Større lagerchip kræver ny teknik.

(Uddrag)
En DRAM (Dynamic Ramdom Access Memory) er den form for halvlederbrik (chip), der udgør arbejdslageret i praktisk taget alle datamaskiner fra lommeregnere til superdatamater.

Lagerbrikkerne er halvlederudviklingens mest stabile succes. Siden 1 k brikkerne (med 1024 bit) kom i almindelig handel for en halv snes år siden, er der med stor regelmæssighed hvert andet år kommet nye modeller med den firdobbelte kapacitet.
I dag er 256 k standard, og interessen samler sig om 1 M brikker, altså med godt 1 million bit samlet på nogle få kvadratmillimeter silicium.
Sidst i 1985 annoncerede Toshiba, at de har en 1 M brik i masseproduktion.
En DRAM har en million kondensatorer, der er opladet eller afladet afhængigt af værdien af den tilsvarende bit. Kondensatorpladerne er lavet som tynde lag i brikkens overflade. Jo mindre den enkelte plade kan gøres, des tættere kan de pakkes, men
samtidig bliver deres ladning mindre, og dermed bliver de mere sårbare over for forstyrrelser fra kosmiske stråler.
Hvis man sætter kondensatoren på højkant, så pladearealet i overfladen erstattes af to tætliggende grøfter, kan der spares en del plads. Ifølge New Scientist arbejder Texas Instruments, Advanced Micro Devices og NEC på at lave 1 M brikker på denne måde,
og Toshiba m.fl. vil bruge denne teknik til 4 M brikker.
Men det kræver helt nyt udstyr og ny teknik at ætse præcise grøfter ned i brikkens overflade. En mulig løsning kan være at fokusere en ionstråle ved hjælp af en cyklotron. Det forsøger NTT (Nippon Telephone and Telegraph).