Stjerner blev født allerede 250 millioner år efter big bang
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stjerner blev født allerede 250 millioner år efter big bang

Med rødt vist et signal fra oxygen, fra en galakse på et tidspunkt, da universet var ca. 500 mio. år. Oxygensignalet indikerer, at stjerner allerede var dannet kun 250 millioner år efter big bang. Illustration: ALMA (ESO/NAOJ/NRAO), NASA/ESA Hubble Space Telescope, W. Zheng (JHU), M. Postman (STScI), the CLASH Team, Hashimoto et al.

Astronomerne har kun begrænset viden om dannelsen af de allerførste stjerner og galakser inden for de første 300 millioner år af universets levetid.

I en artikel i Nature beretter en japansk ledet forskergruppe nu, at en betydelig stjernedannelse allerede var i gang kun 250 millioner år efter big bang.

Takuya Hashimoto fra Oska Sangyo University og en række kolleger har opfanget et oxygensignal fra galaksen MACS1149-JD1, der blev opdaget i 2012, og som er et de fjerneste objekter, der kendes i universet.

Afgørende oxygensignal

Fra galaksen har de detekteret en emissionslinje fra dobbelt ioniseret oxygen O(2+), som astronomerne almindeligvis betegner [O III].

Dobbelt ioniseret oxygen har flere emissionslinjer, astronomerne har her fokuseret på en linje i det infrarøde område ved 88,35 mikrometer.

Med mikrobølgeobservatoriet ALMA, der er placeret i en ørken i Chile, har astronomerne registeret, at denne bølgelængde på grund af universets udvidelse er rødforskudt til 893,2 mikrometer eller en frekvens på 335,6 gigahertz.

Læs også: Kæmpesystem af antenner tager ultraskarpe billeder af universets barndom

Det er en rødforskydning på faktor 9,11, som indikerer, at galaksen ses som den så ud, da universet havde en alder på ca. 550 millioner år.

Oxygensignalet indikerer i sig selv, at der må have være stjerner, som er dannet meget tidligere.

Med brug af yderligere observationer af galaksens optiske og infrarøde farver med Hubble Rumteleskopet og Spitzer Rumteleskopet har forskerne kunnet fastslå, at der har været en aktiv stjernedannelse, da universet kun var 250 millioner år gammelt.

Er det mon et generelt fænomen?

Hvad denne opdagelse betyder for den generelle forståelse af det tidlige univers, er der nogen usikkerhed om.

Rychard Bouwens fra observatoriet ved universitetet i Leiden i Holland bemærker i en kommentar i Nature, at det er uklart om noget lignende er foregået i andre galakser end MACS1149-JD1.

Han forklarer nemlig, at studier af den kosmiske baggrundsstråling med Planck-satellitten indikerer, at stjernedannelsen generelt i det unge univers var mindre markant, end de nye målinger tyder på.

Men han roser Takuya Hashimoto og Co. for at have sat ny rekord for måling af rødforskydning ud fra en enkelt spektrallinje og brugen af ALMA til dette formål - og han betegner muligheden for, at der var betydelige stjernedannelse meget tidligt i denne galakse som “fascinerende”.

Vi venter (stadig) på James Webb

Om nogle år bliver vi forhåbentligt alle meget klogere på dette område

Både Takuya Hashimoto og Rychard Bouwens noterer, at det nye James Webb Rumteleskop kan bidrage til at kaste mere lys over den første stjernedannelse.

James Webb Rumteleskopet har været ramt af mange forsinkelse og budgetoverskridelser. Opsendelsen er gang på gang blevet udskudt og forventes nu at finde sted i maj 2020.

Læs også: James Webb-rumteleskopet udsættes for unikke og krævende tests

Hver eneste gang astrofysikere og astronomer har sendt en sattelig eller andre dimser ud i rummet for at nærstudere ting er de altid blevet overrasket, og måtte omskrive deres teorier, så finder de altid nye ting når de observere med teleskoper der også overrasker og forårsager at de igen må omskrive deres teorier.

Jeg giver ikke noget for alle disse endeløse teorier om hvordan universet var i de tidligere tider, i et teoretisk ungt univers.

  • 2
  • 25

altid blevet overrasket, og måtte omskrive deres teorier

Det er heldigvis den måde videnskab fungerer på:
Først empirisk observation, så et forsøg på en sammenhængende forklaring. Hvis den kan forudsige noget, kan den ophøjes til teori - altså indtil nye empiriske observationer kræver revision.

Det er et fintunet system der hele tiden opsummerer alt det vi tror vi ved, efter bedste evne. Der er kun en overivrig videnskabsfanatikere der garanterer at det er den endelige sandhed.

Det er i øvrigt bare en videreudvikling af et system, hvor man ikke var så bekymret for om de empiriske observationer passede ind. Tilgengæld holdt teorierne i meget længere tid :)

  • 9
  • 0

'Stjerner' udtrykker et Evigt princip, der har altid været stjerner, der har ikke været noget 'Big Bang', det er ren spekulation.
Livet er Evigt, livet er grundlæggende Organisk, Livet fødes altid via 'Forældre-princippet', Livet fødes altid indefra.
Det Levende er IKKE skabt, men 'u-skabt', har altid været, er Evigt.

Ur-begæret er det Evige Liv's MOTOR,, Viljen er i direkte forlængelse af Ur-begæret, og er en Psykisk Evne, ydersiden af Viljen er Tyngdekraften, en fysisk Evne.
(I forlængelse af min vilje, balancerer Jeg Jordens Tyngde-Kraft, med min egen, når Jeg løfter koppen.).
(Sult- og Mættelses-princippet, er Evighedens Kompas.)
Så langt, så godt, der er altså en stof-side, og en Livs-side, og Vi kan se det ved Os selv,

'Hoved-ingredienserne' bag stof-siden, er 'Varme og Kulde',
Varme opløser stof, Kulde binder stof, al stof er et forhold ml. varme og kulde, en kombination af varme og kulde. Det er Evighedens Instinkt, automatik der holder V, og K, i et evigt balanceret spændings-forhold, Varme og Kulde, kan aldrig optræde i ren-kultur.
Rum er 'tyndt', Stof er 'Tæt',
det er en evig proces, at det kolde rum nedkøler de ophedede stof-arter, og fortætter stoffet.
Walter Russell præsenterer et omfattende forklarings-materiale, analyser og videnskabelige tegninger, skitser, (Scientific drawings)og er den første rigtige videnskabs-M/K, der forklarer stoffets natur i et evigheds-perspektiv.
Martinus har også en del viden om klode-dannelse, og makrokosmos, men beskæftiger sig i særlig grad med Livs-siden, i modsætning til W.Russell, der i særlig grad forsøger at hjælpe Fysikerne, og fokuserer på stof-siden.

  • 0
  • 10

... Måske, Men kan den hypotese forklarer noget om verden, som kan observeres, og som ikke forklares af gængse teorier?
Hvis ikke, er det mere en trosretning end egentlig viden.

... og fred med det. Men tro egner sig ikke til debat. Jeg syntes tro bør være en meget privat sag.

  • 2
  • 0

Reelt kendes alderen på universet slet ikke, det er en antagelse, at universet har en alder.

Videnskaben danner altid sine teorier ud fra det den kender og teorierne forstyrres af det videnskaben ikke kender.

Alle teorier om universet forandres med den viden videnskaben gennem sine observationer får og dog er der visse holdninger videnskaben ikke går på kompromis med og det er Big Bang teorien. Den er kosmologiens hellige gral og den er der ikke nogen der skal røre ved.

Den dag, hvor der pludselig observeres galakser med afstande over 15 eller 20 mia. lysår, flyttes alderen på universet blot og alt er ved det gamle og velkendte.

Hvad vil der ske, når videnskaben bliver nødsaget til at ændre på sin forståelse af universet og erkende, at det universelle rum ikke ekspanderer, derimod at det er lyset der rødforskydes, ikke ved en ekspansion af rummet, men på grund af andre årsager, som vil være for pinlig at erkende, da man da skal vedkende en århundrede gammel tro på noget, der var og er forkert.

  • 0
  • 7

Hvad vil der ske, når videnskaben bliver nødsaget til at ændre på sin forståelse af universet og erkende, at det universelle rum ikke ekspanderer, derimod at det er lyset der rødforskydes, ikke ved en ekspansion af rummet, men på grund af andre årsager, som vil være for pinlig at erkende, da man da skal vedkende en århundrede gammel tro på noget, der var og er forkert.


Videnskaben har aldrig haft problemer med at anderkende ny viden, heller ikke selv om den modbeviser noget man troede på før i tiden... Det kræver bare at der er beviser for den nye viden...

Og ja, der findes individer der stædigt holder fast i forældet teorier. Men de er jo ikke "videnskaben"... Lige som at der findes folk der kalder sig for "videnskabsfolk" som tror på udokumenteret teorier, magi, intelligent design osv.

  • 5
  • 1

Videnskaben har aldrig haft problemer med at anderkende ny viden, heller ikke selv om den modbeviser noget man troede på før i tiden... Det kræver bare at der er beviser for den nye viden..

Det er slet ikke det jeg hentyder til. Det jeg hentyder til, det er det videnskaben intet kender til og som der er folk der har en mening om og som videnskaben benægter at ville acceptere muligheden for.

Med andre ord. Havde folk før 1995 sagt, at der er planeter om andre stjerner, ville videnskaben ikke acceptere det, for der var ingen observationer om noget sådan, der var kun teorier. Da så der blev observeret planeter om andre stjerner, havde man fortsat en teori om, hvordan planetdannelsen om stjernerne foregik og pump, hov, der var nu pludselig planeter der havde en helt anden plads end den de skulle have i forholdet til teorierne. Havde nogen før det tidspunkt fremført en teori om planetdannelse som var anderledes end videnskabens, så ville den være forkert, indtil videnskaben fik syn for sagn.

Jeg kan godt sige, at der er galakser der befinder sig 25 mia. lysår borte og det vil videnskaben ikke acceptere, fordi der endnu ikke kan observeres noget sådant. Der kan faktisk fint være en mulighed for, at der vitterlig er galakser 25 mia. lysår borte. de kan blot ikke observeres med videnskabens nutidige instrumenter. Så hvad videnskaben ikke ved, vil den ikke vedkende muligheden for, at ville kunne eksistere.

En stjerne som Solen kan videnskaben ikke acceptere eksistensen af, i 13 mia. lysårs afstand, for en sådan stjerne kan videnskaben ikke observere og så er den slags stjerner ikke eksisterende i 13 mia. lysårs afstand. Ikke førend at videnskaben får syn for sagn.

Det mest interessante er, at videnskaben dog alligevel fremture med noget den mener eksisterer, selv om der slet ingen dokumentation er for det. Der er ingen dokumentation for, at det universelle rum ekspanderer, det kan ikke observeres. Derimod kan der observeres en rødforskydning af det universelle lys og for at forklare det, har videnskaben trukket skuffen ud med teorien om Big Bang. En teori som der slet ingen dokumentation er for, den er blot så dejlig at bruge for nu har vi den og så skal andre komme med andre teorier som er bedre end den.

Desværre er Big Bang teorien ikke god, for jo mere videnskaben kan observere i det fjerne univers, jo mere og mere skal der klippes en tå og hugges en hæl, så Big Bang kan komme til at passe ned i den universelle prinsessesko, som videnskaben for mere og mere viden om.

Big Bang er en stedsøster til den rigtige askepot, men hende er der jo slet ingen der tager notits af, for hun er kun en pige der fejer og skrubber gulvene og tømmer aske af kakkelovnen, så hende kan vi godt se bort fra.

Men kongesønnen (videnskaben) må på et tidspunkt få øjnene op for, at Big Bangs fødder er alt for store til den smukke universelle prinsessesko og begynde at sende sine forskere ud i det uendelige univers, for at finde askepot, for hun er derude, videnskabens folk skal blot lede andre steder end der hvor de ellers har ledt.

SØG! og I vil finde.

  • 1
  • 4

Det er slet ikke det jeg hentyder til. Det jeg hentyder til, det er det videnskaben intet kender til og som der er folk der har en mening om og som videnskaben benægter at ville acceptere muligheden for.

Jeg tror du skal rette dit nytænkende blik indad, på din opfattelse af hvad videnskab egentligt er.

Videnskab er en metode vi har udviklet og brugt med stor succes.

Videnskab giver dig ikke svaret på alting

Det kan godt være at nogle mennesker kunne tænke sig, at videnskaben var det autoritative svar på alting. Måske fordi de har behov for at tro på noget uomtvisteligt. Men sådan er det bare ikke. Videnskab er en process, der altid er på vej og aldrig dækker den fulde sandhed.

Videnskaben er blot vores fælles bedste gæt

Derfor kan det sagtens være at du har ret! men hvis du vil have din teori anerkendt, skal du bruge din sociale intelligens og indordne den under den videnskabelige metode, vi som menneskehed bekender os til for tiden.

(Alle de store videnskabsfolk har tænkt utraditionelt, intuitivt, gættet og tænkt hvad nu hvis alt hvad vi tror er forkert!? Men kun det der har bestået den videnskabelige metode, er blevet publiceret)

  • 4
  • 1

Det er slet ikke det jeg hentyder til. Det jeg hentyder til, det er det videnskaben intet kender til og som der er folk der har en mening om og som videnskaben benægter at ville acceptere muligheden for.


Det er netop styrken ved videnskaben... Der er ikke nogen regler, der er ikke nogen love, du kan opstille alle de teorier du vil, men du skal kunne underbygge dem videnskabeligt... Det er ikke nok at du påstår at du er den nye Messias og du alene har set lyset... Har du ikke evnerne til at underbygge din teori og kan du ikke selv få andre til at gøre det for dig, så må du vente til en anden gør opdagelsen...

Men det vigtigste er at der ikke er noget til hindre for at du udvikler din egen teori, forsvarer den videnskabeligt og underbygger den med dokumentation. Er dokumentationen i orden, bliver teorien publiceret...

  • 0
  • 0