Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år

25. maj 2018 kl. 05:0332
Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år
Illustration: Syddansk Universitet.
Der er flere alger i fjordene, og vandet er blevet mere grumset. En analysefejl fik forskerne til at tro, at det ikke stod så slemt til, men nu slår de alarm.
Artiklen er ældre end 30 dage

Stik imod hvad regeringens godt to år gamle landbrugspakke forudsætter, lider de danske fjorde og indre farvande under stadigt flere alger med lavere sigtbarhed og dårligere vandkvalitet til følge.

De seneste fem år har der generelt været en tendens til, at algerne vokser hurtigere. De gør vandet grumset, og nedbrydningen af dem medfører gentagne iltsvind.

Landets førende vandmiljøforskere slår derfor alarm, efter at de har fået de første tal, der viser konsekvenserne af en ti år lang analysefejl. Den medførte, at der er målt for lavt indhold af kvælstof og fosfor.

Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det forledte forskerne til at tro, at algevæksten også ville falde, men nu konkluderer professor Stiig Mark­ager, Aarhus Universitet, at vandmiljøet har fået det værre, for første gang siden den første vandmiljøplan blev vedtaget for 31 år siden.

»Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe ‘ulven kommer’, fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen,« konstaterer han.

Forledt af forkerte målinger

Professorkollegaen Jacob Carstensen, Aarhus Universitet, stolede på kvælstofmålingerne og er rystet over, at de har været forkerte i et årti.

»Vi er blevet forledt af de forkerte målinger, og fortællingen bliver helt klart ændret i de rapporter, vi skriver nu,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrugspakken forudsætter, at tilførslen af kvælstof falder år for år som følge af tiltag i de tidligere vandmiljøplaner, og fordi landmændene bliver bedre til at udnytte gødningen. Men ude fra fjordene fortæller lektor og forskningsleder Mogens Flindt, Syddansk Universitet, den modsatte historie. Hans forskningsgruppe er den mest aktive ude i selve vandmiljøet herhjemme.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen.

»Vi har ikke set så dårlig miljø­tilstand i de seneste ti år. Vi er proppet med skidtalger, makroalger i infame mængder, og det er lige meget, om vi ser på vandløb, søer eller det marine miljø,« siger han.

Mogens Flindt forsøger blandt andet at genplante ålegræs i nogle af fjordene – et tiltag, som var en del af landbrugspakken.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen.

»Men det genplantede ålegræs drukner i skidtalger og epifytter (planter, der vokser på andre planter, red.) i den inderste og midterste del af vores fjorde. Det er et klart signal om, at fjordene er alt for belastede af næringsstoffer til, at ålegræsset kan reetableres,« siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun i den yderste del af fjordene vokser det genplantede ålegræs.

Fald i udledning stoppet

På Københavns Universitet konstaterer lektor Jens Borum, at man med landbrugspakkens beregninger og tiltag in mente skulle forvente, at vandmiljøet var i bedring.

»Men der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år,« siger han uden stor overraskelse. Som alle andre forskere påpeger han, at vandmiljøet i det store perspektiv har været omtrent uforandret efter store forbedringer op gennem 1980’erne og 1990’erne. Men i 2004 stoppede faldet i landbrugets kvælstofudledning.

»Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne,« siger han.

Læs også: Alger og iltsvind: Danske fjorde lider stadig

Jens Borum og de øvrige forskere fremhæver, at der stadig er langt, langt, langt ned til den udvaskning af kvælstof, som kan tolereres, hvis iltsvindene skal ophøre, og ålegræs og klart vand skal vende tilbage.

I 2016, hvorfra seneste opgørelse stammer, blev der vasket godt 59.000 ton kvælstof fra dansk land ud i fjorde og farvande – langt det meste fra landbruget. Hvis vi skal af med alger og iltsvind, skal vi ned på højst 42.000 ton og sandsynligvis endnu mindre. Det viser beregninger foretaget af bl.a. Stiig Markager, som internationale eksperter sidste år blåstemplede. Det mål er Danmark ikke i nærheden af at nå, heller ikke hvis landbrugspakkens forudsætninger havde holdt stik.

Brug for opgør med landbruget

Der er, konstaterer professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, brug for et opgør med en del af det traditionelle landbrugs dyrkningsformer, hvis målet skal nås. Han har beregnet, at hvis vi f.eks. ønsker kun at lægge marker brak og vælger dem tilfældigt, så skal mere end en tredjedel af agerjorden herhjemme stå urørt hen. I praksis regner han med at kunne kombinere braklægning, smart udvælgelse af nye vådområder og andre tiltag og nøjes med 10-15 procent, men det kræver også en gevaldig omstilling.

»Vi har høstet de lette gevinster. Det er i betydeligt grad vanskeligt at reducere udvaskningen mere uden at braklægge eller lægge om til at dyrke græs i betydeligt omfang,« siger han.

Det er ikke lykkedes Ingeniøren at få en kommentar fra den nye miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen (V).

I Miljøstyrelsen henviser vicedirektør Mads Leth-Pedersen til, at styrelsen hovedsageligt bliver rådgivet af forskerne fra Aarhus Universitet. Han tolker ikke de rapporter, som universitetet hidtil har skrevet, sådan, at de peger på en entydig forværring af vandmiljøet de seneste fem år, men fremhæver i stedet den evaluering af vandområdeplanerne fra 2015 til 2021, som skal finde sted senere. Planerne hænger snævert sammen med Landbrugspakken, og midtvejsevalueringen vil inkludere de seneste målinger af vandmiljøet.

»Så må vi se, om det bevæger sig i den rigtige retning til den tid,« siger han.

32 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
32
9. juni 2018 kl. 12:19

Det skal ikke opstemmes. Det skal synke i jorden og blive der. Så slipper vi også for oversvømmelser. Desuden kan landmanden bedre køre på markerne igen. Og sparer en del penge og tid. Danske landbrug er med: www.conservationagriculture.dk

31
9. juni 2018 kl. 09:56

Med Danmark's topologi in mente, hvordan skal vandet opstemmes. Vandet har fået sit løb tilbage de fleste steder, så fisk kan svømme op. Godt nok har vi tørke lige nu, men det er sjældnere end hvert tiende år. Normen er jo at vi næsten "drukner" i vand. At vandhusholdningen er en anden, andre steder kan ikke overraske. Særligt hvor forsyning af millionbyer er en nødvendighed.

30
8. juni 2018 kl. 20:27

Slovakiske Michal Kravcik, m.fl, forsker i vandkredsløbet. Tørke som vi ser bl.a. i Californien og Syrien kan stoppes, søg feks på John D Liu. Der sker iflg Kravcik det at vi sender mere ferskvand ud i have og floder, end vi modtager fra nedbør. En del mere faktisk. Det betyder jo at landområderne tørrer ud og drikkevandet er truet. Omvendt ville en oplagring af ferskvand give en hel række fordele, for landbruget og for samfund og klima. Nedbøren holdes under naturlige forhold tilbage i muldjorden der virker som en kæmpe svamp, "the soil carbon sponge" Vandreserven her betyder at jorden kan holdes dækket af planter langt det meste af året. Planter betyder fordampning af nedbør. Og det har vi desperat brug for: Fordampning køler planeten, skaber mere regn, nedbryder metan, forhindrer brande og tab af biodiversitet, og endelig så vil denne svamp jo holde de frygtede/dyrt købte stoffer tilbage i jorden hvor de gør gavn.. Danske landmænd er med i arbejdet for at genskabe the soil carbon sponge. Søg på conservationagriculture.dk Her Kravcik se evt side 22 vedr tab af ferskvand. https://www.waterparadigm.org/download/Water_for_the_Recovery_of_the_Climate_A_New_Water_Paradigm.pdf

29
28. maj 2018 kl. 22:23

Enig i Allan Nielsens analyse: For meget lidenskab. For lidt videnskab.

28
28. maj 2018 kl. 20:40

Igen er Ing.dk alt for hurtigt ude med en bredside imod landbruget. Både algevækst og chlorofyl for de to måleperioder viser klart faldende tendenser - hvor er det dog trist at man løber med så ensidige budskaber og ikke gør som en god journalist bør: ser det store billede og får flere sider af sagen i tale. Suk.

Måske skulle man prøve at se på f.eks. klimaudviklingen - men den er vel også kun dansk landbrugs skyld ifølge forskere der mangler penge og aviser der savner klik.

27
27. maj 2018 kl. 18:17

havdambrug

Men er dambrug netop ikke for langt oppe i fødekæden? Eller bliver fiskefoderet også produceret i havbrug?

25
27. maj 2018 kl. 11:43

Med så meget næring i de indre danske farvande, skulle man tro at der var økonomisk grundlag for en eller flere former for aquakultur.

22
26. maj 2018 kl. 14:08

Jeg ved ikke hvor du vil hen med din kommentar om landbrug i København, dum det er den da i alle tilfælde, i forhold til hvor stor landbrugets udledning er via vandløb.

Det diffuse bidrag er jo netop baseret på målinger i vandløbene sammen med vandføringsdata.

20
26. maj 2018 kl. 13:23

Nu er det jo ikke til at vide hvor PVS får sine data fra. Biofos udsender en årsrapport. I 2017 (https://www.biofos.dk/wp-content/uploads/2014/11/16614-Biofos_Klima-og-miljoeberetning_WEB_FINAL.pdf) var gennemsnitskoncentrationen af fosfor i udledningen 0,28 mg/l, så måske er det lidt cherry picking, med det meget høje tal, der henvises til.

Den samlede udledning af fosfor i 2016 var omkring 2300 tons, baseret på Novana (https://dce2.au.dk/pub/SR274.pdf), hvoraf de 900 kom fra punktkilder (260 t fra regnvandsbetingede udløb, RBU). De 1400 ton kommer fra "diffuse kilder", og indeholder et baggrundsbidrag samt bidraget fra landbrugets drift. Det er vanskeligt at dele disse ting, da vi stort set ikke kan finde upåvirkede vandløb i DK, men de relativt få opgørelser, der er lavet, viser indhold af P på 2-3 gange baggrundsniveauet i landbrugspåvirkede vandløb, svarende til at et groft estimat på dyrkninsgbidraget 700-900 tons P, eller nogenlunde det samme som punktkilderne (vel og mærke i et tørt år som 2016), eller ca. 3 gange så meget som de RBU, som er Bæredygtig Landbrugs ynglingsprügelknappe.

Ift. kvælstof er tallene mere groteske. Ifl. Novana udledtes der i 2016 omkring 62.000 t N. Punktkilderne bidrog med 6.600 ton samlet, heraf kom ca. 1.100 t N fra RBU. Af de godt 55.000 t N der ikke stammer fra punktkilder er den helt overvejende del landbrugsbidrag.

Det klinger derfor noget hult, når landbrugets proselytter har så travlt med at udråbe RBU som den største synder. Ikke at der ikke skal gøres noget ved dette (Spildevandsselskaberne er i gang med store investeringer), men det var måske bedre at feje for egen dør først.

18
26. maj 2018 kl. 09:35

Dokumenterer alle de påstande han kommer med.

Hanne, kan du forklare hvad er det Stiig Markager siger som ikke er dokumenteret? Er det her i Ingeniøren artiklen det ikke er dokumenteret, i den rapport han har skrevet eller et andet sted det mangler. Har du bedt ham om dokumentation for noget han har sagt mens han brugte professortitlen og ikke fået det?

17
26. maj 2018 kl. 09:29

NPK gødning er hurtig omsættelig, men gylle og andre naturlige gødninger, kan i et vådt år skabe en betragtelig ekstra udledning.

Det er ikke nok. der skal enten et ekstremt vådt år med misvækst. (fimbulvinter, år uden sommer) eller det er som jeg beskrev ovenfor: "det mineraliserede uden for planternes vækstsæson om vinteren. Knapt så betragteligt, når det er begrænset med husdyrgødning der må tildeles og med hensyn til gødningsregnskaber.

16
26. maj 2018 kl. 09:27

Her er tallene:</p>
<p>Lynettens udledning relativt</p>
<p>Her er udledningstallene for 2013, mg P/l:
Stockholm 0,14.
Malmö 0,27.
Kiel 0,11.
Lübeck 0,18.
Rostock 0,18.
Gdansk 0,38.
Osv.
København 1,81.
Kilde: Revisionsretten.

Kan du også producere en kildehenvisning. Jeg kan ikke finde de tal ved bare at søge efter "Revisionsretten" Er der er en titel på noget der er offentliggjort eller et link til hvor man kan læse de tal?

14
25. maj 2018 kl. 20:45

Det er trist at Stiig Markager i dag direkte er blevet en forhindring i forhold til at opnå en god miljø tilstand i vandmiljøet. Det er han fordi han ikke Dokumenterer alle de påstande han kommer med. En forsker har lov til uanset at det er private meninger han kommer med at angive titel og ansættelsessted. Det udnytter professoren gang på gang til skade for reel forbering af det danske vandmiljø. STOP DET DOG hvem der kan og lad reelle forskere vise vejen som kan holde politiske anskuelser væk fra det faglige.

11
25. maj 2018 kl. 16:31

Her er tallene:

Kan du ikke lige dokumentere at det skulle være fosfor som er så afgørende, og ikke kvælstof?

10
25. maj 2018 kl. 16:20

Her er tallene:

Lynettens udledning relativt

Her er udledningstallene for 2013, mg P/l: Stockholm 0,14. Malmö 0,27. Kiel 0,11. Lübeck 0,18. Rostock 0,18. Gdansk 0,38. Osv. København 1,81. Kilde: Revisionsretten.

7
25. maj 2018 kl. 12:31

Hvis en landmand spreder NPK gødning på den mark, så går der ikke lang tid inden P når ned til dræn og så ud i fjorden.

Får de penge for at lyve? Drænmålinger og markforsøg viser jo netop at at NPK gødninger ikke når ned til dræn. Dræn er altid blevet lagt under rodzonen. Dvs. 1,2-2 meter afhængig af jordtypen. Det der kan måles i vintermånederne er mineraliseringen af organisk materiale i jorden, netop perioden hvor planterne ikke optager næring. Dokumentér venligst dine vidtgående påstande, ellers er det politisk spin. Er det viden der søges, så deltag i nogle kurser om emnet og bestå venligst først.

6
25. maj 2018 kl. 12:09

Jeg gik en tur langs stranden ikke så langt fra Struer for 2 mdr siden. Stranden var eroderet og dele af marken ovenfor bliver skyllet ned ved storm. Derved kan man se de gamle drænrør af ler der ligger i marken, de bliver blotlagt ved sandskred, og der løber stille og roligt vand ud af dem og ned på stranden og så ud i fjorden. Hvis en landmand spreder NPK gødning på den mark, så går der ikke lang tid inden P når ned til dræn og så ud i fjorden. Det er vel ganske rimeligt at denne landmand får et påbud på ikke at gøde så det løber direkte ud i fjorden (altså på denne mark som ligger ud til fjorden, hvilket vil give ham et økonomisk tab eller kræve en ombygning af dræn). Ligeledes kan man vel efterse alle de marker der ligger direkte ud til en fjord/strand og så få landmanden til at sikre at deres dræn ikke forurener. Måske man skulle bruge IoT til at opstille 1000 målepunkter for at finde dem der skal forbedre først. Dette er jo tilnærmet det samme som når vi andre har en tilslutningspligt til afløbssystemet, for ikke at forurene uden om renseanlæg, og selv må betale for det. Ik!

3
25. maj 2018 kl. 10:57

Når der udledes i størrelsesordenen 10 gange så meget fosfor fra danske renseanlæg (kloakvand) som fra vore nabolande, og denne udledning via de ukvalificerede kvælstofmodeller lægger et krav om reduceret kvælstofudledning på dyrkningsarealet, så er det altså landbruget, der betaler regningen for samfundets udledning.

Sådan er realiteterne !- Noget andet er, hvad der afsætter sig i politikken.

2
25. maj 2018 kl. 10:32

Det er hvad det koster at LLR skulle købe landmændene i Venstre med landbrugspakken. Det er noget svineri som resten af samfundet betaler for.

Vh Troels

1
25. maj 2018 kl. 09:40

Så kom der igen-igen et angreb på Landbrugspakken fra nogle forskere. Ikke et fagligt angreb, men igen-igen et politisk. Når udviklingen går ”stik imod” forventninger og forudsigelser, så er det vel et udtryk for at forventningerne og forudsigelserne er forkerte. Og hvorfor er de så det? Det hænger sammen med, at forskerne bygger hele opfattelsen op på Justus von Liebigs minimumslov, som kun gælder i laboratoriet. Forskerne bygger på, at reduktion af kvælstofudledning er hovednøglen til et bedre vandmiljø i fjordene, hvor der er fysiologisk kvælstofbegrænsning. Men ude i vandmiljøet er det økosystemet, der hersker. Her er det Redfield Ratio og tilhørende "komfortzone", der betyder noget. Det siger den internationale forskning tydeligt, og det siger logikken. Den fysiologiske tilstand ”kvælstofbegrænsning”, der hersker i fjordene er jo netop fremkaldt af rigelig tilstedeværelse af fosfor. Når de danske fjorde og indre farvande lider under stadigt flere alger med lavere sigtbarhed og dårligere vandkvalitet til følge, så prøv lige at se, hvor problemerne er. De findes i nærheden af spildevandsudledninger – herunder de tidligere udledninger, der er i sedimentet. Problemerne findes i fosforbelastede områder, der i sagens natur er kvælstoffølsomme (”kvælstofbegrænsning”). Men årsagen er IKKE udledning af kvælstof. Årsagen er fosforbelastning i reglen fra kloakvand med lavt N:P. Danmark udleder mere fosfor med spildevandet end vore nabolande, fordi vi har stirret os blinde på kvælstof. Hvis disse fosforbelastninger skal repareres ved begrænsning af kvælstof, bliver det en uendelig opgave til en uendelig stor pris – både for landbruget og samfundet. Derfor skal fosforforurening bekæmpes ved bedre rensning for fosfor. Når Aarhus-professorerne hænger sig så meget i fejlanalyserne, er det i øvrigt ikke helt forståeligt: For det første er den økologiske tilstand vel, som den er, uanset analysefejl. For det andet skulle kvælstof vel logisk set ”afkriminaliseres”, hvis den eksisterende tilstand i virkeligheden relaterer sig til et højere kvælstofindhold end antaget. Men for det tredje er analysefejlene vel specielt knyttet til det organisk bundne (partikulære) kvælstof, som ikke spiller den helt store rolle, da det er mindre bioaktivt. Det er heller ikke relevant at hænge sig i et antal tons kvælstof. Det, algerne styrer efter, er koncentrationen og dens relation til andre næringsstofkoncentrationer. Så alt i alt ligner historien endnu et opkog på forskernes fejlbedømmelse af den såkaldte landbrugspakke. Opfordring til forskerne: Se at få smidt Justus von Liebig ud, når det gælder det marine miljø. Brug i stedet oceanografen Alfred Redfield! Det gør økosystemet nemlig!