Stigende strømpriser får operatører i Storbritannien til at droppe eltog

Illustration: teamjackson/Bigstock

Over to hundrede procent. Så meget ville prisen på driften stige for i hvert fald en del britiske togselskaber, hvis de fortsat ville køre med eltog. Årsagen er stigende strømpriser mellem september og oktober - ifølge Daily Mail steg driftsomkostningerne i perioden med hele 70 mio. kroner hos en unavngiven togoperatør – og flere operatører parkerer nu derfor helt de elektriske tog.

»Vores medlemmer forsikrer os om, at det her er en midlertidig løsning, og at det konstant vil være til genovervejelse,« skriver Rail Freight Group (RFG), som repræsenterer jernbaneindustrien i Storbritannien. De skriver dog ikke det præcise tal for antallet af operatører, der har set sig nødsaget til at gå tilbage til diesel.

Kæmpe fragtfirma tvunget til at parkere eltog

En af de operatører, der har måttet parkere deres eltog, er Freightliner, som er et af de største fragtfirmaer i Storbritannien. De operer over 225 tog og fragter ca. 770.000 containere årligt, ifølge deres hjemmeside. Ifølge Freightliner er priserne for at operere deres eltog steget »med mere end 210 % mellem september og oktober«, og det har nu fået dem til at droppe togene helt i en periode.

»Derfor har Freightliner truffet den vanskelige beslutning midlertidigt at erstatte vores elektriske fragtservices med dieseldrevne for at kunne fastholde en omkostningseffektiv transport af vitale varer og forsyninger på tværs af Storbritannien,« skriver Freightliner i en pressemeddelelse.

Prisstigninger hænger sammen med gaspriser

Selvom priserne på el er steget, så er den maksimale pris på 80 procent af den el, der indkøbes i jernbaneindustrien, allerede fastsat frem til 2024. Det er derfor ikke alle togoperatører, der rammes i samme grad af de nuværende prisstigninger og størstedelen kan fortsat operere deres elektriske tog.

Fortsætter udviklingen længe endnu, kan der dog være grund til bekymring. Ifølge Emma Pincheck, administrerende direktør i Energy UK, er industrien »bekymret«, og hun siger, det er uklart, hvilke konsekvenser de stigende priser kan få fremadrettet, skriver The Independent.

De stigende elpriser i Storbritannien kan kobles til en række faktorer, heriblandt en høj afhængighed af naturgas, stigende efterspørgsel i takt med at COVID-19 pandemien aftager, samt begrænset udbud. Ifølge BBC er en række energiudbydere i landet derudover gået konkurs, heriblandt Avro Energy, People’s Energy og Igloo Energy.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

200 % af hvad ?

200 % af de totale driftomkostninger eller 200 % af energiomkostningerne.

Nu er det generelt langt billigere at vedligeholde et eltog, end et dieseltog, så der skal store prisstigninger til før det kan betale sig at skifte.

Olieprisen er i øvrigt også steget.

  • 39
  • 4

Der mangler et eller andet i den her historie. Det er generelt langt billigere at drive en motor på el end diesel. Men er det transport omkostninger? Bidrag til elmaster på jernbanen? Et oprør imod for høje gebyrer for at aftage strøm? etc

  • 28
  • 1

Det er gas!

Som der står i artiklen, så afhænger el-prisen af gaspriserne. Diesel afhænger ikke af gaspriser, hvilket er det der er hovedkonklussionen. Så det er igen tåbelige UK-løsninger der kommer malurt i bægeret.

Hvis ikke det er mangel på arbejdskraft, så har de opfundet andre benspænd på den Ø. Hvem og hvorfor skulle elprisen følge andre energipriser? Et levn fra gamle dage hvor der kun var gastilslutning?

  • 17
  • 3

Det sjove er så at Frankrig, Schweiz, Belgien, og UK alle har priser over vores imens der ikke er ngen vind overhovedet. De har alle atomkraft...

Det rigtig sjove er så at det stadig er ca halv pris i frankrig pr KWh for forbrugeren.

Jeg betaler i snit ca en krone per KWh i det franske. Sådan har det været meget længe dernede. Og det er inklusiv diverse transmissionsafgiter og andet skrammel. Men dernede skal jeg heller ikke betale en kæmpe afgift pr KWh for at holde liv i vindmøller og solceller.

  • 15
  • 42

Men dernede skal jeg heller ikke betale en kæmpe afgift pr KWh for at holde liv i vindmøller og solceller.

Hvilken kjempeavgift snakkler du om? PSO er historie og var meget lav på slutten. Staten gir noe støtte, men dette utggjør noen få ører per kWh.

Kunne du kanskje dokumentere hva du mener med "kæmpe avgift per KWh". Så vidt jeg vet så er det energiavgift som trekker opp prisen på strøm i Danmark og midlene fra denn eavgiften har veldig lite å gjøre med vindkraft.

  • 37
  • 2

Hvem og hvorfor skulle elprisen følge andre energipriser? Et levn fra gamle dage hvor der kun var gastilslutning?

Elprisen følger gasprisen i UK fordi hovedparten af el produceres fra gas. Ekprisen følger ikke dieselprisen for der er stort set ingen kapacitet tilbage som kan lave el fra olie.

Førhen var der en del kul også, men det blev urentabelt. Det er dog ikke helt udfaset, og de sidste kulkraftværker får for en gang skyld lov til at køre en del i år.

Man skulle tro at med udsigt til gasmangel i vinter i UK, så ville man sørge for at undgå gasafbrænding mest muligt og i stedet køre kul som grundlast (og så gemme gassen til vinter). Men det gør man ikke. Selv i denne selvskabte mangelsituation med absurde gas- og elpriser kan kul ikke konkurrere. Lige nu er der f.eks. 8.6GW el-fra-gas men 0.0GW fra kul.

https://gridwatch.templar.co.uk/

  • 20
  • 0

Og hvad skulle det så monstro have været? God, stabil havvind istedet for katastrofen Hinkley Point C, der har strike price på £92/MWh? Du kan saftsusenme få mange vindmøller for 220 milliarder kroner.

undskyld, men den bad du selv om.......  

Det er ikke sikkert at debatøren har forstået det der med elpriser rigtigt. Hans vidunderside epexspot etc viser i øjeblikket 150£ i England, 100€ i Frankrig og 80€ i Tyskland og der drøner 10GW ud af Frankrig til begge sider. Elmarkedet er ikke for amatører og under alle omstændigheder er 150 mere end de berømte 93 Hinkley osv.

  • 7
  • 8

Så løsningen er at bygge endnu mere sol og vind

Prismæssigt er løsningen med især vind på disse breddegrader udemærket, men hvornår bliver der bygget noget mere bufferkapacitet?!? Vi har også brug for strøm når det ikke blæser og vi kan ikke længere trække på Norges og Sveriges vandkraft. Spotpriserne for strøm i Sydsverige ligger lige nu omkring 130 øre / kWh. Jeg savner i den grad at der bliver kastet penge efter energilagring i stor målestok (Henrik Stiesdal havde gang i noget med meget varme sten). Det er ikke så fancy som P2x men så meget vigtigere!

  • 13
  • 1

Der mangler et eller andet i den her historie.

Som jeg har hørt det så er der to grunde. Dels er brænselsproduktionen ikke kommet rigtigt op i gear efter COVID-19. Herudover er bunden ved at gå ud af verdensmarkedet for gas. Man har klaget over at Kina bruger kul, og så skruer de op for deres brug af gas, og støvsuger Stillehavsområdet for gas, deriblandt Amarikansk gas. Det giver så mangel på gas i Atlanterhavsområdet og dermed stigende priser. Det ser samtidigt ud til at der er gået "kræmmere" i handlen med el. Spotprisen omkring Stockholm er 179 € / MWh mens den 300 km længere mod nord er 16 € / MWh. Det er dem vi skal købe strøm fra når der ikke er vind og samtidigt er der nogen der mener at vi skal lukke kraftvarmeværker?

  • 6
  • 1

Om bare de dog havde satset på at bygge noget ren, CO2 fri el-genererings kapacitet op i tide?

Nå pyt.

Altså Hickley Point C og dens artfæller som Sizewell? Som gør strømmen endnu dyrere.....

Og, fordi man i 2008 vidste at Putin og Covid19 ville ramme? yeah right.

https://en.wikipedia.org/wiki/Hinkley_Point_C_nuclear_power_station#Schedule

In January 2008, the UK government gave the go-ahead for a new generation of nuclear power stations to be built.[17] Hinkley Point C, in conjunction with Sizewell C, was expected to contribute 13% of UK electricity by the early 2020s.[18][19] Areva, the EPR's designer, initially estimated that electricity could be produced at the competitive price of £24 per MWh.[20]

......

In January 2021, the estimated construction cost was revised to £22–23bn, with expected start date of June 2026.[58]

  • 18
  • 1

“ Stigende strømpriser får operatører i Storbritannien til at droppe eltog”

De kan købe DSBs ME lokomotiver, de udgår af køreplanen fra december ;-)

  • 16
  • 2

Og 39 i DK.......

Cherrypicking er altid en mulighed. I skrivendes stund er el spotprisen i Danmark så € 154 / MWh og dagsprisen i går var € 148 (hentet fra nordpool). Det er hvad der gælder for os. At spotprisen i Sundsvall (Midtsverige) er € 18.61 / MWh hjælper os ikke.

Vi må nok erkende at vi lige nu befinder os i en situation rent elpris-mæssigt som ingen af os havde regnet med, hverken i UK eller i Danmark. Hvis nogen for to år siden havde sagt at vi ville komme i en situation med en dagspris på € 180 / MWh (89 øre / KWh) (18/10 - 2021 Nordpool) ville man have været til stort til grin.

Det der er interessant for folk i UK og for Hinkley Point er hvad priserne i UK er. Med typiske dagspiser på mellem €150 og € 200 så er det den virkelighed de må forholde sig til i UK. At Nordmændene så er i stand til at sende 721 MW der over gennem et kabel er da meget godt, men forslå som en skrædder i helvede.

Danmark har i mange år ligget "i læ af" Norge og Sverige når vinden svigter. Norge har haft et tørt forår. Det gør at Sydnorge, som er deres energireservoir er ret tomt ;-(. Sverige har lukket ned for et par atomkraftværker. De står så med energien i nord og forbruget i syd med priser derefter. De fleste af deres vindmøller står også oppe i nord. Sverige har indenfor den sidste uge været oppe på at levere 8,4 GW vindkraft ind i nettet! Når de har svært ved at få flyttet strømmen sydpå skyldes bl.a. at det svenske tilsyn sidste år mente at "Svenska kraftnät"s investeringer i nettet var overdrevne.

Hvis "Svenska kraftnät" skal vælge mellem at levere strøm til at erstatte danske vindmøller eller til at levere strøm til Stockholm, så ved jeg hvad de vælger. Det er på høje tid at vi får noget stor buffer-kapacitet i dette land og kraftvarmeværker der ikke bare kan levere varme men også kan levere strøm.

  • 17
  • 1

Skal det forstås således, at leje/drift af stationer, signaler, banelegemer, afskrivning på materiel, aflønning osv, er forsvindende lidt i forhold til elprisen?

"A 200% increase in electricity costs for each train" står der.

  • 0
  • 0

Cherrypicking er altid en mulighed. I skrivendes stund er el spotprisen i Danmark så € 154 / MWh og dagsprisen i går var € 148 (hentet fra nordpool). Det er hvad der gælder for os. At spotprisen i Sundsvall (Midtsverige) er € 18.61 / MWh hjælper os ikke.

Diskussionen startede med denne påstand fra Jens Arne Hansen:

Det kunne se ud til at de lande der har bygget mest sol og vind også er de lande der har størst problemer med elforsyning og stigende priser?

Så er det da særdeles naturligt at vælge Danmark som eksempel, eftersom vi jo netop er et af de lande, der har bygget allermest sol og vind. Det kan vanskeligt betegnes som cherry picking.

Men tidspunktet kan da naturligvis være cherry picked. Så lad os kigge på de seneste 27 dage. Tidsintervallet er valgt, fordi offentligt tilgængelige data for UK for 2021 tilsyneladende kun går få uger tilbage, og jeg vil gerne kunne sammenligne med UK. Men det passer også ret godt med den periode, hvor el har været allerdyrest i Danmark. Så det kan i hvert fald ikke kaldes cherry picking.

...og så kan vi jo passende sammenligne med to atomkraft-lande, UK og Frankrig. For det var vel atomkraft, Jens Arne Hansen havde i tankerne som det bedre alternativ til vind og sol.

Alle priser nedenfor er Nordpool day-ahead timepriser.

Danmark (uvægtet gennemsnit af DK1 og DK2):

  • 2021-09-24 - 2021-10-20: 128 EUR/MWh
  • 2020-09-24 - 2021-10-20: 29 EUR/MWh
  • Stigning på 1 år: 99 EUR/MWh

UK:

  • 2021-09-24 - 2021-10-20: 213 EUR/MWh
  • 2020-09-24 - 2021-10-20: 49 EUR/MWh
  • Stigning på 1 år: 164 EUR/MWh

Frankrig:

  • 2021-09-24 - 2021-10-20: 166 EUR/MWh
  • 2020-09-24 - 2021-10-20: 40 EUR/MWh
  • Stigning på 1 år: 126 EUR/MWh

Som det ses, har DK stadig den laveste pris af de tre lande, og vi har også den laveste prisstigning i forhold til samme periode sidste år.

Så det kunne godt se ud til, at Jens Arne Hansens konstatering var et selvmål.

  • 31
  • 2

For det var vel atomkraft, Jens Arne Hansen havde i tankerne som det bedre alternativ til vind og sol.

Ikke ubetinget, der er vel enighed om at atomkraft på kort og mellemlangt sigt ikke er aktuelt i Danmark!

Derimod ser jeg ingen grund til at spille klimahellig med hensyn til kul hvis det skader økonomien og der er meget stor forskel på de enkelte landes tilgang til det. Problemet kan være at UK helt har fravalgt kul, mens Frankrig lige nu dækker op mod 1,5% af behovet med kul, Tyskland 25% og Danmark 6%. Danmark har vel stadig omkring 3GW kulkapacitet, så hvis vi ellers har lagre, så burde vi kunne komme gennem vinteren selv hvis leverancerne fra Norge svigter.

Det må være et politisk valg der ligger bag at banerne i UK har valgt dieseldrift i stedet for eldrift med kul!

Som det ses, har DK stadig den laveste pris af de tre lande, og vi har også den laveste prisstigning i forhold til samme periode sidste år.

Så det kunne godt se ud til, at Jens Arne Hansens konstatering var et selvmål.

Der er altid grund til skepsis når vindmøllelobbyen kommer med deres gennemsnit, for hvor meget består af at vi nærmest må forære overproduktion væk til tider og betale overpris når vi er nødt til at eksportere? Som andre har påpeget så er vort særlige problem de store variationer i VE-bidraget til elforsyningen, derfor er det vanskeligt og måske heller ikke relevant at sammenligne med Frankrig som har en mere pålidelig elforsyning?

  • 3
  • 22

Elmarkedet er ikke for amatører og under alle omstændigheder er 150 mere end de berømte 93 Hinkley osv.

Tjah - men ikke meget, for de £93 er i 2012 priser + inflation, så hvis HPC sendte strøm ud på nettet i dag, så ville prisen være £116.

Forskellen er at, når Putin er færdig med at lege, så ligger vores elpriser igen på de typiske 20-30 øre/kWh og nedefter, som atomkraft ikke kan eksistere i, mens strømmen fra HPC bare vil stige og stige med inflationen gennem 35 år, fra den sender den første kWh ud på nettet.

  • 20
  • 2

Problemet kan være at UK helt har fravalgt kul.

Det må være et politisk valg der ligger bag at banerne i UK har valgt dieseldrift i stedet for eldrift med kul!

Man har altså fravagt kull i strømproduksjonen (riktig), og togene kjører på diesel i stedet for strøm fra kull. Aner det Jens Arne Hansen at det er inkonsekvens her? Riktig nok så startet et kullkraftverk opp og gikk noen få dager, masn allikevel!

Dessuten så har ikke UK valgt dieseldrift. Noen operatører har riktignok midlertidig bytter ut sine elkokomotiv med gamle diesellokomotiv.

Skal jeg anta at Jens Arne Hansen hver gang (i sine innlegg) er like sjuskete med sin omgang med sannheten?

  • 19
  • 2

Der er altid grund til skepsis når vindmøllelobbyen kommer med deres gennemsnit, for hvor meget består af at vi nærmest må forære overproduktion væk til tider og betale overpris når vi er nødt til at eksportere?

Svaret på dit retoriske spørgsmål ligger frit tilgængeligt på Nordpool.

Og som det næsten altid er tilfældet, når folk stiller mig retoriske spørgsmål her på ing.dk:

Svaret på dit retoriske spørgsmål underbygger ikke din argumentation.

  • 22
  • 3

Prismæssigt er løsningen med især vind på disse breddegrader udemærket, men hvornår bliver der bygget noget mere bufferkapacitet?!? Vi har også brug for strøm når det ikke blæser og vi kan ikke længere trække på Norges og Sveriges vandkraft. ... Jeg savner i den grad at der bliver kastet penge efter energilagring i stor målestok...

Den nemme vej til "energilagring" ligger reelt lige for, men spg. er om Norge og Sverige vil være med i den retning? Man kan blot benytte "overkapacitet" af el, fx. når det blæser meget, til at pumpe (hav)vand op i deres vandreservoirs. Derved er de svenske og norske vandreservoirs (mere) fyldte når der er vindstille og behov for en grundlast, og de kan således producere og lede strøm i den modsatte retning i de tilfælde. Spørgsmålet er naturligvis om de vil acceptere at der bliver blandet havvand i deres ferskvandsfloder, men så længe der kun er tale om vand til strømproduktion, bør sammenblandingen ikke genererer de større* problemer.

Der er et helt generelt behov for en meget mere global tilgang til hele energispørgsmålet, især når der, i hvert fald i den vestlige verden, både fra befolkningernes side, og (nogle nok primært populistisk) fra politikernes side, er et stort ønske/krav om, at vores energiforsyning skal bestå primært af grønt og vedvarende energi.

*Jeg er klar over, at ikke mindst de norske fjorde, benyttes i stor grad også til fiskeri, og derved ikke kan klare iblanding af saltvand i større mængder, hvorved løsningen nok ikke er praktisk mulig med nuværende setup. Den beskrevne løsning er stadig valid, men kræver dog, at der bygges separate og til formålet specifikke dæmninger og reservoirs, der er dedikeret til elproduktion.

  • 1
  • 10

Danmarks kraftværker kan stadig levere det el-behov der er brug for.

Med det jeg har hørt / læst de senere år, så er det her jeg begynder at "blive tynd i spyttet". Som jeg husker det er vi nu nået dertil at vi er af hængig af at ikke alle udlandsforbindelser er nede samtidigt. Det er dyrt at have roterende / hvilende reserver og der er gået økonomisk effektivisering i det. Jeg ved godt at energinet.dk har aftaler med mange større (og mindre) nødstrømsanlæg. De havde bl.a. aftale "de store diesler" der stod hvor jeg arbejde de før, og de blev startet op mindst en gang om måneden.

  • 6
  • 1

Man kan blot benytte "overkapacitet" af el, fx. når det blæser meget, til at pumpe (hav)vand op i deres vandreservoirs. Derved er de svenske og norske vandreservoirs (mere) fyldte når der er vindstille og behov for en grundlast, og de kan således producere og lede strøm i den modsatte retning i de tilfælde. Spørgsmålet er naturligvis om de vil acceptere at der bliver blandet havvand i deres ferskvandsfloder, men så længe der kun er tale om vand til strømproduktion, bør sammenblandingen ikke genererer de større* problemer.

De vil nok snarere ikke acceptere det, da deres vandkraftanlæg er til ferskvand, og ikke til saltvand. Man kan (desværre) ikke bare bruge saltvand i vandkraftanlæg lavet til ferskvand. Det er ikke samme udstyr man skal bruge til henholdsvis saltvand og ferskvand - du kan godt få udstyr som duer til begge dele, men det er dyrere, og vil kræve en ret gennemgribende renovation af de norske vandkraftværker.

  • 10
  • 0

Den nemme vej til "energilagring" ligger reelt lige for, men spg. er om Norge og Sverige vil være med i den retning? Man kan blot benytte "overkapacitet" af el, fx. når det blæser meget, til at pumpe (hav)vand op i deres vandreservoirs.

Det er altid nemt at lave løsninger der ikke går ud over en selv. Du kan være helt sikker på at Sverige og Norge ikke vil ødelægge deres natur fordi vi har et problem. Vi kommer til at løse vores egne problemer.

Det du taler om er "pumped storage". Det kræver at der to reservoirer med en ikke for stor højdeforskel og en ikke for stor afstand imellem. Det nærmeste vi har et "pumped storage" er ca. 10 km SØ for Kaunas i Litauen. Der er en højdeforskel på ca. 50 m og det bruges meget flittigt.

Med hensyn til Norge så er det store problem der ovre faldhøjden. Deres vand ligger i ca. 1000 m højde og der er ikke ret mange damme på vejen ned mod havet. Der er, så vidt jeg ved et pumped storage på 500 MW i forbindelse med Blåsjø dammen.

Når det gælder Sverige så er det tekniske problem afstanden. Man begynder ikke at pumpe vand 50 til 100 km mellem to søer der i øvrigt ligger cirka 1000 km nord for Danmark.

  • 7
  • 0

Forskellen er at, når Putin er færdig med at lege, så ligger vores elpriser igen på de typiske 20-30 øre/kWh og nedefter

Putin er en meget dygtig taktisk spiller. Det er der sommetider nogen der glemmer. Det er dog ikke Putin der spiller i øjeblikket selv om han sikkert gerne ville det. Det er, som skrevet i #15, i stor grad Kina. Vores elpriser kommer kun ned når der er "overkapacitet" på vindkraft. Det bliver alt sjældnere da der er en masse steder omkring os der gerne vil betale mere for strømmen og som med nye forbindelse også kan få fat i den. Til gengæld bliver det sværere at at få fat i den billlige strøm fra det nordlige Sverige når det ikke blæser. Der er problemer med transmissionskapacitet nord-syd. Så meget at de har måttet starte diesel spidslastanlæg op i Karlshamn. Der er indført en "trængselsafgift" for el mellem de forskellige zoner så der kan være en prisforskel på mellem €50 og €100 mellem to områder i Sverige.

  • 6
  • 0

Norge 1.400 MW pumped storage, og som du skriver, betinger det reservoirer på mellemniveau, så det kun er afbrugt flodvand, der pumpes op igen

Norge har gode tekniske muligheder for at udvide pumpekapaciteten, men ikke ubegrænset. Det er ofte det nedre reservoir der sætter grænsen, netop fordi man aldeles ikke vil have salt ind på fjeldet. Ved Blåsjø er det bl.a Suldal sø som ligger lidt over havet, men dens højdeudsving er begrænset af miljøregler, og derfor kan den kun udvides lidt til pumpekraft. Suldal/Kvilldal er hvor kablet til England starter.

Blåsjø (Ulla-Førre) er lidt indviklet, med flere søer og turbiner i forskellige højder der spiller sammen på kryds og tværs. Der er flere mellemreservoirer som kan (og vil kunne) bruges som både nedre og øvre reservoir, evt. samtidig.

Sveriges interne transmissionskapacitet er temmelig høj, men ja, ikke høj nok til at NordSverige kan klare hele Danmarks behov på stille dage. Derimod er Norges interne transmissionskapacitet ret lav, derfor ses langvarige og store prisforskelle mellem Norges midt og syd.

Danmark, Tyskland, Holland og England er koblet til forskellige steder i sydlige Norge, men den interne norske transmissionskapacitet giver ikke altid mulighed for at fx tysk vind kan transporteres til Holland dén vej (der er osse kortere via Esbjerg). NO-UK kablet er alligevel fyldt hele tiden (de næste par år) så der er ikke udsving.

Sverige har for nylig fået store ambitioner om havmøller sydpå, hvor vejret er det samme som i Danmark. Derved får Danmark endnu sværere ved at afsætte vindstrøm til Sverige (det har Sverige i forvejen begrænset), og ligeså nemt/svært ved at hente stillestrøm som nu. Mon ikke Sverige også er interesseret i flere kabler til Tyskland, Polen og Baltikum.

  • 5
  • 0

Norge kan udvide/opgradere sine nuværende vandkraftværker med 7,6 TWh ifølge NVE, eller 22-30 TWh ifølge andre. Til sammenligning, så lavede Norge 10 TWh vindkraft i 2020. https://www.tu.no/artikler/faktisk-no-hvor... Bemærk at artiklen skelner mellem udvidelser og opgraderinger. Bygning af nye vandkraftværker anses som ikke realiserbart pga. miljøhensyn. Den nye norske regering ønsker mere havvind.

Det kunne være interessant at se hvor meget effekten i sydlige Norge kan øges med mere pumpekraft. Det skaber ikke mere energi, men giver Norge bedre mulighed for at lagre Nordsø-vind til at sælge i vindstille.

MidtNorge har iøvrigt et el-underskud på 3-4 TWh/år, som hovedsageligt dækkes fra NordSverige.

  • 7
  • 0

Det er dog ikke Putin der spiller i øjeblikket selv om han sikkert gerne ville det. Det er, som skrevet i #15, i stor grad Kina.

Chris Bagge - At Putin kun leverer 2/3 af det flow, som de gjorde for blot 2 år siden, kan ikke forklares med Kina.

Kina importerer planlagt 43 TWh mere gas fra Rusland i 2021 end de gjorde i 2020. Det svarer til en me-reksport mod øst 827 GWh/uge i gennemsnit. https://www.enerdata.net/publications/dail...

Til sammenligning importerede Europa 40.000 GWh/uge i Oktober 2019, og nu, kun 2 år senere, vil han kun sælge 25.000 GWh/uge, trods den vildt opskruede pris. https://ichef.bbci.co.uk/news/976/cpsprodp...

Putin kunne altså levere mindst 50% mere end han gør, hvis han ville, og havde han gennem de sidste 20 uger blot leveret 15-20% mere, svarende til hvad han leverede på samme tid sidste år under corona-nedlukningerne, så havde vi slet ikke haft disse emner at debattere.

Putin opfylder i øjeblikket, helt bevidst, kun det minimale af forpligtelserne i sine langtidskontrakter med Europa, og udbyder stort set intet på spotmarkedet, selvom han har rigelig kapacitet i rørene, til at udbyde mere.

https://www.bbc.com/news/58888451

Det er DET, der driver gas-priserne op. Jeg kan ikke se det adskiller sig fra hvad OPEC gjorde på olie-markedet i 1973.

Husk, energimarkedet er nødt til at bestå af et mix af langtids- og spotmarkeds-kontrakter, da vi har pligt til at aftage den gas vi har kontrakt på. Spotmarkedet fungerer derfor som en "buffer", til at matche variationerne i forbruget.

Denne buffer udnytter Putin i øjeblikket til at presse priserne i vejret.

Hvad motivet er, skal jeg ikke gøre mig klog på, men måske har det noget at gøre med at Putin var presset sidste år, især på oliemarkedet, da priserne røg gennem gulvet og alle lagrene var fyldte.

  • 11
  • 1

Danmark har vel stadig omkring 3GW kulkapacitet, så hvis vi ellers har lagre, så burde vi kunne komme gennem vinteren selv hvis leverancerne fra Norge svigter.

Der er vist kun omkring 2 GW kulkraftkapacitet tilbage i Danmarkt, fordelt på 3-4 værker... Men det er lige før at vi kunne nøjes med de værker der er omstillet til biomasse, der er nok omkring 3-4 GW af dem...

Der er altid grund til skepsis når vindmøllelobbyen kommer med deres gennemsnit, for hvor meget består af at vi nærmest må forære overproduktion væk til tider og betale overpris når vi er nødt til at eksportere?

Tænk hvis du havde samme naturlige skeptisme når atomkraftlobbyen kom med deres tal :) Hvis nu man skulle dække en betydende andel af sin elforsyning med atomkraft, hvordan vil du så undgå at forære overproduktionen væk og betale overpris for import? Og især hvis elbilerne virkelig kommer og opladningen primært sker i en peak når folk får fri?

  • 15
  • 2

Putin leger ikke, han spiller skak og vi er brikkerne, et forkert træk og han griber chancen, fra hestens egen mund:

JA, den artikel er faktisk meget god. Den tegner et meget tydeligt billede af Putin og hans magt-arrogance.

Der er sørme også overraskende at Putin AKA den grå eminence, ikke har meget tilovers for demokratiets holdninger, men mener det skal ske ved teknokratisk styring. Tænker der er en del herinde der ville følge i hans fodspor.

Nu er det bare sådan at vi har demokrati i Danmark, og det er en dårlig styreform, men det er dog bedre end alternativerne, såsom Putin og andre totalitære styreformer.

  • 10
  • 0

Det nærmeste vi har et "pumped storage" er ca. 10 km SØ for Kaunas i Litauen. Der er en højdeforskel på ca. 50 m og det bruges meget flittigt

interessant - Litauen er jo ret fladt! I Danmark kunne området ved Harte (Kolding Å):

https://hartevaerket.dk/kraftvaerketshisto...

i teorien have et 'pumped storage' potentiale...men det ville nok vække et kor af protester at (gen)skabe plads til et øvre reservoir - måske også til 'udløbet'?! ;)

  • 2
  • 4

Fortæl gerne mere om det.

Som nævnt i #47 så er det helt almindeligt at steder hvor der er store generatorer til "nødstrømsanlæg" så bliver de også bygget så de også kan levere strøm ud af huset. Det synes Nesa/Dong/Radius var en go ide. I dette tilfælde stod der tidligere et større IT-anlæg anlæg i huset. De blev outsourcet, men en gang om måneden, typisk når man var på vej hjem, kunne man høre de store dieselmotorer "stå og brumme".

  • 3
  • 0

I Litauen har Ignalina behov for effekt- og frekvensregulering

Lad mig komme med lidt opfølgende information ;-). For det første så er Ignalinaværket historie. Det var en af betingelserne for at blive medlem af EU. Dernæst så ja, det var ved Ignalinaværket at denne dam blev bygget. Den ses tydeligt på Google Maps. Litauen er lige som Danmark et meget fladt land. Min kilde, som jeg har på besøg i øjeblikket, siger at højeste punkt er ca. 300 m.o.h. Det er dog sådan at der er et par store floder der flyder gennem landet. De har nogle cirka 50 m højer brinker / kanter. Det er ovenfor en sådan at anlægget ligger. Det blev bygget i "Sovjet tiden" hvor en plan var en plan der blev fulgt. I øjeblikket pumper anlægget vand op når strømmen er billig og lader den løbe ud når strømmen er dyr/behovet stort. Hvis man går ind på Kontrollrummet går ned på siden og ser på Produktion og Litauen så kan man se når dele af det aktiveres. Kapacitet (skønnet) er cirka 700 MW.

Med hensyn til danske muligheder så kunne man jo se på Vejle Ådal - nå ikke ;-).

  • 4
  • 0

effekt- og frekvensregulering

En artikel fra IEEE Electrification september 2021 (udskyld bag paywall) ser man på et solcelleanlæg i Stockholm med batteri backup. Her viser det sig at der er mange flere penge i at foretage frekvensregulering end der er i at håndtere spidslast. En håndtering af frekvensregulering giver en 3 til 4 gange større indtjening.

  • 4
  • 1

For det første så er Ignalinaværket historie. Det var en af betingelserne for at blive medlem af EU

ja, men:

I 1990'erne og 2000'erne blev det diskuteret, om man for at forebygge risikoen for fremtidig energimangel i de Baltiske lande og Polen skulle bygge et nyt atomkraftværk, Visagina-værket, på samme sted som Ignalina, der skulle lukke. Ved et møde i Trakai den 27. februar 2006 underskrev premierministrene fra Litauen, Letland og Estland et kommuniké, som opfordrede de statsejede energiselskaber i de tre lande til at investere i design og konstruktion af et nyt atomkraftværk i Litauen

https://da.wikipedia.org/wiki/Ignalina-ato...

  • 3
  • 3

Min kilde, som jeg har på besøg i øjeblikket, siger at højeste punkt er ca. 300 m.o.h. Det er dog sådan at der er et par store floder der flyder gennem landet. De har nogle cirka 50 m højer brinker / kanter

der er et flot foto af anlægget her:

https://en.wikipedia.org/wiki/File:Kruonis...

Litauen er iøvrigt et interessant land at gæste - hvilket jeg selv gjorde for et par måneder siden; der ser ud til at være udrettet mirakler i løbet af de tre årtier siden 'sovjettiden':

https://ing.dk/artikel/virksomheder-laegge...

  • 5
  • 0

"Sorry to say" At tro at omverden er til for at hjælpe os er at være alt for godtroende. Putins dagorden er at tjene flest mulige penge på sine naturrigdomme, med lidt politik oveni.

Det er der jo heller ingen, der modsiger. Det jeg modsiger, og som du nu også selv modsiger, er:

Det er dog ikke Putin der spiller i øjeblikket selv om han sikkert gerne ville det. Det er, som skrevet i #15, i stor grad Kina.

Jeg kunne citere videre fra samme indlæg:

Vores elpriser kommer kun ned når der er "overkapacitet" på vindkraft. Det bliver alt sjældnere da der er en masse steder omkring os der gerne vil betale mere for strømmen og som med nye forbindelse også kan få fat i den.

Jamen skulle vi så ikke se at få installeret nogle flere vindmøller, når der er så mange, der gerne vil betale for strømmen?

Hele Nordsøen står åben, og vi er knapt nok begyndt!

Til gengæld bliver det sværere at at få fat i den billlige strøm fra det nordlige Sverige når det ikke blæser. Der er problemer med transmissionskapacitet nord-syd.

Som du selv indikerede to linjer før, ser det med at installere transmissionslinjer jo ikke ud til at være problemet. [1]

Det største problem, lige pt, er at det har været en forholdsvis tør sommer, så vandstanden i magasinerne er lav i de tre sydnorske elområder.

Det problem kan flere vindmøller i Nordsøen også råde bod på - så mon ikke det er sådan, vi hurtigst og billigst får sat Putin ud af spillet?

Problemet lige nu, er ikke forbindelsen mellem Nord- og Sydsverige, da elprisen kun er 12 øre/kWh i HELE Skandinavien, bortset fra Sydnorge og Jylland, hvor den er hhv 75 og 48 øre/kWh.

https://www.svk.se/om-kraftsystemet/kontro...

[1] Det der tydeligvis mangler, er transmissionskapacitet mellem Nordnorge og Sydnorge, så energien lettere kan flyde fra det nordlige del af den skandinaviske halvø, til Sydnorge, hvor alle de nye udlandskabler er forbundet.

[1] Hvis nordmændene ikke vil have højspændingsmaster, så kan de såmænd udføre næsten hele strækningen med søkabel.

  • 11
  • 2

Jeg tror mange af kommentatorne på den her artikel burde have spurgt google først

Helt enig, Kjeld - men desværre ligger der ekstremt meget misinformation på Google, som peger på lav vindmølleproduktion, og tørvejr i Norge som hovedårsagen.

Og når man så påpeger Putin's altovervejende rolle i sagen, så bliver det først bortforklaret med ting som "Kina bruger mere gas" eller "Putin overholder alle sine gasaftaler".

  • 11
  • 2

I 2020 varierede engelsk vindkraft mellem 0,1 og 13,8 GW med en middelværdi 6,2 GW. I betragtning af at der ikke findes andre metoder til opbevaring af vindnergi end at lade vindenergien spille sammen med vandkraft, og i betragtning af, at vandkraftværkernes kapacitet slet ikke rækker til at udglatte vindkraften, er det uundgåeligt at konkludere: VINDENERGI DUR IKKE. og SE DOG AT FINDE UD AF AT BYGGE ATOMKRAFTVÆRKER LIGE SÅ EFFEKTIVT OG BILLIGT, SOM VI KUNNE FOR 40 OG 50 ÅR SIDEN. OG SOM RUSSERE OG KOREANERE KAN I DAG.

  • 4
  • 18

Hvilken indsigt har Ketil Jacobsen om, hvordan vindkraften vil kunne levere elektricitet efter beov? Selv om jeg ikke er ganske ung, lader jeg mig gerne belære.

  • 4
  • 14

Helt enig, Kjeld - men desværre ligger der ekstremt meget misinformation på Google, som peger på lav vindmølleproduktion, og tørvejr i Norge som hovedårsagen.

I halvparten av Norge har man Europas laveste priser på strøm på grunn av stor vindproduksjon i Norge og i Nord-Sverige!

Den eneste grunn til høye priser i Europa nå er at etterspørselen etter strøm er høyere enn tilbudet (mange grunner til lavt tilbud).

Grunnen til lav pris i halvparten av Norge er lav overføringskapasitet fra nord til Norge i vest, sør og øst og dårlig overføringskapasitet fra Nord til Sør-Sverige).

For å nok en gang å gjenta mitt poeng, om vi hadde hatt mer vindkraft i Europa (eller vinden blåste mer), så ville vi ikke hatt de ekstraordinære høye prisene på strøm (bare marginal ubalanse gir høye utslag i pris).

  • 14
  • 0

I halvparten av Norge har man Europas laveste priser på strøm på grunn av stor vindproduksjon i Norge og i Nord-Sverige!

Og i Sydsverige og Østersøen (inkl. Kriegers Flak) ikke mindst.

Kablet over Storebælt er ikke stort nok. :-(

Grunnen til lav pris i halvparten av Norge er lav overføringskapasitet fra nord til Norge i vest, sør og øst og dårlig overføringskapasitet fra Nord til Sør-Sverige).

Som jeg foreslog lidt højere oppe, kan et søkabel ned langs den Norske vestkyst, til at forbinde NO3 og NO4 med NO 2 og NO5, gøre meget ved det.

  • 13
  • 0

Hvilken indsigt har Ketil Jacobsen om, hvordan vindkraften vil kunne levere elektricitet efter beov? Selv om jeg ikke er ganske ung, lader jeg mig gerne belære.

Ingen med hodet på rett plass eller har evnen til å legge sammen to og to har noensinne påstått at vind kan levere etter behov.

Jeg har i uttallige innlegg på ing.dk forklart hvordan en etter hvert kan håndtere at sol og vind ikke er styrbar og over kortere og lengre tid ikke kan levere tilstrekkelig effekt. Om du insisterer kan jeg ta frem ett eller flere av mine innlegg (jeg har tatt vare på en del av dem). Ellers vil jeg ikke kjede leserne av dette forum med å gjenta meg selv.

  • 16
  • 0

Vindkraften i Norge+Sverige+Finland+Danmark+Polen+Tjekkiet+Østrig+Tyskland+England+Belgien+Frankrig + Italien + Spanien + Portugal varierede i 2020 mellem 6,6 og 111 GW. Og udgjorde kun ca. 2,5 % af de nævnte landes totale energiforbrug. Det er simpelthen utænkeligt, at vindkraft (og solkraft) nogensinde vil kunne yde svarende til behovet.

Luk dog øjnene op, interesser jer en smule for kendsgerninger, og hold op med at opføre jer som psykotiske børn sluppet løs i en chokoladebutik.

  • 6
  • 19

VINDENERGI DUR IKKE. og SE DOG AT FINDE UD AF AT BYGGE ATOMKRAFTVÆRKER LIGE SÅ EFFEKTIVT OG BILLIGT

Synes du det går bedre i Frankrig?

https://www.epexspot.com/en/market-data

  • I nat mellem 03:00 og 04:00, har Franskmændene strøm til 0,04 €/MWh.
  • Mellem 08:00 og 10:00, stiger prisen til 241-243 €/MWh.
  • Mellem 19:00 og 21:00, stiger prisen til 250-271 €/MWh.

Vores elpriser, vil til sammenligning ligge på hhv 15, 80 og 67 øre/kWh i de samme tidsrum.

  • 13
  • 2

Jeg betaler i snit ca en krone per KWh i det franske. Sådan har det været meget længe dernede. Og det er inklusiv diverse transmissionsafgiter og andet skrammel. Men dernede skal jeg heller ikke betale en kæmpe afgift pr KWh for at holde liv i vindmøller og solceller.

Hvis du undre dig over de mange negative stemmer - så skulle du nok have holdt dig fra den sidste helt udokumenterede udgydelse! Afgifter er en måde for staten at få et provenue på - og kan politisk bruges til at få frobrugerne til f.eks. at reducere forbruget.

  • 17
  • 1

Jeg har ikke snakket om PSO. Jeg har konstateret at de sidste 20 år jeg har været i det franske har elprisen været under det halve af hvad den er i DK.

Ja, og så har du antydet, at forskellen skyldes, at man i DK lægger en stor elafgift på strømmen for at finansiere det grønne eleventyr.

For at du kan forstå, hvorfor vi så er nødt til at drage PSO ind i diskussionen, har du brug for en lille historielektion:

I Danmark har vi indtil for nylig betalt det grønne eleventyr over elregningen. Vel at mærke over den del af elregningen, som ikke var elafgift eller moms. Noget af betalingen kom via PSO-bidraget på elregningen, og noget af den kom indirekte via transportbetalingen på elregningen. Intet af betalingen kom fra elafgiften eller momsen.

Elafgift og moms er gået til staten, og de har fået lov at beholde pengene 100% til folkepension, skoler osv. Staten har dermed ikke finansieret det grønne eleventyr, og det har elafgiften heller ikke.

På trods af dette har elprisen excl. moms og statsafgift været lavere i Danmark end i Frankrig. Det fortæller meget klart, at vi har en konkurrencedygtig produktionsmetode her i Danmark.

For få år siden fik vores lovgivere så den idiotiske ide at fjerne PSO fra elregningen og lægge de omkostninger, som PSO finansierede, på statsbudgettet. De troede, at de kunne snige sig om ved nogle EU-regler på den måde, men det kunne de ikke, så det var formålsløst.

Og derfor er situationen nu ændret. Vi betaler ikke længere den fulde pris for det grønne eleventyr over den del af elregningen, som ikke er elafgift eller moms. Noget af betalingen kommer fra staten, og man kan naturligvis vælge at se denne del som finansieret af elafgiften.

Men så er det jo netop, vi kan bruge PSO'en til at få en ide om størrelsesordenen af denne betaling. Før ændringen fremgik PSO af elregningen. Den var et encifret antal øre pr kWh. Det er denne omkostning, som staten nu har overtaget. Og den er en lillebitte, ligegyldig del af elafgiften.

Og dermed er din påstand fuldstændigt i skoven.

  • 17
  • 1

Putin kunne altså levere mindst 50% mere end han gør, hvis han ville

Søren, du kunne sælge din ekspertise og arbejdskraft til 10 kr i timen

HVIS DU ALTSÅ VILLE ..

Du er en "vare" hvorfor sælger du ikke så billigt som muligt? Er så du ondskaben selv eller bare grådig ?

Og hvorfor er egentlgit det at du kan sælge din "vare" dyrt ?

Kunne det tænkes at din køber ikke har sørget for at få uddannet flere med din ekspertise så i kunne spilles ud mod hinanden og "varen" kunne blive billigere ?

Årsagen til de høje energipriser skal findes i egne rækker og kun her!

  • 2
  • 12

Jeg har ikke snakket om PSO. Jeg har konstateret at de sidste 20 år jeg har været i det franske har elprisen været under det halve af hvad den er i DK.

I fortsættelse af mit indlæg om danske forhold:

Jeg har ikke meget kendskab til, hvordan elprisen for franske forbrugere er fastsat, men hvis jeg forstår denne artikel korrekt, er den politisk reguleret og fastlåst frem til februar 2022:

https://www.connexionfrance.com/French-new...

Hvilket må betyde, at nogen - staten? - lige nu pumper millioner eller milliarder ind i pengestrømmen et sted mellem elværkerne og forbrugerne for at holde forbrugerprisen på den fastlåste værdi, selv om omkostningerne til produktion af el fra gas er eksploderet. Eller alternativt, at nogen producerer el med stort underskud, fordi den pris, de har lov at tage, ikke dækker omkostningerne.

  • 15
  • 1

Putin kunne altså levere mindst 50% mere end han gør, hvis han ville

Søren, du kunne sælge din ekspertise og arbejdskraft til 10 kr i timen

HVIS DU ALTSÅ VILLE ..

Michael, det tyder på at du forstår meget lidt af det jeg skriver, eller også har du bare en absurd trang til at besvare mine indlæg som om jeg er født i går.

Kan vi ikke aftale at du læser mine indlæg i sammenhæng med resten af tråden, og dem jeg svarer på, engang eller to, og så tygger lidt på hvad det egentlig er jeg skriver og besvarer, inden du farer til tasterne ?!?

Jeg skriver igen steder at Putin er ond, eller at vi ikke selv har givet ham muligheden for at manipulere vores energimarked, som han gør.

Han har bare økonomiske og geopolitiske interesser, der er i direkte modstrid med Vesteuropas, hvorfor jeg i adskillige tråde, netop argumenterer imod det tåbelige i et energisystem, der i stigende grad gør os afhængig af Putin.

Så når jeg besvarer Chris Bagge og m.fl., som jeg gør, så er det jo fordi de med argumenter om Kina, lav vindproduktion og norsk tørvejr, misser det væsentligste i hele situationen, at Putin, med en enkelt kommando til Gazprom, kan få hele det vesteuropæske energimarked til at vælte, og jeg beskriver endvidere (i #60) hvad vi hurtigst muligt kan og bør gøre, for at sætte Putin ud af det spil.

  • 16
  • 1

I januar - marts 2020 så de franske atom- og vindkraftydelserser mål i MW således ud:

Atomkraft: Middel 49972 Maks ...54483 Min .......44166 Stdafv ....1893 Stdafv % af middel....10

Og vindkraften, også i MW Middel .......5267 Maks ........12043 Min ................695 Stdafv ........2918 Stdafv % af middel... .57

Stabil og kontrollerbar atomkraft, mod en tilfældigt varierende vindkraft. Man må have mig undskyldt, at jeg finder det ret ubegavet at påstå, at vindkraft skulle have nogle fordele frem for atomkraft.

For FInland er tallene tilsvarende i Januar 2020 Atomkraft Middel .........2555 Maks ............2797 Min ................1848 Stdafv .............313 Stdafv % af middel 12

Vindkraft: Middel .1197 MAks.....1833 Min............277 Stdafv.......367 Stdafv % af middel ..31

Energiforsyning watt/indbygger Kernekraft Vind+sol Danmark ..........0..................853 Frankrig .....619.................232 Tyskland..........88..................610 Sverige..... ...608.................344

Kuldioxidudledning kg/indbygger Danmark...... 4573 Frankrig........ 3844 Tyskland .........7219 Sweden ..........4496

Danmark snyder på vægten dels ved at ikke at bleve kuldioxidbelastet ved at brænde andre folks skove af i vore kraftværker og dels ved at importere omtrent 1/4 af vort strømforbrug.

Så tallene ovenfor viser dels, at vindkraft er alt for upålidelig til at kunne sikre et lands elforsyning, og at Danmarks og Tysklands store satsning på "vedvarende energi" ikke har givet os en førerposition mht. bekæmpelse af kuldioxidudledningen.

  • 3
  • 17

Stabil og kontrollerbar atomkraft, mod en tilfældigt varierende vindkraft. Man må have mig undskyldt, at jeg finder det ret ubegavet at påstå, at vindkraft skulle have nogle fordele frem for atomkraft.

Jeg finder det til gengæld ubegavet at ignorere at elpriserne i øjeblikket svinger mellem 0,04 €/MWh og 272,47 €/MWh, indenfor samme døgn, når man endda, som Søren Holst Kjærsgaard, får tallene skåret ud og serveret på et sølvfad!

Vindmøller har leveret energi til de danske forbrugere, nu i en lang, konstant årrække, billigere end for længst afskrevne atomkraftværker leverer til det franske elmarked, og de gør det tydeligvis også i den nuværende situation.

Og som Søren Holst Kjærsgaard ved selvsyn kan se, gør "stabil og kontrollerbar" atomkraft INTET for at matche forbruget, og dermed holde energipriserne i ro.

TVÆRT IMOD!!!

Når det hverken kan levere billigere energi, selv når alle værkerne er afskrevne, eller matche forbruget, så priserne holdes i ro, hvilke fordele har det så frem for vindkraft?

  • 14
  • 4

Et af problemerne ved diskussion af elpriser er, at ordentlige regnskaber er så svært tilgængelige, at at det sidste jeg har kunnet finde er et regnskab fra FORSMARK nord for Stockholm fra 1916, hvor summen af brændsel, afskrivning og forrentning, henlæggelse til nedbrydning og slutdeponering, drift og vedligehold og andet løb op i 18,4 øre/kWh. Det ville glæde mig om nogen kunne fremlægge et tilsvarende detailleret regnskab for f.eks. Horns Rev 3, så vi kunne diskutere ud fra ordentlige regnskabstal, og ikke ud fra hvad politikere og planøkonomer finder for godt at belaste produktionsprisen med.

Den 19., 20. og 21.oktober indtil nu har dansk vindkrafts ydelse varieret mellem 1159 MW og 4463 MW. Ultimo august var den nominelle kapacitet 6287 MW. Jeg tillader mig at gå ud fra at de fleste debatdeltagere vil forlange af et elsystem, at det skal kunne levere efter behov. Og håber at i det mindste enkelte debatdeltagere vil være i stand til at gøre sig forestillinger om, hvordan et vind- og solarkraft baseret elsystem nogensinde skal kunne opfylde dette krav. Det er ikke acceptabelt bare at udslynge fantasier om batterier, PtX, glødende sten, norske pumpekraftværker etc. uden at sætte tal på.

Supplerende kan jeg oplyse, at ville man have en jævn strømforsyning fra vindmøller ville man på basis af timeværdierne i 2020, og med et lagertab på 18% svarende til tallene fra Europas største pumpelager, Vianden i Luxembourg skulle have en lagerkapacitet på 1999 GWh svarende til 400 gange lageret i Luxembourg. Gå selv ind på nettet og studer Vianden anlæggets dimensioner.

  • 6
  • 19

nord for Stockholm fra 1916, hvor summen af brændsel, afskrivning og forrentning, henlæggelse til nedbrydning og slutdeponering, drift og vedligehold og andet løb op i 18,4 øre/kWh.

Jeg håber du mener 2016?

Meen anyway så er det fint nok at du har et anekdotisk eksempel, hvor det dog halter er netop henlæggelser til greenfieldnedbrydelse og opbevaring, men lige præcis i 2016 kome denne opgørelse:

https://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_deco...

In 2016 the European Commission assessed that European Union's nuclear decommissioning liabilities were seriously underfunded by about 118 billion euros, with only 150 billion euros of earmarked assets to cover 268 billion euros of expected decommissioning costs covering both dismantling of nuclear plants and storage of radioactive parts and waste. France had the largest shortfall with only 23 billion euros of earmarked assets to cover 74 billion euros of expected costs.[20]

Lige netop nedbrydning og dekommisionering er et af de helt store problemer. Chernobyl er dækket af nu hele to sarkofager, 10 år efter Fukushima kan vi ikke engang komme ind i reaktorerne. MEn alle de steder hvro driften er gået efter planen er der også problemer. Men prøver alt muligt, f.eks. at flodde hele gøjemøget og skære det over med wire under vand

  • så fint nok at Forsmark har henlagt - men er det nok?

Atomkraft tager 10-20 år at bygge, det tager 60-80 års drift for at blive rentabelt, og så tager +30år at pille ned igen. Nogen som kan se problemer i det?

  • 14
  • 5

Supplerende kan jeg oplyse, at ville man have en jævn strømforsyning fra vindmøller

Hvad skulle man bruge den oplysning til? Forbruget variere, det er ikke jævnt...

De forudsætninger som du prøver at definere er ikke relevante. Formålet med en elforsyning er at matche forbrug og produktion. Forbruget variere hele tiden og det skal produktionen også. Man kan tænde og slukke for fleksibelt forbrug. Man kan tænde og slukke for produktion. Der skal hele tiden været en overproduktion til rådighed, så der er noget at regulere af.

Fjernvarme kan regulere store mængder varierende el, ved at producere varme til lager når der er overproduktion og tage fra lageret eller starte kraftvarme op når der er underproduktion...

Planen er at PtX og DAC arbejder efter de samme principper. Batterier er ikke til at opbevare store mængder energi, men er for at undgå rullende backup. Kan de klare effekten i 15 minutter, fra en stor enhed, ikke hele netforsyningen, kan man starte backup op...

Er problemet at du ikke vil forstå det?

  • 18
  • 3

Jeg forestiller mig naturligvis ikke, at elforbruget er jævnt. Men min beregning viser, at lagerproblemet er enormt. Men Michael Rangaard, har måske selv udført beregninger over, hvilket ellager vi får brug for, ikke bare i dag, men også i fremtiden, når havvindkapaciteten er forøget med 12 GW, hvilket vil øge vindmøllernes gennenitlige ydelse fra de nuværende ca. 1,8 GW (1,7 GW per den 18.10.2021) til omkring 8 GW. Varierende mellem ca. 0 og ca. 18 GW? Det burde give anledning til alvorlige overvejelser, hvad vi skal bruge al den ukontrollabelt varierende strøm til. Men der er måske nogen, der har troværdige tal for, hvad diverse PtX ideer vil koste, og hvad vi kan få ud af dem? Så mit problem er ikke, at jeg ikke kan forstå diverse forslag om, hvordan man skal håndtere store mængder ukontrollabelt varierende elektricitet, men at jeg gerne vil se ordentlige kalkulationer. Al nødvendig viden for at beregne de forskellige forslag er og har været til stede i hen mod hundrede år. Så fortalerne for PtX m.m kunne jo bare sætte sig hen og gøre deres hjemmearbejde.

  • 7
  • 14

Både Vattenfall og Finnerne har ret præcise planer for hvordan dette problem skal løses. Offentlige rapporter til belysning af atomkrafts umulighed tillægger jeg meget ringe troværdighed. Men skulle der mangle 118 milliarder Euro, svarende til 885 milliarder kroner i hele Vesteuropa burde dett være et overkommeligt propblem, når man sammenholder med prisen for nye havvindmøller, ca. 50 milliarder kr per 2,4 GW nominel kapacitet. Danmark alene planlægger at bruge 250 milliarder kroner på nye havvindmøller. Hvortil så kommer kabelforbindelser med meget mere.

  • 6
  • 12

Men Michael Rangaard, har måske selv udført beregninger over, hvilket ellager vi får brug for, ikke bare i dag, men også i fremtiden,

Naturligvis har jeg ikke det, det vil afhænge af alt for mange faktorer som jeg ikke har adgang til. Men jeg forventer ikke at der bliver behov for et stort ellager, da planen er at det er forbruget der skal varieres i kombination med handel på tværs af landegrænser...

Jeg forventer dog at der opføres fjernvarme lager for at minimere brugen af biobrændsel til varmeproduktion... Jeg forventer også at PtX variere deres forbrug af el, i forhold til produktionen. Behovet for opladning af elbiler bliver et større problem, men folk der er tættere på beslutningstagerne tror på at det kan styres inden for få timer... Alt i alt er reelle ellager ikke relevant, de bliver kun brugt til frekvensrrgulering og hvis private drømmer om at gå off Grid. Måske bliver der en mindre forretning i at flytte forbrug inden for få døgn, med batterilager... Og ja, jeg snakker kun om danske forhold, der kan være andre løsninger der er bedre andre steder....

  • 12
  • 3

Hvad skulle man bruge den oplysning til? Forbruget variere, det er ikke jævnt...

De forudsætninger som du prøver at definere er ikke relevante. Formålet med en elforsyning er at matche forbrug og produktion. Forbruget variere hele tiden og det skal produktionen også. Man kan tænde og slukke for fleksibelt forbrug.

Men hvorfor nævne disse banaliteter, de turde være velkendte for alle der kender til elforsyning? Det gavner ikke debatten at antyde at modparten ikke forstår!

Det handler kun om at når forbrugeren tænder for kontakten så skal der være strøm, og det skal produktionen til enhver tid være i stand til at sikre. Her har de vedvarende energikilder hidtil kunnet støtte sig til eksisterende kraftværker og udlandsforbindelser, men med tiden svinder disse muligheder. De gamle kraftværker som er blevet forsømt i 10 år eller mere kan man ikke blive ved at stole på, og udlandsforbindelserne presses af at der er dukket nye købere af strømmen op så det bliver mere begrænset hvad vi kan trække på dem i fremtiden.

Løsningen er enkel, stil samme krav til vindmøller om leveringssikkerhed som man har gjort til vore kraftværker. Således at hvis en vindmøllepark f. eks. vil levere 400MW så skal den kunne garantere at det kan gøres til hver en tid. Hvordan det krav opfyldes, om man vil gøre det med batterier, en gasturbine eller endda en lille atomreaktor, må være op til ejeren!

Jeg tror megen forvirring og diskussion kunne undgås hvis blot man krævede samme leveringssikkerhed af den vedvarende energi som man hele tiden har gjort med andre elproducenter!

  • 4
  • 17

Hej Jens Arne Hansen

Men hvorfor nævne disse banaliteter, de turde være velkendte for alle der kender til elforsyning? Det gavner ikke debatten at antyde at modparten ikke forstår!

Det handler kun om at når forbrugeren tænder for kontakten så skal der være strøm, og det skal produktionen til enhver tid være i stand til at sikre.

Der er ikke nogen grund til at antyde "at modparten ikke forstår", når betragningen: "Det handler kun om at når forbrugeren tænder for kontakten så skal der være strøm, " fremføres.

Det handler ikke "kun om" og "forbrugeren" er ikke en homogen ensartet masse, som har nøjagtig samme behov.

  • 12
  • 3

ca. 50 milliarder kr per 2,4 GW nominel kapacitet.

Møller koster ifølge de gamle tal jeg har kunnet finde ca. 7 mkr/MW 2,4GW bør altså koste i omegnen af 16.8 milliarder - ikke 50.

HVor har du dit tal fra? - eller sprøjter du bare usandheder i dit tåbelige forsøg på at få folk til at syntes A-kraft i Danmark er relevant?

Atomkraft som den er mulig idag vil aldrig kunne konkurrere på prisen af energien (kWh).

Du skal prissætte "stabiliteten" og det som det koster at overbevise eller tvinge alle danskere til at få stoppet A-kraftværker ned i halsen når vi ikke vil. Så skal du jo også tage livet af vindmølleindustrien, og sammenbindingen af elmarkederne med høj effekt, i samme træk - for ellers a-kraft ikke bare dyrt, man overflødigt og tåbeligt.

Fatter du ikke at det ikke kommer til at ske i DK?

  • 13
  • 5

I dag er det lige så normalt at det er fleksibelt forbrug der byder ind på reguleringsmarked, som at det er fleksibel produktion. Hvorfor ignorere du den løsning?

Naturligvis er det en løsning, blot det ikke får et omfang så det reelt bliver en nødløsning hvor den almindelige forbruger betaler nogle storforbrugere for at hjælpe med at holde et vakkelvornt system kørende!

Og selvfølgelig er det en bedre løsning end de tossede ideer der i tidens løb er opstået om hvordan man kan afbøde virkningen af vindmøllernes ukontrollerede drift, for 10 år siden fablede man om at elbilernes batterier skulle være løsningen, nu er det så PtX der fantaseres om, her vinder det fleksible forbrug alene af den årsag at det i et vist omfang lader sig gøre!

  • 1
  • 9

@Jens Arne

Er det noget du ved noget om

@Jens Arne

Har du fundet de kraftværker som er blevet forsømt i 10 år ?

Næ, skulle jeg det?

Electricitymap angiver at vi råder over næsten 3,5GW, Michael Rangård mente at det nok reelt kun er 2GW, jeg er tilbøjelig til at give ham ret!

Ville du starte en bil der havde stået stille i 10 år og tro at du uden videre kunne sætte dig ind og køre en tur til Italien? Er det ikke omtrent det du påstår?

  • 1
  • 12

Næ, skulle jeg det?

Electricitymap angiver at vi råder over næsten 3,5GW, Michael Rangård mente at det nok reelt kun er 2GW, jeg er tilbøjelig til at give ham ret!

Ville du starte en bil der havde stået stille i 10 år og tro at du uden videre kunne sætte dig ind og køre en tur til Italien? Er det ikke omtrent det du påstår?

@Jens Arne

Hvis du ikke ved hvad du udtaler dig om, så lad dog være ! De kraftværker der er aktive er klar til drift når de meldes ind eller er i drift. Alene i de 3 største byer er der ofret hundredevis af millioner på vedligehold og renovering de sidste 10 år. Så en gang til : hvad er det for nogen relevante kraftværker der er blevet forsømt de sidste 10 år.

P.s. alene i Århus, Odense, Ålborg og Esbjerg er der ca 2 GW el kapacitet

  • 10
  • 2

Ja hvis man har el ad libitum (og udbyderen lever op til aftalen... kan jeg ikke forestille mig fortsætter hvis elprisen forbliver så høj i længere tid), så er det en god forretning i forhold til ikke el.

Men hvis man ser på pris stigning for diesel så er den reelle prisstigning fra da den var billigst (på tankstationen) til nu (på tankstationen) ca. 20%.

  • 1
  • 1

Electricitymap angiver at vi råder over næsten 3,5GW, Michael Rangård mente at det nok reelt kun er 2GW, jeg er tilbøjelig til at give ham ret!

Electricitymap opdatere ikke brændselstypen ret tit... Der er en stor andel af dem der er angivet som kul, der i dag er ombyggede til biomasse... Det betyder ikke at de har stået stille i lang tid, kun at de ikke mere brænder kul af... De 2 GW jeg snakker om er kulfyret kraftværker, jeg angav også at vi stadig har omkring 3-4 GW termisk kraftværker der bare brænder biomasse af... Dertil kommer en andel der brænder naturgas af...

Den manglende opdatering af brændselstype er også årsagen til at man ikke kan bruge Electricitymap til at vurdere CO2 udslippet i den danske elproduktion...

  • 10
  • 1

Møller koster ifølge de gamle tal jeg har kunnet finde ca. 7 mkr/MW 2,4GW bør altså koste i omegnen af 16.8 milliarder - ikke 50.

HVor har du dit tal fra? - eller sprøjter du bare usandheder i dit tåbelige forsøg på at få folk til at syntes A-kraft i Danmark er relevant?

Et godt gæt er at SHK tager estimatet for Nordsø-energiøen på 210 mia kr og dividerer med 10, og påstår så at kabler kommer oveni.

Hvilket er forkert, da estimatet ikke alene inkluderer selve øen, men også både kabler og eventuelle PtX anlæg, og hvad man ellers kan forestille sit, som vi jo også behøver, hvis vi skal forsyne fly og skibe med brændstof genereret på atomkraft.

Den mest aktuelle opdatering af hvad havvindmøller koster, må være Kriegers Flak, som har kostet lige omkring 9 milliarder kr for 605 MW = ca 15 mio kr/MW.

Selve energiøen er estimeret til 6-11 mia kr, så ville være mere korrekt at sige at øen vil koste 156-161 mia kr + kabler, hvis den skulle bygges nu.

Møllerne bliver dog næppe 8 MW som Kriegers flak, men snarere 15 MW, så der skal kun plantes halvt så mange møller pr MW, og deres kapacitetsfaktor forventes at være omkring 2/3 af kapacitetsfaktoren for atomkraftværker, hvis sidstnævnte får lov at køre maks last, så længe det passe dem.

Hvis vi så sammenligner med Hinkler Point C, som foreløbig er estimeret til 210 mia kr for 3,2 GW alene for elværket, og antager at det svarer elproduktionen fra 5 GW havvindmøller i nordsøen, så koster det jo knapt det 3-dobbelte, eller ret præcis det dobbelte, hvis vi regner både kabler og PtX-anlæg med.

Og så er vi ikke engang begyndt at regne på brændselsomkostninger, driftsomkostninger og langtidsdeponi, som jo er i en helt anden liga, sammenlignet med omkostningerne for at holde havvindmøller i drift.

  • 12
  • 3

@Jens Arne

Jeg har læst hvad du skriver, og det er derfor jeg reagerer - dine indlæg har simpelthen ikke hold i virkeligheden.

Jeg kender udmærket din virkelighed hvor du skal få tingene til at fungere indenfor de rammer som nogle klimafantaster har lagt og jeg misunder dig bestemt ikke!

Og som pensionist har jeg friheden til både at betragte andre virkeligheder end din, undre sig over hvor forskellige de er og hvor forskellige valg man har truffet rundt omkring os, betragte helheden, overveje perspektiver osv.

Og med så forskellige udgangspunkter må vi nok leve med at vi ikke bliver enige, men du skal vel også på pension en dag :-)

  • 3
  • 11

Et af problemerne ved diskussion af elpriser er, at ordentlige regnskaber er så svært tilgængelige, at at det sidste jeg har kunnet finde er et regnskab fra FORSMARK nord for Stockholm fra 1916, hvor summen af brændsel, afskrivning og forrentning, henlæggelse til nedbrydning og slutdeponering, drift og vedligehold og andet løb op i 18,4 øre/kWh.

Forsmark 2016 ?!?

Nu vi er igang med at cherrypicke, Søren Holst Kjærsgaard, skulle vi så ikke tage Ringhals 2015 med også:

Ringhals 2015:

  • Årsproduktion: 21.076.000.000 kWh
  • Driftsomkostninger: 15.423.764.000 DKK
  • Driftsomkostninger pr kWh: 73,2 øre/kWh

https://group.vattenfall.com/se/siteassets...

Lidt mindre "cherry picky", så er den gennemsnitlige driftsomkostning for Ringhals over 5 år (2013-2017) 34,2 øre/kWh i danske koner.

Vel at mærke efter der har været afskrevet i 41 år, ved udgangen af 2017 !!!

Smæk lige et nyt anlægsaktiv på 65 mio kr/MW, oveni disse tal, og lad os se hvad driftsomkostningen så bliver ?

Det ville glæde mig om nogen kunne fremlægge et tilsvarende detailleret regnskab for f.eks. Horns Rev 3, så vi kunne diskutere ud fra ordentlige regnskabstal, og ikke ud fra hvad politikere og planøkonomer finder for godt at belaste produktionsprisen med.

Jamen, det skal da glæde mig at glæde dig, for du lyder mildest talt lidt grumpy. ;-)

Tallene for Horns Rev findes på proff.dk

Horns Rev, 2020:

  • Årsproduktion: 1.812.060.803 kWh
  • Serviceomkostninger: 175.838.000 kr
  • Afskrivning: 453.952.000 kr
  • Kapacitetsomkostninger: 66.486 kr
  • Driftsomkostninger pr kWh: 38,4 øre/kWh

Dette er så inkl. afskrivninger på et nyt anlægsaktiv til 7.252.609.000 kr, foruden hvilke (efter 16 år), driftsomkostningen vil være 9,7 øre/kWh, alt andet lige.

  • 13
  • 1

Ifølge de fleste medier er én af forklaringerne på de stigende energipriser særligt følgende:

Normalt vil de europæiske lande trække på store lagre med naturgas, når priserne globalt bliver glohede, og forbruget til opvarmning stiger om vinteren. Men lagrene er allerede halvtomme, fordi efterspørgslen på naturgas har været usædvanlig høj hele sommeren. Samtidig har Rusland skruet ned for leverancerne af gas til Vesteuropa.

kilde: Energi.dk

Spørgsmålet er, hvorfor lagrene er halvtomme efter sommeren udover det forhold at Rusland kun leverer det de skal og ikke mere? En del af forklaringen er selvfølgelig den stigende økonomiske aktivitet (1) post-corona (hvis ellers man kan tillade sig at gøre sig forhåbninger om, at den værste del af epidemien er slut) samt i mindre grad mangel på regn i nordeuropa og mindre vind. Men der har jo også været en til tider ekstrem varme i den sydlige del af Europa (kombineret med flere turister), som vel har også har gjort sit til at dræne gaslagrene til produktion af el til afkøling af bygninger i den sydlige del af Europa?

Mht. det sidstnævnte er en del af løsningen jo oplagt, at udbygge solcelleanlæg, som netop producerer mest i den periode, hvor sydeuropa har mest behov for aircondition. Derfor er det oplagte spørgsmål - hvorfor går udbygningen med solceller ikke hurtigere i den sydlige del af Europa?

1) Den økonomiske aktivitet har dog også været ramt af flaskehalse i de globale forsyningskæder, som i flere tilfælde har betydet nedlukning eller neddroslen af produktion.

  • 7
  • 0

&Jens Arne

Fordi man er blevet pensionist behøver man jo ikke omgås sandheden lemfældigt. Så hvad var det for nogen kraftværker der ikke var vedligeholdt de sidste 10 år

Bare et eksempel, jeg kender ikke den aktuelle status: https://ing.dk/artikel/et-af-danmarkshisto... Det nævnes i artiklen at man skal kunne starte med 60 timeres varsel, men hvis man ikke øver det af og til og ikke har personale på plads så lyder det usandsynligt, og hvis det hele har stået stille i 10 år så kommer det nok aldrig igang selvom der skulle blive brug for det.

  • 3
  • 10

Spørgsmålet er, hvorfor lagrene er halvtomme efter sommeren udover det forhold at Rusland kun leverer det de skal og ikke mere?

Nu er din information nok lidt halvgammel, for det sidste jeg læste var at de europæiske gaslagre er ca 75% fulde.

De danske lagre er pt ca 94% fulde, dog efter at lagerkapaciteten er nedsat fra 10 TWh til 8 TWh, så ift sidste års kapacitet, er de ca 75% fulde, svarende til det totale bookede niveau. https://en.energinet.dk/Gas/Tyra/Safe-stor...

Det anslås at være rigeligt til den kommende vinter, men vi importerer stadig gas, for at holde niveauet frem til midt November, hvor vinterforbruget for alvor sætter ind.

At lagrene har været så sene til at fyldes, skyldes det ganske rigtigt at Putin stort set har undladt at udbyde gas på spotmarkedet, samtidig med at forbruget er steget.

Historukken er som følger:

Putin leverede typisk 40 TWh om ugen til Vesteuropa, før Marts 2020. Derefter faldt gasprisen fra 15 €/MWh i December til kun 5 €/MWh i Maj 2020, hvilket betød at Putin minimerede udbuddet at gas på spotmarkedet.

Det var ikke noget problem i 2020, da gaslagrene startede højt, og gennem vinteren 2020-2021, vendte gaspriserne bare tilbage til normalprisen på 15-20 €/MWh

Maj 2021 blev så en usædvanlig kold Maj, hvor folk mod sædvane var nødt til at fyre, og coronalukningerne ophørte, så også elforbruget vendte tilbage til normalen, var gasforbruget tilbage ved normalen, men Putin nægtede fortsat at øge udbuddet på spotmarkedet, og har gjort det lige siden, hvilket resulterede i at gasprisen steg eksponentielt indtil den toppede for 14 dage siden ved 133 €/MWh.

At prisen toppede, og siden er faldet til ~90 €/MWh, indikerer at der er det gas på lagrene, der skal være, så forsyningsselskaberne ikke længere slås om udbudene, men når omvendt ikke er faldet mere end den er, er det jo også et tegn på bekymring for at Putin bare fortsætter med at reducere leverancerne, i takt med at langtidskontrakterne udløber.

Det er en øm situation for hele Europa. Her i nordvest, kan vi håbe på en mild vinter, og at der kommer godt med vind og nedbør over Nordsøen og Skandinavien, indtil Tyrafeltet igen kommer i drift.

Men jeg håber bestemt situationen er et vink med en vognstang om at det kun kan gå for langsomt med at installere de energikilder, der ikke bare opfylder vores klimamål, men også gør os uafhængige af Putins gas.

  • 16
  • 1

Hvordan påvirker elpriserne...

.. regnestykket i forhold til elbiler?

Tåbeligt spørgsmål, jeg tænker du kender svaret.

MEn til andre, det påvirker ikke rentabiliteten, da bilen lades imens det er billigt udenfor spidslastperioden. Dem som har fastprisaftale påvirkes så overhoevedet ikke.

JEg lader istedet når det er billigt, f.eks. natten til idag.

Stiger elprisen med 1 kr i spot, så er det 1,25 inckl. moms => 0,25kr/km i øget udgift, men som skrevet reelt et non issue da man fortrinsvist lader når det er billigt, om natten og i weekenderne. Vi har to ellerter, og måske er det øget med 5-10 øre per km det sidste halve år.

  • 8
  • 1

.. regnestykket i forhold til elbiler?

Prisen for at køre en km i vores elbil og vores dieselbil er steget lige meget.

Elbilen bruger 0,245 kWh/km. Fra årsskiftet og frem til juli/august (den seneste periode, jeg har elregning for), er elprisen steget 40 øre/kWh. Det giver en øget omkostning på 10 øre/km.

Dieselbilen bruger 0,065 liter/km. I samme periode er diesel steget 1,50 kr/liter. Det giver også 10 øre/km.

Benzinbiler er nok hårdere ramt end elbiler og dieselbiler. De bruger mere brændstof end dieselbiler, og benzin er steget mere end diesel.

  • 3
  • 0

Tåbeligt spørgsmål, jeg tænker du kender svaret.

MEn til andre, det påvirker ikke rentabiliteten, da bilen lades imens det er billigt udenfor spidslastperioden. Dem som har fastprisaftale påvirkes så overhoevedet ikke.

Jeg har lidt svært ved at se det tåbelige i spørgsmålet. Da priserne tilsynelandende også er påvirket temmelig voldsomt om natten, så må det have en reel indflydelse på omkostningerne og rentabiliteten.

Her er et (meget lille) data grundlag som indikerer temmelig voldsomme udsving på natpriser.

https://seas-nve.dk/?obexport_format=csv&o...

Så der skal en ganske intelligent lader til for at nøjes med at lade når priserne er i bund.

Men som jeg nævnte... har man en fast pris er det jo fint. Jeg har dog svært ved at forestille sig at en fastpris aftale ikke kan ændres af udbyder, hvis der er ekstraordinære pris forandringer. Måske jeg tager fejl?

  • 6
  • 4

Kan vi ikke aftale at du læser mine indlæg i sammenhæng med resten af tråden, og dem jeg svarer på, engang eller to, og så tygger lidt på hvad det egentlig er jeg skriver og besvarer, inden du farer til tasterne ?!?

@Søren Lund

Eftersom du bliver ved og ved og ved med at pege fingre af Putin som skyldig/skuren ifm de høje energipriser.

Så synes jeg nu også at du skal have tilsvarende antal beskeder om at det ikke er Putins skyld, men så mange gentagelser orker jeg nu ikke at følge op på!

Skylden er 100% vores egen

Det er hverken Putin, OECD skyld !

Du kunne i pricippet skifte disse 2 ud med:

Ineos (køberen af DONGS olie/gas aktiviteter)

Deres lod i livet er profitmaksimering, så hvordan tror du selv de ville agere såfremt det var dem der sad tungt på de sidste gas leverancer ?

Sælge ultra billigt eller sælge så dyrt som muligt ?

Vi har simpelthen lagt alt for mange æg i samme kurv!

Oven i købet med forventning om at resten af verden ville stå på deres grædende knæ og tigge og bede om tilladelse til at sælge os reserve energi til så lav pris som muligt.

og jeg beskriver endvidere (i #60) hvad vi hurtigst muligt kan og bør gøre, for at sætte Putin ud af det spil.

I #60 beskriver du et scenarie hvor der lægges endnu flere æg i den kurv der er i stykker.

Jeg ved du mægtigt gerne vil reparere og udbygge kurven med massiv statsstøtte til dyre energiøer og endnu dyrere PtX

Måske vi egentligt skulle overveje at skaffe os flere kurve?

Der er faktisk nogle som gerne vil forære os en masse kurve med "solæg". Aolceller som altid leverer i dagtimerne hvor vi har mest brug for strømmen.

hvad vi hurtigst muligt kan

Solceller kan med meget kort varsel sættes op på markerne hvor de stikker nogle få meter op i luften og kan skjules for de aller næremste naboer med et simpelt læhegn.

Dette kan gøres ret hurtigt og i modsætning til vindmøller så er det kun de nærmeste naboer der generes: Og det kun af et læhegn.

NIMBY forbliver til det det er; Nemlig baghaven for nogle få, i modsætning til vindmøllernes alt og alle i 25km omkreds.

Skulle vi have et ønske om at undlade at plastre marker til med solceller ?

Så har vi nogle hundrede millioner kvadretmeter hustage og sydvendte galve at gøre godt med, på disse skal vi ikke engang lave tidsforsinkende VVM undersøgelser:

Med solceller kan vi gå i gang allerede i eftermiddag!

  • 5
  • 3

@Søren

Det er over 1,5 krone/kwh, der kan sol/vind med batteri som backup godt være med.

Igen er det ubegribeligt, hvorfor du fortæller mig det ?!?

Måske skulle du fortælle det til SHK, JAH, NA m.fl., som konstant antyder at det er solceller og vindmøller, der har bragt Europa i den situation, vi pt står i.

@Søren Lund

Jeg kan godt se at jeg skulle have formuleret mig anderledes, så det ikke kunne opfattes som personangreb på dig og dermed have undgået du fik dig en blodprop.

Det var faktisk ment som et et skud for boven til Akraft fanatikerne.

  • 0
  • 2

@Søren Lund

Eftersom du bliver ved og ved og ved med at pege fingre af Putin som skyldig/skuren ifm de høje energipriser.

Så synes jeg nu også at du skal have tilsvarende antal beskeder om at det ikke er Putins skyld, men så mange gentagelser orker jeg nu ikke at følge op på!

Michael Mortensen - Du læser stadig ikke hvad jeg skriver, selv når jeg skriver direkte til dig.

Læs nu følgende:

Jeg skriver igen steder at Putin er ond, eller at vi ikke selv har givet ham muligheden for at manipulere vores energimarked, som han gør.

Han har bare økonomiske og geopolitiske interesser, der er i direkte modstrid med Vesteuropas, hvorfor jeg i adskillige tråde, netop argumenterer imod det tåbelige i et energisystem, der i stigende grad gør os afhængig af Putin.

Om vi skifter Putin ud med nogen som helst anden, som har andre interesser end et sammenhængende, forsyningssikkert energisystem i Danmark og resten af region, gør i princippet ingen forskel.

Det er dog værd at bemærke, at private selskaber kan reguleres, og at vi kan regne med at de handler ud fra optimering af profit, på både kort og lang sigt, hvor Putin både har en økonomisk og en geopolitisk interesse, hvoraf sidstnævnte garanteret vejer tungest.

Så når jeg gentagende gange nævner Putin - i øvrigt uden på noget tidspunkt at påstå at det er hans skyld - er det for at åbne læsernes øjne for hvad det er for en situation, vi (Danmark og resten af Europa) sætter os selv i, ved at gøre vores energiforsyning afhængig af Putin.

Det han gør i øjeblikket, ved at kvæle gasforsyningen i takt med at langtidskontrakterne løber ud, er blot en demonstration af hvilken magt, vi har givet ham, her i EU og Vesteuropa.

Overvej hvad kan med dette, hvis Putin synes han vil have de baltiske lande ind i folden igen, og dermed øget adgang til Østersøen, eller hvis vi begynder at blande os i Ukraines ønsker om at komme med i EU.

Og hvem siger at han overhovedet har tænkt sig at overholde sine langtidskontrakter, hvis han finder større interesse i at misligholde dem, og vi står i en situation, hvor vi ikke kan sanktionere hans misligholdelse?

  • 7
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten