Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

Ålegræsbede i dårlig miljøtilstand, fotograferet af forskere ved Syddansk Universitet. Bedene er fyldt med såkaldte skidtalger, der kvæler det ålegræs, som ellers har stor positiv betydning for vandmiljøet. Illustration: Syddansk Universitet

Stik imod hvad regeringens godt to år gamle landbrugspakke forudsætter, lider de danske fjorde og indre farvande under stadigt flere alger med lavere sigtbarhed og dårligere vandkvalitet til følge.

De seneste fem år har der generelt været en tendens til, at algerne vokser hurtigere. De gør vandet grumset, og nedbrydningen af dem medfører gentagne iltsvind.

Landets førende vandmiljøforskere slår derfor alarm, efter at de har fået de første tal, der viser konsekvenserne af en ti år lang analysefejl. Den medførte, at der er målt for lavt indhold af kvælstof og fosfor.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

Det forledte forskerne til at tro, at algevæksten også ville falde, men nu konkluderer professor Stiig Mark­ager, Aarhus Universitet, at vandmiljøet har fået det værre, for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden.

»Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe ‘ulven kommer’, fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen,« konstaterer han.

Forledt af forkerte målinger

Professorkollegaen Jacob Carstensen, Aarhus Universitet, stolede på kvælstofmålingerne og er rystet over, at de har været forkerte i et årti.

»Vi er blevet forledt af de forkerte målinger, og fortællingen bliver helt klart ændret i de rapporter, vi skriver nu,« siger han.

Landbrugspakken forudsætter, at tilførslen af kvælstof falder år for år som følge af tiltag i de tidligere vandmiljøplaner, og fordi landmændene bliver bedre til at udnytte gødningen. Men ude fra fjordene fortæller lektor og forskningsleder Mogens Flindt, Syddansk Universitet, den modsatte historie. Hans forskningsgruppe er den mest aktive ude i selve vandmiljøet herhjemme.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

»Vi har ikke set så dårlig miljø­tilstand i de seneste ti år. Vi er proppet med skidtalger, makroalger i infame mængder, og det er lige meget, om vi ser på vandløb, søer eller det marine miljø,« siger han.

Mogens Flindt forsøger blandt andet at genplante ålegræs i nogle af fjordene – et tiltag, som var en del af landbrugspakken.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

»Men det genplantede ålegræs drukner i skidtalger og epifytter (planter, der vokser på andre planter, red.) i den inderste og midterste del af vores fjorde. Det er et klart signal om, at fjordene er alt for belastede af næringsstoffer til, at ålegræsset kan reetableres,« siger han.

Kun i den yderste del af fjordene vokser det genplantede ålegræs.

Fald i udledning stoppet

På Københavns Universitet konstaterer lektor Jens Borum, at man med landbrugspakkens beregninger og tiltag in mente skulle forvente, at vandmiljøet var i bedring.

»Men der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år,« siger han uden stor overraskelse. Som alle andre forskere påpeger han, at vandmiljøet i det store perspektiv har været omtrent uforandret efter store forbedringer op gennem 1980’erne og 1990’erne. Men i 2004 stoppede faldet i landbrugets kvælstofudledning.

»Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne,« siger han.

Læs også: Alger og iltsvind: Danske fjorde lider stadig

Jens Borum og de øvrige forskere fremhæver, at der stadig er langt, langt, langt ned til den udvaskning af kvælstof, som kan tolereres, hvis iltsvindene skal ophøre, og ålegræs og klart vand skal vende tilbage.

I 2016, hvorfra seneste opgørelse stammer, blev der vasket godt 59.000 ton kvælstof fra dansk land ud i fjorde og farvande – langt det meste fra landbruget. Hvis vi skal af med alger og iltsvind, skal vi ned på højst 42.000 ton og sandsynligvis endnu mindre. Det viser beregninger foretaget af bl.a. Stiig Markager, som internationale eksperter sidste år blåstemplede. Det mål er Danmark ikke i nærheden af at nå, heller ikke hvis landbrugspakkens forudsætninger havde holdt stik.

Brug for opgør med landbruget

Der er, konstaterer professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, brug for et opgør med en del af det traditionelle landbrugs dyrkningsformer, hvis målet skal nås. Han har beregnet, at hvis vi f.eks. ønsker kun at lægge marker brak og vælger dem tilfældigt, så skal mere end en tredjedel af agerjorden herhjemme stå urørt hen. I praksis regner han med at kunne kombinere braklægning, smart udvælgelse af nye vådområder og andre tiltag og nøjes med 10-15 procent, men det kræver også en gevaldig omstilling.

»Vi har høstet de lette gevinster. Det er i betydeligt grad vanskeligt at reducere udvaskningen mere uden at braklægge eller lægge om til at dyrke græs i betydeligt omfang,« siger han.

Det er ikke lykkedes Ingeniøren at få en kommentar fra den nye miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen (V).

I Miljøstyrelsen henviser vicedirektør Mads Leth-Pedersen til, at styrelsen hovedsageligt bliver rådgivet af forskerne fra Aarhus Universitet. Han tolker ikke de rapporter, som universitetet hidtil har skrevet, sådan, at de peger på en entydig forværring af vandmiljøet de seneste fem år, men fremhæver i stedet den evaluering af vandområdeplanerne fra 2015 til 2021, som skal finde sted senere. Planerne hænger snævert sammen med Landbrugspakken, og midtvejsevalueringen vil inkludere de seneste målinger af vandmiljøet.

»Så må vi se, om det bevæger sig i den rigtige retning til den tid,« siger han.

Så kom der igen-igen et angreb på Landbrugspakken fra nogle forskere. Ikke et fagligt angreb, men igen-igen et politisk.
Når udviklingen går ”stik imod” forventninger og forudsigelser, så er det vel et udtryk for at forventningerne og forudsigelserne er forkerte. Og hvorfor er de så det?
Det hænger sammen med, at forskerne bygger hele opfattelsen op på Justus von Liebigs minimumslov, som kun gælder i laboratoriet. Forskerne bygger på, at reduktion af kvælstofudledning er hovednøglen til et bedre vandmiljø i fjordene, hvor der er fysiologisk kvælstofbegrænsning.
Men ude i vandmiljøet er det økosystemet, der hersker. Her er det Redfield Ratio og tilhørende "komfortzone", der betyder noget.
Det siger den internationale forskning tydeligt, og det siger logikken.
Den fysiologiske tilstand ”kvælstofbegrænsning”, der hersker i fjordene er jo netop fremkaldt af rigelig tilstedeværelse af fosfor.
Når de danske fjorde og indre farvande lider under stadigt flere alger med lavere sigtbarhed og dårligere vandkvalitet til følge, så prøv lige at se, hvor problemerne er. De findes i nærheden af spildevandsudledninger – herunder de tidligere udledninger, der er i sedimentet.
Problemerne findes i fosforbelastede områder, der i sagens natur er kvælstoffølsomme (”kvælstofbegrænsning”). Men årsagen er IKKE udledning af kvælstof. Årsagen er fosforbelastning i reglen fra kloakvand med lavt N:P. Danmark udleder mere fosfor med spildevandet end vore nabolande, fordi vi har stirret os blinde på kvælstof.
Hvis disse fosforbelastninger skal repareres ved begrænsning af kvælstof, bliver det en uendelig opgave til en uendelig stor pris – både for landbruget og samfundet. Derfor skal fosforforurening bekæmpes ved bedre rensning for fosfor.
Når Aarhus-professorerne hænger sig så meget i fejlanalyserne, er det i øvrigt ikke helt forståeligt: For det første er den økologiske tilstand vel, som den er, uanset analysefejl. For det andet skulle kvælstof vel logisk set ”afkriminaliseres”, hvis den eksisterende tilstand i virkeligheden relaterer sig til et højere kvælstofindhold end antaget. Men for det tredje er analysefejlene vel specielt knyttet til det organisk bundne (partikulære) kvælstof, som ikke spiller den helt store rolle, da det er mindre bioaktivt.
Det er heller ikke relevant at hænge sig i et antal tons kvælstof. Det, algerne styrer efter, er koncentrationen og dens relation til andre næringsstofkoncentrationer.
Så alt i alt ligner historien endnu et opkog på forskernes fejlbedømmelse af den såkaldte landbrugspakke.
Opfordring til forskerne: Se at få smidt Justus von Liebig ud, når det gælder det marine miljø. Brug i stedet oceanografen Alfred Redfield!
Det gør økosystemet nemlig!

  • 10
  • 22

Det er hvad det koster at LLR skulle købe landmændene i Venstre med landbrugspakken. Det er noget svineri som resten af samfundet betaler for.

Vh Troels

  • 17
  • 9

Når der udledes i størrelsesordenen 10 gange så meget fosfor fra danske renseanlæg (kloakvand) som fra vore nabolande, og denne udledning via de ukvalificerede kvælstofmodeller lægger et krav om reduceret kvælstofudledning på dyrkningsarealet, så er det altså landbruget, der betaler regningen for samfundets udledning.

Sådan er realiteterne !- Noget andet er, hvad der afsætter sig i politikken.

  • 7
  • 13