menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
5.636 landvindmøller med en samlet kapacitet på knap 4.000 MW snurrer lige nu rundt i Danmark – rejst med tilskud fra danske elforbrugere gennem snart mange år. Til gengæld fik vi sidste år 37,6 pct. grøn strøm i ledningerne – hvis også havmøllerne tælles med – og en tilhørende reduktion af den danske CO2-udledning.
Fra 20. februar næste år har EU bedt os om at skrotte den hidtidige støttemodel – et pristillæg på 25 øre pr. kWh i de første 22.000 fuldlasttimer – men indtil videre har regeringen ikke meldt konkret ud med, hvad der skal sættes i stedet.
For at lægge pres på politikerne og få klarhed om den nye model hurtigst muligt – og for at flage nødvendigheden af en overgangsordning – havde en lidt usædvanlig alliance, nemlig to vindmølleorganisationer og Landbrug og Fødevarer kaldt til møde på Christiansborg tirsdag.
»Landvind er den billigste brik i energipuslespillet, men desværre er elprisen så lav, at landvind endnu ikke kan klare sig uden tilskud af en art. Hvis vi vil fortsætte udbygningen, er det derfor vigtigt med afklaring af den fremtidige støttemodel så hurtigt som muligt,« sagde adm. direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg.
Samtidig slog organisationerne også på nødvendigheden af en overgangsordning for klemte landmølle-projekter, som allerede er under behandling, men som ikke når at blive tilsluttet nettet inden 20. februar 2018 på grund af lange sagsbehandlingstider i kommunerne.
Dagens diskussioner afslørede en udbredt enighed om, at modellen efter 2018 hedder udbud under én eller anden form, og at man skal hurtigt i gang med at lægge rammerne for dette, mens investorernes ønske om en overgangsordning frem mod februar 2018 fik en blandet modtagelse.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt lovede at gøre, hvad han kunne for at skabe hurtig afklaring om den fremtidige støtte, mens han i første omgang var temmelig afvisende over for en overgangsordning med henvisning til EU’s regler.
Her kunne organisationerne dog henvise til Tyskland, som netop af EU har fået godkendt både en fremtidig udbudsmodel for landvind og en overgangsordning for igangværende projekter, som kommer i klemme.
»Det behøver ikke være så svært og tage lang tid. Ja efter vores vurdering burde det være muligt at få ordnet inden sommerferien,« sagde politik- og analysechef Martin Risum Bøndergaard fra Vindmølleindustrien.
Oplysningerne om den tyske model fik ministeren til at bløde lidt mere op:
»Vi vil gerne se på den tyske ordning, men vi har erfaring for, at det kan være svært at få EU’s godkendelse til sådanne ordninger,« sagde Lars Christian Lilleholt og tilføjede, at han godt kunne ønske sig en sådan ordning.
I en senere runde med energipolitikerne var energiordfører for Venstre Thomas Danielsen dog lidt mere åbenmundet og sagde, at et udspil fra regeringen kommer inden for ganske kort tid.
»Og jeg tror ikke, I vil blive skuffede,« sagde han til branchen i salen.
Oppositionen lovede på sin side at møde op til forhandlinger når som helst i energiforligskredsen om støttemodellen efter februar 2018.
Mens der som nævnt var enighed om, at landmøller fremover skal støttes via udbud, så er der ikke enighed om, hvorvidt udbuddene skal være teknologi-specifikke eller -neutrale.
Lars Christian Lilleholt var meget klar i mælet:
»Vi vil have teknologineutrale udbud af grøn strøm, så vi får den grønne omstilling billigst muligt. Det skal ikke være politikerne, der bestemmer, hvilken teknologi der skal udbygges med. I stedet skal prisen afgøre det,« sagde han.
Læs også: Solceller på vej ud af vindens skygge
Men det var oppositionens Jens Joel fra Socialdemokratiet helt uenig i:
»Vi går ind for teknologineutralitet, men hvis vi skal have mere end én grøn teknologi at trække på, nytter det ikke med ét udbud, for så går udviklingen helt i stå på de områder, der ikke vinder udbuddet. For eksempel vil udvikling af biogassen så ikke ske mere,« sagde han.
Heller ikke Søren Egge fra Enhedslisten mente, at det var klogt med konkurrence mellem teknologierne:
»Flere siger jo, at det er optimalt med 20 pct. sol i energimikset. Vi som politikere bør tage det til efterretning og holde målrettede udbud, efter hvordan energisystemet strikkes sammen best muligt,« sagde han og tilføjede, at man jo heller ikke skal glemme, at det er på vindkraft, vi er stærke internationalt og har store eksportmuligheder.
Et af de helt store dilemmaer i forbindelse med den billige landvind-teknologi – nemlig at finde kommuner med vilje til at opstille vindmøllerne og tage diskussionen med borgerne om dette – fik også en del opmærksomhed på konferencen.
Ifølge direktør i Kommunerne Landsforening Laila Kildesgaard er der rigtig megen planlægning i gang for nye vindmøller, men også meget, der er gået i stå på grund af lokal modstand.
Hun anbefalede, at man begyndte at inddrage andre landskabstyper, når man opsætter vindmøller:
»Man skulle begynde at kigge på arealer ved motorvejen, i plantager og statsskov og på industri- og træningsarealer, hvor folk i bor tæt på,« sagde Laila Kildesgaard.
Hun mente også at de eksisterende værditabs-ordninger skal kombineres med ordninger, hvor borgerne kan komme af med deres ejendom, efter at vindmøllerne er opstillet, og så advarede hun imod en lidt ‘tromlende’ tilgang fra projektmagerne:
»Vindmøller er et sprængfarligt emne, så det er vigtigt, at folk ude i landet ikke føler sig kørt over i processen,« sagde hun.
En kommunalpolitiker fra Randers efterlyste moralsk støtte fra landspolitikerne, som jo har sat kursen mod grøn omstilling og sagde, at han gerne ville se landspolitikerne ude i landet til ballademøderne.
Det lovede Enhedslistens Søren Egge straks at ville gøre, hvis han blev inviteret:
»Og så bliver vi nødt til at se på, hvordan vi får en større folkelig opbakning til vindkraft i Danmark,« sagde han.
I 2017 skal energiforligspartierne i gang med at forhandle om en ny energiaftale, der skal tage over i 2020.
Der var tilsyneladende udbredt enighed blandt politikerne om at adskille forhandlingerne om den fremtidige støtte til landvind fra de langt mere komplicerede forhandlinger om en ny energiaftale.
Elprisen er blevet så lav på grund af støtten, at støtten bør vedblive!
Er det ikke på tide, at vindmøller kun får støtte hvis de sikrer via backup af en eller anden art, at de kan levere også når vinden ikke blæser.
Der er ikke grund til mere el i nettet når vi dårligt kan komme af med det, men der er jo brug for el også når det ikke blæser, som for en uge siden.
Så kan de bruge støtten til at lave eller købe backup.
Vindmøller er ikke mere en lille niche, men næsten halvdelen af vores produktion, så der er brug for at overveje om de kan få lov at producere som vinden blæser og samtidig være garanteret afsætning.
Incitamenterne er åbenbart ikke store nok til at vindmølleindustrien selv over vejer at lagre overskud til stille dage, selvom det er vindmøllerne der giver problemet.
Det er lidt mere kompliceret end ovenstående, men når den nødvendige reservekraft ikke kan eksistere uden støtte også, er vi kommet for langt ud.
Hvis alle de andre energiproducerende enheder får samme betingelser, så er der intet problem. Det vil dog afspejle sig i prisen, så det effektivt vil koste det samme. Bortset fra at alle skal yde 100% backup istf. de få procent som Energinet mener der er behov for. Dit forslag vil blive dyrt. Meget dyrt.
mon el-prisen også ville være lav hvis folket fik adgang til afgiftsfri vindmøllestrøm?
f.eks til at lave fortrængt forbrug af gas/olie/træ samt energilagring med akkutanke.
Ligesom den voldsomme prisreduktion når vinden blæste, vil være en ret god motivation til fleksibelt el-forbrug.
Skal det gælde alle produktionsformer? For alle kan få fejl på anlægget og derfor ikke producerer som lovet... Og hvis sådan et backupkrav skal give mening, så skal den være placeret et andet sted end den primære produktionsenhed, for tænk nu hvis det er fejl i elnettet der gør at de ikke kan producerer?
Det vil give mere mening at overlade det til folk med viden om vindmøller, opfører vindmøller... Og folk med viden om termisk produktion, opføre termisk produktion...
Anholts vindmøller blev betalt selvom de ikke kunne levere på grund af kabelfejl.
Hvis en fejl gør, at de ikke kan levere behøver de selvfølgelig ikke at levere, men mangel på vind er ikke en fejl, det er vilkårene for vindkraft, og det bør afspejles i prisen man vil betale for deres varierende og tilfældige produktion.
Da vindmøller ikke kan garantere at levere når behovet er der, så er deres effekt af lavere værdi end værker der kan levere efter behov. De differentielle goder fra vindmøllernes barndom gælder ikke mere, når vindmøllerne til tider kan levere al vores el. Til andre tider leverer de blot nogle hundrede MW.
Det er da fint med vindmøller, men de sparer ikke særlig meget konventionel kapacitet enten det er kraftværker eller udlandsforbindelser, og det bør indregnes i ligningen.
Vi lider stadig af dette tabu mod el, som har skævvredet hele energimarkedet, nu hvor el handles til latterligt lave priser i forhold til forbrugerprisen.
Selvfølgelig er den differentielle pris for vindmøllestrøm 0, for de forbruger intet uanset om det blæser eller ej, det er kun investeringen og renter/vedligehold, der koster, som er en fast omkostning.
Vindmøllemarkedet har alle forudsætningerne for at blive en bobleøkonomi, godt hjulpet af politisk velvilje.
I dag har sol og vind, det meste at dagen, leveret 100+% at det samlede danske elforbrug.
- Dét er da positivt!
Så mangler vi "bare" nogle gode lagringsmuligheder/-medier! :-)
Nu ville et sådanne krav jo ikke ændre noget som helst for et kul/olie/gas/flis/geotermisk værk. Så deres priser vil ikke blive højre.
Det er kun vind, sol og lignende der har dette problem.
Vores nabolande får mere og mere vind og sol. Og mindre og mindre termiske værker.
Og vi har endnu ingen tekniske løsninger der er økonomisk forsvarlige.
Vi kan ikke blive ved med at ignorere dette problem!
(Heldigvis så er de professionelle også opmærksomt på det)
At sammenligne mangel på vind med et teknisk nedbrud er rendyrket Goddag Mand Økseskaft.
Ministeren udtaler:
»Vi vil have teknologineutrale udbud af grøn strøm, så vi får den grønne omstilling billigst muligt. Det skal ikke være politikerne, der bestemmer, hvilken teknologi der skal udbygges med. I stedet skal prisen afgøre det,« sagde han.
Sol og vind kan ikke tilskrives samme værdi.
Forskellige kapacitets faktorer og produktionens spredning over året er væsentlige forskelle, i vindkraftens favør.
Derfor bør vind favoriseres i forhold til sol, hvilket ministerens forslag ikke gør.
Hvorfor skal vi, som elkunder med kunstig høje el-priser, stadig være med til at skabe et stort økonomisk overskud til virksomheder, der sælger møller og mølleejere?
Hvis ikke der er økonomisk grundlag for produktion & salg, må de finde en bedre produktionsform frem.
Mere LEAN, bedre uddannelse af personale - også ledere - osv. større samlede indkøb til lavere priser, bedre logistic for transport og opstilling, mindre overskud til aktionærer; mulighederne er mange.
Bliver bare harm, når jeg hører vindmøllejere fortælle om deres fede forrentning pga. tilskud.
Andre erhverv har ikke lige så gode vilkår for at sælge deres varer.
I USA var gennemsnits vindenergi PPA kontrakten over 20 år i 2015 3 cent per kWh og nede på 1,8 cent per kWh med PTC støtten indregnet. Omregnet 21,25Øre/kWh og 12,7Øre/kWh.
Kriegers Flak blev vundet med et bud på 37,2Øre per kWh i den støttede periode, så over den samlede levetid må ejerne regne med at få en gennemsnitspris per kWh, der er tæt på hvad landvind som gennemsnit indgik kontrakt på i USA. Hvis ikke i 2015, så 2014 hvor gennemsnitsprisen løb op i 3,5 cent per kWh uden støtten indregnet. Omregnet 24,34Øre/kWh.
Siemens og Vestas er store på havvind, hvad om vi simpelthen koncentrerede kræfterne og meddelte at vi ligesom i USA afvikler landvind støtteordningerne senest med udgangen af 2021.
Hvert år siden 2008 er prisen for vindmøllestrøm i USA faldet med gennemsnitligt 14% årligt og hvis den udvikling stopper, så dør vindindustrien, da USA i 2016 øgede deres samlede solcellekapacitet med 95% efter et prisfald på gennemsnits sol PPA kontrakter på 21%.
Hvis vindmølle producenterne kan gøre det i USA og Vestas er størst på det marked, så kan de også gøre det i Danmark.
Rent politisk nytter det ikke at Danmark særbehandler lokal vindmølleindustri ligesom i Tyskland. Dansk industri mister årligt milliardbeløb på vores sydlige nabos mangel på vilje til at leve op til sine forpligtelser, og så ville det jo være et ringe signal at sende at vi selv vil have hjemmemarkedsfordele.
Ifølge http://www.dkvind.dk/fakta/o3.pdf så var markedsprisen for vindkraftproduceret el i 2015 gennemsnitligt 14,9 øre/kWh. PSO kostede oveni 14,38 øre/kWh = 29,28Øre/kWh. Nyere møller producerer jævnfør det hurtige prisfald billigere end gennemsnittet af gamle installerede møller og hvis vindmølleindustrien forbliver økonomisk relevant, dvs. holder sin kadence med at nedsætte produktionsprisen med årligt 14%, vil nye møller med udgangen af 2021 kunne producere landvind i Danmark til under det halve af markedsprisen plus PSO i 2015.
Tough love er bedre end ligegyldighed.
ALLE former for energiproduktion får støtte i Danmark. Støtten til "den grønne omstilling" drejer sig om at nye møller skal udkonkurrere eksisterende energiformer netop for at skrue ned for CO2 hurtigst muligt.
Og lad nu være med at snakke om LEAN. Du er på et ingeniør forum.
Så længe prisen pr Kwh er den samme for sol/vind har de samme værdi!
1Kwh = 1Kwh.
Det er netop de forskellen i kapacitetsfaktorer og produktionspredning der gør sol et glimrende supplement, backup til vindmøller.
Verden er i forandring og VE er ved at blive så billig at overkapacitet er at foretrække frem for lagring.
Når sol/vind ikke yder optimalt så vil overkapacitet sikre at vi stadigt dækker 100% af vores forbrug med VE.
Med andre ord, den gamle mantra "sådan plejer vi" er forældet.
Når Norge er færdige med deres nye HVDC kabler og begynder at sælge strøm til UK/D med større profit end når de sælger til DK.
Så ender vi med at betale samme pris for strømmen som disse lande.
Massiv udbygning med solceller (og vind) vil sikre os bedre egenforsyning, og beskytte vores økonomi mod kommende prisstigninger.
Nogle forstokkede vil hyle og sige "jamen vi kan ikke lagre strømmen og og og ,,,,,"
Ja; Og hvad så?
Problemstillingen består udelukkende i nogle gamle forbrændingskedler der har svært at drosle tilpas meget ned.
Fremtiden står på overproduktion af strøm fra Sol & Vind, med backup fra Hydro Batterier og Gasturbiner, motivation til fleksibelt elforbrug, samt lagring via fortrængning af individuel opvarmning med akkutanke.
Ikke set fra forbrugerens synspunkt...
Manglende vind er ikke noget der pludseligt opstår, det svare til at der ikke er nogen der melder ind at de kan producerer i et tidsrum... Da alle produktionsenheder melder ind hvor meget de forventer at de kan leverer time for time, et døgn ud i fremtiden og at prognoserne for vind går 2-3 døgn ud i fremtiden med en acceptabel nøjagtighed, er der reelt ingen forskel på de to situationer...
Der hvor vind har deres udfordring er at prognosen kan have svært ved at fastsætte om det er det ene eller andet kvarter at produktionen forsvinder. Men der er ingen tvivl om at det er inden for et afgrænset tidsrum at ændringen sker...
Dette er en særaftale som vindparken har lavet med Energinet.dk, den gælder ikke for andre vindmøller og kraftværker (jeg vil ikke udelukke at Energinet.dk har lavet en tilsvarende aftale med andre producenter). Det er ikke en aftale som jeg håber der kommer til at blive normalen i fremtiden...
Der er ingen der kan give en sådan garanti. Vindmøllernes produktion bliver beregnet flere døgn før via prognoser, kraftværkerne skal kun melde deres pris ind et døgn før. Der er principielt ingen garanti for at kraftværkerne ikke planlægger vedligehold i den samme uge i sommerferien (men naturligvis koordineres større afbrud så vidt muligt)...
Prisen på strøm fastsættes af udbud og efterspørgsels. Jo større forbruget (ifølge prognosen) er, jo billigere bliver strømmen afhængigt af mængden at produktionsenheder der melder sig ind og til hvilken pris. Hvis et stort kraftværk (som normalt er billigt) kører vedligehold i en måned, så vil prisen automatisk blive højere, da flere dyre værker bliver aktiveret...
Nope.
De leverer på forskellige tider af året og leverer ind I et marked, hvor elpriserne varierer.
Markedsprisen er det der er basis for prissætningen af de to teknologier.
Vi må nødvendigvis styre I hvilket tempo, de to teknologier udbygges.
Lav udbud på hver teknologi for sig, styret af mulighederne for en økonomisk rationel indpasning I markedet.
Martin
Jeg er helt med på at samtlige former for elektricitetsproduktion er reguleret i Danmark og dermed får direkte og indirekte støtte. Jeg er også helt med på at der er store eksterne omkostninger forbundet med bestemte metoder til at producere elektricitet.
Set fra det synspunkt kunne man godt argumentere for at vindenergi og dermed alle i supply chain og ejerne skal have støtte, men det vil være en totalt forfejlet strategi, der faktisk også vil skade dem som ville stå til at få støtten.
Det forventes at indenfor få måneder så når solceller ned under 14Øre per kWh på fast PPA kontrakt i Saudiarabien på markedsvilkår.
For få måneder siden var UEA først under 16Øre per kWh og i USA faldt prisen med 21% samtidigt med at landet i løbet af 2016 øgede deres samlede installerede solcelle kapacitet med 95%.
Standard konvertering af el til brint er 73% effektiv og forventes at stige til 90% indenfor få år. Retur til el forventes at kunne være 75% effektiv også indenfor få år.
Vindmølleindustrien er i en vind eller forsvind situation, fordi solenergi om få år kan produceres lagres og flyttes billigt nok til at kunne udkonkurrere lokal vindenergi.
Efter lidt over 8 doblinger klarer solceller jordens totale energiforbrug inklusiv at konvertere CO2 og vand til enhver gas eller ethvert flydende brændsel, der efterspørges. Hvis verden rykker ligeså hurtigt som USA gjorde sidste år, så er opgaven afsluttet i 2026. Det sker måske næppe men ca. 10 år efter er det med ret stor sikkerhed sket.
Hvis vindenergi skal have en chance så skal der alvorligt hul på havvind i Nordsøen og målet skal være at kunne levere strøm til sub cent niveau eller ca. 75% under prisen på Kriegers Flak.
Set i det lys giver det overhovedet ikke mening at støtte landvind, men der er selvfølgelig heller ikke nogen mening med en masse andre helt håbløse favoriseringer af anden elektricitetsproduktion.
YEP.
Industrien og vi andre behøver også strøm når vinden ikke blæser 1Kwh=1Kwh
De leverer begge HELE året.
Solen leverer i dagtimerne, men ikke alle dage.
Vinden leveret spredt over døgnet, men ikke alle døgn.
Vi har mest brug for strøm i dagtimerne.
Og ja elpriserne varierer:
Ret meget i takt med vinden blæser, men mindre i takt med solen skinner.
Mon ikke det hænger sammen med at vinden på en rigtigt god dag kan dække 100% mens solen på selv det aller bedste dage dækker væsentligt mindre end behovet?
Markedspriser, Ja elpriserne varierer også over året.
Men mon ikke de ca 15-20 øre i sommerpris bliver solidt udfordret af UK+D's kommende træk på Nordisk hydro?
Mon ikke også el-biler og kommende datacentre vil få prisen til at stige?
Med de stigninger i mente, de seneste priser på solceller samt konstante fald i priser.
Så er det oplagt at imødegå dette med massiv udbygning.
Ligeledes vil vinterpriserne stige, men øget sol vil også reducere elprisen om vinteren.
(om end ikke så meget men lidt)
Husk også, at selv det danske elforbrug forventes at stige!
Det vil da være dejligt hvis det passer.
Men jeg har hørt på lignende påstande siden først i 80'erne, så jeg sidder ikke ligefrem med tilbageholdt åndedrag.
Desuden så vil det stadig kun give en samlet effektivitet på cirka 45 % når man tager tab ved lagring og distribution med.
- hvem forventer dét? Det har været (konstant) faldende siden 1997, jf.:
http://imgur.com/a/zfL8f
Hej HHH
Se lige:
http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Mil...
Energinet ejer eksportkablet fra Anholt-parken. Derfor skulle Energinet betale bod til Dong for manglende produktion i forbindelse med havariet på kablet.
Hvis fjernvarmens skadevirkning skal mindskes skal der mere strøm til varmepumper.
Iøvrigt et meget ubehageligt link.
Et enkelt sideklik og man får endnu et billede af svenske damer:
http://i.imgur.com/eXIFYEk.jpg
Hvad sker der og hvem bestemmer om 10 år?
Hans Henrik Hansen, husk at der er forskel på "produktion" og "forbrug" :)
- interessant, ikke mindst fordi grafen viser et fald fra 2014 - 15 (2015 viser lavest forbrug siden 1996), mens overskrift og tekst taler om en (beskeden) stigning!?
Igen... Der er forskel på forbrug og produktion... Søjlerne er produktion og kurven er forbrug...
Det har intet med ejerskabet at gøre. For alle andre produktionsenheder i Danmark, er der ikke lavet mulighed for reserveforsyning. Hvis der er fejl ell. vedligehold i f.eks. distributionsnettet, så kan distributionsselskaberne afbryde for produktionsenheder, uden at betale nogen former for kompensation. De er ikke forpligtet til at aftage produktion, men de risikerer at blive økonomisk straffet, hvis de ikke sikre spænding til forbrugsinstallationer. (ingen kompensation til de ramte, men en økonomisk straf til selskabet)
- ja, det er korrekt! Det er åbenbart først fra omkring 2017, at Energinet forudser en markant stigning i produktion såvel som forbrug...det ser endda ud til, at man forventer (= håber på?) bedre overensstemmelse mellem de to. Vi får se! ;)
Ikke alene får parken kablet installeret, men de får også erstatning hvis det fejler.
Det var andre tider dengang, og jeg håber det har ændret sig.
Hvorfor er udbud overhovedet nødvendigt? Jeg troede at entreprenørerne nærmest ville falde over hinanden for at få steder at sætte deres vindmøller op?
Udbud lyder nærmest som om det er en dårlig forretning, men vi prøver at se hvem der kræver mindst.
Jeg tror ikke det er sådan du skal tolke det.
Som du ser på de realiserede år, så er der år, hvor vi nettoimporterer meget og andre år hvor vi nettoeksporterer meget, med 2006 og 2015 som de to seneste ekstremer, og som grafen også indikerer, har disse "uoverensstemmelser" intet med vores vindproduktion at gøre, da vindproduktionen på årsbasis pænt følger en jævn kapacitets-udbygning, med meget ringe afvigelse.
Det er derimod vandtilstrømningen til de norske og svenske magasiner, der bestemmer det generelle prisniveau, og dermed hvor vidt de termiske kraftværker kan matche det prisniveau, som udbuddet af vandkraft medfører, i de enkelte år.
Disse tilstrømningsmængder kan ENS og Energinet ikke forudsige, flere år ud i fremtiden, så der regner de sandsynligvis med en gennemsnitsfaktor.
Derimod ved de ret præcis hvornår der eksempelvis tilføjes ny kapacitet til nettet, så derfor ser du f.eks en markant stigning i vindkraften i 2020.
Søren
"Disse tilstrømningsmængder kan ENS og Energinet ikke forudsige, flere år ud i fremtiden, så der regner de sandsynligvis med en gennemsnitsfaktor."
Er der ikke svag en korrelation mellem El Nino fænomenet og nedbør i Skandinavien?
YR. NO mener tja. http://www.yr.no/artikkel/kan-el-nino-pavi...
Personligt tror jeg at vi vil blive bedre til at forudse nedbør i Skandinavien i takt med billigere super computere og bedre forståelse.
I princippet jo. Der ophobes mere vand i atmosfæren i et El Nino-år, som udfældes i den efterfølgende La Nina - men om nedbøren lige falder over Skandinavien eller andet steds på den nordlige halvkugle, er ligeså svært at forudsige som styrken af den næste El Nino, når man ser mere end 2 år ud i fremtiden.
Vi har haft to meget markante El Nino'er siden 1990, én i 1998 og én i 2015, og som det ses afspejler de ikke i noget signifikant mønster på den omtalte graf.
http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Mil...
@Jens Stubbe
Dit seneste indlæg mindede mig om, at jeg i går kom fra at sende dig en lille replik i anledning af dit link til dkvind.dk.
Det jeg vil sige var følgende: "Hvad sker der dog, Jens? Er du ved at falde af på den, ved at vise links med data helt tilbage fra 2015 (udgivet i maj 2016)?"
Lad mig i stedet vise et link til en helt frisk rapport, fra den 8. februar 2017, med data for 2016 - udarbejdet og udgivet af Paul-Frederik Bach:
http://www.pfbach.dk/firma_pfb/references/...
Som det fremgår, er den korte version af 2016, ifølge P-FB følgende:
Middelpriserne på spotmarkedet var stigende.
Den 3-sider korte rapport viser ifølge P-FB andre, interessante forhold:
at 2016-data synes at bekræfte at 'mere vind betyder lavere engrospriser',
at det bliver interessant at se om den tendens fortsætter i de kommende år eller om at engrospriserne finder et stabilt leje,
at vindkraft i både Danmark og Tyskland bidrog meget lidt til elforsyningen i begge lande i perioden 12-20. december.
God læselyst.
Mads Christensen
Tak og touche.
Så kan man måske ønske friskere tal fra dig i fremtiden også.
Her er uden relevans for tråden nogle tal for faldet i USA's og Kina's kulproduktion på henholdsvis 18% i USA og 9% i Kina, der dog også har droslet ned på deres import. http://reneweconomy.com.au/saving-coal-is-...
USA producerer nu mindre kul end i 1978.
Det er heller ikke klart for mig. Men vi kan jo gætte lidt:
Så vidt jeg ved har, landmøllerne altid været støttet med "statiske" støtteordninger. Staten har offentliggjort, at alle, der opsætter eller bestiller landmøller inden for en bestemt tidsramme, vil kunne få en bestemt støtte. Hvis staten har skudt for lavt med støttebeløbet, bliver der ikke bygget nogen møller. Hvis staten har skudt for højt, bliver mølleejerne forgyldt.
For havmøllerne har man brugt en anden model. Staten har sat opgaven med at rejse møller i udbud: Hvem vil sætte en vis mængde møller op med mindst mulig støtte?
Så der er vel simpelthen tale om, at EU vil have os til at bruge vores støttemodel for havmøller, når vi støtter landmøller. Men det er blot et gæt.
- tak for det...selvom det ikke gør mig så meget klogere, da jeg (desværre) ikke kender 'vores støttemodel for havmøller'! ;)
Er det noget med at udbyde en møllepark med en nominel effekt og minimal 'garantipris' pr. energienhed??
Staten beder om at få nogle tilbud på, hvor meget støtte vindmølleejerne vil have for at etablere en vindmøllepark. Den byder, der kræver det mindste støttebeløb*, får ordren.
Dermed skulle den frie konkurrence gerne sikre, at staten ikke betaler mere støtte end højst nødvendigt.
*: Eller rettere: Den byder, der får flest point i den samlede evalueringsmodel, hvor støttebeløbet nok vægter ret tungt.
- OK, men 'støttebeløbet' udmøntes i form af en garanteret mindstepris pr. leveret energienhed (over et givet åremål), ikke sandt?
Sådan har det i hvert fald været ved nogle udbud, men det er jo ikke nogen naturlov. Det kunne i teorien også være et tilskud oven i markedsprisen eller et tilskud til etableringen.
Men hvorfor er det relevant for diskussionen?
- for mig at se med det formål at nå til (bedre) afklaring af, hvad sagen i grunden drejer sig om!?
Øverst i artiklen står:
Vi kan da sagtens blive enige om, at artiklen er alt for tynd på det punkt.
Artiklen fortæller kun, hvilken støttemodel EU vil have afskaffet. Den fortæller ikke, hvad det er ved modellen, EU er utilfredse med, eller om EU har haft konkrete forslag til en anden model.
Artiklen fortæller heller ikke, hvad den omtalte overgangsordning i Tyskland går ud på.
Det lugter lidt af PSO om igen, hvor EU var utilfredse med PSO'en i dens nuværende form. For at komme EU i mødeafskaffede Danmark PSO'en, indførte en ny opkrævningsmetode og fortsatte den gamle model for støtteudbetaling. Hvorefter det kom frem, at det kun var modellen for støtteudbetaling, EU var utilfredse med, så vi reelt intet havde gjort for at komme tættere på EU's krav. Sådan noget sker, når politikere og aviser bare snakker men ikke sætter sig ind i substansen.
- netop...og det var vel i grunden artiklens egentlige 'nyhed'?
(Eller også ønsker de bare ikke at dele deres viden??).
- præcis! :)