Stjerner på samlebånd fra et overraskende sted
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stjerner på samlebånd fra et overraskende sted

Nasas Spitzer-rumteleskop og dets Mips-instrument (Multiband Imaging Photometer for Spitzer) har undersøgt en ti milliarder år gammel stjernehob, kaldet CLG J02182-05102.

Undersøgelsen viser, at galaksehoben indeholder omkring 60 galakser, og til trods for, at den blev dannet blot fire milliarder år efter Big Bang, dannes der stadig nye stjerner. Hvert år dannes tusindvis af ny stjerner, hvilket er en meget højere frekvens, end i selv yngre galakser.

Observationerne er ledet af Kim-Vy Tran fra Texas A&M University og kan være med til at fortælle, hvordan sådan en kæmpe galaksehob dannes. Astronomerne fandt overraskende nok, at frekvensen af stjernefødsler er højere i stjernehobens centrum, end ved dens udkant, hvilket er direkte modsat af, hvordan det foregår i vores nærmeste univers.

Denne følsomme eksponering viser både unge og gamle galakser. Nogle af de ældste mere end ti milliarder år gamle. De fjerneste galakser ses tydeligt i dette infrarøde billede, hvor de er grønne og røde. (Foto: NASA/JPL/Caltech/Texas A and M) Illustration: NASA/JPL/Caltech/Texas A and M

»En velkendt regel inden for galakseudviklingen er, at brøkdelen af stjernedannede galakser falder med galaksetætheden. Med andre ord, der er flere stjernedannede galakser i de tynde områder, end i den tætte kerne i galaksehobe. Men i vores stjernehob findes mange galakser med stjernedannelsesfrekvenser der er sammenlignelige med deres kusiner i mindre tætte områder,« siger Kim-Vy Tran til space.com.

Forklaringen på denne forøgede stjernedannelse i de tætte områder er stadig et mysterium. Måske bliver den sat i gang af de nærliggende galakser eller måske var galakserne ekstremt aktive, da universet var ungt. De nærmest liggende stjernehobe indeholder stjerner, der er mindst otte til ti milliarder år gamle, hvilket antyder, at CLG J02182-05102 er ved at være nået enden af sin hyperaktive stjernedannelsesperiode.

Sådanne observationer kan hjælpe med til at kaste lys over, hvornår og hvorfor kæmpe stjernehobe slukker for deres stjernedannede aktivitet. Jagten er nu gået i gang for at finde lignende opførsler i andre galakse.

Kim-Vy Tran oplyser, at man vil benytte Hubble- og Herschel-rumteleskoperne til at undersøge disse galakser i detaljer for at forstå, hvorfor de er så aktive.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Texas A&M

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De opdager stadig nye forhold derude og det er fint de kan lave disse observationer med denne afstand.
De vil sikkert snart komme med en forklaring til disse forhold og det er utrolig megen viden man har om universet i dag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten