Større afhængighed af biler: Regeringen lemper kravet om at bygge ved stationer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Større afhængighed af biler: Regeringen lemper kravet om at bygge ved stationer

Illustration: weyo/Bigstock

Regeringens nye plan for hovedstadsområdet lemper fingerplanens princip om stationsnærhed for nye bolig-eller erhvervsområder.

I dag er kravet, at nye byggerier anlægges inden for 600 meter af en station. Regeringen skriver i en ny transportplan for hovedstadsområdet, at det er bedst at forøge den maksimale afstand til 1000 meter. Det vil åbne op for bebyggelse i mange forstadsområder, der i dag ligger for langt væk til at imødekomme kravet om stationsnærhed.

Læs også: Ny transportplan: Regeringen vil udvide københavner-motorveje

»Stationsnærhedsprincippet holder vi fast ved, men i yderområderne som Helsingør, Høje Taastrup, Frederikssund og Roskilde, der vil der blive mulighed for, at man kan flytte dem videre ud end den 600 meters radius, som der ligger i dag,« siger Erhvervsminister Rasmus Jarlov (Kons.).

»Det mener jeg ikke vil være en stor trafikudfordring, fordi trængselsproblemerne, efter min opfattelse, ikke er så voldsomme i yderpunkterne. Men jo tættere på centrum vi er, bliver det selvfølgelig vigtigere – så vi vil for eksempel ikke fravige stationsnærhedsprincippet på Valby station eller lignende. Der ville det give nogle trafikmæssige problemer,« siger han.

Læs også: Ny motorvej i sigte: Regeringens Ring 5 har lange udsigter

Stationsnærhedsprincippet er den del af den såkaldte fingerplan, og blev oprindeligt indført for at sikre, at de medarbejdere eller borgere der skal bruge de mange nye bygninger, der skyder op i og omkring København, kan komme til og fra uden at bidrage mere end højst nødvendigt til den i forvejen tiltagende trængsel i hovedstaden.

Motorvejsnærhed

Samtidig indfører regeringen et nyt princip, motorvejsnærhedsprincippet. Det skal yderligere åbne for at bygge transportvirksomheder tæt på motorvejene, men altså ikke på stationer.

Dette nye princip bliver også mere interessant, hvis regeringen lykkes med at opføre de nye motorveje, der skal løbe rundt i Københavns yderkredse. De nye veje kommer dog ikke i morgen. Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan projekterne kun er i deres meget tidlige faser.

Læs også: Ny motorvej i sigte: Regeringens Ring 5 har lange udsigter

For at imødegå støjen fra vejene, vil regeringen også lempe Fingerplanens krav, som i dag forhindrer, at der opføres effektive støjvolde langs vejene.

Går imod kommuners ønsker

Regeringen fremhæver selv, at planen tager udgangspunkt i 80 ønsker fra hovedstadskommunerne, men netop lempelsen af stationsnærhedsprincippet strider direkte imod flere af kommunernes ønsker.

For eksempel foreslår Frederiksberg Kommune, at stationsnærhedsprincippet bevares for at 'fremme brugen af kollektiv transport og mindske trængsel'. Også Københavns Kommune har anbefalet regeringen at bevare kravet.

I alt regner regeringen med, at der i 2030 vil være 200.000 nye storkøbenhavnere. Hvordan dette tal er fremkommet er uklart, men det er i lyset af det tal, at udvidelsesplanerne er lanceret.

»Med flere mennesker, der lever og arbejder i hovedstaden, følger også mere trængsel på vejene, som er en bremseklods for en høj mobilitet. Vi skal forbedre fremkommeligheden, og derfor vil vi undersøge muligheden for at udvide ringforbindelserne i hovedstadsområdet,« skriver transportminister Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

Herunder regeringens forslag til en revideret fingerplan.

Illustration: Erhvervs- og Vækstministeriet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis vi kan regne med at den kører planmæssigt, egentlig ikke.
Udebliver den i længere tidsrum på mere end 5 gange om måneden, er en reserveløsning(cykel/bil) nødvendig 24-7.

  • 0
  • 0

@Kjeld: Nu er jeg ikke bevidst om dit abstraktionsniveau - men statistisk falder brugerne fra som følge af afstanden: Du kan fx starte her:
https://www.transport.dtu.dk/nyheder/2018/...
hvor det sammenlignes med forskellige transportformer (bemærk, at de af nogle udråbte store brt-busser ender i bunden).
https://www.moviatrafik.dk/media/4590/movi...
hvor du (fik ikke lige tjekket, om det er den jeg har i tankerne) bør kunne finde oplysninger om brugerfrekvens - også inkl. socioøkonomiske faktorer.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten