Stik imod anbefalinger: Mælkedrikkere har højere dødelighed og flere knoglebrud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stik imod anbefalinger: Mælkedrikkere har højere dødelighed og flere knoglebrud

Et svensk studie offentliggjort i BMJ (British Medical Journal) viser, at mælkedrikkere har højere dødelighed og større risiko for knoglebrud. Det skriver en lang række medier, herunder det svenske nyhedsbureau TT.

En gruppe svenske forskere har i 20 år fulgt 61.000 kvinder og 45.000 mænd fra Uppsala, Västmanland og Örebro. Testgruppen bestod af midaldrende og ældre mennesker, der skulle svare på spørgsmål om kost og livsstil. De skulle blandt andet svare på, hvor ofte de drak mælk.

Læs også: Topforsker advarer: Tre glas mælk om dagen øger risikoen for kræft

Efter 20 år var en fjerdedel af kvinderne døde, og 17.252 af dem havde haft et knoglebrud. Hos mændene var en femtedel døde, og 5.066 havde haft et knoglebrud i perioden, skriver jp.dk.

Kvinder, der drak mere end tre glas mælk om dagen, havde 16 pct. større risiko for knoglebrud og 60 pct. større risiko for at brække hoften end kvinder, der ikke drak mælk. Hos mænd var der derimod ingen sammenhæng mellem risikoen for knoglebrud og mælkeindtag.

Værre var det, at dødeligheden for kvinder, der drak tre glas mælk eller mere, var hele 93 pct. højere end for kvinder, der drak mindre end et glas mælk om dagen.

Læs også: Danske ingeniører spotter mælke-snyd

Alligevel skal vi ikke vende kostrådene på hovedet og dømme mælk ude, siger den svenske ernæringsekspert Helena Lindmark Månsson, på LRF Mjölk. Hun mener ikke, at man kan udpege mælken som synderen.

»Præcis som forskerne bag undersøgelsen siger, kan man ikke drage den konklusion, at det er mælk, der er årsagen til den tidlige død. Det er et observationsstudie, hvor man har set en sammenhæng, ikke årsag og konsekvens,« siger hun.

Og en af forskerne bag, professor Karl Michaëlsson ved Uppsalas kliniske forskningscentrum, giver hende ret, selv om undersøgelsen har fået ham selv til at stoppe med at drikke mælk.

»Det her studie er kun en af flere puslespilsbrikker, og man må ikke drage forhastede konklusioner. Nu må andre lave lignende studier med forskellige lande og med forskellige metoder, så vi kan lægge puslespillet så komplet som muligt.«

Læs også: Arla giver frisk smag til langtidsholdbar mælk

Først derefter kan man lave nye kostvejledninger, mener han og tilføjer, at det nuværende grundlag heller ikke er nok til at udelukke, at der er negative effekter for børn, mener Michaëlsson.

Anna Karin Lindroos, der er diætist i den svenske fødevarestyrelse, Livsmedelsverket, vil ikke ændre kostanbefalingerne på grund af et enkelt observationsstudie.

»Man må tage skridtet videre og forsøge at bekræfte fundet i eksperimentelle studier for at kunne sige noget om årsagssammenhæng,« siger hun og peger på, at det kan være en markør for noget andet, som man ikke har taget højde for i undersøgelsen.

»De, der drikker vældig meget mælk, har måske en anden livsstil end dem, som drikker og spiser flere syrnede mælkeprodukter,« siger hun.

Læs også: Derfor er dansk udstyr til fødevareindustrien blandt verdens bedste

Studiet har kun vist, at jævnligt indtag af alle slags mælk kan give negative helbredseffekter. Man har også studeret ost og yoghurt, som ikke er ramt af de samme helbredseffekter.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skriver en lang række medier, herunder det svenske nyhedsbureau TT.

Det er ikke omvendt? Historien kommer vel oprindeligt fra samme kilde.

Efter 20 år var en fjerdedel af kvinderne døde, og 17.252 af dem havde haft et knoglebrud. Hos mændene var en femtedel døde og 5.066 havde haft et knoglebrud i perioden, skriver jp.dk

Hvad var de forventede tal i den øvrige befolkning? Men det skriver Jylands Posten måske ikke?
Kunne ing.dk ikke referere fra den originale artikel i stedet for bare at kopiere fra dagspressen?

»Præcis som forskerne bag undersøgelsen siger, kan man ikke drage den konklusion, at det er mælk, der er årsagen til den tidlige død. Det er et observationsstudie, hvor man har set en sammenhæng, ikke årsag og konsekvens,« siger hun.

Men det har ikke påvirket bloggens overskrift: at mælkdrikkere brækker knoglerne og dør.

Studiet har kun vist, at jævnligt indtag at alle slags mælk kan give negative helbredseffekter.

Det havde jo netop ikke vist en årsag/konsekvens-sammenhæng.

  • 13
  • 3

Man kan hvis kun konkludere at dødligheden er åbenbart højre for kvinder, som siger at de drikker mere end tre glas mælk om dagen.
Måske er er dødeligheden for kvinder som lyver højre, eller kvinder som har dårlig hukommelse om deres væske indtag?

Giver højest en ide om det er værd at undersøge en sammenhæng, med mælke indtag og kvinder.

  • 2
  • 8

»Præcis som forskerne bag undersøgelsen siger, kan man ikke drage den konklusion, at det er mælk, der er årsagen til den tidlige død. Det er et observationsstudie, hvor man har set en sammenhæng, ikke årsag og konsekvens,« siger hun.

Men det har ikke påvirket bloggens overskrift: at mælkdrikkere brækker knoglerne og dør.

Helt enig. Den slags overskrifter er på EB niveau. Og værre bliver det med underskriften til overskriften, hvor Ingeniøren selv konkluderer at det er skadeligt for kvinder at drikke tre glas mælk om dagen - på trods af udtalelser fra flere, herunder en af forskerne bag undersøgelsen, om at det ikke er en undersøgelse der viser årsagssammenhænge.

Man må også gå ud fra - men det er ikke kommet med i sensationsvinklen - at der også er undersøgt dødelighed og hyppighed af ét glas mælk, i forhold til dem der ikke drikker mælk.

  • 4
  • 2

@Pelle, det er jo ikke anderledes end de andre meta studier i dette spørgsmål. De danske undersøgelser som har vist at det ikke er værre at drikke mælk (man har ikke kunne lave et som viste det var bedre) brugte samme fremgangsmåde.

  • 2
  • 0

"Mennesker, der tager kræftmedicin, har større chance for at dø af kræft end andre".

Dette udsagn er ikke voldsomt anderledes end "Mennesker, der drikker meget mælk, har større chance for at få knoglebrud". Mange drikker netop mælk, fordi de har svage knogler.

  • 10
  • 4

Citat: "Mælkedrikkere har højere dødelig og flere knoglebrud"

Folk der drikker ægte champagne hver dag lever markant længere, end gennemsnittet.

Det har selvfølgelig overhoved ikke noget at gøre med, at folk der drikker ægte champagne er godt ved muffen, har råd til et godt liv, arbejder på kontor, private sygesikringer med videre. Jeg understreger, det har ikke noget med sagen at gøre.

Så hvis du vil lave længe, så drop mælken og drik champagne.

I øvrigt lever folk der kører BMW, Audi og Mercedes markant længere end folk der tager bussen. Igen, det har naturligvis absolut intet med sociale forskelligheder at gøre.

At folk der drikker mælk i Congo lever kortere end folk der drikker mælk i Danmark, kan ikke forklares, da der overhoved ikke er nogen forskel på de to landes sociale og økonomiske sikkerhedsnæt.

(Ironi forekommer)

  • 15
  • 1

Jeg er enig i ovenstående indlæg om undersøgelsens eller referatets manglende fuldstændighed, men derudover drikker de fleste vel konventionel homogeniseret mælk og mest let/skummetmælk; skelner undersøgelsen mellem det? Sådanne mælkeprodukter er forædlede industriprodukter, som jeg ikke selv vil drikke, når der nu findes økologisk, ikke-homogeniseret sødmælk. Homogeniseringen er ofte blevet beskyldt for at være sundhedskadelig, og hvad iøvrigt med emballagen? Hvad afgiver den til mælken?? Skal vi måske tilbage til glasflasken? Eller er det forureningerne i mælken fra foderstoffer og lægemidler, der kunne være synderen? Hvis der er en?

  • 9
  • 1

Tænkte præcis det samme; ældre svenske mælkedrikkere tilhører efter mine fordomme - uden videnskabeligt grundlag (men det kan andre med garanti svare på - og da ihvertfald mejeriernes marktingafdeling) - det traditionelle, svenske arbejdersegment, der også indtager rigelige mængder falukorv, flintastek, kötbullar og andre måske ikke så sunde fødevarer. De har måske også haft et hårdt fysisk arbejde, med gentagen ensidigt slid.
Undrer mig over, at en undersøgelse fra verdens mest socialdemokratiske land ikke checker sådanne problemstillinger? Måske det er ubærligt, at der ikke er total lighed, hvad sundhed angår.

  • 1
  • 3

Dette udsagn er ikke voldsomt anderledes end "Mennesker, der drikker meget mælk, har større chance for at få knoglebrud". Mange drikker netop mælk, fordi de har svage knogler.

Mange mennesker har svage knogler fordi de drikker mælk...Det her er undersøgt og dokumenteret adskillige gange, de sidste mange år, det har bare ikke fyldt meget i den "troværdige presse", før nu

Mælk er smask fuld af sukker (laktose), store mængder sukker har aldrig været sundt. Så om du drikker 2 liter mælk eller en liter saftevand, er det samme - bortset fra at saftevand ikke indeholder en masse hormoner, antibiotika eller andet kemisk overskud.

Salgs propaganda løgnen om at mælk er sundt og at vi derfor bør ammes hele livet (ved et fremmet dyr), er udelukket en økonomisk argumentation.

Tænk på hvor meget klovdyrs kirtel sekret, der langes over disken dagligt.
Igen kommer økonomien langt over folkesundheden og vi fyldes med løgn, for at holde hamsterhjulet kørende.

NB. Jeg drikker cola, øl, te OG kirtel sekret (mælk), men jeg bilder mig ikke ind at nogle af delene er sunde....

  • 4
  • 5

Ikke sikkert budskabet er forstået rigtigt, men skulle vi undvære enten slagter eller bager ville vi nok leve længst hvis vi holdt os til bageren.

  • 1
  • 2

Det burde overskriften nok have vaeret. Ifoelge undersoegelsen er 1 glas ca. 200g, ca. 2 dl. Forskningen kiggede paa effekten af 3 eller flere glas maelk om dagen, dvs. 6 dl eller mere - med et snit paa 830g.

Ifoelge Foedevarestyrelsen er det anbefalet at voksne maend og kvinder drikker mellem en kvart og en halv liter maelk om dagen, dvs. mellem 1 og 3 glas.
http://altomkost.dk/fakta/mad-og-drikke/fo...

Ergo er der undersoegt om for meget maelk er sundhedsskadeligt - ikke om den anbefalede dagsmaengde er. Havde de kunne bevise at den anbefalede dagsmaengde var sundhedsskadelig, saa havde de skrevet om det i deres konklusioner.

Bravo Ing.dk - en overskrift der er Ekstrabladet vaerdig!

  • 1
  • 1

Der er ingen tvivl om at denne undersøgelse ikke kan bruges til at drage nogen endelige konklusioner, men der er til gengæld flere tidligere undersøgelser der har vist at vores kroppe ikke er indrettede til at håndtere mælk når man kommer udover spædbørnsalderen.

Laktose er ikke en naturlig del af vores kost og rigtig mange mennesker har laktoseintolerans i større eller mindre grad.
Mælkefedt er ikke det bedste fedt for os.
Casein har vist sig at have flere skadelige effekter i kroppen.
Kalcium indtag dækkes så rigeligt af en god varieret kost.

Jeg skal ikke sige at det er skidt at drikke mælk, eller at vi skal stoppe helt, men jeg tror personligt ikke på at det er sundhedsfremmende på nogen måde. Ligesom der ikke er meget evidens for at mælk er skadeligt for sundheden, så er der meget lidt der viser at mælk er sundhedsfremmende på nogen måde. At mælk er sundhedsfremmende er et pseudo-faktum der ikke er ordentligt underbygget, det er ikke bevist, det er bare blevet en sandhed fordi mejerierne igennem årtier har fortalt os det.

Jeg kunne godt tænke mig at se et grundigt forsøg der rent faktisk søger at isolerer de effekter mælkeprodukter har på kroppen og undersøger hvordan disse værd især påvirker menneskekroppen.

  • 2
  • 4

Laktose er ikke en naturlig del af vores kost og rigtig mange mennesker har laktoseintolerans i større eller mindre grad.

I vores verdensdel har vi en særlig lav laktose-intollerance igennem mange tusinde år for herboende. Det skyldes en latent mutation og selektion(intollerante er blevet syge og døde): Det har været en genetisk fordel at kunne konsumere mælk.
Tilflyttere fra andre verdensdele har normal laktose-intollerance.
(Det er lidt mere spredt med denne mutation)

Lidt mere herom her:
http://www.news-medical.net/health/Lactose...
http://www.nature.com/news/archaeology-the...

  • 2
  • 1

Kalcium indtag dækkes så rigeligt af en god varieret kost.


Hvad skal den så bestå af? Calcium i mælk har den fordel at det er proteinbundet og sammen med indholdet af vitamin D mv. lettere tilgængeligt for optagelse og udnyttelse i kroppen. Det er optagelsen og udnyttelsen, ikke indtagelsen, der er vigtig! Det meste kalktilskud i handelen er jo uudnytteligt og indtagelsen/pengene spildt.
Men som jeg skriver ovf. mælk i handelen er mange forskellige produkter med forskellig sammensætning og egenskaber. Dette bør der tages hensyn til i denne og andre undersøgelser samt ved lovprisning af "mælk" - eller det modsatte.
At produkter fra opdrættede husdyr (mælk, kød, æg?) per definition er unaturlige og skadelige for mennesker må være en form for religion. Det er i orden for der er religionsfrihed i Danmark.

  • 6
  • 0

Hej.

GALAKTOSE:

www.videnskab.dk skriver de også om undersøgelsen. I deres artikel står der ordret : "Årsagen kan muligvis være stoffet galaktose, der dannes i tarmen, når vi nedbryder mælkesukker (se faktaboks), konkluderer forskerne bag studiet. - »Stoffet øger muligvis betændelse og oxidativ stress [som beskadiger cellerne] i kroppen. Hvis man giver forsøgsdyr stoffet, ældes de og dør tidligere ,« siger professor Karl Michaelsson fra Uppsala Universitet...". Citat slut.

OM der er noget om dette, har jeg ikke viden nok til at vurdere.

KALK I TILSKUD :

Der findes mindst 2 typer kalk i tilskud på det danske marked. Kost/helse-vejleder Anette Harbech Olesen er kritisk m.h.t. den ene type, så hun anbefaler, at man bruger den anden type. Så måske skal man være kritisk, når man vælger kalk som tilskud. Hvad ved jeg ?

ER ½ LITER FLYDENDE MÆLKEPRODUKT DAGLIGT SUNDT ? :

En del forskning kan være lavet af eller støttet økonomisk af mælkeindustrien. Derfor skal man muligvis tage en del af forskningen med et gran salt.. Men dermed ikke sagt, at denne del af forskningen er 100 % upålidelig.

Det er fra alternativ side blevet påstået at drikkemælk ikke er særlig sundt i bestemte mængder og at det ikke er særligt beskyttende m.h.t. knogleskørhed.

Jeg er ikke overbevist om, at op til ½ liter flydende mælkeprodukt pr. dag er sundt. Det ved jeg nemlig ikke. Men jeg drikker det alligevel.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 1

Nu er vi jo rovdyr, så en kost, primært, på forarbejdet hvede vil nok hurtigt få os slettet fra fødekædens top...

Teknisk set er vi altædende. Vi kan leve af en ren plantebaseret kost, så længe den er alsidig. En kost bestående af rent kød er (så vidt jeg kan læse mig frem til) meget usund.
Det er vigtigt at vi får nogle gode vitaminer og proteiner og dermed er mælk slet ikke nødvendigt for voksne mennesker. Måske burde vi droppe den daglige mælk samtidig med sutten.

I gamle dage har det måske været kritisk for vores overlevelse at have adgang til råmælk, men i dagens Danmark er det rent fråds - mælkeprodukter smager godt, fortæller vores hjerne os, da det er fyldt med fedt og sukker...

  • 3
  • 1

I gamle dage har det måske været kritisk for vores overlevelse at have adgang til råmælk, men i dagens Danmark er det rent fråds - mælkeprodukter smager godt, fortæller vores hjerne os, da det er fyldt med fedt og sukker...

Det er måske mere en tro? Mælken indeholder faktisk en del vigtige vitaminer og mineraler.
http://da.wikipedia.org/wiki/Mælk

Naturligvis står det en frit at spise piller og vandgrød. Men julenissen vil nok brokke sig. :)

  • 0
  • 2

Jeg er på enhver måde ateist - også når det gælder mine fødevarer. Hvis der ikke er evidens for det, så tror jeg ikke på det.

Jeg drikker med glæde mælk - men jeg drikker også med glæde alkohol. Men ligesom vi i Europa har højere alkoholtolerance end mange andre folkeslag, så er det en mutation - selektion om du vil, det er ikke fordi det er sundt for os, det er fordi vores kroppe har lært at accepterer det.

Og hvis i så scroller tilbage op og læser mit indlæg EN GANG TIL, så vil i se at der bliver lagt mig ord i munden og folk læser det de gerne vil ud af mit indlæg. Det er et bevist faktum at laktose ikke er et stof vores krop bryder sig om. Det nedbrydes ikke så nemt til brugbare sukkerstoffer.

Jeg finder det pudsigt at så mange af brugerne på et site som ing.dk vælger at accepterer pseudo-fakta som hidrører fra landsholdet, arlapigerne og den der ko der lavede mælk med appelsinjuice i. Det eneste jeg sådan set skriver er at evidensen for at mælk er sundhedsfremmende for os ikke er særlig god og at jeg kunne tænke mig noget videnskabelig baggrund for hvorfor vi skal bruge så mange penge på noget som ikke er en naturlig fødevare for os. Der forskes vidt og bredt i de gode og dårlige egenskaber i rigtig mange fødevarer, men mælk er igennem metavidenskab blevet fastsat som et nødvendigt og sundt produkt.

Vigtige vitaminer og mineraler? Ja - det er der også i alt det andet mad du går og spiser. Kalcium - fisk, grøntsager ja selv vandet i hanen giver kalciumtilskud. Så ja, julenissen vil nok savne det, men din krop vil ikke savne det ret meget.

  • 1
  • 0

Mange indlæg klandrer INGENIØEREN for Ekstrablad-journalistik, men ingen har tilsyneladende selv læst original-artiklen, der er frit tilgængelig:

(1) Artiklen påviser forføjede inflammationstal for "mælkedrankerne" og foreslår, at mekanismen kunne være, at laktose er skadeligt for ældre voxne.

PS: Mælkens laktoseindhold er stort set uafhængigt af mælketype.
(2) Artiklen diskuterer ikke, hvorfor laktose især er skadeligt for kvindelige "mælkedrankere", medens laktose tilsyneladende er mere uskadeligt for mænd.

Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

  • 1
  • 0

I konklusionen står:
"Given the observational study designs with the inherent possibility of residual confounding and reverse causation phenomena, a cautious interpretation of the results is recommended."
Måske skulle vi følge det råd?
I øvrigt skelner man ikke mellem konventionel og økologisk ikke-homogeniseret mælk. Så det er æbler og pærer man sammenligner.

  • 0
  • 0

Hvis vi endelig skal skelne mellem Ø- og konventionel-mælk, så støder man i Sverige på et sjovt problem: Den økologiske sødmælk fra f.ex. Arla er homogeniseret. I Sydsverige er eneste uhomogeniserede mælk "Åsens Lantmjölk" fra Skånemejerier, men den er til gengæld ikke økologisk, den er bare "fra landet". Jeg undrer mig over, hvor by-mælken mon så står henne på hylden? Debatten om homogenisering har aldrig været fremme i Sverige (det er absolut ikke et mejeriland som Danmark). I visse butikker kan man dog købe Arla "Gammaldags mjölk" som er 4,5% ustandardiseret, øko-mælk. (Husk: Sødmælk er "Mjölk" på svensk, Letmælk er "Mellanmjölk", og minimælk sjovt nok¨"Lättmjölk").

  • 1
  • 0

Hvis I nogensinde kommer til Skotland kan denne mælk stærkt anbefales (kan måske også fås andre steder i UK:

http://www.grahamsfamilydairy.com/our-rang...

Den er helt sublim til et godt glas mælk om morgenen og så kraftig i smagen at du kan nøjes med et glas. Desværre har vi ikke tilsvarende varer herhjemme.
Der er dog kommet flere jersey produkter, men kun som blandinger og ikke den ægte vare.
I øvrigt en interessant artikel som vel kogt ind til benet konkluderer at er dit indtag stort af en bestemt fødevare er det ikke godt for dig.

  • 0
  • 0

Et godt glas mælk, kunne også være fra Thise, der bruger jerseymælk- dog i blanding. Men selv deres skummetmælk smager ok. (Deres Acido er helt fantastisk, men fås nu kun af underlige grunde i lavfedtudgaven mange steder- why?!)

En fed smag mætter mere!

Men ligesom med ost (der er en truet dyreart efterhånden) der er godt nok langt mellem de gode smagende oste med fedt i-, så er surmælksprodukter muligvis ikke så dårlige for voksne, som ellers antaget.

Mvh
Tine- og jeg kommer mælk i kaffen...

  • 0
  • 0

.......hvor mange arter andre dyr der findes, hvor de voksne individer drikker mælk fra en anden race ?

Jeg anvender mælk til mine havregryn og min kaffe

  • 0
  • 0

Et godt alternativ til havrens komælk er mandel eller soja mælk.
Sikkert er anderledes miljøbelastning, men næppe større.
P.S. Risengrød kogt på vegetar mælk smager overraskende godt:)

  • 0
  • 0

Så er det endnu engang slået fast, at statistiske metoder ikke kan bruges til at finde en årsag - virknings sammenhæng.

Statistiske metoder har efter min mening ikke noget med seriøs videnskab at gøre, men er højest et værktøj for den forsker/videnskabsmand, der vil forsøge at finde en årsag - virkning sammenhæng.

På den anden side - hvis man ser bort fra statistiske resultater som forskningsresultater, så er der - som jeg ser det - ikke megen forskning tilbage i lille Danmark.

  • 0
  • 0

Hej.

ER MÆLK SUNDT ?

Jeg har ikke viden nok til at vurdere, om 3-5 deciliter flydende mælkeprodukt pr. dag er sundt eller ej. Men jeg vil påstå at små mængder som f.eks 1- 2 deciliter godt kan indgå i en sund kost og levevis.

Man bør dog vide, at en del forskning måske er støttet af eller lavet af industrien. Følgende hjemmeside kommer fra Landbrug og Fødevarer. Men det handler bl.a. om DTU Fødevareinstituttet, der jo er myndighederne eller tilknyttet myndighederne.

http://voresmad.dk/Artikler/Sundhed/DTU_Vi...

COCA COLA IND I MÆLKEPROJEKTET FAIRLIFE :

Coca Cola er åbenbart med i et projekt, hvor de vil producere såkaldt "sundere" mælk. Ifølge den artikel, som jeg linker til, vil den indeholde mere calcium og protein og mindre sukker og fedt end almindelig mælk. Den er laktosefri. Jeg har ikke tjekket oplysningerne i artiklen, så jeg ved endnu ikke, om alle artiklens oplysninger holder vand. Linket til artiklen er :

http://www.cbc.ca/news/business/coca-cola-...

MIn kommentar er, at der allerede findes laktose-fri mælk med mindre mængde kulhydrat end almindelig mælk. Laktose-fri drikke-mælk smager rimeligt, men er ikke så god i smagen som almindelig mælk.Laktose-fri youghurt naturel synes jeg smager dårligt.

Og der findes jo allerede fedt-fattig skummetmælk og minimælk.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Hej.

Som privatperson ville jeg være bange for, om jeg fik kalk nok, dersom jeg undgik alle mælkeprodukter.

Jeg er dog godt klar over, at en eller flere alternative kostvejldere antyder, at mælk er en dårlig kalcium-kilde.

Kærlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 0

Disse kostvejledere ved ikke, hvad de snakker om, hvis de siger at mælk er en dårlig calcium kilde. Det er modsat, mælk og andre mælkeprodukter er de bedste Ca kilder!. Se mit indlæg tidligere i tråden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten