En stigning på fire grader vil få en tredjedel af Antarktis’ ishylder til at kollapse

Illustration: Esa

Hvis den globale opvarmning skulle nå over fire grader, vil mere end en tredjedel af de enorme ishylder, der omgiver Antarktis, kollapse og udlede »ufattelige mængder vand ud i havet«. Det skriver The Guardian på baggrund af en ny undersøgelse fra University of Reading.

Her lyder konklusionen, at en global opvarmning på fire grader over førindustrielle niveauer kan få 34 procent af ishylderne til at bryde sammen. Det svarer til omkring en halv million kvadratkilometer.

Læs også: Gammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit Grønland

Begrænses temperaturstigningen til to grader, som er målsætningen i FN’s Parisaftale, vil en sjettedel af ishylderne være i risiko for at smelte, hvilket ifølge forskerne vil kunne standse voldsomme stigninger i havniveauer.

»Ishylder er vigtige buffere, der forhindrer gletsjere på land i at flyde ud i havet og få havniveauet til at stige. Når de kollapser, er det, som når en kæmpe korkprop fjernes fra en flaske, som får ufattelige mængder vand fra gletsjere til at strømme ud i havet,« siger Ella Gilbert, der er forsker ved University of Reading til The Guardian.

Nye modelleringsteknikker

Frygten for, at ishylderne skulle kollapse, er bestemt ikke ny, ligesom det langtfra er første gang, at forskere har givet sig i kast med at undersøge, hvilke forhold der får ishylderne til at kollapse.

Det nye ved denne undersøgelse er, at forskerne har benyttet nye modelleringsteknikker til at udfylde de nærmere detaljer og bidrage med mere præcise fremskrivninger, fortæller Ella Gilbert.

Læs også: Klimaforskere: CO2-udledning gør det umuligt at overholde Parisaftalen

Som en del af undersøgelsen fandt forskerne blandt andet frem til, at den største tilbageværende ishylde, Larsen C, især er udsat, i takt med at temperaturerne stiger.

Også ishylder som Shackleton, Pine Island og Wilkins er i fare, fremgår det.

»Hvis temperaturen fortsætter med at stige med den hastighed, vi ser nu, kan vi miste flere ishylder i Antarktis i de kommende årtier. Begrænser vi den globale opvarmning, er det ikke kun en fordel for Antarktis – at bevare ishylderne betyder mindre globale havniveaustigninger, og det er godt for os alle,« siger Ella Gilbert.

Ifølge forskerne fremhæver resultaterne nødvendigheden i at begrænse den globale opvarmning til to grader over førindustrielle niveauer, som det er beskrevet i Parisaftalen,

Resultaterne er blevet publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har ikke adgang til den originale tekst, men det korte abstract lyder reelt, i den forstand, at forskerne er bekymret for, at isen smelter ... Ved 4 graders temperatur-stigning vill det såvidt osse være mit bud. Når man tager et kig på Ross ice-shelfen må man få indtrykket af, at denne kolosale ismængde allerede flyder på hav-overfladen - og at den derfor ikke vil bidrage til nogen havniveau-stigning ved smeltning.

så, hvad snakker de egentlig om?

  • 3
  • 10

så, hvad snakker de egentlig om?

Den vigtigste ting omkring det der åbenbart nu på dansk hedder "ishylder" omkring sydpolen, er at de blokerer for at en masse landfast is i at glide ud i havet.

Du har ret i at selve ice-shelf'en ikke forandrer havniveauet væsentligt, men den is der kommer bagefter har potientiale for flere meter vandstigning.

  • 17
  • 1

er at de blokerer for at en masse landfast is i at glide ud i havet

Min intuition rækker vist ikke langt. Bræer kan måske have mere fart på fordi de kan fokusere smeltevand som glidemiddel i dalen under sig. Men, jeg har set store flade områder i sydvest Grønland, hvor isen tydeligt deformererer plastisk og bare flader ud som en dyne over området .. med en svag stigning væk fra kysten. Der er måske temperaturen til forskel.

  • 1
  • 4

Lad os få nogle tal på bordet, hvor mange km³ is vil smelte. Der skal i runde tal 355 km³ til en havstigning på 1 mm.

  • 5
  • 8

Lad os få nogle tal på bordet

"The ice sheet’s temperature sensitivity is 1.3 metres of sea-level equivalent per degree of warming up to 2 degrees above pre-industrial levels, almost doubling to 2.4 metres per degree of warming between 2 and 6 degrees and increasing to about 10 metres per degree of warming between 6 and 9 degrees...

the West Antarctic Ice Sheet does not regrow to its modern extent until temperatures are at least one degree Celsius lower than pre-industrial levels..."

https://www.nature.com/articles/s41586-020...

  • 8
  • 0

Det er et mærkeligt ord at bruge om noget som tager flere hundrede år. Et hus kan kollapse, det sker normalt over timer eller dage højest. Hvis det tager længere tid taler man om almindeligt forfald.

  • 3
  • 15

Hvorfor i alverden skulle indlandsisen lige pludselig begynde at flytte sig dramatisk fordi havis smelter til mindre ? En gletcher der kommer ovenfra og nedad lader sig ikke stoppe en havis, så hele denne artikel må bygge på endnu een af de useriøse teorimodeller nogle "forskere" ekselerer i. Kan vi ikke snart blive fri for alle disse alarmister der åbenbart lever af at forskrække de naive ?

  • 4
  • 17

De kunne kalde det smelte, for det er det der sker. Men det lyder mere dramatisk at kalde det kollapse. Man får det indtryk at isen vælter i havet med et snuptag og skaber kæmpe flodbølger.

Så din indvending imod resultatet af denne forskning, der viser, at vi risikerer voldsomme havniveaustigninger, som følge af dramatiske reduktioner af gletcherne i Antarktis, er at (forsøge at) whataboute om om det ord, der er valgt - for at (forsøge at) fjerne fokus fra problemet, som er AGW?

Ja, man kunne kalde det rigtigt mange ting, men imho er det ikke termen, men det, at det rent faktisk kan ske, der er issuet her.

Meget forventelig og meget symptomatisk reaktion fra dig - - -

  • 14
  • 2

"The ice sheet’s temperature sensitivity is 1.3 metres of sea-level equivalent per degree of warming up to 2 degrees above pre-industrial levels, almost doubling to 2.4 metres per degree of warming between 2 and 6 degrees and increasing to about 10 metres per degree of warming between 6 and 9 degrees...

the West Antarctic Ice Sheet does not regrow to its modern extent until temperatures are at least one degree Celsius lower than pre-industrial levels..."

https://www.nature.com/articles/s41586-020...

ok det er maerkbare stigninger i havniveau. Hvor lang tid vil det tage for vandet at stige til disse niveauer?

  • 3
  • 0

Det er et mærkeligt ord at bruge

Svend Ferdinandsen har en klar pointe. Sé på billedet! .. Hvor meget stop-klods er der i: 1) den isflage der allerede er knækket af og skvulper i vandkanten. 2) Den is-væg der står tilbage.

Den flydende is i Ross-havet er vel osse et offer for tidevand med følgende frakturering og i forvejen ikke en pålidelig 'stopper'.

Det er uklart, hvad forfatteren tænker med ordbrugen ud over, at isen smelter hurtigere når det bliver varmere. .. og, det er vi såvidt enig om.

Det kunne være aktuelt at tænke, at isen måske bliver mere plastisk ved højere temperaturer, og andre ting som ikke fremgår af abstraktet

  • 2
  • 8

Svend Ferdinandsen har en klar pointe. Sé på billedet! .. Hvor meget stop-klods er der i: 1) den isflage der allerede er knækket af og skvulper i vandkanten. 2) Den is-væg der står tilbage.

Citat: Because ice shelves already float in the ocean, they do not contribute directly to sea level rise when they break up. However, ice shelf collapse could contribute to sea level rise indirectly. Ice streams and glaciers constantly push on ice shelves, but the shelves eventually come up against coastal features such as islands and peninsulas, building pressure that slows their movement into the ocean. If an ice shelf collapses, the backpressure disappears. The glaciers that fed into the ice shelf speed up, flowing more quickly out to sea. Glaciers and ice sheets rest on land, so once they flow into the ocean, they contribute to sea level rise.

Kilde: https://nsidc.org/cryosphere/quickfacts/ic...

Kort sagt: ice shelfs bevæger sig ikke frit. Så den pointe dur ikke!

  • 2
  • 2

Jeg har mødt begrebet bræ-kollaps som udtryk for hurtige, men korte ryk fremad af egentlige bræer som følger en morfologisk dal-strækning. Jeg er ikke i tvivl om, at dét sker, når smeltevand fylder dalbunden og samtidig virker med opdrift på isen og derved svækker dets tryk og friktion mod underlaget. Det er et rationale jeg gør, så det kunne være interesant at vide, om det er dét forfatterne har i tankerne. Det samme kunne gøre sig gældende for flade regioner med meget smeltevand som man ind imellem har set billeder af fra fx Humboldt bræen på Grønland.

  • 1
  • 3

Flemming Rasmussen: Der er ikke hjul under gletchere, så sammenligningen med en bil er en smule skæv. Derimod har jeg engang på Grønland, fra en erfaren forsker, erfaret at der undertiden på undersiden af gletchere kan opstå smelt, hvorefter gletcheren pludselig sætter fart på hvis ellers underlaget er tilpads jævnt. Men det skyldes varme fra undersiden, eller tilkomment vand af andre årsager. Og nej, jeg blev ikke forskrækket, men mange bliver jo. Gretha Thunberg med følgere f.eks.

  • 2
  • 13

pga. vandtilstrømning via nogle hidtil ukendte, dybe kanaler opvarmes gletcherne nedefra meget hurtigere end forventet.

Gletcheren Thwaites alene menes at give ca. 4 % af den globale havniveau stigning. "...A run-away collapse of the glacier could lead to a significant increase in sea levels of around 65 cm..." https://phys.org/news/2020-09-deep-channel...

De store gletchere/ishylder har en 'grounding zone', der markerer en grænse, hvor gletcherne fra at hvile på havbunden går over til at flyde. De dybe kanaler kan strække sig over 100 af km ind til denne grænse. https://phys.org/news/2020-01-scientists-a...

  • 5
  • 0

Nu er det forskeren der bruger dette besynderlige ord, så det kunne være oplysende at vide hvordan en kollapset ishylde ser ud når den er kollapset. Både så man kan se når det er sket og hvordan det udvikler sig.

Er den smeltet bort eller er den brækket i større og mindre isbjerge, og hvor langt væk skal de være drevet. Hvordan ligger det egentlig med gendannelse af ishylden? Iskappen glider vel ud og danner en ny hylde.

Hvis hylderne ikke brækkede af ville de nå til Sydamerika og New Zealand.

  • 3
  • 7

@Svend, Der er mange ressourcer tilgængelig igennem de links der er præsenteret. I en hurtig gennemgang har jeg indtrykket af, at det nemmeste eksempel at forstå er et fjodsystem der bliver undermineret nede fra. På tværs af fjorden kan de modstående sider 'hvile' mod hinanden .. indtil isen i fjorden er undermineret tilstrækkeligt og gletcheren kan overkomme de obstakler der holder den inde i fjorden. Når den rykker ud er der ikke længere bæring, hverken for inderste del af fjorden eller fra siderne. Kollapset skal nok ses som en relativ term .. fx 5 år om at udrette, hvad der måske ville tage 50. Eller set på en overordnet måde: det er ikke hav-fronten der stille men konsekvent smelter af, men et potentielt stort cirkulært område indlands som finder en genvej til havet. Når isen er fri på havet er det bare et spørgsmål om tid før den smelter væk. Den alarmistiske del kommer måske af, at det hele ser tilforladeligt ud ovenfra.

Personligt overvejer jeg noget om den negative energi-fordeling. Bær over med mig i det: Der bliver extremt koldt inde på platauet, men sneen isolerer og kulden bæres væk af en kold fald-vind mod kysten. Effekten af den store nedkøling kan derfor først forløses når den møder kystnære højre temperaturer og sådan holder kysten koldere end vi instinktivt vil antage. Modsat er kloden i en langsom og langvarig nedkøling (dybe miner kan være rigtig varme, overfladen modtager 'varme') og det kan i det lange perspektiv, sammen med sneens isolation varme bunden af det centrale isdække på plateauet op og gøre det mere smelte-klart end vi umiddelbart vil have indtrykket af. Det er den baggrund jeg tænker på, når jeg forestiller mig en kollaps .. pludseligt går det meget stærkere end vi havde forestillet os. Dette er min personlige reflektioner, så bær over med det.

  • 3
  • 0

Nu er det forskeren der bruger dette besynderlige ord

Jeg tror (er overbevist om), at du skal betragte det "besyderlige" ord lidt mere abstrakt Svend.

Hvis du f.eks. kigger på en graf over størrelsen af disse ishylder - og den har været konstant i måske 10.000 år - og den så over f.eks. 100 år reduceres med 70%, mener jeg brug af termen kollaps er fuldt legal - selv om du ikke med egne øjne kan stå og se dem styrte sammen.

F.eks. kan en økonomi også kollapse - uden at det betyder, at en høj stabel af 20 kr mønter ramler ned. 😉

  • 5
  • 0

oplysende at vide hvordan en kollapset ishylde ser ud når den er kollapset.

Artiklen, Carsten Troelsgaard linker til, beskriver gletscher-kollaps ligesom Svend F.: at den flyder væk og relativt hurtigt brækker op i mindre isbjerge (s 3 https://www.geos.ed.ac.uk/~dgoldber/AAG/ic...).

Artiklen gennemgår også diverse 'støtte-pille'-effekter (buttresses), figur 3: ishylderne, gletscher-sider, lokale bundtoppe ('rises') og isfolder ('rumples') samt islinjen (grounding line), der på forskellig vis kan begrænse/forsinke gletscherstrømmen ud i havet. Eller miste deres effekt. Støtte-effekterne varierer meget gletscherne imellem og inden for den enkelte. Smalle g ofte bedre beskyttet end brede, med undtagelser.

På den yderste og nordligste pynt, den Antartiske halvø, med varmere vejr, skulle overfladeopvarmning (smeltevand, der trænger ned ovenfra og underminerer isen) lokalt også bidrage til gletchernedbrydningen. Iøvrigt fint kort: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/com...

  • 5
  • 0

Jeg tror (er overbevist om), at du skal betragte det "besyderlige" ord lidt mere abstrakt Svend.

På den måde kan man jo bruge ordene som man vil, de skal blot opfattes abstrakt. Det samme gælder måske ordet klimakatastrofe, det skal blot opfattes abstrakt. Folks abstraktionsevne er forskellig, og hvornår skal ordene opfattes abstrakt eller med den betydning de har i daglig tale?

Disse forskere er sjældent fattige på ord til at beskrive det de ser, så det bliver alment forståeligt, så at bruge så voldsomme beskrivende udtryk, der skal opfattes abstrakt, tyder på at der er en bagvedliggende agenda.

Når man hører dette ord tænker man på et hus der kollapser på grund af jorskælv, ikke et hus der blot er dårligt vedligeholdt.

Som eksempel er der ingen der taler om at det store isbjerg dernede er i gang med at kollapse, fordi det det ville være en negativt beskrivelse af en god hændelse. Man taler i stedet om at det brækker i stykker, det er en mere neutral beskrivelse.

Måske jeg er noget nærtagende, men det giver mindelser om Orwell og new speak.

  • 3
  • 7

Når nogen med stor iver kaster sig ud i en semantisk diskussion virker det efter min mening åbenlyst at de har problemer med at angribe substansen.

Man hører også ofte udtrykket at et økosystem kan kollapse... Uden at noget stiller sig an med forventninger om at se dyr og planter skvatte sammen i en sky af stumper. Den måde begrebet kollaps anvendes der... Og her... Er at en ligevægt er brudt eller er i fare for at blive brudt og at der ikke umiddelbart er til at forudsige hvornår og hvordan en ny ligevægt vil indstille sig... Og jeg tror faktisk du godt ved det, men at du blot stædigt holder ved din "spille dum" rutine... Men den er bare blevet gammel, synes du ikke?

  • 5
  • 2

I den danske ordbog kunne hjælpe https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kollaps

Altså et fuldt gyldigt anvendt ord i den givne sammenhæng.

Selvfølgelig er kollaps et værdiladet ord, men som Thorbjørn er inde på (og som var baggrunden for min allerførste kommentar til Svend), så tyder angrebet på termen på, at man forsøger at dreje debatten væk fra emnet.

I øvrigt enig med Peter ovenfor 👍

  • 1
  • 1

Som eksempel er der ingen der taler om at det store isbjerg dernede er i gang med at kollapse, fordi det det ville være en negativt beskrivelse af en god hændelse. Man taler i stedet om at det brækker i stykker, det er en mere neutral beskrivelse.

Det har du ret i, men alle isbjerge “kollapser” på et tidspunkt, når de har forladt kontinentet, så der er intet specielt i det. Det er der derimod i kollaps af ishylderne.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten