Stik imod hvad regeringens godt to år gamle landbrugspakke forudsætter, lider de danske fjorde og indre farvande under stadigt flere alger med lavere sigtbarhed og dårligere vandkvalitet til følge.
De seneste fem år har der generelt været en tendens til, at algerne vokser hurtigere. De gør vandet grumset, og nedbrydningen af dem medfører gentagne iltsvind.
Landets førende vandmiljøforskere slår derfor alarm, efter at de har fået de første tal, der viser konsekvenserne af en ti år lang analysefejl. Den medførte, at der er målt for lavt indhold af kvælstof og fosfor.
Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø
»Tidligere var vi tilbageholdende med at råbe ‘ulven kommer’, fordi kvælstofmålingerne blev ved med at falde, så vi stadig kunne gøre os håb om forbedringer. Nu passer værdierne bedre sammen,« konstaterer han.
Forledt af forkerte målinger
Professorkollegaen Jacob Carstensen, Aarhus Universitet, stolede på kvælstofmålingerne og er rystet over, at de har været forkerte i et årti.
»Vi er blevet forledt af de forkerte målinger, og fortællingen bliver helt klart ændret i de rapporter, vi skriver nu,« siger han.
Landbrugspakken forudsætter, at tilførslen af kvælstof falder år for år som følge af tiltag i de tidligere vandmiljøplaner, og fordi landmændene bliver bedre til at udnytte gødningen. Men ude fra fjordene fortæller lektor og forskningsleder Mogens Flindt, Syddansk Universitet, den modsatte historie. Hans forskningsgruppe er den mest aktive ude i selve vandmiljøet herhjemme.
Artiklen fortsætter under grafikken
»Vi har ikke set så dårlig miljøtilstand i de seneste ti år. Vi er proppet med skidtalger, makroalger i infame mængder, og det er lige meget, om vi ser på vandløb, søer eller det marine miljø,« siger han.
Mogens Flindt forsøger blandt andet at genplante ålegræs i nogle af fjordene – et tiltag, som var en del af landbrugspakken.
Artiklen fortsætter under grafikken
»Men det genplantede ålegræs drukner i skidtalger og epifytter (planter, der vokser på andre planter, red.) i den inderste og midterste del af vores fjorde. Det er et klart signal om, at fjordene er alt for belastede af næringsstoffer til, at ålegræsset kan reetableres,« siger han.
Kun i den yderste del af fjordene vokser det genplantede ålegræs.
Fald i udledning stoppet
På Københavns Universitet konstaterer lektor Jens Borum, at man med landbrugspakkens beregninger og tiltag in mente skulle forvente, at vandmiljøet var i bedring.
»Men der er en tendens til, at det er blevet værre de seneste fire-fem år,« siger han uden stor overraskelse. Som alle andre forskere påpeger han, at vandmiljøet i det store perspektiv har været omtrent uforandret efter store forbedringer op gennem 1980’erne og 1990’erne. Men i 2004 stoppede faldet i landbrugets kvælstofudledning.
»Fra omkring årtusindskiftet er der ikke taget væsentlige beslutninger for at nedbringe udledningerne,« siger han.
Læs også: Alger og iltsvind: Danske fjorde lider stadig
Jens Borum og de øvrige forskere fremhæver, at der stadig er langt, langt, langt ned til den udvaskning af kvælstof, som kan tolereres, hvis iltsvindene skal ophøre, og ålegræs og klart vand skal vende tilbage.
I 2016, hvorfra seneste opgørelse stammer, blev der vasket godt 59.000 ton kvælstof fra dansk land ud i fjorde og farvande – langt det meste fra landbruget. Hvis vi skal af med alger og iltsvind, skal vi ned på højst 42.000 ton og sandsynligvis endnu mindre. Det viser beregninger foretaget af bl.a. Stiig Markager, som internationale eksperter sidste år blåstemplede. Det mål er Danmark ikke i nærheden af at nå, heller ikke hvis landbrugspakkens forudsætninger havde holdt stik.
Brug for opgør med landbruget
Der er, konstaterer professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, brug for et opgør med en del af det traditionelle landbrugs dyrkningsformer, hvis målet skal nås. Han har beregnet, at hvis vi f.eks. ønsker kun at lægge marker brak og vælger dem tilfældigt, så skal mere end en tredjedel af agerjorden herhjemme stå urørt hen. I praksis regner han med at kunne kombinere braklægning, smart udvælgelse af nye vådområder og andre tiltag og nøjes med 10-15 procent, men det kræver også en gevaldig omstilling.
»Vi har høstet de lette gevinster. Det er i betydeligt grad vanskeligt at reducere udvaskningen mere uden at braklægge eller lægge om til at dyrke græs i betydeligt omfang,« siger han.
Det er ikke lykkedes Ingeniøren at få en kommentar fra den nye miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen (V).
I Miljøstyrelsen henviser vicedirektør Mads Leth-Pedersen til, at styrelsen hovedsageligt bliver rådgivet af forskerne fra Aarhus Universitet. Han tolker ikke de rapporter, som universitetet hidtil har skrevet, sådan, at de peger på en entydig forværring af vandmiljøet de seneste fem år, men fremhæver i stedet den evaluering af vandområdeplanerne fra 2015 til 2021, som skal finde sted senere. Planerne hænger snævert sammen med Landbrugspakken, og midtvejsevalueringen vil inkludere de seneste målinger af vandmiljøet.
»Så må vi se, om det bevæger sig i den rigtige retning til den tid,« siger han.
