Stignæs- og Enstedværket lukker og slukker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stignæs- og Enstedværket lukker og slukker

Ved årsskiftet blev Danmark to centrale kraftværker fattigere.

Da lukkede Dong Energy - som annonceret tilbage i 2010 - rent fysisk for Stigsnæsværkets sidste blok syd for Korsør og Enstedværkets sidste blok ved Åbenrå. Enstedværkets lille halmkedel skal dog fortsat levere varme til og med oktober i år, hvor den også tages ud af drift.

Det danske elsystem mister dermed 891 MW elkapacitet fra store, centrale værker, hvilket svarer til cirka 15 pct. af den samlede kraftværkskapacitet.

Selvom værkerne officielt kun er lagt i det, der hedder 'mølpose', og dermed kan sætte i gang igen med seks måneders varsel, så er der nok ikke meget tvivl om, at de næppe kommer op af posen igen.

Dong Energys begrundelse for at lukke værkerne, som fyrede med henholdsvis olie og kul, var 'et forventet lavere elforbrug og mere CO2-fri el-produktion'.

Tilbage er nu omkring 4.000 MW kraftværkskapacitet, og ifølge elsektorens brancheorganisation, Dansk Energi, risikerer denne kapacitet at blive reduceret til bare 2.500 MW central kraftværkskapacitet i 2020.

Det sker, fordi lave el-priser - som følge af meget støttet elproduktion fra først og fremmest vindmøller - og lav efterspørgsel på strøm gør det til en dårlig forretning at køre med de store værker, der ikke fyrer med biomasse:

»Der er behov for at diskutere de store kraftværkers rolle i fremtidens energisystem. Og især hvad der skal tage over, når vinden ikke blæser,« sagde adm. direktør Lars Aagaard, Dansk Energi, blandt andet på et seminar kort før årsskiftet.

Ifølge Dansk Energis analyser er der behov for 6.500 MW kraftværkskapacitet for at matche elforbruget i 2020.

Havnen ved Stigsnæsværket, som kan modtage meget store skibe, bliver i øvrigt bibeholdt og skal modtage træpiller til brug i Dongs biomassefyrede værker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det var kedeligt at høre. Farvel Enstedværket - det var hyggeligt at lære dig at kende og hyggeligt at arbejde der. Baggrunden for mit lidt vemodige farvel er at jeg i vistnok 1995 om efteråret havde min ingeniørpraktik fra DIA på Enstedværket. Her projekterede jeg bl.a. rørføringen for højtryksdamprøret der skulle gå mellem halmkraft delen og kulkraft delen. I sommerferien samme år, før praktikken samt de følgende 2 somre arbejde jeg på havnen som "sommerfugl" i de 2-3 måneder som sommerferien varede. Et rigtigt godt arbejde blandt meget gode kolleger. Jeg savner stadig disse sommerferier på Enstedværket. Det er lige før at jeg synes det var sjovere at arbejde som arbejder på havnen som at arbejde som ingeniør.

  • 0
  • 0

Stort til lykke til vindens venner. Det går jo godt med at lukke for de centrale kraftværker, hvor væmmelige eksperter "who have probably never heard of you" (Amory Lovins, 1976) sidder og bestemmer over din elforsyning.

  • 0
  • 0

Jamen selv tak. Olie og kul? Det kan kun gå for langsomt med at få dem lukket. Kulkraften lukker i Danmark, det er glædeligt men ikke ligefrem en nyhed.

Lad os i stedet debattere hvad der skal erstatte dem.

  • 0
  • 0

Det fører ikke til noget Baldur, for den diskussion har vi haft de sidste 40 år mindst, uden der er kommet anvendelig teknik ud af denne.

  • 1
  • 0

Det fører ikke til noget Baldur, for den diskussion har vi haft de sidste 40 år mindst, uden der er kommet anvendelig teknik ud af denne.

Nice trolling Bjarke.

Bare fordi du ikke fik et A-kraftværk at lege med dengang, så betyder det heldigvis ikke at vi ikke har alternative energikilder idag.

  • 0
  • 1

Hvorfor lukker man kraftværket ved den havn der skal modtage brændslet ?

Umiddelbart virker det mest logisk at have kraftværket der hvor skibene med brændsel kan lægge til.

Forhåbentlig kan brændslet så transporteres derfra med tog. Skal det med lastbil er det da helt hul i hovedet

Jeg kan også godt lide disse to

Tilbage er nu omkring 4.000 MW kraftværkskapacitet, og ifølge elsektorens brancheorganisation, Dansk Energi, risikerer denne kapacitet at blive reduceret til bare 2.500 MW central kraftværkskapacitet i 2020.

Ifølge Dansk Energis analyser er der behov for 6.500 MW kraftværkskapacitet for at matche elforbruget i 2020.

  • 0
  • 0

Thomas.

Nææh, det er nu både logisk og yderst fornuftigt.

I grove træk har vindkraft afløst kraftproduktion. Altså elproduktion fra kul og uden samtidig udnyttelse af varmen fra disse værker.
Vedr. placering, så er det altså ikke havnene, der har den store betydning i forhold til en placering ved de større byer, hvortil varmen kan afsættes.
Vedr. kapacitet, så er det kun en del af billedet Dansk Energi tegner. (Husk de repræsenterer netop kraftværkerne)
Der er samtidigt sket en udvidelse af kapaciteten på decentrale kraftvarmeværker mv (fra 1994 til dato)

Den samlede kapacitet EKSKL: vindkraft er lidt under 10 GW, mod et behov i dag på 4 - 6 GW.
Se side 11 bl.a.:
http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Sta...

  • 0
  • 0

Mens resten af Verden skruer op for brug af billig kul til elproduktion, så udskifter vi i Danmark al brug af kul med 3-4 gange dyrere træpiller og vindmøllestrøm. El fra vore kulfyrede kraftværker, der har verdensrekord i energieffektivitet, koster 30 øre/kWh. Udskiftes kullene med træpiller stiger prisen til 90 øre/kWh, når omkostningerne til ombygning til træpillefyring og lavere virkningsgrad ved fyring med biobrændsel i stedet for kul medtages i beregningen. Prisen for el fra de nye vindmøller, der skal tages i brug inden 2020, er omkring 90 øre/kWh + ukendte mia-omkostninger til at kompensere for, at vinddmøllestrømmen ikke produceres efter behov men tilfældigt som vinden blæser.
Erstatning af kul-el, der i 2010 dækkede 46% af vort elforbrug (på 36 mia kWh/år) med el fra træpiller og nye vindmøller vil således koste os en merudgift på 10 mia kr/år + ukendte mia-omkostninger til indkorporering af ustabil vindmøllerstrøm i elforsyningen.
CO2-besparelsen svarer per år til, hvad Kina og Indien udleder på nogle få timer, og er i virkeligheden nul, fordi vor besparelse med CO2-kvotesystemet erstattes af forøget CO2-udslip i andre lande. Dertil kommer, at fyring med træpiller fra øget skovhugst i Østeuropa og U-lande ikke reducerer det globale CO2-udslip.

  • 1
  • 0

Hvad er det præcist at Dansk Energi (producenternes forening) prøver at sige med at andelen af centralt placeret produktionskapacitet falder til 2,5 TW, i stedet for at fokusere på den samlede kapacitet fra både centrale og decentrale elværker, der kan producere el af en lagervare (når vind/sol/søkabler ikke kan bidrage)?

Tror D.E. ikke at decentrale elværker vil virke godt nok, hvis der er kapacitet nok når de decentrale tælles med?

Hvad er det egentlig D.E. ønsker diskuteret yderligere, om hvad der skal overtage efter de store el-værker? (udover hvad der er allerede er skrevet i debatten på ing.dk, hehe.)
Ansvaret for at have kapacitet nok har Energinet.dk vel, så er kernen ikke snarere at diskutere
* Hvornår er forsyningssikkerheden "god nok"
* Prognoser for produktion, energimiks og langdistance el-transport
* Prognoser for forbruget
Jo bedre forudsigelser og færre ubekendte, jo lettere bliver det for D.E.'s medlemmer beslutte hvad de vil investere i.

Hvis der mangler reserve-kapacitet, kan Energinet.dk vel lokke et par virksomheder til at bygge methangas-drevne el-værker, via betalingen for at de stå klar.

Eller virker det marked for langsom og for dårligt?

  • 0
  • 0

El prisen i Eurostat er fra 1. kvartal 2011 hvor billig el fra kul stadig udgjorde ca 42% af Danmarks elforsyning. .

  • 0
  • 0

El prisen i Eurostat er fra 1. kvartal 2011 hvor billig el fra kul stadig udgjorde ca 42% af Danmarks elforsyning. .

Peter.

Ja og i 1994 udgjorde den 82 %.
Altså faldende kulforbrug samtidigt med at elproduktionsprisen holdt meget langt nede.

Foreløbigt synes priskatastrofen at være udeblevet.

  • 0
  • 0

Nice trolling Bjarke.

Bare fordi du ikke fik et A-kraftværk at lege med dengang, så betyder det heldigvis ikke at vi ikke har alternative energikilder idag.

Til gengæld fortælles det at Stigsnæsværket II tjente sig ind på en vinter hvor svenskerne manglede strøm og måtte betale os en ublu pris for strøm.
10 år senere stod alle deres atomkraftværker klar :-)

I øvrigt stod værket vist for adskillige teknologiske gennembrud dengang vi stadig kunne lidt selv, det var måske værd at tænke tilbage på og skrive om?

  • 0
  • 0

[quote]Bekræft venligst de 2,5 TW før jeg læser resten.

Niels.

Hvis du havde gidet læse artiklen, ville du næppe spørge sådant.

(2.500 MW = 2,5 TW - hvis det er den del, der giver dig problemer )[/quote]
Interessant synspunkt fra fra en der er rådgiver i branchen.

Mig bekendt er 2.500MW det samme som 2,5GW.

Et pænt elforbrug for hele Danmark ligger på omkring 4GW, så selv om du også tæller noget varme med så kommer du aldrig op på et effektbehov på 2.500GW, jeg tror det er det Niels Abildgaard prøver at gøre opmærksom på.

Artiklen taler om ned til 2.500MW fra centrale værker, det lyder da fornuftigt.

  • 0
  • 0

[quote]El prisen i Eurostat er fra 1. kvartal 2011 hvor billig el fra kul stadig udgjorde ca 42% af Danmarks elforsyning. .

Peter.

Ja og i 1994 udgjorde den 82 %.
Altså faldende kulforbrug samtidigt med at elproduktionsprisen holdt meget langt nede.

Foreløbigt synes priskatastrofen at være udeblevet.[/quote]

Den lave pris afspejler jo bare at ejerne af kulkraftværkerne ikke er forpligtet til at bygge nyt når det nuværende skrottes.Hvis de får lidt mere end brændselsprisen er det fint.Det der med fossilfri får en hel ny betydning om ikke så længe.

  • 0
  • 0

Det var de 2500 MW jeg hentydede til, da jeg skrev

at andelen af centralt placeret produktionskapacitet falder til 2,5 TW

Så ja, det var en sjusket fejl.

Nå men jeg synes stadig Sannes artikel er meget indforstået, og jeg kan ikke gætte hvad Dansk Energi prøver at sige.

Er der en teknisk grund til at de går op i hvor meget effekt "store" elværker kan levere tilsammen? Hvis det kun var mængden af den samlede reserve-effekt, der havde betydning, havde størrelsen af hver enkelt enkelt enhed vel ikke noget at sige.

Hvorfor skulle det være godt for forsyningssikkerheden at have flere store (er det over 500 MW?) el-værker?

Størrelsen er vel ikke en kvalitet i sig selv.
Kan enheder under 100 MW ikke levere samme kvalitet el som de store værkers blokke?

  • 0
  • 0

Aabenraa'er og have den glæde af Fjernvarme men en ting jeg vil sige til d.e. er I burde skamme jer.

Ligesom Søren vil jeg gerne bede dig uddybe.
Enstedværket har ifølge alle indikationer alt for få driftstimer*, og så begynder økonomien at halte. Så kan man jo ikke fortænke dem i at lukke værket, selvom det nemt kan give dyrere fjernvarme til Aabenraa.

  • Ifølge deres grønne regnskab har de i 2011 produceret ca. 30.000 ton gips, hvilket er 1/3 af de 90.000 ton, de skriver i deres oplysningsbrochure, at de producerer pr. år. Ligeledes står der at de i 2010 udledte ca. 2 mio. ton CO2 og 1,1 mio. ton i 2011, hvilket er direkte korreleret med den mængde kul, der er fyret gennem kedlen.
  • 0
  • 0

øhh...over hvad?

Et meget, meget snævert synspunkt fra en der har snablen langt nede i den billige fjernvarme fra Enstedværket. Svarer lidt til solcelleejernes beklagelser over at års nettomåleordningen ikke fortsatte for ever.

  • 0
  • 0

Når vindmøllerne er fuldt indfaset, har vi vel kun brug for de store kraftvarmeværker i de 4 største byer i Danmark?

Og det endda kun som back-up til vindmøllerne - d.v.s. at fjernvarmen selv må skaffe den nødvendige varme på anden vis.

  • 0
  • 0

Det som Karsten måske føler sig truffet over, er at Blok to på ENV har leveret fjernvarme til Aabenraa i en lang periode. Den lukker så nu, og der bygges et nyt fjernvarmeanlæg i stedet, hvilket virker lidt underligt måske?

Men bibeholder DONG ikke kulhavnen og dennes funktion? Det er nordeuropas dybeste, og kan jo tage nogle jævnt store kulskibe, som så kan omlastes til resten af DK området. (http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og...)

  • 0
  • 0

@ Anders F. Mortensen

Men bibeholder DONG ikke kulhavnen og dennes funktion? Det er nordeuropas dybeste, og kan jo tage nogle jævnt store kulskibe, som så kan omlastes til resten af DK området.

Med det stærkt reducerede kulforbrug i Danmark, er der kun basis for en kulhavn, og det er for flere år siden besluttet at det bliver Stigsnæs.

JV 2-10-2012 er det beskrevet

Og så må du gerne forklare mig, at du synes at det er rimeligt, at DONG skal brænde halm af i en 100 Mw kedel for at forsyne Aabenraa med billig varme? Aabenraa Fjv. kunne jo bare selv have overtaget Ensted 2 .... de havde tilbudet

  • 0
  • 0

Aabenraa'er og have den glæde af Fjernvarme men en ting jeg vil sige til d.e. er I burde skamme jer .

Begrebet skam er måske lidt akavet at bringe ind i en debat som denne, hvorfor skamme sig?
Jeg vil mene at begrebet skam kan dukke op på 2 måder i sammenhængen: Hvis man handler moralsk forkert eller hvis man bærer sig åbenlyst dumt ad.

Dong udøver jo den danske energipolitik som for tiden er underlagt regeringens klimapolitik som går ud på at redde verden, og det er der jo i teorien ikke noget forkert i som man behøver at skamme sig over.

Men ser man så på hvad der gøres så har vi god grund til at skamme os over hvor dumt vi bærer os ad:
For hvis vi satte os ind i proportionerne ville vi se at vi absolut ingen indflydelse har på klimaet globalt.

Derfor er det fuldstændig hul i hovedet at DONG lukker vore kraftværker, mens vore naboer tager nye i brug.
Enstedværket kunne sikkert have kørt mange år endnu, og tjent mange penge på at levere el til Tyskland, mens varmeforbrugerne kunne have fået gavn af spildvarmen.
For uanset hvor meget man prøver at forvride økonomien med idiotiske beregningsmåder, så burde Enstedværket i det mindste have fået lov at fortsætte driften indtil det nye store kulkraftværk Moorburg syd for grænsen kommer i drift.

  • 0
  • 0

Dong udøver jo den danske energipolitik som for tiden er underlagt regeringens klimapolitik som går ud på at redde verden...

1) Dong udøver ikke den danske energipolitik. Men de er som alle andre el- og varme udbydere forpligtede til at følge dansk lovgivning, når de agerer på dansk grund.

2) Dong er ikke underlagt regeringens energipolitik. Deres forpligtelse er at tjene penge til deres aktionærer, også selvom en stor del af disse er identiske med den danske stat.

Regeringen tvinger hverken Dong til at lukke kulkraftværker eller opføre havmølleparker i Danmark. De bestemmer selv om de vil byde ind på koncessionerne og om de vil sælge dem, ligesom de selv bestemmer om de vil føre dem videre når koncessionen er udløbet.

Endelig kan de helt vælge at lægge deres aktiviteter i andre lande, hvis indtjeningen er bedre der.

3) Den danske energipolitik går mig bekendt ikke ud på at redde verden. Måske JAH ved bedre, og kan dokumentere?

Dansk energipolitik går ud på at forsyne danskerne med billig forsyningssikker energi, nu og i fremtiden, hvilket bl.a. indebærer at blive uafhængig af fossile brændsler.

  • 1
  • 0

De to kraftværksblokke, der lukker har begge en høj effektivitet og er fuld afskrevne og kan derfor producere el meget billigt. Det skal nu erstattes med dyr vindenergi og dyr importeret el.
Det er på tide, at vi dropper Conni Hedegaard hysteriet og prioriterer billig energi til danskerne.

  • 0
  • 0

De to kraftværksblokke, der lukker har begge en høj effektivitet og er fuld afskrevne og kan derfor producere el meget billigt.

Otto.

Tjah. Åbenbart ikke billigt nok.

Vi har elpriser i DK, der er blandt de billigste i Europa.

  • 0
  • 0

Tjah. Åbenbart ikke billigt nok

Nej når værkerne skal kæmpe mod dumpingpriser fra vindkraften og levere gratis backup, ja så er det svært at få tallene til at passe.

DK har stadig de højeste elpriser i EU alt inklusive,hvilket vi alle incl. virksomhederne betaler direkte eller inddirekte.

  • 1
  • 1

Thomas.

Jeg har i en anden tråd fremlagt dokumentation for at vi er det fjerde BILLIGSTE land i EU, hvad angår elpriser til erhverv.

Det må derfor være interessant om du her er i stand til at bevise noget andet.

Med, såvel som uden afgifter.

  • 1
  • 0

Begrebet skam er måske lidt akavet at bringe ind i en debat som denne, hvorfor skamme sig?

Jeg tror faktisk det drejer sig om netop skam. Skam på sådan en rigtig, grundtvigansk, grundangrende måde. Skam over uretfærdigheden mellem U- og I-lande, skam over smeltende poler, skam over hvordan vi behandler indvandrere, skam over ikke at have set franske film nok, skam over at man kom til at købe en liter ikke-øko mælk i forrige uge. Skam er den nuværende regerings sande grundfølelse. Så uanset omkostninger og hvad det medfører i form af tabt konkurrenceevne, skal gas, olie og kul udfases.
Jeg gad bare godt at vide, hvilket basisnet, der skal stabilisere og udglatte den svingende el-kvalitet, der fremover kommer fra møller og (værre) chopped firkant-el fra solceller. Måske man skal spare op til en stor autotransformer allerede nu, så nogenlunde sinuskurve sikres i stikkontakterne fremover...

  • 0
  • 0

Måske man skal spare op til en stor autotransformer allerede nu, så nogenlunde sinuskurve sikres i stikkontakterne fremover...

Elforsyningen er forpligtet til at leverer spænding af en nærmer defineret kvalitet. Hvis ikke de gør dette, kan du indgive en spændingsklage til dit forsyningsselskab og det er deres problem at installerer det nødvendige udstyr... så hvis jeg var dig, ville jeg spare pengene på en stor autotransformer til forsyningsloven evt. bliver ændret...

Du kan også sove ret rolig, dansk lovgivning læner sig meget op af den tyske i forbindelse med solceller og der stilles ret skrappe krav til kvaliteten som inverterne leverer ud på nettet...

  • 0
  • 0

Den danske energipolitik går mig bekendt ikke ud på at redde verden. Måske JAH ved bedre, og kan dokumentere?

Dansk energipolitik går ud på at forsyne danskerne med billig forsyningssikker energi, nu og i fremtiden, hvilket bl.a. indebærer at blive uafhængig af fossile brændsler.

Jeg glemte denne debat så der smuttede et par uger før jeg lagde mærke til at Søren Lund selvfølgelig troligt passer sit job med at informere os om hvordan dansk energipolitik hænger sammen:
http://www.youtube.com/watch?v=s27Oq5ot0ZI

Kommer altid til at tænke på ham når du ruller dig ud :-)

  • 0
  • 1

De to kraftværksblokke, der lukker har begge en høj effektivitet og er fuld afskrevne og kan derfor producere el meget billigt. Det skal nu erstattes med dyr vindenergi og dyr importeret el.
Det er på tide, at vi dropper Conni Hedegaard hysteriet og prioriterer billig energi til danskerne.

@Otto

HVor er det du vil gøre af den strøm disse kraftværker producerer eller kunne producerer!

I dag bruges den samlede kapacitet af decentrale kraftværker i store træk ikke! EN kapacitet på hele 1800 Mw hvor store dele af kraftværkerne lægger stille og andre der laver man alle mulige krumspring for at øge varmeproduktionen og reducerer el-produktionen netop fordi der er ikke brug for strømmen. .

Selv om du lukker samtlige vindmøller, så har du herefter valget enten at fortsætte med at brænde energi af kun til fjernvarme ved landets fjernvarmeværker og dine kul-kraftværker i Ensted og Stigsnæs kan yde strøm eller at de decentrale værker yder den strøm som de er udlagt til og byernes fjernvarmerør modtager spildvarme fra el-prodkutionen og strøm fra kul-kraftværkerne er ubrugelig.

  • 0
  • 3

Jeg gad bare godt at vide, hvilket basisnet, der skal stabilisere og udglatte den svingende el-kvalitet, der fremover kommer fra møller og (værre) chopped firkant-el fra solceller. Måske man skal spare op til en stor autotransformer allerede nu, så nogenlunde sinuskurve sikres i stikkontakterne fremover...

Jeg er enig i, at vi savner en plan for stabilisering. Dengang jeg havde et kursus på SDU der hed "Højspændingsanlæg", lærte vi at et stift net er stift på grund af de store "jernpølser" (store, centrale kraftværksgeneratorer) som virker som inerti for det trefasede, synkrone net. Med flere og flere kraftværkslukninger vil vi få et problem på denne front.
Hvorved vi kommer til solcellerne. Og inverterne. Tro mig, det en kvalitetsinverter (Danfoss, SMA, Kostal etc.) leverer, er så sinusformet som det lader sig gøre. THD er en konkurrenceparameter, og inverterne skal opfylde en række krav på dette område. Den "chopped firkant" du nævner finder du ikke i en on-grid inverter. Den finder du en 300 kroners dims fra Harald HongKong.

Problemet med effekt fra powerelektronik som solinvertere, vindmøller (ja, de har samme problem som solcellerne) og faktisk også de vekselrettere som er på vores jævnstrømsforbindelser (Storebælt, Konti-Scan og Skagerak) er, at de kun fungerer hvis de ser ud i et stift net. Og hvis der ikke et sted på nettet er stabil, synkron effekt (jernpølsen fra før) så vil nettet blive destabiliseret. På den store transformerstation i Tjele hvor Skagerak-forbindelserne er koblet på AC-nettet står der en stor synkronmaskine og kører rundt. Dag ud og dag ind. Det er alene for at give noget synkron stabilitet så tæt på HVDC-polerne. Det er nødvendigt, da der er langt til det nærmeste kraftværk.

At bygge et elsystem handler om mere, end bare at have effekt nok til rådighed. At politikerne ikke ved det, er til at forstå. Energiselskaberne må dog formodes at vide bedre. Så siden DONG og andre fortsætter med at lukke værker i stor stil, har de formentlig en plan for at holde nettet stabilt. Med mindre de mener, at det er Energinet.dk's problem...

  • 2
  • 0

Sådan har mantraet lydt i de seneste 12-13 år.

Sanne Wittrup har i en artikel 8. marts 2013 med temaet "Billig amerikansk skifergas får Europa til at fyre op i kulovnene" en graf, der fremstiller naturgas - og kulprisen i relation til olieprisen.
Af grafen aflæser jeg:
1: Fra 1990 - 2000 lå gas-og kulpriser stabilt. Gas i Japan ca 1.2, Gas i Europa ca 1.0, gas i USA ca 0,6, kul ca 0,5 gange olieprisen.
2: Omkring 2000 begyndte priserne at svinge voldsomt med en nedadgående tendens.
3: Fra 2012 - 2035 viser prognoserne. Gas i Japan ca 0,7, Gas i Europa ca 0.6, gas i USA ca 0.2 - 0.3 kul ca 0,2 gange olieprisen.

Noget tyder på, at Dong opfatter sig som "Danmark" og lukker ned for den billige produktion. MEN JEG ER SOM FORBRUGER DET OMTALTE "DANMARK", og ikke Dong.

Dong's adfærd burde straffes med sanktioner.

  • 0
  • 1

Citat "Energiselskaberne må dog formodes at vide bedre. Så siden DONG og andre fortsætter med at lukke værker i stor stil, har de formentlig en plan for at holde nettet stabilt. Med mindre de mener, at det er Energinet.dk's problem..."

Faktisk så er det Energinet.dk´s problem ! Spørgsmålet er mere om de er opgaven voksen ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten