Stikprøve: Tre ud af fire danske svin er smittet med MRSA
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Stikprøve: Tre ud af fire danske svin er smittet med MRSA

En lille undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at 75 procent af svinene i 20 besætninger er smittet med svine-MRSA.

Tre ud af fire svin i 20 danske svinebesætninger er smittet med MRSA 398 – bedre kendt under betegnelsen svine-MRSA. Det viser en ny stikprøveundersøgelse foretaget af Københavns Universitet.

Resultaterne af undersøgelsen fremgår af et bilag fra et ekspertmøde om MRSA, hvor Folketingets fødevareudvalg fik forelagt resultaterne.

Læs også: Minister-kovending: Nu skal alle avlsbesætninger testes for svine-MRSA

Bag undersøgelsen af de 20 svinebesætninger står professor i klinisk veterinærmedicin Jens Peter Nielsen fra Københavns Universitet. Han bekræfter resultaterne, men understreger, at undersøgelsen er langtfra repræsentativ, da den kun er foretaget blandt 20 svinebesætninger ud af de omkring 4.000, der findes i Danmark.

»Undersøgelsen er beregnet til interne formål, og derfor er besætningerne heller ikke udvalgt ud fra repræsentative kriterier,« siger Jens Peter Nielsen.

Ikke desto mindre er der tale om den første undersøgelse af den resistente bakteries udbredelse i danske svinestalde. Den hidtil eneste undersøgelse fra myndighederne herhjemme udførte Fødevarestyrelsen i 2012 på slagterierne. Den viste, at næsten 90 procent af slagtesvinene havde MRSA-bakterier. Det høje tal skyldes dog, at de ofte smitter hinanden under transport til slagteriet.

Screening forsinket

Fødevarestyrelsen er i øjeblikket i gang med en større screening af MRSA-smitten i to procent af de danske svineproduktioner; svarende til omkring 200 besætninger.

I slutningen af oktober meddelte fødevareminister Dan Jørgensen (S) på et samråd, at han forventer, at antallet af MRSA-smittede svin i hver besætning er på over 50 procent og måske helt op til 70 procent.

Læs også: Landmænd om MRSA-screening af avlsgrise: Bedre at leve i lykkelig uvidenhed

Egentlig skulle Fødevarestyrelsen have afsluttet screeningen og sendt testresultaterne til de medvirkende svineproducenter i oktober, men ifølge styrelsen er der opstået problemer med nogle af prøverne, og det har givet forsinkelser. Det forventes dog, at de enkelte landmænd vil have resultaterne inden jul.

Offentligheden får intet at vide

Offentligheden derimod må vente længe på at få noget at vide. En tidligere stævning fra Landbrug og Fødevarer bevirker nemlig, at Fødevarestyrelsen ikke offentliggør resultaterne fra stikprøvekontroller.

Læs også: Styrelse giver landmænd lov til at droppe MRSA-test

Stævningen faldt, efter at Folketingets Ombudsmand i juni fastslog, at offentligheden har ret til at kende adresserne på MRSA-inficerede svineproduktioner. Ifølge Landbrug og Fødevarer stævner man for at beskytte landmændene og deres familier mod stigmatisering.

Under den nuværende screening har flere landmænd nægtet at lade deres besætninger teste. Dette har Fødevarestyrelsen tilladt. Styrelsen kender ikke årsagen til, at nogle landmænd modsætter sig test, men formoder, at der kan være tale om frygt for stigmatisering.

Kommentarer (9)

Jeg har netop hørt i radioavisen, at der er kæmpe problemer med svinepriserne grundet bortfaldet af det russiske marked.

Måske var det en idé, at sætte ind med en CtrlAltDelete i de danske svinestalde, ligesom Danmark gjorde med salmonella i kyllinger og æg for ca. 10 år siden.

  • 3
  • 0

At 3 ud af 4 svinebesætninger er inficeret er næppe overraskende.
Det som er mere bekymrende er at MRSA cc398 findes blandt så mange andre husdyr.
Det tyder nemlig på at smitten har stået på i ganske lang tid. Især bekymrende såfremt denne bakteriestamme kan findes blandt rotter - som det antydes i bilaget.

  • 4
  • 0

Kære Hans Kjær Laursen. Det var sgutte Putin, der lukkede for svineeksporten i august. Allerede for 1 år siden blev markederne mod øst incl Rusland lukket p.gr.a SVINEPEST. Men det virker ligesom bedre at give en frygtet politiker skylden. Og ja luk de svineproducenter, der ikke er rentable. Og saner nu Nu NU samtlige besætninger for MRSA. Det er gjort før - mange gange - Aujezkys syge fx Og det kan gøres igen. Det er - ja undskyld - udtrykket en svinestreg myndighederne og de respektive foreninger: Landbrug og Fødevarer har begået mod erhvervet. De svineavlere, der hellere end gerne vil producere uden livsfarlige bakterier i deres produktionsmiljø. Både af hensyn til sig selv , familie og medarbejdere, men også af hensyn til samfundet. De er blevet svigtet på umoralsk vis.

  • 4
  • 1