Temperaturen i verdenshavene stiger med vidtrækkende konsekvenser til følge. Det fremgår af en ny rapport udgivet af den internationale organisation for naturbevarelse, IUCN, der indleder rapporten med at kalde de stigende havtemperaturer for ‘den største skjulte udfordring for vores generation’.
Det skyldes, at de stigende havtemperaturer kan føre til voldsomme ændringer i de marine økosystemer med følger for både dyr og mennesker, der lever af og omkring havet. Mens smeltning af den permanente is på polerne, global vandstandsstigning og ændringer af havstrømmene følger med de stigende havvandstemperaturer, følger også voldsommere vejrforhold over vandet med flere kraftige storme, regnskyl, oversvømmelser og tørke.
Disse effekter kan allerede ses flere steder i verden. Men rapporten peger på også på fremtidige scenarier, hvor man risikerer større grad af sygdomsspredning ved de kystnære områder, mens der lurer millioner af ton frossen methan på havets bund, der potentielt kan blive frigivet til atmosfæren og eskalere den globale opvarmning.
Uanset om man zoomer ind på en bare én af følgerne af øgede havvandstemperaturer eller ser på alle konsekvenserne i et bredt billede, er rapportens konklusion, at 'det påvirker alle i et eller andet omfang, da vi lever på en vandplanet'.
Ifølge rapporten er temperaturen i oceanerne i gennemsnit steget med 0,13 grader hvert dekade siden begyndelsen af dette århundrede med en udsigt til en samlet stigning på 3-4 grader frem mod udgangen af det 21. århundrede. Det skal ses i forbindelse med, at en undersøgelse af havvandstemperaturerne de seneste 136 år viser, at temperaturen i 2015 var den højeste nogensinde registreret. Det var fjerde gang over en tiårig periode, at temperaturrekorden blev slået.
Det skyldes, at drivhuseffekt og lignende effekter af menneskelige aktiviteter har forårsaget en ubalance i Jordens energiregnskab, der gør, at varme bliver afsat i Jordens atmosfære, overflade, is og have. Ifølge IUCN’s rapport er hele 93 procent af den overskydende varme skabt siden 1970’erne blevet afsat i verdenshavene, mens henholdsvis 1, 2 og 4 procent er afsat i henholdsvis atmosfæren, jordoverfladen og den permanente is. To tredjedele af den optagne varme er afsat i de øverste 700 meter af havoverfladen.
Det er altså verdenshavenes rolle som lager for den overskydende varme, der forårsager den dramatiske stigning i havvandstemperaturen. Rapporten estimerer, at temperaturen på Jorden ville være steget med 36 grader, hvis den overskydende varme var blevet afsat i atmosfæren frem for de øverste to kilometer af havene havde opsamlet den overskydende varme. ‘Indtil nu har oceanerne beskyttet os mod de værste konsekvenser af klimaforandringer’, som der står i rapporten.
Ikke nok med at havene har absorberet den overskydende varme, der ellers ville have hævet temperaturen på Jordens overflade og i atmosfæren, klodens oceaner har også optaget en stor del af den menneskeskabte CO2. Havene har altså også på anden vis forsinket den direkte effekt af udledningerne af drivhusgasser blandt forårsaget af afbrændingen af fossile brændstoffer.
Resultatet er en forsuring af havene, der bliver forstærket af de stigende temperaturer i oceanerne, og ligesom temperaturstigningerne har vidtrækkende konsekvenser for dyre- og planteliv i vandet.
Følgerne er at finde i både stor og lille skala. Skaldyr og fisk har sværere ved at opbygge deres kalkbaserede skal og ben, mens plantelivet og dermed fødekilde for flere havdyr bliver forandret.
Resultaterne af stigende havvandstemperaturer og forsuring af oceanerne er ikke blot teorier, men kendsgerninger. Derfor peger rapporten på, at ‘der er brug for øjeblikkelig handling, ikke blot aftale, fra det internationale samfund'.
