Det gik langt fra efter planen, da teknikere tidligere på ugen forsøgte at genstarte atomreaktoren Ringhals 4 på 1.130 MW på den svenske vestkyst. Ringhals 4-reaktorens trykholder blev beskadiget og kræver tre måneders »omfattende reparationer«.
»Det er meget ærgerligt, at Ringhals 4 skal stå stille i længere tid end planlagt. Vi vil gøre vores yderste for at genstarte anlægget, så elproduktionen kan genoptages,« lyder det fra Ringhals’ administrerende direktør Björn Linde, i en mail til Ingeniøren.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
Hent Profilanalysen og årets ranglister
Profilanalysen 202326. maj kl. 11:24
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det skal vel læses således, at man forvarmer reaktoren før start for at komme op i tryk?
Ja, man forvarmer reaktoren - af mange forskellige årsager.
Den primære årsag er at have styr på den termiske expansion af selve uran "brændslet" og dets indkapsling og fastholdelse. Hvis man bare hev kontrolstængerne ud, ville man få store radiale termiske gradienter, hvilket medfører en risiko for at rørene bøjer sig.
Der er en del sekundære årsager, som stort set alle har at gøre med mekanik i det primære kølekredsløb, herunder vandets mekaniske opførsel.
At bruge "dyppekogere" er ikke så udbredt, de fleste steder, f.eks OL-3, gør man det med kølevandspumpernes spildvarme ved at "kortslutte" det primære kølekredsløbs kølemekanismer.
Hvis det er sådan det skal læses, så deler jeg din undren, og det er jo faktisk det der står. Jeg har altid forstået at det er fødevandspumpen, der bestemmer trykket.Det skal vel læses således, at man forvarmer reaktoren før start for at komme op i tryk?
Reaktoren skal jo ikke bruge køling, før den er oppe på drifttemperaturen 300-325 C, hvorefter kølingen går ud på at undgå at temperaturen stiger til superkritisk, eller det der er værre.Det skal vel læses således, at man forvarmer reaktoren før start for at komme op i tryk? Nogen der ved hvorfor man ikke bare lirker kontrolstængerne ud lige så stille og lader reaktoren varme vandet op? Er man bange for bobler og deraf følgende manglende lokal køling i kernen, kavitation i pumperne eller noget helt tredie? Umiddelbart lyder varmelegemer i (en vandkølet) reaktor som Ebberød bank ?, så det kunne være nice at forstå hvorfor det er nødvendigt.
På den anden side, skal den ikke ret meget under drifttemperatur, før der ikke er energi nok i dampen til at drive turbinen, så mon ikke det bare går ud på at få reaktoren op i drifttemperatur lidt hurtigere?
Et spørgsmål der, kva min generelt manglende indsigt i emnet, i høj grad også forekommer mig interessant. ?Nogen der ved hvorfor man ikke bare lirker kontrolstængerne ud lige så stille og lader reaktoren varme vandet op? Er man bange for bobler og deraf følgende manglende lokal køling i kernen, kavitation i pumperne eller noget helt tredie? Umiddelbart lyder varmelegemer i (en vandkølet) reaktor som Ebberød bank ?, så det kunne være nice at forstå hvorfor det er nødvendigt.
Fra artiklen: "En PWR holder trykbeholderens vand under tryk, så den ikke fordamper selv med en temperatur på over 300°C. Trykket hæves ved at tilføre varme via ‘elpatronerne’ i bunden af trykbeholderen, men da Ringhals 4-teknikerne forsøgte sig med dette under opstart, gik det galt"
Det skal vel læses således, at man forvarmer reaktoren før start for at komme op i tryk? Nogen der ved hvorfor man ikke bare lirker kontrolstængerne ud lige så stille og lader reaktoren varme vandet op? Er man bange for bobler og deraf følgende manglende lokal køling i kernen, kavitation i pumperne eller noget helt tredie? Umiddelbart lyder varmelegemer i (en vandkølet) reaktor som Ebberød bank ?, så det kunne være nice at forstå hvorfor det er nødvendigt.
Alle de større kraftværker, der er opført før liberalisering af elmarked, er betalt over elregningen. Den pris, der efterfølgende er produktionsprisen, er kun omkostninger til drift og vedligehold, da produktionen blev liberaliseret og gælden blev foræret til netselskaberne, så kraftværkerne var mest konkurrencedygtige... Det er umuligt at sammenligne sådanne priser med nye anlæg, der også skal afbetale på lån...Det må i sin tid også have været dyrt, selvom det blev bygget på kortere tid, men det er jo løbende blevet vedligeholdt og opgraderet. Noget som må have kostet også inklusive standset produktion.
Det eneste land som har en elproduktion baseret på VE, er Norge, og det skyldes geografi og den store vandkraft. <strong>De er stadig et stykke fra at drive hele landets energiforbug med VE</strong>.
Samlet energiforbrug Norge
- Olie 18,48 %
- Kul 1,61 %
- Sol 0,09 %
- Akraft 0,00 %
- Vandkraft 65,91 %
- Vind 5,42 %
- Gas 7,54 %
- Øvrige VE 0,14 %
Hvad er et stykke vej? De har dækket 71,33 % af deres samlet energiforbrug (i 2021) med VE kilde: https://ourworldindata.org/energy/country/norway#what-sources-does-the-country-get-its-energy-from
For Danmark er tallene:
- Olie 39,77 %
- Kul 6,88 %
- Sol 1,79 %
- Akraft 0,00 %
- Vandkraft 0,02 %
- Vind 22,49 %
- Gas 12,41 %
- Øvrige VE 14,95 %
Danmark har dækket ca. 40,94 % med Ve, Vi har et stykke vej endnu. kilde: https://ourworldindata.org/energy/country/norway#what-sources-does-the-country-get-its-energy-from
Kan du ikke lige henvise til der hvor der er nogen der har skrevet at atomkraft, på de gamle betalte svenske atomkraftværker, er dyre end den nødvendige backup der naturligvis skal stå klar når den atomkraft, der kan producerer i 60-80 år, uden fejl, pludselig ikke mere er stabil? Jeg kan ikke finde den påstand nogle steder...Det kniber åbenbart at modsige den sætning. Og hvis den modsiges, så må stømmen jo blive billigere hvis Aværkerne lukkes.
Tværtimod har atomkraft slet ikke behov for backup, de andre reaktorerne skruer jo bare op for deres produktion, så hvorfor gør de ikke bare det?
Det kunne også være interessant at regne på hvor stort et batteri sådan en reaktor skal have, når nu den ikke kan producerer i et par måneder og du plejer jo selv at kræve at det enkelte VE-anlæg skal have batterier til at leverer konstant til nettet... Har du regnet på det?
Det kniber åbenbart at modsige den sætning. Og hvis den modsiges, så må stømmen jo blive billigere hvis Aværkerne lukkes."men mindre atomkraft i Sverige, som er billig energi"
Der er jo ingen som synes at en konstant basis produktion er nogen lykke.
Det må i sin tid også have været dyrt, selvom det blev bygget på kortere tid, men det er jo løbende blevet vedligeholdt og opgraderet. Noget som må have kostet også inklusive standset produktion.Etableret Atom kraft er meget billigt, men det at bygge det koster.
Det samme kan man sige om den helt nødvendige backup/reserve til vind og sol. Den er billig fordi den er blevet bygget i fortiden.
Skulle du for en vindpark nybygge de mere eller mindre fossile kraftværker der er nødvendige for en stabil produktion ifølge forbruget, så ville billedet se anderledes ud.
Det eneste land som har en elproduktion baseret på VE, er Norge, og det skyldes geografi og den store vandkraft. De er stadig et stykke fra at drive hele landets energiforbug med VE.
Hvis der var ønske for billigere el, så kunne man genstarte elproduktion i supermoderne kulkraftværk Moorburg (2x800 MW). Moorburg var i drift i 2015 - 2020. Kun 6 år!
Etableret Atom kraft er meget billigt, men det at bygge det koster. Det samme gælder vind og sol, forskellen er bare at atomkraft er meget dyrere og det er single point of failure. Alle 3 el-produktionsformer er i forsyningssammenhæng karakteriseret på samme måde, det vil sige man forsøger altid at omsætte den el der kommer fra de kilder først da den er billigst."men mindre atomkraft i Sverige, som er billig energi"
"men mindre atomkraft i Sverige, som er billig energi"