Stilladset på kollapset motorvejsbro måtte forstærkes flere gange
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stilladset på kollapset motorvejsbro måtte forstærkes flere gange

Entreprenørkonsortiet bag den kollapsede motorvejsbro på Egebækvej i Gl. Holte, CG Jensen og Barslund, har flere gange måttet forstærke sin konstruktion inden ulykken i lørdags. Det oplyser Erik Larsen, der er anlægschef i Vejdirektoratet.

»Der har været nogle korrektioner på stilladset derude, som i princippet er kommet fra entreprenøren selv. Hans stilladskoordinator har gennemgået stilladset, og der er iværksat nogle forstærkninger på væsentlige områder. Men det er jo alt sammen lavet forud for støbningen,« siger han.

Erik Larsen tilføjer, at der aldrig bliver givet tilladelse til at støbe, før man er sikker på, at alle regler er overholdt.

I 2006 kollapsede en motorvejsbro ved Aalborg, og dengang var det netop fejl i stilladskonstruktionen, der var synderen. En person mistede livet, og flere kom alvorligt til skade.

Læs også: Se forskallingen på motorvejsbroen få timer inden kollapset

Ingeniøren har modtaget henvendelser, der peger på, at Vejdirektoratet flere gange har bremset igangsætningen af støbearbejdet, da man ikke var sikker på, om forskallingen var stærk nok. Erik Larsen kan hverken be- eller afkræfte det, og han kan ikke gå i detaljer med ændringernes karakter.

»Jeg er ikke nede i de detaljer, men på mange af vores projekter sidder der jo folk og tjekker entreprenørens dokumentation. Det betyder sommetider, at entreprenøren må korrigere sit projekt, og det er også sket i dette tilfælde,« siger han.

Læs også: DTU-professor: Brokollaps ligner en gentagelse af et forskallingsproblem

Arbejdet med den nu kollapsede bro på Egebækvej blev så sent som i august meldt forsinket af Vejdirektoratet. Begrundelsen var blandt andet blød jord, som komplicerede arbejdet med fundamenterne.

Ifølge Erik Larsen har teknikere indtil videre afvist, at blød jord har været problematisk for fundamenterne i forbindelse med ulykken. Og han fastholder, at det er forsvarligt at støbe broer med kørende trafik nedenunder.

»Ja, vi mener da bestemt, at det er forsvarligt, og det har hele tiden været vores tilgang til det. Men vi afventer selvfølgelig redegørelsen fra den ekspertgruppe, som politiet har nedsat, for at se, om der er noget i regelsættet, der ikke er godt nok. For det er uacceptabelt, at sådan noget sker,« siger Erik Larsen.

Læs også: Brokollaps: Google og Tomtom slår Vejdirektoratet stort med trafikinfo

To mennesker mistede sidste år livet i et brokollaps i Trondhjem i Norge. Dér blev stilladsfirmaet Master Solutions sigtet for tab af menneskeliv og ødelæggelse af fremmed ejendom.

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg spørger mig nogle gange, om vi ikke skulle have et system med sagsøgning for "punitive damages" som i USA. I kongeriget kan man jo kun holde nogen ansvarlig, hvis de har begået noget kriminelt. I Amerika, derimod, ville en unsvarlig skødesløshed som nu denne motorvejsbro føre til sagsanlæg, som ville koste staten mange milliarder kroner.

Måske er det tid at taenke lidt mindre på den "offentlige interesse" og lidt mere på almindelige mennesker?

  • 1
  • 8

Jeg talte med nogle af folkene ude ved broen for et par måneder siden, og jeg blev fortalt at man havde haft utallige problemer og at projektet var forsinket allerede i flere måneder og at der var skiftet entreprenør undrvejs?????

  • 3
  • 0

Nu bliver jeg rigtig bange. Vejdirektoratet siger nu at det er en ulykke som kan gentages når som helst og hvor som helst.
Vejdirektoratet erkender med denne udtalelse at de ikke har styr på fysikkens love og at kompetencer samt ansvarlighed er fraværende i Vejdirektoratet.
Almindelig gammeldags dumhed og inkompetence bliver også stillet til skue med sådan en udtalelse.

  • 10
  • 1

Det er så godt som altid ved denne slags ulykker, at skylden ligger i understøtningen eller understøtningens underlag (jordbund). Side paneler eller enkelte paneler i bundforskalling bevirker kun, at der mistes beton. Jeg kender ikke detaljer for denne bro, men jeg vil tro, at havde man haft tilstrækkelige 20 mm stålplader til at tage overgangen mellem stillads og jordbund, så kunne uheldet muligvis være undgået. Hvis stilladset alene er begrundelsen, så bør der være masser af ”røde” ansigter både hos entreprenør og tilsyn.

  • 6
  • 0

Kopi fra tråden: DTU-professor: Brokollaps ligner en gentagelse af et forskallingsproblem

Tak til Kristian Larsen for henvisningen til Googles fotos af broen.
Ved at lege lidt med disse optagelser ses et afslørende billede af forskallingens underside.
Det er herved muligt at se de lodrette træstivere som skal optage det hydrostatiske sidetryk fra den flydende beton.
Disse fotografier afslører nogle underdimensionerede laskesamlinger med nogle meget små sømplader.
Nogle få af sømpladerne ser ud til at være rigeligt dimensioneret.
Men hovedparten af sømpladerne er så små at de ligner en vittighed.
De underdimensionerede sømplader kunne derfor godt være ansvarlige for kollapset.
The devil is in the (missing) details

  • 3
  • 0

"Nu bliver jeg rigtig bange. Vejdirektoratet siger nu at det er en ulykke som kan gentages når som helst og hvor som helst."

Bare rolig, det han mener er, at DE har gjort det, de skulle, de har ført tilsyn og har dermed deres på det tørre.

Muligvis, men det har så ikke været godt nok. Jeg er helt sikker på, at broen naturligvis ikke var styrtet sammen, hvis reglerne havde været overholdt. Det er statikken, den er gal med og ikke specielle regler vedr. forskalling. Tyngdekraften har simpelthen været større end de har troet.

Kan det være forsikringssvindel??? Var sammenrodet af fejl og ansvarsplacering efterhånden blevet så stort at en ulykke var den eneste løsning, lad forsikringen betale?

  • 1
  • 1

Vi får hele tiden at vide, at i Danmark findes de bedste læger og de dygtigste ingeniører.
Brokollaps no.2 inden for kort tid får en til at spørge:

1) Taler vi her om dårligt bergningsmateriale fra konstruktørernes
side ?
2) Står vi her med en "klarenberg" af skuffe 1.?
3) Falder broer under bygning også ned i Sverige og Tyskland ?
4) Har man stablet et tilbud på brobygningen op, som ganske enkelt     betyder hug en hæl og klip en tå ?
5) Hvordan vil C.C. Jensen og Barslund klare at bygge en ny bro      inden for det aftalte budget, uden at gå konkurs ?

  • 2
  • 1

Det var dengang, ingeniøruddannelsen er i hvert fald ændret meget siden da og lægerne har jo også ifølge medierne deres at slås med, når det drejer sig om kvalitet. Og store arbejdsdelings- og kommunikationsproblemer.

1) Ja, jeg har fornemmelsen af, at der her, i hvert fald ved beregningen af forskallingen, er tale om meget dårligt ingeniørarbejde, og efter min mening kan det skyldes for meget gruppearbejde og for mange projekter og for lidt tid til fordybelse i uddannelsesperioden.

2) Hvad er en "klarenberg", jeg har aldrig hørt udtrykker før?

3) Det ved jeg ikke, men Tyskland, jeg tvivler, fordi "Ordning muss sein", og i forbindelse med ingeniørarbejde er det jo en meget god ting. (Selvfølgelig også for læger).

4) Det kan meget vel være tilfældet, men normalt er entreprenørfirmaerne rigtig gode til at sikre sig og vurdere alle ricisi, men når det så går galt, går det som regel rigtig galt, ofte i organisatoriske spørgsmål mere end i de faglige spørgsmål. De vokser sig ihjel, det går for hurtigt og pludselig mangler de financieringen. Der er ingen tvivl om, at de indimellem kan klippe en hæl og hugge en tå, det kan have en strategisk betydning, fordi de jo er i en konkurrencesituation.

5) Det kan de næppe og det er jo så derfor, at man i samfundet har en forsikringmulighed.

  • 2
  • 1

Jeg er bestemt heller ikke specialist på trækonstruktioner. Men efter at have set det foto fra Google Maps, så er jeg heller ikke tryg ved de samlinger, netop som Flemming Qvist og Rasmus Nielsen er inde på. Foto er fra august, så ændringer kan jo have forekommet. Men ud fra foto kan jeg lave en nogenlunde overslagsberegning ved bl.a. at kigge i Teknisk Ståbi.

Så ved antagelser om:
Beton densitet 2400 kg/m3
Støbehøjde 1,1 m
Afstand lodrette planker 1,3 m
Højde mellem lasker 1,5 m

Fra det kan jeg beregne et træk i den øverste samling på omkring 23 kN - uden nogen sikkerhedsmargin. Stålpladen synes at dække et areal på ca. 70 x 70 mm i enden af den vandrette planke (antages at være 150 x 50 mm). Der er lasker på begge sider. Og nu dækker mine evner ikke længere. Men kan man forvente at sømmene kan overføre det træk fra planken uden at blive trukket ud?

Og om det nu er en så simpel fejl - hvor ligger så ansvaret?

  • 1
  • 0

Karsten Henneberg

Det korte svar er JA, det er det højst sandsynligt; Men før dimensioneringen af en konstruktion regner man de dynamiske kræfter om til statiske kræfter ved at forøge den statiske belastning og så er vi tilbage igen, disse skal så kunne modsvare tyngdekræfterne, hvis konstruktionen skal være i ligevægt, det var det jeg mente.

Det er lidt svært at forstå, hvorfor man har valgt, ser det ud til på billedet, 2 * 5 tommer tømmer til bærende søjler, hvilket forekommer at være lidt for optimistisk, de er særdeles velegnede til spær i husbygning, men for mig at se er de ikke egnede som søjler, og slet ikke når der kan optræde mere eller mindre tilfældige dynamiske kræfter i konstruktionen. Det kan kun være fordi de er meget billigere i indkøb.

  • 1
  • 0

Det har i mange år undret mig, hvorfor alle disse motorvejsbroer bliver støbt på stedet. Især da broen ved Limfjords tunnelen kollapsede. Når vi kan bygge store dele af Storebæltsbroen som samlesæt. Fragte rundt med kæmpe spær til div. Haller. Vi kan slæbe kæmpe møllevinger og tårne rundt på de danske veje, og ud på Lars Tyndskids mark, så må man da også kunne fragte disse motorvejsbroerne som modulsystemer. Det må da være både billigere og hurtigere hvis de blev lavet som et standard ”Lego system” i en fabrikshal, og ”bare” skal fragtes på plads og monteres på et fundament. Så kan det også være vi slipper for risikoen for at få dem i hovedet. Det kan være der er nogle problemer som gør det ikke er muligt, det kan jeg ikke rigtig gennemskue, jeg er kun elektronikingeniør; men tanken tiltaler mig. Hvis der er en som kan give en forklaring hører jeg det gerne.

Poul

  • 1
  • 0

Det kan være der er nogle problemer som gør det ikke er muligt, det kan jeg ikke rigtig gennemskue, jeg er kun elektronikingeniør; men tanken tiltaler mig. Hvis der er en som kan give en forklaring hører jeg det gerne.

Spørgsmålet er, hvor mange betonbroer over motorveje bliver i EU endnu støbt på stedet? Er tiden ikke løbet fra denne gammeldags teknik?

Trafikministeren burde forbyde vejdirektoratet at projektere andet end præfabrikerede broer.

  • 0
  • 0

Det er lidt svært at forstå, hvorfor man har valgt, ser det ud til på billedet, 2 * 5 tommer tømmer til bærende søjler, hvilket forekommer at være lidt for optimistisk, de er særdeles velegnede til spær i husbygning, men for mig at se er de ikke egnede som søjler, og slet ikke når der kan optræde mere eller mindre tilfældige dynamiske kræfter i konstruktionen. Det kan kun være fordi de er meget billigere i indkøb.

Når jeg bruger min linial på det foto, så synes de søjler for mig at være 2 x 8 tommer. Om man antager tømmer af kvalitet K18 (der er ganske mange knaster i de søjler), så kan de igen ifølge Teknisk Ståbi og K-last klare et moment på 2,9 kNm. Med mine beregningsforudsætninger fra før, så bliver lasten 6,8 kNm. Så ja, ifølge dette er de underdimensionerede helt statisk. Kan der senere efter det foto være lavet yderligere trækaflastning af det tømmer fra toppen af formen over støbningen?

  • 0
  • 0

Har du også regnet med excentrisk belastning på søjlerne, fordi, når der støbes fra den ene ende af broen i længderetningen vil der også komme langsgående kræfter i konstruktionen på grund af den nedbøjning, som blev observeret få timer før sammenstyrtningen. Denne nedbøjning vil forskyde bjælkerne i længderetningen og betyde, at de forskubbes foran den fremadskridende støbning og vil belaste søjlerne excentrisk eller måske helt til sidst skubbes ud over søjlerne med det resultat, at forskallingen styrter sammen nøjagtig som vist på billederne. Jeg har også set på Googles billede og bjælkerne er ikke fastgjort til søjleenderne med sømplader og derfor er det en mulighed, at de til sidst er røget helt over søjlerne. Jeg tror dog mere på, at søjlerne først vil bryde sammen, så i den forbindelse ville sømpladerne næppe have gjort nogen forskel, måske snarere tværtimod, fordi søjlerne så med den mere tvungne udbøjning, forårsaget af sømpladerne, ville have knækket noget før, fordi de med deres 2 tommers tykkelse overhovedet ikke har noget inertimoment i længderetningen.

Jeg har også set de sømplader, der er omtalt tidligere i tråden og de er jo slet ikke placeret med noget der bare ligner normal håndværksmæssig udførelse. Normerne beskriver meget nøje, hvor mange søm, der skal være i en sådan sømplade ved en given kraftpåvirkning. Der beskrives også hvor tæt sømmene må placeres indbyrdes og hvor tæt de må være på træets kant. Det ses jo ganske tydeligt her, at det er der ingen der kan have været opmærksom på. Ved gitterkonstruktioner er det normalt sådan, at det netop i knudepunkterne kan være svært at få plads til at overføre kræfterne, derfor er det ofte nødvendigt, at anvende knudeplader i svejste konstruktioner og sømplader i trækonstruktioner. Generelt må gælde, at har man ikke ved gitterkonstruktioner styr på kræfterne i knudepunkterne, kan man ikke have styr på noget som helst.

Man må håbe, at der efter det pågældende Google-foto er lavet ikke så få ændringer, ellers må det næsten være givet, at en sådan konstruktion kan falde sammen, ligefrem skjulte fejl, kan vel ikke her påberåbes.
Forskalling er ganske vist en midlertidig konstruktion, men den er til alle tider underkastet tyngdekræfterne.

  • 2
  • 0

Jeg har ikke regnet "excentrisk" overhovedet - kun helt simpelt belastning ud fra det hydrostatiske tryk på det jeg troede var en støbeform.

Men jeg tror faktisk at jeg har taget af fejl af det viste Google-foto. Det man ser her er nok nærmere en lukket gangbro end en støbeform. Man kan se det lidt tydeligere i billederne på dette link

http://ing.dk/galleri/se-forskallingen-paa...

Og tegningerne:

http://ing.dk/artikel/se-hvor-kollapset-br...

Så det er nok ikke lige på det Google-foto, at man kan se fejlen.

  • 0
  • 0

Forskalningen i broens to sider savner en solid understøtning til at bære vægten af den forstærkede kant af brodækket.
På Googles billeder ser man en masse vandrette brædder som har et frit udhæng på ca. 2 meter.
Disse brædder skal alene understøtte den massive forstærkede kant af broen.
Men entreprenøren har valgt at UNDLADE at etablere en solid understøtning af denne hårdt belastede del af forskalningen.
I stedet for bæres vægten udelukkende med noget relativt spinkelt tømmer, som har frihed til både at nedbøje, samt at flekse sideværts.
Det havde været oplagt at understøtte denne del af forskalningen med en kraftig stålbjælke, i broens længderetning, som kunne bære lasten fra den yderste og ret tunge del af brodækket.
Der er lange tværdragere som kunne have understøttet en stålbjælke, så det er et STORT mysterium hvorfor denne vigtige del af understøtningen er blevet udeladt.
Havde ikke forventet en så oplagt fejl fra en erfaren entreprenør.
HUSK denne understøtning når bro nr. 2 skal støbes.

  • 0
  • 0

Helt enig med Poul Kronborg Isager,da vestbroen over Storebælt blev bygget, blev den bygget i kæmpe sektioner, større end motorvejsbroen ved Nærum,
Har selv arbejdet en del med beton,det er svært at lave forskalning der ikke giver sig,og kræfter i beton der flyder sidelæns er som en sunarmi,bare en lille smule fald på forskalning kan gi voldsomme følger når det det rammer en forhindring.

  • 0
  • 0

Udtrykket hørte jeg første gang på maskinværkstedet hos Nordisk Film Teknik. Her styrede de to erfarne maskiningeniører Kleinschmidt og Petersen sagerne. Omkring otte mekanikere havde det praktiske arbejde med vedligeholdelse af de mange maskiner og pumper.
Havde man rigtig travlt, måtte eventuelle korrekte løsninger vente, og man måtte nøjes med og klare sig med en foreløbig KLARENBERG.

  • 1
  • 0

Flemming - har du en reference til den konklusion om årsagen?

På Googles billeder ser man en masse vandrette brædder som har et frit udhæng på ca. 2 meter.
Disse brædder skal alene understøtte den massive forstærkede kant af broen.

Jeg ser mere det udhæng som en gitterkonstruktion i træ end at de vandrette brædder "alene" skal bære det udhæng. At så laskerne (sømpladerne) kan synes for små nogle steder er en anden sag.

  • 0
  • 0

Alt ikke håndværksmæssigt arbejde på en byggeplads skal naturligvis omgående kasseres af tilsynet også selv om det "kun" er en gangbro og her er det laskepladerne (sømpladerne) jeg mener og ingen Quick-fiksere eller Klarenbergere er tilladt på arbejdspladsen, dette er ikke en film, det er personfarligt arbejde og med store økonomiske værdier, der er i spil.

Desuden er det vigtigt for de udførende personer, når de opdager, at der er styr på kvaliteten og at der er nogen, der holder øje med dem, det vil styrke deres selvfølelse og sammenhold og stimulere en kultur "her laves kun kvalitet og det bliver værdsat, hvis vi laver arbejdet ordentligt, al hoppen over, hvor gærdet er lavest gør VI bare ikke, hvis det medfører en kvalitetsforringelse".

De kvalitetsbevidste personer vil vokse og føle sig påskønnet, i modsat fald, vil de måske føle, at de sjuskede bliver ligeså værdsat og tænke, "hvorfor skal så vi lave ordentligt arbejde, det er jo åbenbart ligegyldigt, der er alligevel ingen der opdager det".
Det er en farlig glidebane.

Er det naivt??

  • 1
  • 0

CG Jensen har formentlig vundet kontrakten fordi de var billigst.
Men et ønske om at tjene på ordren kan motivere til at foretage små besparelser hist og her.
Et 100 % OK stillads havde formentlig været 10 % dyrere, da en ordentlig afstivning af brodækkets kanter havde krævet yderligere 2 kraftige stålbjælker i broens længderetning.
En god tegning af broens tværsnit incl. stillads og forskalning havde været nyttig, når vi fra sidelinjen skal vurdere helheden og dens mangler.
Men de forhåndenværende fotografier afslører alligevel en del.
Det ses af fotografier at stilladset som består af de mange lodrette træstøtter er væltet i broens længderetning ligesom dominobrikker. Dette afslører en manglende stabilitet af denne del af forskalningen.
En raketaffyring og udstøbningen af et brodæk har det tilfælles at der kun er 2 mulige udfald: SUCCES eller FIASKO. Netop derfor er forarbejdet altafgørende.
Har Vejdirektoratet svigtet sin tilsynspligt. JA.
Stilladsets mangler er umiddelbart synlige for en fagmand og Vejdirektoratet burde have forlangt ændringer i stilladset allerede på projektstadiet.

  • 0
  • 0

Mere undersøgelse på vej

citat: " ..Ekspertgruppen får til opgave at indsamle, gennemgå og granske observationer og informationer, der blev indsamlet umiddelbart efter, at broen styrtede sammen.

Desuden skal gruppen blandt andet gennemgå dokumentation vedrørende projektet og udførelsen af det. Det kan være i form at kontrakter, referater af byggemøder, stilladsprojekter og gennemførte kontroller. .. "

Fra dette link ( 7 okt 2014 kl 21:48)

http://jyllands-posten.dk/indland/trafik/E...

  • 0
  • 0