Dette perifere og ubetydelige engelske universitet rangerer langt nede på listen, hvorfor det jo ikke ligefrem er spidskompetence, som Miljøstyrelsen vil støtte sig til ? Hvad med at sammensætte en helt ny bredt funderet gruppe m.h.p. at få lavet nye støjregler. Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller stiller gerne med en repræsentant til en sådan arbejdsgruppe, da vi ved, hvilke praktiske problemer naboerne til de store vindmøller oplever.

Ryst posen !

  • 0
  • 0

Gad vide om ikke en stor del af de eksisterende byggetilladelser til eksisterende kæmpevindmøller på land faktisk er givet på ulovligt grundlag?

Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, kapitel 3, siger meget klart, at den som anmelder en vindmølle til opstilling skal indgive en rapport byggende på målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den påtænkte mølle.

Mig bekendt, er det først nu her hen over sommeren 2010, at der overhovedet er kommet en rapport om den målte støj fra de store møller, der ellers allerede er sat op flere steder. Indtil Henrik Møller og kollega ved Aalborg universitet udsendte deres rapport, forelå der jo ingen rapport over målt støjudsendelse, som kunne sandsynliggøre, at der ikke ville blive problemer med støjen. Men værre er det, at Aalborg universitet meget hurtigt fortalte for snart tre år siden til alle, at målingerne af møllerne viser, at de støjer mere end beregningsmodellerne siger.

Så, hvis en anmelder af en vindmølle afleverer en rapport sammen med en anmeldelse af en vindmølle til en kommunalbestyrelse, der ikke tager målingerne som grundlag, men kun bygger på beregningsforudsætninger, vil det være i direkte strid med bekendtgørelsens ordlyd om at det skal være målingerne.

Hvis der har forelagt andre målinger gennem de sidste 3 år på disse møller, så bør det frem i lyset nu. Men det kan ikke fritage for, at man også skulle bruge de målinger som Aalborg universitet har anvendt. Men miljøstyrelsen siger jo kun, at man har vurderet et eller andet. Men eftersom Aalborg universitet nu har vist, at målingerne viser, at de opstillede møller giver meget mere støj end der må gives, så kan man jo ikke bare vente på nye målinger, for rapporterne skulle jo bygge på de målinger der var. Der kan de nye målinger ikke tælle, overhovedet. Så skulle man jo til at arbejde med at lovpligtigt beslutningsgrundlag kan fremstilles i fremtiden efter at den fatale beslutning er truffet.

Jeg vil meget gerne høre andres kommentarer!

Jens Rasmussen

BILAG:

Bekendtgørelsens kap 3 er gengivet nedenfor.

, og heller ikke selv har anvendt målingerne til at få en objektiv rapport fremstillet til sagsbehandlingen.

Det kan jo ikke passe sammen, at Forskerne på Aalborg universitet kan bruge målingerne

Bekendtgørelse om støj fra vindmøller:

Kapitel 3

Anmeldelser m.v.

§ 5. Den, der ønsker at etablere eller ændre en vindmølle, skal indgive anmeldelse herom til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde dokumentation for, at vindmøllerne kan overholde støjgrænserne i § 3.

Stk. 3. Dokumentation skal foreligge i form af:

1) En rapport over målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype.

2) Kortmateriale over det område, hvor den eller de anmeldte vindmøller ønskes etableret. Kortmaterialet skal være forsynet med målestok og nordpil samt nøje angive den eller de anmeldte vindmøllers placeringssteder, placering af eksisterende vindmøller samt nabobeboelser og afstanden hertil og til anden støjfølsom arealanvendelse.

3) Beregning af støjbelastningen ved de i § 3 nævnte punkterefter retningslinierne i bilag 1.

Stk. 4. For prototypemøller skal der foreligge sådanne målinger og beregninger efter stk. 3, nr. 1, at det kan sandsynliggøres, at møllen vil kunne overholde støjgrænserne.

§ 6. Anmeldelsen anses for indgivet, når kommunalbestyrelsen har modtaget alle de i § 5, stk. 3, nævnte oplysninger.

Stk. 2. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 4 uger fra det i stk. 1 angivne tidspunkt gjort indsigelse, kan vindmøllen etableres eller ændres, medmindre anden lovgivning er til hinder herfor.

Stk. 3. Bygge- og anlægsarbejderne må ikke påbegyndes før 4 ugers fristens udløb, medmindre kommunalbestyrelsen inden da meddeler, at den ikke vil gøre indsigelse mod anmeldelsen.

Stk. 4. I områder, der ifølge kommune- eller lokalplanlægning er reserveret til opstilling af flere vindmøller eller udlagt til vindmøllepark, og hvor anmeldelse sker fortløbende af enkelte vindmøller, kan kommunalbestyrelsen på baggrund af beregningerne af støjen fra den enkelte vindmølle stille mere vidtgående krav til støjbidraget fra den enkelte vindmølle end støjgrænserne i § 3, således at det samlede støjbidrag fra vindmøllerne i området kan overholde støjgrænserne i § 3.

§ 7. Når en vindmølle sættes i drift, skal dette meddeles til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Er en anmeldt vindmølle ikke sat i drift inden 2 år efter udløbet af fristen i § 6, stk. 2, skal ny anmeldelse med de i § 5, stk. 3, angivne oplysninger indgives til kommunalbestyrelsen.

  • 0
  • 0

Testcentret i Østerild bygger på snyd og svindel fra start til slut. Vicedirektør i By- og Landskabsstyrelsen Sven Koefoed-Hansen er ansat på en resultatkontrakt, hvor bl.a. anlægslovens vedtagelse udløser en personlig bonus.

By- og Landskabsstyrelsen har indtil videre snydt med:

Konsekvenszoner (støj) Videnskabelige undersøgelser af fugletræk (ikke udført) Antal ekspropriationer (BLST siger 5 - AAU siger 120???) Aktindsigter (BLST udsætter stadig ansøgninger fra februar 2010)

Etc etc.

Helvede bryder løs i Østerild, hvis Karen Ellemann starter motorsavene uden at en dommer har taget stilling til dette groteske forløb, der stinker af "klistrede" aftaler imellem brancheforeningen Vindmølleindustrien og embedsmænd i Miljøministeriet.

Venstre ødelægger fremtiden for Vindmølleindustrien i Danmark - testcentret skulle ha' været etableret for 3 år siden med en ordentlig planlægningsproces og ikke i Danmarks sidste ødemark med total nattemørke, stilhed og vild natur.

  • 0
  • 0

Soender beskriver ikke mindre end en skandale. Min hovedpointe med ulovlige tilladelser til opstilling af store vindmøller er den samme som den Soender anfører. Hvis styrelserne, som skal administrere lovene, bevidst forholder sig tavse mod bedre vidende om eksistensen af lovpligtige støjmålinger som skulle indgå i rapporterne før tilladelser til opstilling gives og bagefter søger at skaffe en formildende omstændighed ved at bestille et belejligt svar fra et af dem købt universitet i England, så medvirker styrelsen til at en bestemt politik gennemtvinges samt at det lovpligtige beslutningsgrundlag ikke opfylder loven. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller giver mølleejeren ansvaret for at man har anvendt de foreliggende målinger, men myndighedernes forvaltning fører ham væk fra ansvaret! Så bliver styrelsen både dømmende og udøvende magt samtidigt med at styrelsen har valgt at gennemtvinge en ganske bestemt politik, som begunstiger vindmølleindustrien og bestemte lodsejere imod naboerne, naturen og landskabet.

By- og landskabstyrelsen fører politik på en anden måde. Men hvis styrelsens ledelse ligefrem er resultataflønnet, som Soender anfører, til at få en bestemt lov vedtaget, så har nogen givet styrelsen en fristelse til at fører en bestemt politik igennem folketinget. Det er en helt ny vinkel, på begrebet om administrationen, der fører politik. At friste nogen til (incitament hedder det) .... ja, hvad mon styrelsens direktør har været fristet til i forbindelse med den lovs vedtagelse? Men imidlertid er det tydeligt, hvordan by- og landskabsstyrelsen fører den kommunale kommunal-planlægning, før borgerne og de folkevalgte i kommunerne overhovedet kan nå at sige: Nåh! Nej, skal det det? Osv. Når kommunerne rundt i landet skal finde passende steder at placere de store vindmøller på 150m i højden, eller 200 meter osv., så går miljøcentrerne under styrelsen rask kvæk i gang med at udpege steder, som i forvejen er kommunalplanlagt til beskyttede landskaber. Der kan også være en række andre restriktioner på stederne, såsom naturområde, skovbyggelinie, hvor det er forbudt at bygge osv. osv. Alle disse restriktioner har alle hidtil planlagt efter og naboerne har købt deres boliger i fuld tillid til, at her skal tingene være sådan. Lige indtil landskabstyrelsen ændre kommunalplanen de facto ved at foreslå stederne som egnede til til vindmøller!

Da kommunalpolitikerne i Danmark ikke har ret meget mod, eller synes godt om landskabsstyrelsens nye kommunalplanforslag, der vil ophæve restriktionerne på landskaber, steder mm. (ellers kan møllerne ikke byges) eller måske kender nogen af dem, der vil få store penge ud af at få stillet en kæmpemøller op indenfor skovbyggelinien osv., så bliver landsskabsstyrelsens forslag gjort til kommunalplan. Helt hen over hovedet på naboerne og de øvrige vælgere i kommunen.

Da vindenergi længe er blevet sat ind i en diskurs om grøn, klimavenlig energi, der afbildes som den rene og skære landlige idyl, vil modstanderne af den gemene tvangsudryddelse af landskaber, natur, idyl fred og ro mm. ikke få et ben til jorden i den offentlige debat.

For at fremme hele tvangen af en bestemt politik, har man indført et juridisk lovsæt, som skal give indtryk af, at naboerne i det mindste kompenseres. Men erstatningsbeløbene er så små, for eksempel i sammenligning med ødelæggelserne af ejendomsværdi, naturværdi og den lejeindtægt, som ejerne af møllestedet får, at de ikke kan betegnes som andet end symbolsk erstatning. Men det symbol er vigtigt for, at kommunalpolitikere, landskabsstyrelsen, miljøstyrelsen og ansatte i vindindustrien kan forflygtige deres ansvar i det. Hertil bruges en slags juridisk proces, hvor nogle taksatorer aggerer symbolet på den dømmende mangt, men i virkeligheden medvirker de (erstatningerne er jo kun symbolske i deres størrelse) til at ingen stiller spørgsmålstegn ved, om styrelserne faktisk fører den danske politik, uden om parlamentet.

Jeg aner ikke, hvordan man anlægger en sag i mod en vindmølleejer, som ikke har afleveret en rapport på baggrund af målingerne af mølletypens støj, eller har udeladt de målinger af mølletypens støj, som han udmærket godt vidste ville tale imod møllens opstilling. Bekendtgørelsen siger vel, at han har handlet ulovligt, hvis han har fortiet målingerne, for så har han jo medvirket til at sandsynliggøre at møllen kunne overholde bekendtgørelsen om støj. Men problemet bliver stort, når statstlige styrelser på sin vis hjælper ham ind i at fortie målingerne eller hjælper ham til at skabe nogle mere restriktive målinger. Især hvis det sidste sker gennem en politisk form for særlig [in]kompetence om vindmøllestøj.

Der skal vist en meget stærk lobby til at gøre et system så betændt, som det tilsyneladende er tilfældet angående store havvindmøller på land.

  • 0
  • 0

Civilingeniør Jesper Mogensen i miljøstyrelsen siger faktisk direkte til "Ingeniøren" i denne artikel, hvordan han bevidst mener, at man bør overtræde kap 3 i bekendtgørelsen om støj for vindmøller(!)

Se nedenstående citat. Først siger ingeniøren, at man jo ved, at de store møller støjer mere end de mindre. Han ved også, at Henrik Møllers statistiske analyser af målingerne af støj fra store vindmøller klart og signifikant sandsynliggør, at de planlagte møller, ud fra målingerne, der foreligger, før de opstilles, vil støje mere end bekendtgørelsen tillader. Målingerne og empirisk viden udelukker altså, at han kan sandsynliggøre, at møllerne vil kunne overholde bekendtgørelsen om støj. Ingeniøren forklarer altså, hvordan man begår brud på bekendtgørelsen. Han cementerer endda ulovligheden bagefter ved at henvise til "forudsætningerne" for beregningerne og eventualiteter i fremtiden.

Forudsætninger om fremtiden er ikke målinger og viden. Forudsætninger kan være alt muligt. Fri fantasi, ønskedrømme osv.

Hvis dette er systematikken bag alle andre rapporter og sandsynliggørelser af, at møller vil kunne overholde støjbekendtgørelsen, så må ingen undres over, at naboerne til vindmøller oplever store gener fra støj. For de målinger, som foreligger, sandsynlig støj udover det tilladte. Hvordan kan ingeniører i en styrelse og rundt i landets kommuner se sig selv i øjnene, hvis de op til flere gange har byttet rundt på begreberne: 'målinger' og 'forudsætninger for beregninger'? To begreber, som vel er meget fundamentale i den ingeniørmæssige faglighed.

Det er således vist, at miljøstyrelsens ingeniører kan have en tendens til at mane støjen fra vindmøller og brud på bekendtgørelsen om støj fra vindmøller væk ved hjælp af fri fantasi om fremtiden.

Citat fra artiklen:

Civilingeniør i Miljøstyrelsen, Jesper Mogensen, mener dog ikke, det er så vigtigt, om der er regnet med 12 eller 20 MW-møller.

»Man kan betragte MW-størrelsen, som et arbitrært tal, der er blevet sat på. Det afgørende er de støjmæssige forudsætninger, der er lagt til grund for undersøgelsen. Det er kendt viden, at med de vindmøller man kender i dag, støjer større vindmøller mere end små mølle for mølle. Men det kan ingen give en garanti for, at det holder for fremtidige vindmøller,« siger han og tilføjer, at det afgørende er, at bekendtgørelsen for støj fra vindmøller overholdes.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten