Stof fra "giftig gulerod" mod corona virker også på delta-varianten

Forskere fra universitetet i Nottingham har afprøvet stoffet thapsigargin, TG, på isolerede SARS-CoV-2-inficerede cellekulturer og finder, at stoffet er lige effektivt til at forhindre cellerne i at formere sig, uanset hvilken virusvariant der er tale om. Allerede i februar erfarede forskerne, at thapsigargin har potentiale til behandling af covid. I det nye forsøg, som er offentliggjort i tidsskriftet Virulence indgik alfa-, beta- og delta-varianten af SARS-CoV-2.

“Ved alfa-delta-saminfektion, den mest produktive infektionsgruppe, faldt det kombinerede virale RNA med 99,6 procent i de TG-behandlede celler sammenlignet med celler, der var behandlet med et kontrolstof," skrev forfatterne.

Delta-varianten påvirker andre varianter

Foruden effekten af thapsigargin, sammenlignede forskerne også varianternes replikerings-dynamik og har afdækket en mekanisme, der kan være med til at gøre deltavarianten endnu mere potent. Ikke alene kan delta-varianten replikere sig og spredes hurtigere end de øvrige varianter. Når en cellekultur var smittet med flere varianter samtidig, kunne tilstedeværelsen af delta-varianten også påvirke alfa- og beta-varianterne til hurtigere replikation, end hvis de var alene.

"Vores nye studie har givet os et bedre indblik i delta-variantens dominans. Selvom vi har vidst, at denne variant tydeligvis er den mest smitsomme, og at den fremmer produktionen af andre varianter ved sam-infektion, er vi tilfredse med at have vist, at TG er lige effektivt mod dem alle," siger hovedforfatteren til studiet, professor Kin Chow Chang, ifølge en pressemeddelelse fra universitetet. Han peger på, at TG vil kunne sættes ind både som en forebyggende behandling, der skal tages lige efter man har været udsat for smitte og som en aktiv terapeutisk behandling af covid-syge patienter. Indtil videre er stoffet dog kun testet i laboratoriet og ikke på mennesker.

Forsøg med kræftbehandling

Thapsigargin udvindes af en vild Middelhavsplante, Thapsia garganica, på dansk kendt som "giftig gulerod". Stoffet har i mange år været undersøgt som potentiel kræftbehandling, og da thapsia-planten er vanskelig at kultivere, har jagten på en syntetiseret udgave været intens. Således har forskere fra Københavns Universitet forsøgt at gensplejse det mere medgørlige mos til at fremstille stoffet. Der har været flere kliniske forsøg med behandling af bl.a. prostatakræft og glioblastoma med et såkaldt "prodrug" til thapsigargin, det syntetisk fremstillede mipsagargin, der omdannes til thapsigargin i kroppen.

Nottinghamforskernes forsøg med thapsigargin som antiviral behandling har vist, at stoffet virker mod flere forskellige virustyper - ikke kun medlemmer corona-familien. Det giver TG potentiale som en bredspektret antiviral behandling, der ville kunne bruges til at behandle virusinfektioner uden at kende den nøjagtige årsag til symptomerne, der ofte minder om hinanden.