Søger direktør af rette støbning: Kan du gøre beton bæredygtig? 
Mælkevejens halo er muligvis primært befolket af stjerner født i en fremmed satellitgalakse, der ramlede sammen med Mælkevejen for omkring ti milliarder år siden.
En forskergruppe anført af Amita Helmi fra Groningen Universitet har fundet beviser herfor i en analyse af data fra Gaia-satellitten, som er udgivet i Nature .
Den opslugte galakse, der har fået navnet Gaia-Enceladus, skal ifølge analysen have været fire gange mindre end Mælkevejen.
For omkring ti milliarder år siden blev den trukket ind i vores galakse af dennes tyngdefelt, og fuldstændigt ødelagt i kollisionen. Tilsyneladende nåede den lille galakse dog at sætte flere bestandige præg på vores.
Udover de nye stjerner gav hændelsen formentlig også Mælkevejen dens karakteristiske og mystiske 'tykke skive.'
Simulation af en kollision mellem de to galakser
Mange spiralgalakser har ligesom vores to slags skiver med forskelligt indhold. En 'tynd skive,' der består af stjerner, gas og støv og en 'tyk skive,' som udelukkende består af stjerner. I Mælkevejen er alle disse stjerner - ligesom i haloen, der omkranser den tykke skive - mere end 10 milliarder år gamle.
Ifølge undersøgelsen og en række tidligere analyser baseret på Gaia-satellittens data, opstod den tykke skive netop ved kollisionen, hvis varme fik skivens tyndere forgænger til at hæve op.
Analysen blev foretaget på baggrund af et datakatalog over stjerners kemiske komposition og alder samt observationer af stjerners bevægelse og fordeling fra Gaia-satellitten.
Gaia blev opsendt i 2013 af det europæiske rumfartsagentur, ESA, og har siden holdt øje med omkring en milliard objekter i rummet. I alt kan Gaia vurdere præcise hastigheder og afstande for 1 procent af alle Mælkevejens stjerner.
Læs også: Mælkevejens mysterier
Ved også at kigge på stjernernes alder og kemiske komposition afgjorde forskerne, at haloen rundt om mælkevejens tykke skive hovedsageligt består af stjerner, der oprindeligt blev skabt i den anden galakse.
»Vores galakses halo består i virkeligheden af stjerner, der ikke blev født i vores galakse, men i en anden, der fusionerede med vores egen,« siger en af forskerne, Amita Helmi ifølge det amerikanske magasin Astronomy.
Flere andre forskergrupper har analyseret sig frem til lignende konklusioner på baggrund af Gaia-observationerne, skriver Nature. Mens kollisionen går igen i analyserne, er der dog uenighed om satellitgalaksens masse ved kollisionen, samt om der var tale om blot én kollision eller flere med mindre galakser.
Alle er de dog enige om, at den tykke skives forløber blev påvirket af kolliderende galakser, der fik den til at hæve op til sin nuværende tykkelse.
Ivar:
Artiklen: "... en fremmed satellitgalakse, der ramlede sammen med Mælkevejen for omkring ti milliarder år siden." (min fremhævelse)
dvs. dengang universet var ret lille i forhold til i dag.
https://ing.dk/blog/hvordan-ser-vores-egen...
Torbjørn har netop givet svaret: der findes "sammenklumpninger" af galakser i såkaldte galaksehobe, som er holdt sammen af gravitation, indenfor hvilke de individuelle galakser bevæger sig i alle mulige retninger og af og til støder sammen.
Nasa har frigivet et galleri med 59 dramatiske galaksesammenstød
HHH. Du har ret i at det skorter på eksploderende og kolliderende stjerner osv ved ødelæggelse af en galakse. det er er galaksens struktur der refereres til.
Er det noget du kan argumentere logisk for, Ivar?
med forlov er din optiks logik ikke hulens relevant holdt op mod hvad der er bred konsensus om indenfor astronomien... Din optik antager endvidere at alt stof i universet stadig modtager energi fra universets udvidelse.
- tak for uddybningen...spændende sager! :)
https://da.m.wikipedia.org/wiki/M%C3%B8rkt...
Her er den første af seks små videoer der rigtig godt forklarer universet, som det beskrives videnskabeligt:
https://youtu.be/xZTb6sfHEX8
Forskernes grundige undersøgelser er langt mere værdifulde end dine løbske fantasier!
Jamen hvis du allerede har besluttet dig for, ikke at ville lære nyt?
Så opgiver jeg herefter!
Jeg har ingen anelse, da jeg ikke er kosmolog. Men vælger at støtte mig op af hvad folk der er kosmologer mener om sagen og ikke hvad jeg personligt anser som logik. Men bemærkelsesværdigt at du forkaster galaksekollisioner som mulighed, skønt der er observationer en masse der understøtter det, samtidig med at du gladeligt omfavner universets udvidelse der ligeledes beror på observationer... og desuden også forklares med hvad du kalder hokuspokus.
Stop feeding the troll.
Men grundige undersøgelser mener jeg bl.a. konkrete observationer og målinger af et meget stort antal stjerners og galaksers positioner og hastigheder.
Hvorimod dine latterlige undersøgelser består af 0% observation, 0% beregning, 0% konkret viden og 100% fri fantasi.
Hørt!
Det kunne være dejligt hvis vi (de fleste af os) kunne blive enige om ikke at fodre folk, der vedblivende fremfører deres egne, ubefæstede "fakta" om verdens indretning - ingen navne nævnt!
Øhm!
Hvorfor afviser du så de seneste videnskabelige forklaringer?
Bevægelselmønstrer og rotationsditto ændres jo i forhold til den aktuelle viden.
Indenfor videnskab er intet statisk!
Sådan går det når man poster uvidenskabeligt vrøvl på et naturvidenskabeligt site.
Det var her problemet begyndte:
Det er en fuldstændigt løsrevet påstand unden nogen som helst reference til noget som helst. Det kan du slippe af sted med på et chat forum, men på et naturvidenskabeligt site er det off-topic og totalt irrelevant for emnet i artiklen.
Du har dermed afsporet debatten fra første indlæg!
"Dunning-Kruger-effekten en den kognitive bias-effekt, som kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere egne evner voldsomt. Effekten, der er dokumenteret og navngivet af psykologerne David Dunning og Justin Kruger, forklares med, at man på dette niveau af forståelse og kompetence endnu ikke har lært at erkende grænserne for deres egne kompetencer"
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Dunning-Kr...
Enig. Mørk masse og mørk energi er uhyre spekulative hypoteser, som i høj grad baserer sig på "reverse engineering".
Man kan helt nøgternt konstatere, at den næsten konstante hastighed af himmellegemerne i en galakse uanset afstanden fra centrum ikke passer med forestillingen om et sort hul i midten, der holder sammen på det hele, for så skulle hastigheden falde nogenlunde med kvadratroden af afstanden fra centrum ( v = sqrt(GM/r) ). Man opfinder så noget mørk masse, som burde udgøre ca. 27 % af universets masse; men som ingen nogensinde har kunnet detektere eller har set og derfor må være "non-baryonic", og man regner sig så frem til den densitet, dette mystiske stof må have, for at pengene passer. Resultatet er en densitet, der i starten aftager med omkring 1. potens af afstanden nær centrum, derefter med 2. potens og til sidst med omkring 3. potens langt ude - altså en særdeles usandsynlig densitetsfordeling, som ikke ses andre steder i fysikken. Omkring vores placering i galaksen bliver densiteten omkring 6-9 x 10^-22 kg/m3 (se http://cdms.berkeley.edu/Education/DMpages... ), hvilket er en uhyre lav densitet, som betyder, at selv hvis den mørke masse består af partikler så lette som elektroner - nogle teorier snakker tværtimod om supertunge partikler, vil der være relativ stor afstand mellem dem, hvilket betyder, at de burde klumpe sig sammen og opføre sig som f.eks. gas og støv; men det vedtager man bare, at det gør mørk masse ikke, for så vil den jo være ustabil og vil ikke kunne bevare sin helt specielle fordeling, der er anderledes end alt andet. Yderligere giver man mørk masse den fine egenskab, at man kan anbringe det gravitionelle center lige, hvor man vil, for hvis det altid var sammenfaldende med centret for synlig masse, kan man nemlig ikke forklare visse kuglegalakser efter galaksesammenstød, hvor de to centre ikke er identiske.
Det er faktisk rigtig smart med den slags "tag selv" modeller, som mørk masse og f.eks. fotonmodellen, hvor man bare kan tildele en partikel alle de egenskaber, man vil, for at få resultatet til at passe med virkeligheden - uanset hvor usandsynlige de egenskaber end måtte være, og er det helt galt, kalder man det bare kvantemekanik, og så er selv den mest rablende vanvittige forklaring tilladt. Hug en hæl og klip en tå, så skal vi nok få modellen på, og gud nåde og trøste de vantro, som ikke bare sluger det hele råt, måske begynder at stille ubehagelige spørgsmål, som man ikke kan svare på, eller endog formaster sig til at tænke selvstændigt og foreslå mindst lige så sandsynlige modeller. Dem må man hurtigst muligt betegne som psykotiske tilfælde, som lider af vrangforestillinger, og iøvrigt prøve at få udelukket fra debatten hurtigst muligt.
Du har helt ret. Som jeg har været inde på adskillige gange her på ing.dk, er et lavtryk i en masseholdig æter det eneste, der kan forklare galaksearmenes bevægelser og opbremsningen ved galaksesammenstød på en enkel og intuitiv måde uden spekulative stoffer, hvis tilstedeværelse aldrig er bevist.
Jeg er derimod ikke enig med dig, når du skriver, at et evt. Big Bang vil udelukke galaksesammenstød, for i min seneste arbejdshypotese, som også forklarer tyngdekraften og mørk energi, bliver det to sider af nøjagtig samme sag, som ikke udelukker hinanden. Uanset ekspansionen er systemet ustabilt, så gas vil klumpe sig sammen og efterhånden danne himmellegemer og galakser, som så vil tiltrække andre himmellegemer og galakser, selv om verdensrummet samtidig ekspanderer og er dannet af en eksplosion.
Du og jeg må bare vænne os til, at enhver alternativ forklaring - uanset hvor meget, den kan forklare, og hvor enkel og intuitiv, den er, per definition er det rene vrøvl i forhold til traditionel fysiks "sande lære", som ikke kan forklare noget som helst uden uhyre spekulative partikler og energier - hverken galaksearmenes bevægelser, verdensrummets ekspansion eller opbremsning ved galaksesammenstød med evt. forskydning af det gravitionelle center - endsige tyngdekraften!
PS. Jeg stopper her, da yderligere æterdebat ikke vil føre til andet end det rene tidsspilde.
Bemærk, at jeg netop af den årsag skrev "et evt. Big Bang"!
CMB tyder på et steady state univers; men Hubble konstanten og ekspansionen tyder på et BB, hvor man dog skal sluge nogle gevaldige kameler som f.eks. ekspansion med mange gange lysets hastighed, så p.t. ved jeg ikke, hvad jeg skal tro, og jeg undlader derfor at tage stilling for eller imod BB.
Den udvidelse fremkommer faktisk - sammen med forklaringen på tyngdekraften - som en logisk konsekvens af min nyeste æterhypotese, som igen er den yderste, logiske konsekvens af min ækvivalens mellem den mekaniske og den elektriske verden, så også af den årsag vil jeg ikke afvise tanken om et ekspanderende univers.
Stop endelig ikke. Måske har du endelig fundet en procelyt, der også mener at have forstået det hele bedre end alle andre. Men vent - - - - Hvad så hvis han mener at have forstået det bedre end dig? Eller bliver fornærmet over at du mener, at du har forstået det bedre end ham? Minder mig om historien om de tre Napoleoner på en galeanstalt, hvor en velmenende overlæge troede, at hvis man konfronterede dem med hinanden, så ville de komme på bedre tanker. Gæt hvordan det gik.
Hvordan gik det?
:-)
Mandag 19/11 skrev Sabine Hossenfelder bl.a. på sin blog:
Læs det hele her
Hossenfelder ved, hvad hun taler om.
PS. Hendes skepsis kan og bør ikke tages til indtægt for nærværende vrøvle-teorier.
"Professor ved Niels Bohr Instituttet Jens Hjort kalder sig ”opdagelsesrejsende i universet” og kaster sig konsekvent over kosmologiens store spørgsmål. Tag med til The Dark Side – vi kigger nærmere på galaksernes ustrukturerede barndom og kommer en tur omkring sorte huller, mørk energi og guldproducerende gammaglimt"
https://www.radio24syv.dk/programmer/24-sp...
Spændende blog. Tak for refencen. Sabine er klart en vidende og hårdtslående dame. Det virker imidlertid som om, især hvis man læser kommentatsporet, at hun under tiden er mere kritisk end konstruktiv og at hun er meget følsom overfor kritik af hendes holdning, hvad hun jo har ret til, da det er hendes blok.
Oplevelsen af at det stagnerer, kan jeg som lægmand, nikke genkendende til. I starten af halvfjerserne var det blot et spørgmål om tid før kvantemekanik og relativitetsteori blev forenede, hvis man læste fx Scientific American. Ligesom man mente, at vi om 30-40 år ville have en base på Mars. Not so. QM er en tic-tock beskrivelse af hændelser baseret på sandsynligheder, mens GR er en kontinuerlig og uendelig finmasket iterativ beskrivelse af forandringer i et felt. Det er som om man har malet sig op i et blåt og et gult hjørne og stirrer på det grønne område hvor farverne løber sammen, men med udgangspunkt i det ene eller det andet hjørnes logik.
Nej; men netop det, at man ikke kommer ud af stedet, kunne jo tyde på, at man er på vildspor og burde gå tilbage og afsøge andre veje seriøst i stedet for per definition at kalde alt, hvad der afviger fra "den sande lære", for vrøvl og så ellers fortsætte i samme skure!
Hvornår svarer du iøvrigt på, hvordan de to parametre e0 (vakuumdielektricitetskonstanten) og u0 (vakuumpermeabiliteten), der svarer til distribuerede kondensatorer og spoler, kan dukke op af sig selv ud fra absolut ingenting? Kan du ikke det, er æteren jo genindført, og så er det væsentlig mindre spekulativt, at et æterlavtryk i midten af en galakse kan holde sammen på den på nøjagtig samme måde som et lavtryk i midten af en tornado, end at det skyldes spekulativ mørk masse, som ingen har detekteret, og som skal have en aldeles usandsynlig densitetsfordeling og stabilitet, for at regnestykket går op!
Vi bliver vist ikke enige om hvilke teorier, der er mest vrøvl :-)
"Introductory remarks on publicationslist
189 refereed publications with 7565 citations listed in the Astrophysics Data System
11 scientific papers in Nature or Science (of which 3 as first author)
Most cited paper: J. Hjorth et al. Nature 423, 847–850 (2003): 639 citations
h-index (number of publications with more than h citations): 48
w-index (number of publications with more than 10w publications): 11 "
http://www.nbi.ku.dk/english/staff/?pure=e...
Hmm!
Man kan ikke debattere Galaksers opførsel uden at tage hensyn til gravitationen, mørk stof og mørk energi.
Selv om man ikke kender naturen af disse, så kender man effekten, nemlig universets accelererende udvidelse.
Den mørke energi er ansvarlig for universets udvidelse, som sker i et accelererende tempo.
Så den mørke energi spiller en rolle for Galaksernes bevægelse og udvidelse.
Disse effekter må have en eller anden effekt på galakseplan.