Franske forskere har opdaget, at et stof, der er op til seks gange så smertestillende som morfin, findes i vores spyt.
Forskerne kalder stoffet opiorfin, fordi det virker ved at øge effekten af kroppens egne smertestillende stoffer, endorfinerne, der har opiumlignende virkning.
Catherine Rougeot på Pasteur Instituttet i Paris analyserede menneskers spyt for at finde stoffer, der hæmmer nedbrydningen af endorfinerne. Den slags stoffer er nemlig tidligere fundet i kvæg og rotter.
Hun kom frem til, at vi har vores egen version af stofferne. Den smertestillende virkning blev dog testet på rotter.
Rotterne fik indsprøjtet formalin i en bagpote. De slikkede meget mere på den, hvis de ikke forud havde fået opiorfin. Tilsvarende kunne de opholde sig meget længere på en nålepude af rustfri stålstifter, hvis de var påvirkede af stoffet.
Opiorfin er altså særdeles effektivt. Tidsskriftet Nature skriver på sin hjemmeside, at den smertestillende effekt er op til seks gange morfins.
De franske forskere ved endnu ikke, om opiorfin har andre effekter i hjernen end at beskytte endorfinerne. Måske hæmmer det også nedbrydningen af andre stoffer, som hjernen har gavn af.
Menneskespytanalyser og rottesmerteforsøg beskrives detaljeret i artiklen "Human Opiorphin, a natural antinociceptive modulator of opioid-dependent pathways" i tidsskriftet PNAS, Proceedings of the National Academy of Sciences, 21.11.06, p.17979-17984
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard