Ingeniørkundskaber efterspurgt: Stigende krav til genanvendt plast øger behov for specialister

I laboratoriet hos Aage Vestergaard Larsen arbejder virksomheden med at identificere de fysiske, kemiske og materielle egenskaber ved den genanvendte plast. Illustration: Aage Vestergaard Larsen

Danmark har længe været kendt som en af verdens førende nationer inden for affaldsforbrænding, hvor ­affaldets energi udnyttes til varme og elektricitet. Men med klimaaftalen for affald og cirkulær økonomi fra 16. juni sidste år foretog regeringen et paradigmeskifte i dansk affaldspolitik.

Fremover skal der ­forbrændes mindre og genanvendes mere. Kom­munernes rolle på affaldsområdet mindskes, og den private genanvendelsesindustri er udset en central rolle i fremtidens affaldssystem under parolen ‘en stærk genanvendelsessektor’.

Det indebærer blandt andet, at alt genanvendeligt affald skal sendes i udbud, og at kommuner ikke længere må eje sorterings- eller forbehandlingsanlæg – alt sammen for at fremme den private genanven­del­­sesindustri herhjemme og skabe et grønt erhvervseventyr. Danmark halter nemlig efter i kapløbet om den grønne førertrøje, når det kommer til genanvendelse.

Eksempelvis eksporteres nærmest alt det plastaffald, som borgerne i dag sorterer. De fleste danske plast-genanvendere fokuserer på industriaffald, som er noget lettere at arbejde med, da det er en mere ensartet fraktion. Men det begynder så småt at ændre sig.

Genanvendelse kan fordobles

Det gælder eksempelvis for virksomheden Aage Vestergaard Larsen i Mariager, der primært har genanvendt industriplast siden 1972, men nu er ved at lægge sidste hånd på en nyudviklet produktionslinje, der har potentialet til at fordoble genanvendelsen af husstandsindsamlet plastaffald i Danmark.

Firmaet er ejet af Gitte Buk Larsen, der i dag er forretningsudviklings- og marketingschef for det firma, som hendes far grundlagde.

»Det er jo alt andet lige en sværere opgave at give nyt liv til affald, der har været ude hos forbrugerne, end til det, der er til overs fra industrien. Industriaffald vil altid være lettere at genanvende, for her er de fuldt ud klar over, at affaldet har værdi som materialer, så længe de sorterer det,« fortæller Gitte Buk Larsen.

»Men i din og min skraldespand har vi ikke den samme ensartethed, og det stiller store krav til genanvendelsen. For det nytter jo ikke, at man nærmest skal have en ingeniøruddannelse for at kunne sortere sit affald korrekt. Derfor bliver vi ved med at udvikle nye løsninger, for der er behov for, at vi får genanvendt den her plast.«

Der kan godt være, at der er bred enighed i affaldssektoren om, at det skal være simpelt at sortere korrekt derhjemme for almindelige borgere. Men den efterfølgende behandling af plastaffaldet kræver ifølge Gitte Buk Larsen i stigende grad specialiseret ingeniørviden i takt med, at der stilles større og større krav til den genanvendte plast:

»For vores vedkommende oplever vi, at det kræver nogle kompetente specialister, som rent faktisk ved, hvad de taler om. Det er ikke mere et par år siden, at vi ansatte vores første kemiingeniør, og sidste år ansatte vi en decideret materiale­ingeniør – og vi kommer til at ansætte flere med ingeniørbaggrund, det er jeg slet ikke i tvivl om.«

Behov for nye kompetencer

Når der i stigende grad er behov for kemi- og materialeingeniører, skyldes det en række faktorer. For det første er plast et enormt komplekst materiale med adskillige tusinde polymertyper, der alle har forskellige materialeegenskaber.

Det bliver yderligere kompliceret af, at der i stigende grad anvendes genanvendt plast, som ikke altid opfører sig på samme måde som nye materialer.

Det har knap så stor betydning, hvis plasten genanvendes til produktion af potteplante­skjulere, havemøbler eller andre simple genstande. Men lige så snart man vil bruge genanvendt plast til mere lukrative produkter med større kvalitetskrav såsom fjernvarmerør eller pumpesystemer, så bliver det essentielt, at man kan dokumentere, at de genanvendte materialer har de rette materialeegenskaber, forklarer Gitte Buk Larsen:

»Hvis man vil have høj kvalitet, så kræver det kompetente mennesker, som er i stand til at undersøge, hvad der skal gøres for at skaffe den kvalitet. Kvalitet spiller en større og større rolle, når man skal afsætte genanvendt plast – men den kvali­tet skal kunne dokumenteres og testes, så vi i sidste ende kan levere et produkt, der lever op til kundens krav – og her kommer ingeniørkompetencerne i spil.«

Forening vil tiltrække flere

Jo Dietrich, uddannelseskonsulent ved brancheforeningen Plastindustrien, underbygger Gitte Buk Larsens oplevelse af, at der i stigende grad er behov for ingeniører med kompetencerne i orden, når det kommer til at udvide den danske plastgenanvendelsessektor:

»Plastbranchen er optaget af cirkulær økonomi og at tage del i den grønne omstilling, som samfundet er i gang med. Derfor mangler vi dygtige ingeniører, som har forstand på plast og muligheder for genanvendelse og nye bæredygtige plastmaterialer,« siger hun.

»Der findes jo desværre ikke en decideret plastingeniøruddannelse, så vi arbejder i høj grad for at skabe opmærksomhed på feltet og give kendskab til plastbranchen, så vi kan tiltrække unge ingeniører.«

Jo Dietrich understreger dog, at det vigtigste ikke nødvendigvis er at etablere en ny uddannelse med specifikt fokus på plastgenanvendelse. Det handler snarere om at sørge for, at kommende materiale- og kemiingeniører får den rette viden om, hvordan man håndterer genanvendte materialer i forhold til nyfremstillede materialer.

»Der bliver brug for, at ingeniø­rerne i højere grad kender til og ved noget om dokumentations- og kvalitetssikringsprocessen omkring brugen af genanvendte materialer, både sammen med nye materialer og alene. Det er allerede i højere grad noget, som virksomhederne efterspørger,« fortæller hun.