Lokal modstand over omfattende støjproblemer får nu Forsvarsministeriet til at ændre placeringen af det anlæg, der skal huse Danmarks nye F-35 kampfly. Planændringen forsinker projektet med seks til tolv måneder, og fører til en ekstraregning på omkring 260 mio. kroner.
Det nye anlæg skal nu ligge i samme del af flyvestationen som de nuværende F-16 kampfly. Det vil ifølge ministeriets pressemeddelelse mindske støjgenerne og behovet for ekspropriationer for lokalbefolkningen nær Flyvestation Skrydstrup.
»Med den nye beslutning bliver det en dyrere, men også bedre løsning for såvel Forsvaret som beboerne i området. Jeg vil gerne beklage, at naboerne til Flyvestation Skrydstrup ikke har følt sig godt nok orienteret om støjgenerne for vores nuværende og fremtidige kampfly,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i meddelelsen.
Dermed kan lokale beboere sove en smule roligere efter en proces, der har været præget af mangelfuld oplysning fra regeringens side. En endelig løsning på støjproblemerne, er der dog ikke tale om.
Læs også: Folketinget godkender kampflyindkøb
Ved at lade kampflyene huse i det sydvestlige hjørne af flyvestationen frem for det tidligere planlagte nordvestlige, slipper lokale borgere for at skulle flytte væk på grund af terminalstøjen fra hangar- og værkstedsområdet.
Det får dog ingen betydning for støjen fra selve kampflyene. Her må en endelig løsning vente på flere beregninger, skriver Forsvarsministeriet.
Regeringen er blevet kritiseret for at have tilbageholdt oplysninger om flyenes støjniveau. De nye F-35A kampfly støjer nemlig betydeligt mere end de nuværende F-16 kampfly og overskrider støjgrænserne i flere områder nær Skydstrup.
Det viser beregninger som ministeriet udarbejdede i forbindelse med en Støjrapport helt tilbage i 2015, og hvis konklusioner den daværende forsvarsminister Peter Christensen modsagde, da han i 2016 afviste, at støj fra de nye F-35A ville blive et problem i Danmark, eller at der ville blive behov for ekspropriationer.
Derfor kom det som en overraskelse for de lokale beboere nær flyvestationen, da regeringen i slutningen af 2017 meldte ud, at »der må forventes ekspropriation af et antal ejendomme.«
Den nuværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fortalte i december, at man tidligere vurderede, at der ikke ville blive behov for tiltag som ekspropriation eller støjsikring, da støjrapporten beskrev en mulighed for at støj-optimere efter valget af kampfly. Derved forventede ministeriet, at de kunne bringe støjen ned på et niveau, der var sammenligneligt med F-16-flyene.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
Er meget skuffet over mine SønderJyske våbenbrødre.
F35erne til Karup.
Det undre mig at Claus Hjort "beklager" at beboerne ikke følte sig informeret når oplysningerne var hemmelige hmmmm.
" Jeg vil gerne beklage, at naboerne til Flyvestation Skrydstrup ikke har følt sig godt nok orienteret om støjgenerne for vores nuværende og fremtidige kampfly,« siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i meddelelsen."
Link: https://www.jv.dk/haderslev/F-35-stoej-Fle...
et års forsinkelse og en ekstraregning på 260 mill kr, kan allerede varsles nu?
noget som først skal være færdig i 2022/23?
Skal det bygges med håndgjorte mursten?
Skal der piloteres ovenpå en sandbunke?
Er der nogle ekstra regninger som allerede nu forsøges at blive inkorporeret?
Er det en ekstrabygning til reservedele?
I det tidligere projekt ville man genbruge en del af den eksisterende bygnings masse.
I det nye projekt bygger man helt nyt.
Der var bl.a. noget med at man præsenterede ekspropriationer på et borgermøde med 500 tilhørere. Dvs. at der er i publikum sad folk, der kunne se på et kort, at deres hus skulle rives ned. I hvert fald de folk ville gerne lige have haft en heads up, og det synes jeg er fair nok at beklage. Der blev kørt lidt for meget millitær stil.
Støjspektret fra F-35 er et helt andet end fra F-16. Decibel-tal er en ting, noget andet er hvor i frekvensområdet støjen ligger, og her lyder F-35 mere som tusinde hylende grise med peaks i 2-4Khz området, der hvor vores hørsel er mest følsom.
Når de pænt forsinkede maskiner først kommer i anvendelse, så skal I bare høre løjer, men det bliver ikke rare løjer:-(
Det minder mig lidt om hvordan man fortsat præsenterer lavfrekvente støjmålinger fra vindmøller overfor bekymrede borgere efter vægtede dBA-kurver, ak ja.
Har du de støjkurver?
Hvad mine kollegaer, der har hørt F 35 på Nellis ,oplyser er det faktisk i et lavere område end F 16 at den larmer, en dybere rumlen.
Under takeoff bruger F 16 normalt efterbrænder, hvor F35 uden eksterne våben ikke bruger efterbrænder.
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...
- nå(?) Såd'n gjorde de (/vi) ikke i 90erne! Nye tider? ;)
I fløj heller ikke med dolly , lantirn, mws, pids,mm gjorde i?
Falken er totalt overloadet med ekstra udstyr, allerede inden vi hænge 2 Slammer og 2 heater på hende
- næ da...men gør de så dét 'hele tiden' nu (fra Skrydstrup, altså)??
Jeg må til nok at holde lidt bedre øje med de uden for vinduerne jævnligt passerende F-16! ;)
stort set altid, undtagen hvis der er en der skal have lidt G-mæslinger 9)
- ja, Verden er af lave. Man har åbenbart glemt, at F-16 er en Light Weight Fighter..og Col. Boyd:
https://en.wikipedia.org/wiki/Fighter_Mafia
må visseligt rotere i sin grav! :)
Ja, for den strategi er da vist SOLIDT lagt i graven med satset på F35 :-)
Så vidt jegkan se er det en overskridelse af budgettet på 0.4%.
Det er vel ingen rekord for det offentliges standard- budgetoverskridelser.
Det samlede køb beløber sig til 56 mia. kr.
- det kan man mene...men det beror i høj grad på, at manøvreevnen i mellemtiden i betydelig grad er 'flyttet ud i våbenene' - samt på, at det taktiske overblik, takket være udviklingen i sensor-/datateknologi, er øget med flere størrelsesordener.
F i F 35 er forkert, den skulle hedde B/F 35 eller EA/B/F 35, da den er designet som et flrst line bombe fly med speciale i DEAD/SEAD og kan funktionerer som fighter.
Mon vi skal til at have Bomber Pins på snuden af F35 som de havde under WW2 på B17?
Nu vil jeg ikke gå ind i de mere konspiratoriske aspekter af sagen, men hvad er jeres mening om Israels deployment af f35 i Syrien (eller snare mangel på samme).. Hvad får dem til at bede om en fortsat produktion af F15SE når de lige har gjort F35 operationel (F35 er vel "by and large" ment som afløseren for netop F15)
Jeg syntes det stinker af en erkendelse af en art..
- employment, går jeg ud fra!? ;)
https://tacairnet.com/2017/03/09/israel-wa...
Israel vil formodentlig bruge F 35 som fremskudt mini AWAC og til DEAD, og bruge F15 som A/A fighter eller som launchplatform for F35 styrede missiler.
Det havde næsten været billigere at bygge nye boliger til dem som var ramt.
- formentligt, men næppe tilfredsstillende for de berørte (hvoraf nogle mig bekendt driver erhverv (landbrug) på ejendommene).
Så Israel vil fortsat bruge F15 i deres afvisningsberedskab?
Er det mon fordi de vurdere at F35 ikke er egnet til denne opgave eller fordi de vudere at F15 er bedre egnet?
Hvordan vudere I at F35 vil fungere i denne rolle i det danske luftforsvar mod t.eks russiske Sukhoi? (jeg formoder at østersøen bliver et af nøgleområderne for russere der har en interesse i at udforske F35'erens evner på nært hold)
De Danske F 35 i AVB rollen vil formodentlig blive udstyret med enten radarreflektor eller transducere som vil få dem til at fremstå som ikke stelthy.
I AVB drejer det sig jo om at være så synlig som mulig, og komme ind og visuelt lave en positiv identifikation af det ukendte fly. Der er stelth ikke ønskelig.
Stelth er kun ønskelig i forbindelse med krig og overgangs beredskab.
- måske...hvis de har et sådant? Det, vi kalder 'afvisningsberedskab', er et NATO-begreb - et element i NATOs integrede luftforsvar:
https://www.nato.int/cps/ua/natohq/topics_...
det er mig ikke bekendt hvorledes Israel (og andre ikke-NATO lande) løser opgaven.
Lidt off topic i forhold til støj, men Here Goes.
En bekendt som er tidligere pilot i IDF og som nu arbejder ved Elbit i Hifa, har forklaret at Israel både har et luft til luft afvisningsberedskab og et luft til jord beredskab. Han siger de kalder det A/A QRA og A/G QRA hvor QRA står for Quick Reaction Alert.
Han forklarer endvidere at de bruger både F-16C/D og F-15C/D til A/A QRA fra forskellige baser i Israel og at de normalt er på relativt kort beredskab (5-10 min med piloterne klar i cockpittet), mens de i situationer med forhøjet beredskab sidder klar med motoren kørende for enden af banen klar til at gå i luften med det samme. Her bliver piloter og fly afløst af to nye fly hver time så dem der har holdt i tomgang kan blive tanket mens piloterne lige strækker ben mm.
Grundet landets størrelse samt den korte afstand til en potentiel trussel, er de nødt til at være klar meget hurtigt.
Deres A/G QRA er på lidt længere beredskab og her bruger de både F-16I og F-15I, som begge er dedikerede luft til jord fly opladt til formålet.
Han vidste ikke hvordan/om F-35 skal indgå i IDF på beredskab, da flyet stadig er under indfasning og de stadig ikke har så mange endnu, men han tror ikke de vil bruge den til det da de andre typer fint løser opgaven til en noget lavere timepris. Han nævnte også det med synligheden som Tommy Johansson var inde på.