Stille energirevolution giver bonus i hele EU
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stille energirevolution giver bonus i hele EU

Vi kender de kulørte A-G-energimærker på støvsugere, aircondition­anlæg, computere, vandvarmere med mere – og har vænnet os til at kigge efter dem, når vi handler.

Men de færreste er vist klar over – i hvert fald var denne journalist ikke – at mærkerne og de tilhørende EU-direktiver gemmer på lidt af en EU-succeshistorie: Takket være energi- og miljøkrav til en lang række hverdagsprodukter vil EU i 2020 spare energi svarende til hele Italiens primære energiforbrug (ca. 6.500 petajoule i 2015).

Den gedigne besparelse tegner sig samtidig for knap halvdelen af de 20 procent, som EU-landene i en ikke-bindende aftale har lovet at arbejde for at spare i 2020.

Besparelsen klarer samtidig en fjerdedel af den CO2-reduktion, som EU har forpligtet sig til at nå i 2020.

Hemmeligheden ligger i det såkaldte Ecodesign-direktiv fra 2003, som betyder, at kommissionen i samarbejde med industrien udformer energi- og miljøkrav til foreløbig 29 produkttyper. Heraf mærkes de 16 med de kendte labels.

Ideen er, at produktkravene løbende skal strammes, og at flere og flere produktgrupper skal med. Og at produkter, som ikke lever op til kravene, efterhånden bliver forbudt i EU.

Overset, men vildt vigtigt

Rådgiver Jeppe Juul fra miljøorganisationen Det Økologiske Råd kalder de to direktiver »meget oversete, men vildt vigtige«:

»Kombinationen af stramme energikrav til produkterne og forbrugernes mulighed for at påvirke markedet ved at vælge de mest effektive produkter er en fantastisk god cocktail, der virkelig leverer resultater,« siger han.

Også i Dansk Industri (DI) finder man ordningen fornuftig, fordi den stiller samme krav til alle, der vil sælge deres produkter i EU, uanset hvor de er produceret:

»Cirkulær økonomi er en mærkesag for DI, og her kan Ecodesign-direktivet være med til at drive udviklingen i en mere cirkulær retning. Hidtil har effekten mest handlet om energieffektivitet eller vandforbrug, men i fremtiden kan Ecodesign-krav også handle om at gøre produkter nemmere at skille ad og på den måde fremme genanvendelse,« siger miljøchef Karin Klitgaard.

På grund af EU’s energimærkning sparer en familie på tre mindst 2.500 kroner på deres elforbrugende husholdningsapparater om året. Det skyldes mærkningens konsekvenser for det samlede udbud af apparater. Vælger et par med ét barn i et treværelses hus og cirka 20 elektriske apparater og 45 elpærer altid apparater med bedste energimærkning, kan de spare helt op til 3.405 kr. om året. Eksemplerne herover er besparelser ved valg af bedste energimærkning. Kilde: Ecofys for BEUC og ANEC Illustration: Ecofys for BEUC og ANEC

Opgørelsen over direktivernes effekt kommer fra leder af EU’s Kontor for Energieffektive Produkter Robert Nuij og blev lagt frem på et presseseminar i Bruxelles for nylig.

Her fortalte han videre, at man i sin arbejdsplan for 2016-2019 blandt andet kigger på at inddrage nye produktkategorier som elkedler og solcellepaneler:

»Ud over krav til energiforbrug og miljøpåvirkning begynder vi også så småt at kigge på parametre som for eksempel holdbarhed,« forklarede han.

På seminaret lagde man ikke skjul på, at kommissionen lige nu har et stort behov for at få forklaret, hvad Ecodesign- og Energy Labelling-direktiverne er og betyder.

Misforstået lovgivning

EU’s kommissær for job, vækst, investeringer og konkurrenceevne, Jyrki Katainen, kaldte ligefrem direktiverne for den »mest misforståede lovgivning«:

»Misforståelserne kommer, fordi vi ikke har kommunikeret godt nok, og det har politikerne i de enkelte lande så kunnet misbruge,« erkendte han med slet skjult henvisning til Brexit-tilhængere, som brugte energi­krav til støvsugere som billede på, at EU blander sig unødigt i alt.

Det fremgik dog af seminaret, at både græsrodsorganisationer, EU-brancheforeningen for producenter af husholdningsapparater og den europæiske forbrugerorganisationen, BEUC, støtter ordningen.

BEUC har for eksempel sidste år beregnet, at alle borgere i EU sparer små 2.500 kroner årligt som følge af Ecodesign-direktivets mere effektive apparater, mens de, der konsekvent køber AAA-produkterne, sparer 3.300 kroner om året.

»Vi synes, at mange flere apparater og produkter skal ind under denne lovgivning,« sagde generalsekretær i forbrugerorganisationen Monique Goyens og kaldte det ‘meget sjældent’, at fabrikanter, græsrødder og forbrugerorganisationer er så enige om at bakke EU-lovgivning op.

Overvågning tackles forskelligt

Men selvom ordningerne er en succes, så er der bestemt også udfordringer at arbejde med, fremgik det af seminaret.

Én af dem er at sikre, at produkter opfylder kravene. Opgaven med markedsovervågning ligger hos de enkelte EU-lande og tackles meget forskelligt, fremgik det af mødet.

En anden er, at det er en langsommelig sag at få en ny produkttype med ind under direktivet. Omkring 40 måneder tager det fra start til godkendelse og implementering af krav og standarder i hele EU.

Kommissionen regner med, at Ecodirektivet også fremover skal stå for realisering af en solid del af de energibesparelser, som EU-landene forventes at enes om frem til 2030.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg vil da gerne se dokumentation på at der er en besparelse på 48.- på en energivenlig og en gammel type støvsuger.
Her i huset tvivler jeg på at vi i det hele taget støvsuger så meget at vi bruger for 48 kr på støvsugning ;o)

ps jeg er stor tilhænger at energimærkning og det haster da wildt med at få lavet en levetidsmærking. Det er jo helt uacceptabel at eks hårdehvidevare kun holder i gennemsnit 7 år.
At vi ganske frivilligt udskifter vores smartphones efter max 3 år er der måske også behov for at få afklaret hvordan producenterne formår at få os til det !

  • 17
  • 1

Jeg tror ikke det er besparelser der er målt hos forbrugerne, så det baserer sig altså på beregning af virkningen af de indførte reguleringer. Det giver sig selv, at resultatet skal vise en besparelse, ellers burde reguleringen ikke være indført.
Sparepærer er nok den regulering som har givet mest. Om den så er blevet ædt op af computere og TV er et andet spørgsmål, for elforbruget er steget støt og roligt.

  • 13
  • 6

Sparepærer er nok den regulering som har givet mest.

Dog skal den varme som glødepæren ikke afsætter den skal nu kommer et andet sted fra, når boligen skal opvarmes om vinteren netop når der er behov for lys. Så i dette tilfælde er der altså ikke tale om en energibesparelse.

Og det er selvsagt problematisk at spare på strøm i et kraftvarmesystem som det danske hvor el er spild fra fjernvarmeproduktionen. Den el som nu ikke bruges i boligen med varmebehov den varme som pæren ville afsætte, den skal nu komme et andet sted fra, og det vil for husstande med fjernvarme sig fra brændsler som kunne yde strøm på kraftvarmeværket .

  • 3
  • 12

Det næste bliver elkedler de skal kigge på, siger han.
Herligt med den cirkulære økonomi.
Min kedel bruger 1850-2200W står der. Sikke en strømsluger, hvad kan der ikke hentes af besparelse her.

  • 1
  • 9

Om elkedler har et besparelsespotentiale på en eller anden måde aner jeg ikke, men det meste kogegrej, ovne undtaget, er overhovedet ikke isoleret på nogen måde.

Det er i øvrigt også utrolig gammeldags - hvorfor kan jeg ikke sætte en temperatur og så klarer grejet resten? Hvorfor skal jeg selv stå og røre i sovsen?

  • 2
  • 0

Det afhænger definitivt helt af hvilken opvarmning man har - vi har fx en varmepumpe, så i vores tilfælde er der bestemt tale om en besparelse - også om vinteren.

Når udetemperaturen er omkring 0 C så aftager de danske Fjernvarmenet 12 Gw varme som ville afgive noget med 10 Gw strøm hvis hele fjernvarmemængde skulle produceres sammen med en el-produktion. Det forekommer derfor rigtig at overforbruge strøm netop når der er varmebehov, fordi strømmen finder næsten direkte vej ud til boligen uden tab, modsat fjernvarmenettet hvor der er et større tab. Eller når der ikke er nogen som bruger strøm så omsætter fjernvarmeværkerne bare brændsler som kunne yde strøm dem omsætter de kun til varme..

  • 3
  • 7

Ej, glem elkedlen.
Hvis du vil spare energi på den når du koger en kop, så fyld kun den kop vand i kedlen du skal bruge og brug varmt vand fra hanen. (Hvis du vel og mærke ikke har en el-vandvarmer, for så nytter det ikke)

Nogen vil sige at det påvirker smagen at bruge varmt vand fra hanen, men hvis du alligevel køber din kaffe i dagligvareforretningerne (dårlig kaffe) så kan det vist være lige meget om du bruger varmt eller koldt vand i kedlen.

  • 5
  • 3

Ud over at koge mindre vand, så findes der enkelte isolerede elkedler, hvor restvandet holder temperaturen i rimelig tid og kun kræver lidt for at komme i kog igen. Det fungerer godt, hvor kedlen bruges flittigt. Bonus er, at man ikke brænder sig på kedlen.

Så EU har både mindre volumen og isolering, at arbejde med. Alene at sænke effekten bliver forhåbentligt kun en historie til 1. april :-)

  • 5
  • 0

1 Kwh kan koge 10 L vand. Hvis der koges 1 l hver dag i et år er det 36 Kwh el-kedlen bruger. En typisk husstand med 4 beboer bruger 3000 Kwh/år.

  • 1
  • 0

Hvis du vil spare energi på den når du koger en kop, så fyld kun den kop vand i kedlen du skal bruge og brug varmt vand fra hanen. (Hvis du vel og mærke ikke har en el-vandvarmer, for så nytter det ikke)

Nogen vil sige at det påvirker smagen at bruge varmt vand fra hanen, men hvis du alligevel køber din kaffe i dagligvareforretningerne (dårlig kaffe) så kan det vist være lige meget om du bruger varmt eller koldt vand i kedlen.

Man skal naturligvis ikke bruge vand fra den varme hane til madlavning:

Der er flere grunde til, at det er en dårlig ide at bruge vand fra den varme hane til at drikke eller til madlavning. Det skyldes først og fremmest, at varmt vand ofte opbevares relativt længe ved høje temperaturer, og da mange kemiske og biologiske processer løber stærkere med stigende temperatur kan de give problemer i varmt vand, selv om de samme processer også forekommer i koldt vand. Det er først og fremmest korrosion og bakterievækst, der giver problemer.

Det varme vand er under opvarmning og opbevaring i kontakt med mange materialer fx galvaniserede stålrør, kobberrør, messingfittings og forkromede eller forniklede vandhaner, der alle kan afgive forskellige metaller. Det gælder fx kobber, nikkel, krom, og bly, som ikke skal indtages i for store mængder.

  • 3
  • 1

Ud over at koge mindre vand, så findes der enkelte isolerede elkedler, hvor restvandet holder temperaturen i rimelig tid og kun kræver lidt for at komme i kog igen. Det fungerer godt, hvor kedlen bruges flittigt. Bonus er, at man ikke brænder sig på kedlen.

Så kan man måske lige så godt overveje en Quooker, eller et lignende produkt, som kan levere kogende vand direkte fra hanen.

(Jeg har ikke tilknytning til Quooker - jeg har ikke engang selv sådan én)

  • 2
  • 1