menu close Teknologiens Mediehus
Mængden af stærkt sundhedsskadelige ultrafine partikler på gader og stræder falder til en tiendedel, hvis bilerne bliver forment adgang til byen.
Det viser en række stikprøver, som den lille miljøorganisation Miljøpunkt 21 for Christianshavn og Indre By har udført, blandt andet i forbindelse med den bilfri søndag i København 21. september.
Organisationens medarbejdere stillede sig op på en række strækninger med en bærbar partikelmåler både på den bilfri søndag og på hverdage med tilsvarende vejrforhold.
På St. Kongensgade og Frederiksborggade målte Miljøpunkt 21 gennemsnitligt under 5.000 partikler er cm3 i byluften under den bilfri søndag, mens forureningen på hverdage på det mest belastede målepunkt var over 40.000 partikler pr. cm3.
»Det overrasker mig, hvor stor en andel af forureningen, der stammer direkte fra trafikken,« siger lederen af Miljøpunkt Indre By – Christianshavn, Marianne Spang Bech.
Hun understreger, at der ikke er tale om en videnskabelig undersøgelse, men hvad hun kalder observerende målinger.
»Vi har ikke råd til at hyre et akkrediteret firma til at udføre målingerne, men vi har foretaget målingerne på et redeligt grundlag, som vi lægger åbent frem,« siger Marianne Spang Bech.
Aarhus Universitet, der leverer Danmarks officielle målinger af luftforurening til Miljøstyrelsen og til EU, bekræfter, at netop forureningen med ultrafine partikler varierer voldsomt. Aarhus Universitet måler bl.a. ultrafine partikler på en målestation på H. C. Andersens Boulevard, hvor der dog ikke var bilfri søndag.
»Faktor ti i forskel er absolut realistisk, og dermed kommer forureningen i gaderne med bilfri søndag som forventet til at svare til forureningen i bybaggrunden,« siger seniorforsker Andreas Massling.
Han nævner, at Aarhus Universitet måler så lave koncentrationer som 4.000-6.000 partikler pr. cm3 om natten med lav trafik på H. C. Andersens Boulevard, mens koncentrationen i myldretiden kan komme helt op på 20.000–30.000 partikler pr. cm3.
Partikler fra dieselmotorer er ifølge professor Steffen Loft, der leder Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, de farligste, som forskerne kender til, uanset deres størrelse. Dieselmotorer udsender en mængde små partikler, og det afgørende for skadevirkningen er ifølge professoren ikke, om de er under 100 nm, som er definitionen på ultrafine partikler, eller lidt større.
Langtidseffekterne af at være udsat for ultrafine partikler er ikke til at spøge med: Der er øget risiko for både kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kronisk lungesygdom.
»Men det sker naturligvis ikke fra den ene dag til den anden, fordi du går på en gade med meget forurening, men er mere knyttet til, om man bor på en adresse med meget forurening,« siger Steffen Loft.
Han henviser dog til flere forsøg, der også viser korttidseffekter af at være udsat for de ultrafine partikler. Det ene har han selv været med til at gennemføre.
Forsøgspersonerne, der var ældre og let overvægtige, blev anbragt i et rum, hvor luften fra Øster Søgade blev suget ind. Den indeholdt i gennemsnit 23.000 partikler pr. cm3, altså lidt mindre end de højeste koncentrationer i myldretiden, som Miljøpunkt 21 målte. Forsøgspersonerne opholdt sig i fem timer i den partikelfyldte luft og en anden dag i samme tidsrum i luft, der blev filtreret, så indholdet af partikler kom ned på 1.800 pr. cm3.
»Hjerterytmefunktionen og evnen til at udvide blodkarrene blev dårligere,« fortæller Steffen Loft.
Han henviser også til forsøg i London med samme niveau af forurening, hvor astmatikere fik dårligere lungefunktion af at gå en tur langs de trafikerede gader, men ikke af at gå gennem Hyde Park.
Marianne Spang Bech fra Miljøpunkt Indre By – Christianshavn ser rapporten som en øjenåbner også for de lokaludvalg i København, som støtter organisationens arbejde.
Marianne Spang Bech er forsigtig med at kræve bilerne ud af byen. Til gengæld fremhæver hun, at rapporten har afsløret så stor forurening fra busserne på Linje 5A, Europas travleste busstrækning, at målerne ikke kunne følge med. Skalaen går nemlig kun til 500.000 partikler pr. cm3.
Movia har efterfølgende oplyst til avisen Metroxpress, at netop linje 5A kører uden partikelfilter.
»Busserne på 5A er ikke udstyret med filtre, idet busproducenten har anvendt en teknisk løsning for reduktion af lokal luftforurening, som er baseret på optimering af motoren,« siger centerchef Søren Englund til avisen.
Transportselskabet anerkender slet ikke målingerne. Søren Englund henviser til, at Miljøstyrelsen mener, at måleren, som Miljøpunkt Indre By - Christianshavn har brugt, P-TRAK, er uegnet til at kontrollere udledning af partikler.
»Movia anvender ikke P-TRAK, men følger op på om partikelfiltrene på busser er virksomme via en såkaldt opacitetsmåling. Opacitetsmåling er i dag den certificerede måde at vurdere, om filtre fungerer eller ikke fungerer,« siger han Metroxpress.
Professor Ole John Nielsen fra Københavns Universitet er helt uenig.
»En P-TRAK er efter min mening god nok til at måle partikler fra en bus, og tallene overrasker mig ikke. Med min bedste viden er P-TRAK bedre til det end en opacitetsmåling,« siger han til Metroxpress.
De forurenende busser på Linje 5A forsvinder til april, når ruten skifter navn til 5C, og der kommer helt nye gasbusser, som stort set ikke udleder partikler.
Målingerne fra Miljøpunkt Indre By – Christianshavn afslører ikke de store problemer med forurening turistbusser, som der tidligere har været fokus på. Stikprøverne måler lige så mange partikler fra knallerter som fra de store busser.
| Forureningskilde | Antal partikler/cm3 |
|---|---|
| Bus 42 | 277.000 |
| Bus 14 | 60.000 |
| Bus 6A (naturgas) | 8.400 |
| Bus 6A | 26.000 |
| Bus 10 | 28.000 |
| Bus 5A (målt 4 x 500.000) | 500.000 |
| Bus 1A | 53.000 |
| Bus 9A | 120.000 |
| Turistbus | 122.300 |
| 350S | 40.000 |
| Sightseeing dobbeltdækker-bus | 20.000 |
| Sportsvogn/amerikaner-bil | 187.000 |
| Knallert | 120.000 |
| Motorcykel | 132.400 |
| Varebil | 47.800 |
| Lastbil | 40.700 |
| Taxi | 42.000 |
| Udenfor værtshus med åben dør | 25.000 |
Kilde: Miljøpunkt Indre By - Christianshavn
Læs rapporten fra Miljøpunkt Indre By - Christianshavn
Søren Englund ser ud til at have en Masters i Organisationspsykologi. Det er næppe det bedste grundlag for at vurdere kvaliteten af miljøtekniske målinger, men det kan jo være han har en bachelor inden for et mere teknisk fag eller bare har sat sig rigtig godt ind i sagerne.
Mit 2øres bud er dog at han har læst reklamematerialet fra producenten af busserne og har alle sine referencer derfra. Det er da godt at der ikke er nogen producenter af køretøjer der kan finde på at snyde med hensyn til miljømålinger!
"Miljøstyrelsen ikke mener, at måleren, som Miljøpunkt Indre By - Christianshavn har brugt, P-TRAK, er egnet til at kontrollere udledning af partikler"?? ;)
Træls fejl, som nu er rettet. Tak for at gøre opmærksom på den og send gerne mail en anden gang.
Mvh
Magnus
- OK, det er noteret! :)
Jeg har selv haft fornøjelsen at foretage flere opacitetsmålinger på dieselkøretøjer dels i Toldbodgade i København og dels på Hellerupvej i Gentofte. Men målingerne er dog ikke akkrediteret. Men når en dieselmotor virkelig forurener mest mulig er dieselosen så tyk at de bagved kørende ikke kan se nummerpladen på det forurenende dieselkøretøj. Tågeosen er så tyk at der kunne være tale om et militært kampmiddel nemlig et meget effektivt røgslør. Sigtbarheden er stærkt nedsat.
Og overstående iagttagelser anfægter tilsyneladende ikke de pågældende chauffører til at standse køretøjet men fortsætter derimod kørslen med at udlægge røgslør?
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Finder en opacitetsmåling ikke primært de store partikler og har sværere ved at måle de ultrafine partikler?
> Finder en opacitetsmåling ikke primært de store partikler og har sværere ved at måle de ultrafine
> partikler?
Små partikler er kraftigt fremad spredende så en opacitets måling lyder ikke umiddelbart som den optimale målingsmetode. Store partikler er derimod tilbage spredende og absorberer derfor lys i transmission.
Hej Claus
I en opacitetsmåling måler man en lysdæmpning i forhold til given vejlængde. Det siger mere om tætheden i røgen end størrelsesfordelingen af partikler. Vil man kende størrelsesfordelingen af partikler kan man anvende en kaskadeimpaktor. Jeg har i midt eksamensprojekt målt partikler i røggas fra en brændeovn med en titrins kaskadeimpaktor. Der er tale om dyre og komplicerede målinger.
En titrins kaskadeimpaktor måler over tre til fire størrelsesordener, større end 10 nm til 10.000 nm. Størrelsesfordelingen vil nok over mange målinger være normalfordelt med partikler med middelstørrelse som meridian. Men det er vigtig at være opmærksom ved knusning af store partikler f.eks. fra 1 cm3 af et given antal af 10.000 nm til 1 cm3 af 100 nm bliver styk antallet af små partikler 10^6 flere partikler.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Det ender som i andre storbyer at dieselbiler bliver fobudt i den centrale del af København - men hvor skal grænsen gå?
Naturgas til busser ser ud som en oplagt måde at nedbringe forurening med små partikler.
Efter min mening er der noget der ikke stemmer. Det virker som som at der både bliver målt partikler og uforbrændte kulbrinter (i gasform).
Der hvor jeg under mig, er under punkterne "sportsvogn/amerikaner-bil", "knallert" og "motorcykel".
Ingen af disse tre katagorier har normalt et problem med partikler, men derimod manglende katalysator og deraf CH udledning.
Har nogen flere informationer?
Bent.
Ja tak det kan ikke gå stærkt nok med at få den øst blok traktor teknologi ud af byen. den linje 5A er da en skandale. Kunne man i det mindste ikke sætte en 4 meter høj skorsten på den så den ikke spyr sin forurening lige ud på Nørrebrogade cykel stien.
Der kommer ikke til at gå 9 år før det sker. Hvis Nissans E-power seriel hybrid holder hvad den lover, så kan Europæisk Diesel små bils fabrikanter godt dreje nøglen om.
https://www.youtube.com/watch?v=9U3OQNRsnYU
at få målt hvad slags partikler min vintage 5 cylindrede benzin motor udleder, det kunne være interessant.
Jeg overvejer sådan en advarsels trekant på bagsmækken alla "hold afstand børn i bilen"
På min skal der bare stå "hold afstand potentielt kræft fremkaldende partikler".
Lige i sådant et tilfælde er det fint at Hans Henrik Hansen skriver det som et indlæg. Hvis der var tale om en skrivefejl eller grammatisk fejl, så ja, dér kan man skrive en diskret mail til journalisten og gøre opmærksom på fejlen, men en meningsforstyrrende fejl skal 'out in the open'.
"Sportsvogn/amerikaner-bil" - minsandten. Ingen "almindelig personbil" nævnt. Jeg mangler bare at hun (hovsa) også havde delt undersøgelsen op i farver på bilerne.
"Hun understreger, at der ikke er tale om en videnskabelig undersøgelse, men hvad hun kalder observerende målinger."
Tjah... Dér er der åbenbart mere fokus på amerikanerbilerne... Yeeeehaaah!!
Men jeg undrer mig stadig over målingerne.
For brændeovnsejerne er det da godt nyt, det ser ud til at de slet ikke er så dominante som en gruppe mennesker har påstået....
Hej Bent
Kulbrinter altså stoffer opbygget af C, kulstof og H, brint er en meget stor stof gruppe. Man kan se på den overordnede struktur af stoffer og inddele dem i alifatiske, alicykliske og aromatiske kulbrinter. De alifatiske kulbrinter består et enkelt kulstof atom som metan eller kortere eller længere kæder af kulstof atomer som er bundet med enkel, dobbelt eller tripel bindinger. De to sidst nævnte bindingstyper, kaldes umættede kulbrinter. Kulstofkæderne kan have sidekæder og analyseres under begrebet isomeri. I princippet gælder det samme for de alicykliske kulbrinter der som navnet antyder er ringstrukturer.
De aromatiske kulbrinter har en helt særlig bindingsstruktur og det mest simple molekyle er benzen som er opbygget af 6 carbon atomer og 6 hydrogen atomer. Molekylet er er særlig stabil struktur, man kan også sige den er termodynamisk begunstiget, og i den seksleddet ringstruktur kan man tale om at bindings forholdene er alternerende dobbelt bindinger. En mere kvantemekanisk korrekt beskrivelse er at det komplicerede elektron system udgør en π-elektronsky.
Når man tænder kalenderlyset og kigger ind i kalenderlysets flamme vil den hovedsaligt lyse gul og det gule lys er forsaget af glødende kulstof. Man kan også iagttage lidt soddannelse ved optændingen samt at flammens farve er mere mørkegul. Dette skyldes i høj grad at kulstof ikke forbrændes fuldstændig dss. tripel- og dobbeltbindingsstrukturer overlever flammen. Og disse uforbrændte kulstofkomponenter kan meget vel være aromatiske kulbrinter men også andre kulbrinter.
En partikel henføres vel mest rimeligt til et fast stof. Benzen er en væske og et' luftbåret benzen molekyle er således et benzendamp molekyler, selvom molekylet er stort nok til at være en partikel (Ø ≈ 0,5 nm)? Den mindste aromatiske kulbrinte partikel er således to kemisk kondenserede bensenmolekyler og stoffet er naftalin (Ø ≈ 1 nm) som er et fast stof.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Man leder nu efter den sammenhæng, der får folk til at slukke for brændeovnene på bilfrie søndage ...
-Og man leder med vind- og/eller solcelledrevne lys og lygter, forstås!
Kære Peter Vind,
Jeg skal selv til at lave målinger på Nørrebro med samme udstyr. Vil du forklare for en lægmand hvad du mener med det du skriver? Er målingerne retvisende og egnede til formålet? Er Movias målinger noget værd?
Venlig hilsen
Anders Jensen, Miljøpunkt Nørrebro
http://miljoe-noerrebro.dk/
Kære alle sammen,
Min fornemmelse af Movia er, at de ligger et røgslør og afsporer debatten. Det bygger jeg på tidligere afsløringer og samtale med insider fra branchen. Det virker som om mange her i debatten har samme opfattelse.
Vi skal til at kontrollere alle buslinjer på Nørrebro og vil gerne bede om råd til hvordan vi gør det, så det ikke kan afvises blankt.
Ud fra artiklerne (ovenfor og her: http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/2...) har jeg et par spørgsmål:
Der er meget store forskelle på de målte niveauer på forskellige busruters busmodeller. Hvis P-TRAK ikke er egnet til at måle partikelforurening, hvad kan det så være at instrumentet i stedet måler, som kan forklare de store forskelle i de målte niveauer?
Er det sundheds- & luftkvalitetsmæssigt forsvarligt, at man har bus 5A - med meget høj frekvens og de målte niveauer på +500.000 - kørende lige ved siden af danmarks største cykelsti? Her tænker jeg på at mennesker der motionerer trækker luften langt ned i lungerne.
Hvis vi skal ud og lave kontrolmålinger af Movias busser, hvordan skal vi så måle det?
Hej Anders Jensen
Jeg er ikke i tvivl om at målingen på den bilfri søndag set i forhold til målingerne på en dag med normal trafik er retvisende.
Jeg kender ikke jeres måleapparat men jeg vil anbefale dig at sætter dig grundigt ind i måleapparatets teknik og den grundlæggende fysik som denne teknik bygger på.
I den overstående tekst om kulbrinter, sod og partikler, prøver jeg at forklare at kulbrinter både optræder som flygtige komponenter og som partikler (aromatiske kulbrinter, PAH).
Du skal vide at dansk dieselolie indeholder op til 15% aromatiske kulbrinter og at dette forhold i høj grad er medvirkende til at en diesel motor forurener mere med partikler end en benzin motor. Og at dieseloliens indhold af aromatiske kulbrinter er reguleret af lov og bekendtgørelse.
Og du skal også vide at hvis i kan påvise en aromatik kulbrinte som hedder benz(A)pyren i en passende koncentration har i et meget stærkt bevis. Enhver kemifabrik i Danmark ville blive lukket ned på stedet.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Mange tak Peter,
Jeg er også sikker på, at alle bus 5A ville blive stoppet på stedet, hvis de røg ind i en straktskontrol hos myndighederne, som er tilsvarende dem lastbiler ryger ind i. Men der er en enighed hos alle involverede om, at man ikke stopper den offentlige trafik. Og det årlige syn?... Ja det er der mange måder at komme uden om.
Den måler jeg har er denne: http://www.tsi.com/Products/Particle-Count...
Den kan nok ikke helt det som vil være det ønskelige, men jeg går stadig ud fra, at hvis den måler 500.000 partikler/cm3 ved 5A og kun 8.000/cm3 ved en moderne bus, så er det pga ultrafine partikler fra 5A bussen?
Er der nogen ultrafine partikler fra en bus, som ikke er skadelige?
Venlig hilsen,
Anders
Hej Anders
Jeg kigger på P-TRAKeren. Luftforurening i DK er i høj grad reguleret af luftvejledningen. Den er lidt tung at sætte sig ind men da du er akademiker må du kunne hente noget krutrøg i luftvejledningen. Her er et link:
http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/200...
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Da antallet målte partikler falder med afstanden fra kilden på grund af fortynding, skal i måske passe på med hvor i måler, og hvor bussens udstødning findes. Det kan også afhænge af bustypen.
Som eksempel har nogle busser udstødning nederst bagi og andre kan have det op i luften.
I det første kunne måleren stikkes ind i røret, det kan den ikke i det andet eksempel.
Lad jer ikke fange i sådanne fælder.
Hej Svend, det jeg havde tænkt i forhold til placering er et naturligt ophold som menneske. Så jeg tænker på en busplatform i 1 meters afstand fra bussen og så sandsynligvis i børnehøjde, da måleren så kan sættes på en stabil platform. Hvordan synes du det lyder?
Venlig hilsen,
Anders
Peter, Jeg ser på det. Det må være noget med kapitel 3 eller kapitel 8, men kendte man overhovedet til ultrafine partikler dengang? Eller det er måske en del af problemet?
Det lyder fornuftigt, selvom jeg ikke har erfaring med det. Måske du også skulle tænke på middelbelastningen, da maksimalbelastningen når bussen starter, sikkert kan være stor.
Hvis det er muligt, så nogle tidsserier, så man kan se hvad der sker når 5A kører forbi og andre.
I alle fald er målingerne på den bilfri dag en øjenåbner.
Hej Anders
Miljøstyrelsen har en luftgruppe som du kan henvende dig til og luftgruppen kan fortælle dig noget om hvordan planerne er for regulering af området. Jeg fandt flg. på mst hjemmeside og der er en del love og regler at sætte sig ind i. Se flg. link:
http://mst.dk/virksomhed-myndighed/luft/re...
Force Technology ved en hel masse om luftforurening og akkreditering af målemetoder prøv evt. at kontakte Force Technology. Se flg link:
https://forcetechnology.com/da/infrastrukt...
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Med de målinger på knalleter, hvorfor gøres der intet for at reducerer udledningen fra dem ?
De færdes midt blandt cyklister, og fodgængere.
I flere store byer i Kina er benzindrevne knalleter blevet forbudt.
Er folketinget og EU bange for at nogle stakkels arbejdere på en Italiensk knallertfabrik skal blive arbejdsløse??