Maersk Oil har sammen med Dansk Undergrunds Consortium (DUC) godkendt en investering på cirka 21 milliarder kroner til den fulde genopbygning af Danmarks største gasfelt, Tyra.
Det skriver Mærsk Oil i en pressemeddelelse.
Investeringen er den største olie- og gas-projektinvestering, der nogensinde er foretaget i den danske Nordsø, og den skal gøre det muligt for Tyra at fortsætte driften i mindst 25 år. Feltet blev oprindelig taget i brug i 1984.
De 21 mia, kroner fordeler sig på cirka 17 mia. kroner til ændring af de nuværende faciliteter og opførelse af nye faciliteter, mens det vil koste cirka 4 mia. kroner at nedtage og skrotte de nuværende faciliteter.
Anlæggene på Tyra-feltet vil være lukket på grund af genopbygningen fra november 2019. Det forventes, at produktionen kan genoptages i juli 2022.
I den periode skal Danmark importere naturgas fra blandt andet Norge.
Tyra-feltet er centrum for Danmarks nationale energi-infrastruktur og leverer 90 pct. af landets gasproduktion.
DUC forventer, at det genopbyggede Tyra-felt vil levere ca. 60.000 tønder olieækvivalenter om dagen på sit højeste produktionsniveau, hvilket svarer til forbruget i 1,5 mio. danske husstande.
Samtidig skønnes det, at ombygningen vil gøre det muligt at producere mere end 200 millioner tønder olieækvivalenter. Omkring to tredjedele af produktionen forventes at være gas og én tredjedel forventes at være olie.
Ifølge Mærsk er det meningen, at genopbygningen skal gøre Tyra til en katalysator for nye udviklingsprojekter og for tredjeparts-adgang til infrastrukturen og dermed for en forlængelse af den danske Nordsøs levetid.
Genopbygningen af Tyra giver nemlig også andre operatører mulighed for at forfølge nye gasprojekter i Nordsøen, hvoraf det seneste udviklingsprojekt, Tyra Sydøst, leverede første gas i 2015. Platformen producerer nu mere end oprindeligt forventet.
Tyrafeltet skal genopbygges, fordi platformene er sunket ca. 5 meter over de seneste 30 år på grund af nedsynkning af kridtreservoiret. Det har reduceret afstanden mellem havet og platformenes dæk.
Genopbygningen af Tyra blev – ifølge pressemeddelelsen fra Mærsk – gjort mulig på grund af lovgivning, vedtaget af Folketinget den 28. og 30. november 2017.
Loven giver DUC mere fordelagtige afskrivningsvilkår for investeringer i Nordsøen.
Læs mere på faktaark fra Mærsk Oil.
Nu lukker feltet og genåbner i 2022
Samtidig skal vi snart ikke brænde mere olie, hvis vi skal nå at ramme vores klimamål.
Jeg ved det vil koste staten og Esbjerg en bunke penge på olien. Men havde den langsigtede løsning ikke været at holde op med at lave dyr vedligehold, når vi snart skal klare os helt fossilfrit?
Der er masser af andre olie-felter, så vi løber hverken tør for olie eller gas.
Siden slutningen af 2014 har olieprisen danset mellem 35 og 60 US$ / tønde. Med en lys fremtid for elbiler og el-lastbiler kommer efterspørgslen på benzin og diesel ikke til at stige over de næste årtier. Det vil også betyde at prisen næppe kommer op i 100 $ igen.
Det er vanvittigt at der stadig bliver givet statsstøtte til fossiler brændsler. Hvis den globale opvarmning skal holdes under 1,5 grader, så skal vi simpelthen prioritere anlægsudgifterne anderledes.
De 21 mia, hvoraf 5 kommer fra statskassen gennem "fordelagtige afskrivningsvilkår", kunne have givet to en halv Kriegers Flak havmølleparker (forudsat et fortsat prisfald ved kommende udbud), dvs 1.500 MW strøm svarende til 1,5 mio husstandes årlige forbrug.
Så kan det godt være vi må importere gas fra Norge i en mindre periode, indtil vi har fået varmepumper installeret i stedet for de gamle kraftvarmeværker på gas. Men hvis det er prisen for at bremse klimaforandringer, så går det nok. Det er i hvert fald hul i hovedet at insistere på fuld blus på udvinding af fossile brændsler helt indtil 2047...
https://corporate.vattenfall.dk/vores-vind...
Der vil altid være efterspørgsel på olie, lige meget hvor meget hvor få fossile brændstofbiler der kommer på markedet. om det tal så var på nul, vil der stadigvæk være en efterspørgsel.
Det er netop dét som er hele problemet med en debat om fossile brændstoffer, folk tænker kun i transport.
Men hvis vi skal gøre os uafhængige, skal vi jo til at sige farvel til f.eks. plastik, som er noget som bliver brugt til stort set alt nu til dags, men hvordan vil man så gennemføre sådan noget?
nej til asfaltereret veje?
Nej til plastik indpakning til vores ellers så økologiske frugter og grønsager?
Nej til en hel masse hverdagsprodukter?
Vi kan nedsætte forbruget en del, men hvad er det reelt for en problemstilling vi har løst, afhængigheden af olie fra undergrunden består stadigvæk.
https://www.environmentalleader.com/2017/0...
det kan sagtens lade sig gøre ... men økonomien er der ikke endnu. Jeg så en drikkedunk i bilka til 39,- i sidste uge der var skiltet med 100% plantebaseret plastik.
Bare sæt skub på udviklingen (og efterspørgslen)
Ynkelige Danmark i en nøddeskal! Ikke råd til undvære olieskatten. Ikke råd til de bydende nødvenðige skattelettelser. Så mishandlede man elbilerne. ( Som hastigt tager over.) Nu kostet man formuer på forsinket arbejde på togdrift.
Som måske yt ? Nu snart har vis lastbiler , førerløse og i tandem......Og førerløse personbiler på el , vil overtage det hele.
@Rune
Ja, der skal stadig laves plastik, organisk kemi og asfalt. Men dette er meget små mængder i forhold til hvor meget diesel, benzin og jet-brændstof vi bruger.
Det gode ved dette projekt er at der bliver skabt nogle midlertidige arbejdspladser, dels i Esbjerg og omegn dels andre steder, og at der er sikret indtægter fra skatter + afgifter på olie og gas i årrække.
Det dårlige er at miljøet endnu en gang bliver taberen, når brugen af fossile brændstoffer og varer baseret på disse (f.eks. plastik) fortsætter. Her ville det klart være bedre hvis disse penge i stedet var brugt på udviklingen af vedvarende energi og produktion af varer fra organiske ressourcer.
Den kan laves f.eks. brændstof til biler, lastbiler, busser og fly (de første prototyper af dieselmotorer var faktisk beregnet til brug af organisk olie, hvorimod diesel oprindelig var en slags affalds-/rest-produkt fra produktion af petroleum), asfalt og en række andre ting- Problemet er så bare de små mængder de produceres i, hvilket betyder at ressourcer til udvikling fordeles over et mindre antal som så betyder at stykprisen bliver højere.
Kom nu ind i det 21. århundrede.
Det klassiske feel-good argument.
Ved godt at dette indlæg får tomlen ned, men det er såmænd blot et realitetstjek:
"Vi" skal ramme vores klimamål, - men de andre kan hente olie og gas op fra "masser af andre oliefelter."
Nu er det - fastlagte klimamål ret teoretisk, og i øvrigt blot et af utallige politiske hensigtserklæringer, som helt givet ikke bliver opfyldt. Desuden mindes jeg at have hørt at luftforurening, som vi taler om her (afbrænding af olie og gas), ingen grænser kender.
Hvad nytter det så at danskerne, med en population på størrelse med Hamburg, pudser glorien ?
Det er jo symbolpolitik.
Det er ikke helt sådan det fungerer. Mærsk har ikke fået 21 mia. af staten; de har fået en skatterabat på 21 mia. Dvs. staten får 21 mia. i mindre indtægter. Men hvis der ikke var landet en aftale, ville næsten hele indtægten fra nordsøolien forsvinde, og så snakker vi om noget mere end 21 mia.
Jah, Martin Brorsen, du tager ogsaa fejl.
De 21 mia. kr. er ikke skatterabatten. Det er det beloeb, som Maersk Oil sammen med DUC-partnerne har godkendt at investere i en fuld genopbygning af Tyra gasfeltet. Skatten paa olie- og gasudvinding saenkes i ni aar, fra 2017 til 2025.
Her er et link til Finansministeriets omtale af regeringens aftale med Socialdemokratiet, DF, SF og RV den 22. marts 2017:
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelse...
inklusive links til syv dokumenter.
Finansministeriet er omhyggelig med ikke at kvantificere, hvor meget skatterabatten kan loebe op i, men jeg mener at kunne huske, at det i dagene op til aftalens indgaaelse i flere medier forloed, at DUC-selskaberne ville faa en samlet skatterabat paa omkring 5 milliarder kroner.
Finansministeriet skriver, at ”Aftalen sikrer, at hvis oliepriserne stiger til mindst 75$ pr tønde, som staten forventer, så skal selskaberne starte med at betale skatterabatten tilbage.” I tilknytning hertil kan naevnes, at et af de syv dokumenter er en enkelt A4 side om ’tilbagebetalingsordningen’.
Det dokument indledes saaledes: ” For at sikre fortsat balance mellem kulbrinteproducenterne og staten ved fremtidigt høje oliepriser indføres en tilbagebetalingsordning.”
Og laengere nede: ”Fra og med 2022 vil en tillægsskat på 5 pct. blive udløst, hvis olieprisen i gennemsnit over et år er 75 USD per tønde (2017 priser) eller over. Hvis olieprisen er 85 USD per tønde (2017 priser) eller over, er tillægsskatten 10 pct. Triggerpriserne på henholdsvis 75 USD per tønde i 2017 og 85 USD per tønde i 2017 inflateres fra og med 2018 med 2,0 pct. årligt.”
Siden juli 2017 er prisen paa Brent steget jaevnt fra 45 til 62-63 dollar/toende.
Det er da lige meget hvordan man krinkelkroger udgiften, vi kan stadig blive enige om, at den er på 21 milliarder?
Vindmøller vil også producere og give et skattegrundlag, så dét er ingen undskyldning.
Man kan ikke både sige, at man vil gøre noget for klimaet, og så samtidigt faktisk gøre det stik modsatte.
OK, det gik lidt hurtigt. Så siger vi 5 mia. Pointen står stadig. Det er ikke penge man kan vælge at investere i vindmøller - det er penge som vælges ikke at beskattes på olie.