Stoffer har skjulte PFAS: Derfor stiger mængden på vej gennem renseanlæggene

Plus29. oktober 2022 kl. 09:004
Stoffer har skjulte PFAS: Derfor stiger mængden på vej gennem renseanlæggene
Danmarks største renseanlæg, Lynetten, er et af mange eksempler på anlæg, hvor nogle PFAS-stoffer er højere i udløbsvandet end indløbsvandet. Illustration: Biofos.
Rapporter fra flere lande bekræfter, at renseanlæg slipper mere PFAS ud, end de modtager i spildevandet. Danske eksperter er ikke overraskede, men bekymrede.
Artiklen er ældre end 30 dage

»Nej, jeg er på ingen måde overrasket.«

Sådan lyder det fra ph.d i analytisk miljø­kemi Xenia Trier fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, da Ingeniøren ringer for at høre, om det kommer bag på hende, at der findes flere af de giftige fluorstoffer kaldet PFAS i udløbet fra renseanlæg end i det spildevand, der løber ind.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
11. november 2022 kl. 20:43

?

3
11. november 2022 kl. 20:31

Måske kan man bruge netop sådanne mekanismer og bakterier til at komme af med skidtet på rensningsanlæggene, inden udløb i recipienterne? (Inden man på sigt får fjernet stofferne ved kilderne, som selvfølgelig er den optimale metode).

Der er et firma i Aalborg ved navn UltraAqua som forsker i at udnytte sparging til opkoncentrering af PFAS fra store vandvolumener (som jeg forstår det). Det er i første omgang til afværgeboringer fx i Korsør men kan vel også bruges her. PFAS fjernes efterfølgende i koncentratet ved Kemisk reduktion.

2
30. oktober 2022 kl. 15:03

Jeg mener ofte at have set en vis skumdannelse på overfladen i spildevandsbassinerne, når jeg passerer et renseanlæg. Ifølge andre undersøgelser også nævnt i Ing, så opkoncentreres PFAS'erne kraftigt i skummet i Vesterhavets brænding, så det samme sker vel på rensningsanlæggene(?), forstærket af bakterier https://projekter.aau.dk/projekter/files/14064754/Kontrol_af_skumdannende_Mycolata_i_aktiv-slamanl__g_ved_dosering_af_Kemira_Water_Bulk_Control_100.pdf.

Måske kan man bruge netop sådanne mekanismer og bakterier til at komme af med skidtet på rensningsanlæggene, inden udløb i recipienterne? (Inden man på sigt får fjernet stofferne ved kilderne, som selvfølgelig er den optimale metode).

1
29. oktober 2022 kl. 23:47

Der er lidt rod med terminologien i faktaboksen. PFAS står for per- and polyfluoroalkyl substances, dvs de i artiklen omtalte precursore er også PFAS'er. Det betyder også, at mange steder i artiklen, hvor der står PFAS skulle der i stedet stå PFAA.

I faktaboksen står der også at perfluorede stoffer (altså perfluoralkyl stoffer) anvendes i brandslukningsskum. Det er ikke korrekt, her er der også tale om precursors.