Største danske rumprojekt siden Ørsted-satellitten klar til afgang

MXGS (Modular X- and Gamma-ray Sensor) er udstyret med et gitter af strategisk placeret metal, som sørger for, at strålerne kan detekteres fra alle leder og kanter. Illustration: Mie Stage, ing.dk
Chefkonsulent Torsten Neubert fra DTU Space fortæller om projektet. Illustration: Mie Stage, ing.dk

Fra i morgen bliver det største danskledede rumprojekt siden Ørsted-satellitten sendt til Italien og Tyskland for at blive testet.

ASIM (Atmosphere-Space Interactions Monitor) skal om et år kobles til Den Internationale Rumstation, ISS for at observere lyn og røntgenstråling langt oppe over skyerne.

Instrumenterne gennemgår de sidste kalibreringer, inden de i morgen bliver sendt til endelig test i Tyskland og Italien. Illustration: Mie Stage, ing.dk

Formålet er blandt andet at forbedre de nuværende klimamodeller ved at se på, hvordan kemien i stratosfæren bliver ændret under tordenstorme. Dette kan måske hjælpe med mere præcise forudsigelser af, hvor meget verdenshavene vil stige i de kommende årtier.

»Det er jo lidt mit barn, som ikke vil løse klimagåden, men forhåbentlig vil give et bidrag til forståelsen af den ved at give input til klimamodellerne,« siger chefkonsulent på DTU Space Torsten Neubert.

ASIM består af to hovedinstrumenter, som dels skal måle på lyset fra lynene og dels den røntgenstråling, der opstår i forbindelsen med tordenvejr.

Instrumenterne bliver testet i kælderen på DTU Space, hvor stråler bliver skudt mod target. Illustration: Joachim Rode
Andreas Mogensen har skrevet sin autograf på modellen af røntgendetektoren. Han optog selv en film af nogle af de store lyn over skyerne, da han var på rumstationen. Illustration: Mie Stage, ing.dk

Forskerne opdagede nemlig for ca. 30 år siden, at der opstår et sandt festfyrværkeri af lys og stråler over skyerne og helt op mod ionosfæren i 80 km højde, som vi ikke ser fra Jorden, og som også nærmest er umulige at måle på fra Jorden.

Vores danske astronaut, Andreas Mogensen, har også bidraget til projektet i form af en række billeder af en såkaldt blue jet, som han optog under sit ophold på rumstationen sidste år. En blue jet er et blåt kegleformet lyn, der skyder op i 50 km højde fra skyerne.

Der er lige knap et år, til DTU Spaces instrumenter bliver koblet til rumstationen. Illustration: Joachim Rode

Læs også: DTU-forskere: Mogensens lyn-videoer fra ISS er guld for os

Hovedinstrumenterne består af røntgendetektoren MXGS (Modular X- and Gamma-ray Sensor) samt MMIA’en (Modular Multi-spectral Imaging Array), som består af to kameraer og tre fotometre, der detekterer lysglimt i forskellige bølgelængder. Læs mere om projektet her.

Instrumenterne bliver monteret på en plade, der bliver koblet til ISS med en robotarm i september 2017.

Læs også: Kæmpelyn skal fotograferes fra rumstation og hjælpe klimaforskere

ASIM er et projekt til en anslået samlet værdi på ca. 40 mio. euro og vil derfor blive både et dyrere og tungere projekt end Ørsted-satellitten. Satellitten vejede 61 kg, mens ASIM bliver et læs på 300 kg, der bliver sendt af sted fra Cape Canaveral med en Falcon-raket.

Ca. halvdelen af finansieringen kommer fra ESA, mens lokale bidrag står for resten. Til sammenligning løb prisen for Ørsted-satellitten op i 133 mio. kr.

Her vil modulet blive koblet til Columbus-modulet, som er selvsamme modul, som var Andreas Mogensens hjem under hans ophold.

Se, hvordan det skal tilkobles og fungere i denne animation: