»Den største sundhedsrisiko bliver informations-overload«

Højtuddannede læger reduceret til sparringspartnere for patienter. Psykologer som det vigtigste sundhedspersonale, meditation i børnehaverne og en sammensmeltning af teknologier, der radikalt vil forandre sundhedssystemet, som vi kender det.

Sådan lyder nogle af visionerne om Danmark i år 2030 fra læge, forfatter og innovationschef på Aleris-Hamlet Privathospitaler Imran Rashid.

»Mange genetiske sygdomme vil være forsvundet i 2030. Kræft og hjerte-kar-sygdomme vil være markant mindre udbredt pga. forebyggelse, og grænserne for alderdom rykkes. Det er godt, men udviklingen sker desværre på bekostning af den mentale sundhed,« siger Imran Rashid.

Men først et kig på de positive sider, før Rashid uddyber den mere dystre side af fremtidens sundhedssektor. For der er masser af godt nyt i vente, mener han. Nye teknologier og viden vil smelte sammen og forandre sundhed fra reaktiv behandling til proaktiv forebyggelse.

Telefonen kender os bedst

»Telefonen kender os eksempelvis bedre end nogen andre. Den ved, hvornår vi står op, og hvornår vi går i seng. Den kan høre vores stemme og med de rette filtre være den første, som kan fortælle os, om vi er ved at udvikle Parkinsons sygdom alene på vores stemmeføring etc. Personlige data vil fusionere med kunstig intelligens, som løbende vejleder individuelt om motion, kost og ændret adfærd,« lyder det fra Imran Rashid.

Han forventer, at teknologier som virtual reality, augmented reality, 3D-print, nanorobotter, genterapi og kunstig intelligens vil udvikle sig voldsomt frem mod 2030 og smelte sammen i behandlingen af patienter. Han nævner blandt andet virtual reality til terapeutisk behandling, og at specialister vil kunne klippe og klistre i gener og dermed fjerne mutationer for en lang række arvelige sygdomme. Google arbejder allerede på ‘nanobots’, som cirkulerer i blodet, og som vil kunne kurere mange kræftformer og hjerte-kar-sygdomme inden for år. Med stamceller vil man kunne dyrke individuelt tilpassede organer og 3D-printe knogler og organer etc.

»Der er mange vilde projekter i gang, og vi vil se teknologiske landvindinger, vi ikke troede mulige. Den dag, vi får en kunstig bugspytkirtel, som fungerer optimalt, har du eksempelvis udryddet diabetes. Det er kun et spørgsmål om tid,« siger han.

Han forventer, at vi vil se flere selvhjælpende communities og peger på Build a hand som et eksempel. Her hjælper private med at 3D-printe håndproteser til mennesker over hele verden:

»Mennesker, som oplever et problem, er langt mere motiverede til at gøre noget ved det, end virksomhederne er. Tag insulinpumper, hvor communities arbejder på at udvikle billigere pumper. Teknologien er der – du kobler bare viden til.«

Mennesker skal ikke køre bil

Imran Rashid stopper op. På en P-plads lige foran cafeen er en bilist trods oceaner af plads midt i en håbløs skæv parkering – klos op ad hans egen bil.

»Det er derfor, mennesker ikke skal køre bil,« siger han og nikker hen mod bilisten.

»Når mine børn skal have kørekort i 2030, vil det være sikrere at lade bilen køre dem end omvendt,« fortsætter han med et smil.

Smilet stivner imidlertid hurtigt, når han skal vurdere bagsiden af den teknologiske udvikling. I april udgav han bogen ‘Sluk – kunsten at overleve i en digital verden’, der så på konsekvenserne af den stigende digitalisering og stadigt flere smartphones. At være konstant online sætter allerede spor, mener han.

»Ifølge WHO vil stress allerede i 2020 være den andenstørste sygdomsbyrde i verden efter hjerte-karsygdomme. Stress er et udtryk for en hjerne, som ikke kan koble fra og koncentrere sig, og da vi kan se, at informationsmængderne kun vokser, vil problemet for den mentale sundhed blive større og større,« advarer han.

I august gav magasinet The Atlantic et nedslående billede af sundhedsudsigterne for iGens – generationen efter de såkaldte millennials. I artiklen slår professor og genera­tionsforsker Jean M. Twenge fast, at en hel generation af børn og unge står over for en mental sundheds­katastrofe.

De hænger mindre ud med venner, dater mindre, sover for lidt, føler sig mere ensomme og dyrker endda mindre sex end generationerne før dem. Det sker på tværs af kulturer, etnicitet og social status. Og skylden? Fingeren peger entydig på smartphones og påvirkningen fra sociale medier.

Vi bliver nødt til at skabe steder, hvor vi kan koble af fra den digitale verden og netop fremme fordybelse og tænkning.Imran Rashid

»I 2030 vil vi have haft smart­phones i 23 år. En meget stor del af arbejdsstyrken vil være mennesker, som ikke har kendt til andet end sociale medier og digitale enheder i hele deres liv. En væsentlig del af deres identitet og relationer vil være defineret af algoritmer. Likes har præget deres adfærd, og deres relationer vil være virtuelle og flygtige. I det øjeblik, algoritmerne får for stor magt, taber virkeligheden, fordi du konstant kan dyrke dit eget ego.

Det er et kæmpe problem og en massiv påvirkning. Min anke er, at vi ikke ved nok om, hvad dette betyder. Vi ved ikke, hvad likes gør ved menneskers selvværd, og hvad jagten efter likes betyder for os,« siger Imran Rashid.

De nye A- og B-hold

Han frygter desuden en opdeling af mennesker i et nyt A- og B-hold i takt med de kommende års teknologiske udvikling.

»Der vil være dem, som bruger teknologien sundt, tager gode valg og styrker deres børns vedholdenhed, inden de får adgang til den digitale slikbutik. Og så vil der være dem, der ikke har ressourcerne. Man kan forestille sig, at B-holdet vil få et liv fuldstændig styret af algoritmer. A-holdet vil stå imod og bruge teknologien til at tjene penge på dem, der ikke kan styre det. Lidt som med overførselsindkomst, hvor den ene halvdel af befolkningen modtager, og den anden betaler,« siger Imran Rashid.

Han forventer, at fremtidens vigtigste sundhedspersoner bliver psykologer og andre fagfolk, som har med digital sundhed at gøre. Allerede i børnehaven vil vi i fremtiden understøtte den mentale sundhed ved at slukke for digitale apparater og dyrke yoga, meditation og psykisk velbefindende.

Den største sundhedsrisiko bliver informations-overload, og derfor skal vi etablere analoge rum hjemme, på jobbet og i skolerne, hvor den digitale verden er forment adgang.

»Vi lever i en tid, hvor man kan vælge sin egen sandhed. Når som helst kan du finde argumenter for alt muligt: ‘Mennesker har ikke været på Månen’, ‘Jorden er flad’. Det er desværre en af konsekvenserne af et samfund, som på ingen måde understøtter fordybelse, men ‘nu og her-tænkning’. Derfor bliver vi nødt til at skabe steder, hvor vi kan koble af fra den digitale verden og netop fremme fordybelse og tænkning. Det skal vi,« siger Imran Rashid.