Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget

Illustration: Joachim Adrian (arkiv)/POLFOTO

Stik imod de politiske hensigter stiger forbruget af medicin med zinkoxid, som forhindrer smågrise i at udvikle diarré.

En rettet statistik fra Fødevarestyrelsen, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, viser, at forbruget af medicinsk zinkoxid i de danske svinestalde er steget med 16 procent fra 2010 frem til udgangen af 2015. I samme periode steg produktionen af svin 9 procent.

Zink gør ligesom antibiotika, at bakterier bliver resistente – ikke over for zinken selv, men over for lægemidler, som vi mennesker benytter for at helbrede infektioner.

»Det er utilfredsstillende. Et stigende forbrug af zink forhindrer, at der er en effekt af at reducere antibiotikaforbruget, specielt på MRSA,« siger professor Henrik Westh.

Han leder MRSA Videncenter på Hvidovre Hospital og har netop fået sæde i den ekspertgruppe, som fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har nedsat igen for at komme med forslag til at bekæmpe de antibiotikaresistente bakterier, der nu findes i to tredjedele af svinestaldene.

Vi lukker øjnene for zink-forbrug

Den rettede statistik viser modsat de tidligere, fejlramte udgaver, at forbruget af zink er steget nogenlunde jævnt de seneste år.

»Det kan være en af de medvirkende årsager til, at vi ikke har fået bedre styr på antibiotikaresistensen,« siger Henrik Westh, som vil drøfte statistikken med resten af udvalget.

Ifølge professor Frank Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet er zink potentielt et lige så stort problem som antibiotika.

»Men det har vi valgt at lukke øjnene for,« siger han.

Frank Aarestrup påpeger, at zink ikke blot skaber resistente bakterier, men også kan udvikle sig til et stort miljøproblem, fordi langt hovedparten havner i gyllen. Derefter bliver den spredt på markerne og videre i miljøet.

Vi skal holde op med at bruge zink forebyggende

Af samme grund har Det Europæiske Lægemiddelagentur for nylig foreslået helt at forbyde zinkoxid til grise. Christian Friis, der netop er gået af som professor ved Københavns Universitet, sad i den komité, som foreslog forbuddet. Han fremhæver, at landmændene bruger zink for at forhindre, at smågrisene får diarré, når de fravænnes die.

»Vi bruger zink forebyggende, og det skal vi holde op med. Det er ikke i orden, at forbruget stiger,« siger han.

Landbrugsorganisation: Zink er bedre end antibiotika

I brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer påpeger sektordirektør for svineproduktion Christian Fink Hansen, at antibiotikaforbruget til svin er reduceret med 8,5 procent de seneste par år.

»Vi arbejder på at nedbringe forbruget af både zink og antibiotika, men hvis vi skal vælge mellem de to, så foretrækker vi en periode at benytte zinkoxid,« siger han.

Styrelse: Uden zink stiger antibiotikaforbruget

I den handlingsplan mod svinebakterien MRSA, som et næsten enigt folketing vedtog i 2015, står, at der skal være fokus på at nedbringe forbruget af zink. Alligevel afviser Fødevarestyrelsen at gribe ind. Sektionsleder Tim Petersen henviser til, at handlingsplanen kun beskriver, at styrelsen skal være med til at sætte et forskningsprojekt i gang, som den nu afventer resultatet af, og at den fører kontrol med, at zinkoxid bruges lovligt.

»Fødevarestyrelsen kan ikke gribe ind over for brugen af zink. Vi kan derimod gøre det, vi er blevet bedt om. Hvis man bare forbød brugen af zink, er der risiko for øget dødelighed blandt grisene og for, at antibiotikaforbruget stiger,« siger han.

Enhedslistens landbrugsordfører, Maria Gjerding, stillede det spørgsmål til fødevareministeren, som bragte Ingeniøren på sporet af den fejlramte statistik og det øgede forbrug.

»Vi har slet ikke zink inde på den politiske radar, hvilket er absurd. For når vi har fået et øget forbrug af zink, så har vi overhovedet ikke høstet gevinster i forholdt til at hindre resistestensudvikling. Vores arbejde med at nedbringe antibiotikaforbruget med differentieret gult kort-ordning er stort set spildt, når landmændene bruger løs af et andet stof, som er næsten lige så farligt,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen. Ministeriets pressefolk henviser til, at der er tvivl om tallene.
Ingeniørens aktindsigt omfatter også zinkforbruget for 2016. Den viser en stigning, men kort inden deadline henvendte Fødevarestyrelsen sig, fordi medarbejderne har fundet endnu en fejl i databasen.

Det tyder på, at forbruget af zink er faldet sidste år og ikke steget. Forbruget ligger dog stadig over 2010, og tallene var endnu ikke endeligt konfirmeret ved deadline.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Landbruget kan ikke forvalte frivillige ordninger!
Helt tilbage fra 70'erne har der været forsøgt med frivillige ordninger.
Alligevel har de vist sig, gang på gang, at være syltekrukker.
Hver eneste gang er det endt med lovgivning.

Forbyd forebyggende behandling i landbruget nu!

  • 21
  • 2

Hvis man anser brug af zink og vigtige antibiotiske produkter som uønsket, burde man simpel hen forbyde disse produkter. Svineproducenterne ville derved blive tvunget til at lade de nyfødte smågrise blive og die hos soen et par uger mere og derved slippe for de værste tilfælde af mavebesværd. Så simpelt var det i gamle dage, og før de nationale medicinregler blev ødelagt af de ubegrænsede konkurrenceregler i EF/EU.

  • 12
  • 2

En so får idag ca 10 grise mere pr kuld end i de "gamle dage" som P A skriver om. Derfor har soen simpelt hen ikke mælk i så store mængder, som der skal til, når smågrisene er 5 uger og derover.
Det er derfor en nødvendighed, at "tage smågrisene fra" på det tidspunkt - alternativt at reducere antallet af smågrise hos soen. Fertiliteten hos danske søer er steget meget de sidste 10 - 15 år, - og så meget at der nu ikke mere er mælk nok.

  • 4
  • 4

DK har ligget helt i front mht udvælgelse af det rigtige gen-materiale. Det har dækket både fertilitet og ikke mindst kødkvalitet. Både i de rene racer og i de kombinationer, der blev/bliver brugt som produktionsdyr.

  • 2
  • 6

Den frivillige ordning, der hedder efterafgrøder til 2017 går meget fint. Der er så stor efterspørgsel, at der længe før udløbstid er booked helt op.
Så John Johansen en påstand med modifikationer !
Randzonerne kunne ingen i landbruget og flere andre steder simpelt hen ikke se nogen nytte af - derfor manglende frivillighed og accept.

  • 2
  • 7

Zink gør ligesom antibiotika, at bakterier bliver resistente – ikke over for zinken selv, men over for lægemidler, som vi mennesker benytter for at helbrede infektioner.

Det kræver en nærmere forklaring. Og den kommer kritikerne ikke med. Det er for dårligt.

At anti-biotika forbrug kan lede til anti-biotika resistens er selvklart. Det er derimod ikke indlysende at andre stoffer kan det, især ikke almindeligt forekommende næringsstoffer, så som mineraler og vitaminer. Faktisk giver det umiddelbart ikke nogen som helst mening overhovedet.

Jeg synes det er helt fornuftigt at være på vagt overfor processer som kan lede til anti-biotika resistente bakterier og vira, men det arbejde der udføres i den forbindelse skal altså være baseret på fakta, viden og indsigt i det man arbejder med.

  • 1
  • 4

Kære Poul Andersen

Som Du nævner er den bedste kur mod smågrisediarre (fravænningsdiarre), at lade pattegrisene blive ca. 2 uger ældre inden de flyttes fra soen.

Allerede nu er landbrugerne flinke til at tilbyde pattegrisene tørfoder INDEN fravænning, men dette bør suppleres med hø eller wrap af god kvalitet - evt. fra automater, så der ikke ryger for meget ned i gyllekanalen.

Når smågrisene tilbydes ekstra foder, kompenserer det fint for, at soen evt. ikke kan producere nok mælk til de store kuld. Der bruges i øvrigt også mælke-automater med so-mælks-erstatning til store kuld, så det kan sagtens lade sig gøre at lade grisene patte et par uger længere.

Ovenstående gør naturligvis grisene lidt dyrere, men det vil formodentlig blive opvejet af flere grise, der overlever til slagtealder OG at der ikke bliver voldsomme omkostninger til genopretning af zink-overbelastede marker.

De allerbedste hilsener

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten