Støj er ikke den største gene i storrumskontoret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Støj er ikke den største gene i storrumskontoret

Den insisterende ringetone fra en efterladt mobiltelefon og gungrende hæleslag fra en kollega, der haster forbi, støjer fælt i storrumskontoret, men faktisk er det i højere grad forstyrrelsen end støj, der gør det svært at skaffe arbejdsro.

Det fremgår af det treårige forskningsprojekt 'Generende støj i storrumskontorer', som netop er afsluttet, og som Cowi har gennemført i samarbejde med NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Arbejdsmiljøkonsulent Gitte Arnbjerg har været leder af projektet, hvis udgangspunkt var at undersøge, hvad man kan gøre for at nedsætte eventuelle støjgener i storrumskontoret. Hun blev derfor overrasket over, at medarbejderne i projektets tre casevirksomheder i langt højere grad opfattede forstyrrelser og ikke støj som problemet.

»Ringende telefoner støjer, men når folk fortæller, hvad der forstyrrer dem, så er det f.eks. andre, der går forbi deres plads, eller kolleger, der deler viden, som er irrelevant for dem - og derfor virker forstyrrende,« siger Gitte Arnbjerg.

Med andre ord er støj blot en af mange kilder til forstyrrelser i storrumskontorer, ligesom det, der er støj for én person, kan være relevant videndeling for en anden.

Hovedparten af 'beboerne' i storrumskontorerne viste sig at opfatte støj som et grundvilkår, noget man måtte lære at leve med, mens forstyrrelser var langt mere håndterbare, påpeger Gitte Arnbjerg:

»Selvfølgelig er der støj, som forstyrrer, f.eks. en ringende telefon. Det interessante er bare, at hvis man taler om støj, så opfatter folk det som noget, man ikke kan gøre noget ved, mens det bliver nemmere at finde løsninger, hvis vi kalder det forstyrrelser,« siger Gitte Arnbjerg.

De interview, der blev foretaget blandt medarbejderne fra de tre casevirksomheder, viste, at flere af dem undrede sig over, at de skulle deltage i projektet, fordi de ikke oplever støjproblemer. De var mere plaget af forstyrrelser, forklarede de.

»Hvis jeg synes, det er irriterende, at der går nogen gennem kontoret, så er det ikke nødvendigvis fordi, hæleslagene larmer, men fordi det forstyrrer mig, at der kommer én gående. Støj bliver opfattet som noget, der udelukkende generer øret, mens forstyrrelser kan være en barriere for at udføre sit arbejde,« siger Gitte Arnbjerg.

Som et led i projektet målte arbejdsmiljøkonsulenterne på, hvordan det påvirkede 'beboernes' opfattelse af 'forstyrrelser', 'støj' og 'koncentration', hvis de ændrede på akustiske forhold, og hvis de gik ind og arbejdede med 'organisation og adfærd' i storrumskontorerne.

Forbedringer af de akustiske forhold ændrede ikke ved 'beboernes' opfattelse af 'forstyrrelser', 'støj' og 'koncentration', viste de spørgeskemaer, de skulle udfylde før og efter.

Grunden er muligvis, at de tre casevirksomheder, ATP, PFA og Banedanmark, netop var udvalgt til at være med i undersøgelsen, fordi de alle er bevidste om, hvorfor de har valgt storrumskontor.
Derfor var de akustiske forhold i orden. Det vil sige, at kontorlokalerne har kort efterklangstid og høj afstandsdæmpning samtidig med, at taleforståeligheden er god tæt på og dårlig langt fra.

»Vi ville have gode, moderne storrumskontorer, som virksomhederne ville noget med,« siger Gitte Arnbjerg.

Til gengæld har projektet glædeligt nyt, når det gælder tiltag, som handler om organisation og adfærd. Her giver en relativ lille indsats målbare og positive resultater i form af, at medarbejderne oplever mindre støj, færre forstyrrelser og bedre mulighed for at koncentrere sig i storrumskontoret.

De organisatoriske ændringer gik i al sin enkelhed ud på at undersøge, om medarbejdernes sidder det mest oplagt sted i kontoret - både i forhold til, om de har brug for at koncentrere sig mere end gennemsnittet og i forhold til, om de er et kommunikationsknudepunkt.

Ifølge Gitte Arnbjerg er det et tjek, som man skal tage jævnligt, fordi mange medarbejdere skifter arbejdsopgaver og fokus, og dermed også berøringsflader og behov for fordybelse.

Når det gælder adfærd, blev der sat en time til halvanden af, hvor alle 'beboere' fra samme storrumskontor samledes for at tale om et sæt leveregler. Alle bidrog anonymt med deres ønsker og forslag til at mindske henholdsvis støj, forstyrrelser og koncentrationsbesvær, og på den baggrund blev der formuleret et sæt af ganske få leveregler.

»Alene ved at snakke om sine ønsker og behov skaber man en relation til hinanden, så selv om levereglerne ikke bliver efterlevet 100 procent, så bliver det nemmere at sige til en kollega, at 'nu forstyrrer du',« siger Gitte Arnbjerg og nævner en række eksempler på leveregler:

"Gør arbejdet, hvor det er mest hensigtsmæssigt", "Gå hen til den, du vil tale med" og "Hjælp hinanden med at gøre opmærksom på høj stemmeføring".

Dokumentation

Storrumsguide med gode råd om at indrette et storrumskontor

Emner : Arbejdsmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kontorindretning for dem der har tænkekrævende arbejde f.eks. ingeniører, cand. scienter, etc. i R&D:

A. 1 eller 2 mands kontorer

  1. Ro til koncentration, fordybelse og tænkning
  2. Ro i synsfeltet
  3. Ro til at snakke i telefon uden en finger i det andet øre
  4. Fri for det meste støj af forskellig art
  5. Vinduer kan åbnes/lukkes, brug af ventilator osv. uden en stor gruppe behøver at indrages i beslutningen (de omkringsidende i åbne kontorlandskaber)

B. Snakkerum i et område, hvor der må støjes. Man går fra 1- og 2 mandskontorer til snakkerummet for at afklare store sager. Evt. tages den bærbare PC med. Nemt med trådløse netværk.

C. Hver ansat har et høreværn af god kvalitet for at få helt ro når det ønskes. Kontorfolk har brug for et høreværn for at kunne koncentrere sig (Andre ansatte har brug for et høreværn for at undgå skader på hørelsen fra maskinstøj)

Åbne kontorlandskaber er formodentlig en medvirkende årsag til at danskernes effektivitet er faldet og flere får stress.

Der har efterhånden været skrevet en del artikler om åbne kontorlandskaber. Tiden må være til at implementere forandringerne.

  • 0
  • 0

Det undrer mig, at der tilsyneladende aldrig er nogen, der har prøvet at se på de forskellige persontypers opfattelse af storrumskontorets velsignelser.

I Jungs personlighedskategorisering er der 4 overordnede sondringer, hvor den første, som skelner mellem Introverte (I) og Extrovert (E), er den vigtigste. Extroverte er dem, der henter energi i omgangen med andre, og som slet ikke kan tænke, hvis ikke de får lov til at sige tingene højt. De stortrives naturligvis i storrumskontorerne. De introverte henter energi inde i sig selv og behøver ro og stilhed for at kunne tænke. Konstant eksponering til andre mennesker dræner dem for energi. Hvilket ikke betyder, at de er asociale. De behøver bare et frirum for at trives. Gæt selv, hvor produktive de er i et storrumsmiljø.

En klog mand har engang sagt, at "Vi har alle behov for samvær og vi har alle behov for at være alene. Det er kun fordelingen mellem behovet for det ene og behovet for det andet, der er meget forskelligt fra person til person".

Der er bare lige det ved det, at storrumskonceptet er udviklet i USA, hvor kun 4% af befolkningen er introvert. I Danmark er procenten 30% og blandt ingeniører er den 50% iflg. mine oplysninger.

  • 0
  • 0

Tallene er ikke helt korrekte. Center for Ledelse, som udbyder certificeringer af JTI-testen har indsamlet datamateriale, som viser, at blandt ingeniører er ca. 60% ekstroverte og ca. 40% introverte. Tallene har jeg fra deres bog "Hvorfor er du så anderledes?".

Men du har fuldstændig ret Claus, den beskrivelse af kontormiljøer vil typisk passe til en introvert, hvor i mod en ekstrovert - som mig selv - vil blive vildt stresset af at skulle sidde alene med sig selv.

Er det ikke det frie valg, som er det vigtigste - storrums eller ene kontorer, så man kan vælge alt efter sin type?

  • 0
  • 0

Hej Marie

Tak for korrektionen. Jo, du har ret, det er det, der er pointen: at finde nogen arbejdsrumsmodeller, som alle kan trives med og være produktive i. På min arbejdsplads har vi formuleret det sådan, at "der skal være plads til fordybelse og der skal være plads til samvær", men det kniber lidt med at gøre visionen til virkelighed. Per Hygum Due er jo i sit indlæg "Forbedret effektivitet - mindre stress" inde på nogle konkrete løsningsforslag.

Det, jeg synes er væsentligt at bemærke er, at de arbejdsrumsmodeller, som er udviklet i USA, ikke nødvendigvis er de optimale, når man har med skandinaver at gøre. Vi er forskellige, ikke kun kulturelt, hvordan disse forskelle i mennesketyper så end opstår.

  • 0
  • 0

Ang. introverte og extroverte, har jeg hørt nogenlunde det samme. Men at det er de introverte, som egner sig bedst til storrumskontorer. De hader det, men de er bedre til at lukke alle forstyrrelserne ude. En extrovert person, elsker det, men lader sig hele tiden forstyrre og får derved ikke noget fra hånden.

  • 0
  • 0

Sådan arbejder man optimalt:

Krav 1: Hvert menneske har sin egen rumlighed. Dette sikrer at hvert menneske kan koncentrere sig om sit job.
Krav 2: Hvert menneske skal fra sin plads kunne se to andre mennesker i deres rum, hvis mennesket sidelæns flytter en anelse på sit hoved, uden at behøve at rykke sig. Dette sikrer en fuldstændig ubesværet evne til at kunne vurdere hvordan det går for en kollega, som forøger tryghed og moral.
Krav 3: Alle koblinger af to der kan se hinanden hvis de vil, skal kunne tale sammen fra hvor de hver især er, hvis de hæver stemmen en anelse. Dette sikrer at man let kan udveksle viden, og det sikrer, at man ikke generer hinanden i øvrigt, fordi hvert menneske anvender en normal stemme i fx telefonsamtaler, eller samtaler med gæster.
Krav 4: Hvis nogen hæver stemmen meget, skal mindst to andre mennesker kunne høre det.
Krav 5: Hvis et menneske har gæster på besøg i sit rum, skal de to andre, der kan se gæsterne ankomme, intet kunne høre, kun kunne fornemme stemningen, om den er god eller dårlig. Dette sikrer alle imod overfald, og det sikrer at alle ved om hvad der foregår, på en generel måde, som ofte er fuldt ud tilstrækkeligt.

Disse få krav medfører en stærk netværkseffekt imellem mennesker: Relevante informationer og viden udbreder sig til samtlige, og samtidig kan hvert menneske koncentrere sig, og man får sig samtidig et trygt miljø. Man sparer desuden megen tid. Egentlige møder, behov derfor, forsvinder stort set. Hvis en viden skal udbredes til samtlige, fra et menneske, behøver mennesket blot at hæve sin stemme en anelse, og så vil to andre høre det, og kunne hæve deres stemmer en anelse, og i løbet af få sekunder, udbreder en sådan kaskade den nødvendige viden til samtlige.

Læg mærke til krav nummer to. Dermed ved man, hvor skriveborde skal være anbragt, og kontorstole, i forhold til døråbninger. Læg også mærke til, at indbyrdes døre normalt altid skal være åbne, og at en grad af lyddæmpning skal sikre en akustik, forholdsvist dæmpet, og ikke for dæmpet, som blot kræver nogle eksperimenter, sørg for at udføre dem!
Hovedkravet er: Tænk på den indbyrdes evne for alle til let at kommunikere, uden at genere hinanden. En optimal løsning, dette, forøger resultaterne fra en gruppe af mennesker, og læg mærke til at dette intet særligt koster i investeringer. Man kan supplere effektiviteten, for eksempel ved at have tegne-tavler på vægge, anbragt hos hvert menneske så mennesket meget let kan se hvad der er skrevet, fra menneskets plads, og samtidig skal tavlerne være anbragt på steder, så andre mennesker kun behøver at vandre to meter ind i et andets menneskes rumlighed, for at kunne skrive beskeder eller visualisere tanker. Hvis man samarbejder med grupper af mennesker, der finder sig helt andre steder rent fysisk, da behøver også dette at være tilbundet på præcis den beskrevne måde, altid grupper af tre der kan fornemme hinanden, via billede og lyd via et krypteret informationsnetværk. Dermed har hvert menneske altid to nærmeste kollegaer, og på indirekte måde nogle flere, som sikrer at samtlige mennesker bortfiltrerer en masse støj (unødvendig viden) for hinanden. Oven i disse få detaljer, lægger man al den kraft som IT-værktøjer kan frembringe. Basis: Det menneskelige netværk.

Det er en sådan art af indretning, konceptet, at kortslutte indre gnidningsmodstande, der gør, at visse erhvervsselskaber gennembanker andre erhvervsselskaber på markederne. Taberne er selskaber der kun tænker på at "effektivisere omkostninger til bygning og inventar", vejen til en fremtidig konkurs.

  • 0
  • 0

Det du beskriver Carsten kræver én ting opfyldt, som desværre sjældent opfyldes, nemlig en telefon med meget god lydkvalitet.

Idealet må være en telefon hvor man kan tale med diskret stemme og stadig blive hørt af modparten, samtidig med at man kan skrue op for modparten.
Kan man ikke høre modparten ordentligt hæver man automatisk stemmen og generer derved kollegaerne.

  • 0
  • 0
A. Støj der gør det sværere at koncentrere sig om eget arbejde:
  1. Andres telefoner der ringer
  2. Andre kollegers fag- og privatsnak
  3. Produktionsstøj
  4. Kantinestøj
  5. Trafikstøj
  6. PC beep
  7. Kolleger der hoster (allergi, forkølelse)
  8. Springvand
  9. Børn med forældre på arbejde

Støj kan reduceres med små kontorer, høreværn til hver medarbejder og afsides snakkerum til længere samtaler.

B. Nødvendige afbrydelser i arbejdet:
  1. Kolleger der spørger om noget
  2. Telefonopkald
  3. Emails
  4. Chatbeskeder

For at teamwork kan fungere, udveksling af informationer, koordinering, etc.

C. Unødvendige afbrydelser:
  1. Konstante bevægelser i synsfeltet

Kan fjernes med små kontorer, mindst 1.5m høje skillevægge, væg bag arbejdspladsen. Det giver ro i synsfeltet bag PC og skrivebord.

  • 0
  • 0

Artiklen ovenfor er selvfølgelig kun en del af resultater og erfaringer fra projektet. Vi har ikke i projektet haft mulighed for at inddrage individuelle faktorer såsom personlighedstype, men har til gengæld haft en parameter omkring , det arbejde den enkelte udfører, med i analyserne.
Projektet viser, at den fjerdedel der klager mest over forstyrrelser er de der har mest brug for koncentration og mindst behov for videndeling og den fjerdedel, der er mindst forstyrrede, er der har mest brug for videndeling og mindst brug for koncentration. Dette er i sig selv måske ikke så overraskende, men det er ihvertfald en parameter, som tilsyneladende ikke altid bliver taget seriøst i planlægningen vedr storrum eller ej.
Og det vil efter min mening være et skridt på vejen til at se mere på den del af de individuelle forhold, som det trods alt er muligt at tage hensyn til, når det handler om storrumskontorer. Det er ikke alt, der kan individuelt tilpasses, men nogle gange virker det også, som om at virksomhederne er mere end nødvendigt, tilbageholdende med at se på de individuelle forhold.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten