Stiesdals flydende havmøllefundament får 9 mio. kroner til videreudvikling

Illustration: Sanne Wittrup

Et flydende havmøllefundament til store havdybder - som vi tidligere har fortalt om i Ingeniøren - skal nu optimeres via en bevilling på 9 mio. kroner fra energiforskningsprogrammet EUDP.

Læs også: Vindmøllepioner: ’Open source’-tilgang kan give førerposition på havmøllefundamenter

Bag konceptet står opfinder og tidligere teknologichef hos Siemens Henrik Stiesdal, og videreudviklingen skal foregå i samarbejde med Aalborg Universitet og Siemens Wind Power.

I en pressemeddelelsen fra EUDP hedder det, at de flydende fundamenter, man kan købe i dag, er for dyre til implementering i stor skala.

Betydeligt dyk i omkostninger

Men TetraSpar-konceptet lægger netop vægt på, at de enkelte elementer, flydere, køl og strukturdele er industrialisérbare og vil kunne masseproduceres i vindmølleindustriens normale forsyningskæde i Danmark.

Fundamentet og vindmøllen forventes i øvrigt at kunne installeres i enhver havn af rimelig størrelse under anvendelse af en almindelig mobilkran.

Stiesdals flydende fundamentet sigter på at kunne anvendes på havdybder mellem 10 og 1.000 meter. Illustration: Stiesdal Offshore Technologies A/S

Læs også: Flydende havmøllepark på vej ved Skotland

Kernemålet for projektet er dermed et betydeligt dyk i omkostninger for flydende offshore-vindkraft, hedder det i begrundelsen fra EUDP.

Fra Aalborg Universitet er lektor Jens Peter Kofoed fra Sektionen for Pålidelighed, Dynamik og Marin Teknik glad for, at man kan være med til at realisere vindenergiens potentiale på dybt vand, samtidig med at man kan styrke og udnytte forskning og udvikling af store flydende offshore-strukturer:

»Sammen med konsortiets ekspertise omkring industrialisering, forventer vi at kunne bidrage væsentligt til, at TetraSpar-konceptet bringes på markedet og skaber en ny dansk styrkeposition,« siger Jens Peter Kofoed fra Aalborg Universitet i pressemeddelelsen.

Vigtig støtte til game changer

Idémanden bag projektet, Henrik Stiesdal, peger på, at konceptet netop er udviklet for at gøre det muligt at installere offshore-møller på vanddybder større end 50 meter til konkurrencedygtige priser:

»Vi håber, at konceptet bliver en game changer på offshore-vindkraft, og støtten fra EUDP er altafgørende vigtig,« siger Henrik Stiesdal i pressemeddelelsen.

Læs også: Hård test sender 20 meter høje bølger mod flydende havmølle

Den flydende havmøllefundament er blot ét af i alt 30 projekter, som tilsammen vil modtage 153 mio. kroner i støtte fra Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Da EUDP-støtte forudsætter medfinansiering fra projektpartnerne, bidrager projekterne selv med investeringer på næsten det samme beløb; 145 mio. kr.

Projekterne kickstartes i løbet af de kommende måneder, og hovedparten af dem forventes afsluttet i løbet af tre til fire år.

Gense, hvordan det flydende havmøllekoncept blev testet i en bølgetank, her:

Hele listen af projekter, der har fået støtte af EUDP kan ses i denne liste fra Energistyrelsen:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man bliver efter sigende (endnu) dygtigere af at forklare noget for andre.

Så når der ellers er tid mellem opfindelserne, så kan man håbe på at Stiesdal skriver lidt for os her...

  • 8
  • 1

I testen er pontonerne delvist over vand hvilket giver store ændringer i opdrift når der kommer bølger. Hele hemmeligheden ligger i at de hele tiden skal være under vand således at bølgerne ikke ændrer opdriften. Forankringswirene skal så være spændte for at holde platformen under vand.

Hvis så forankringswireners vinkel er således at de vil krydse ved mølletårnet (hvis de forlænges) vil møllen ikke hælde ved kraftig vind.

  • 1
  • 0

@ Franz Birch Hansen

Platformen kan ikke være under vand, da den så vil synke! Ankeret ligger ikke på havbunden, men svæver frit, da platformen er tænkt anvendt på dybere vand end der hvor man kan nå bunden. Hvis man skulle holde pontonerne under vandet dybere end bølgebevægelsen skal det centrale mølletårn være opdriftsgivende, d.v.s have en tilstrækkelig diameter et godt stykke op.

Nu er det en model vi ser på vidioen, men hvis en V112 skal kunne klare disse bevægelser i fuld størrelse, skal man godt nok være sikker på sine beregninger :)

  • 0
  • 1

Platformen kan ikke være under vand, da den så vil synke!

Det kan den vel godt, Bjarke? Jeg kan ikke huske om konceptet er sådan, men pontoner som er åbne for neden, kan platformen jo hales ned på en arbitrær dybde!

Jeg er dog ret skeptisk over konstruktionen. Formålet er vel at sikre en platform som både holdes vandret og og som heller ikke ændrer højde pga bølgegangen. For fast forankrede flydende fundamenter som dette kan opdriften sikres ved en enkelt stor ponton (som også kan være under overfladen!) og hvor en stor vandret flange som er fastgjort til pontonen, men længere nede, sikrer fundamantets højde. Det giver en langt mindre kompleks løsning uden de helt store konstruktionsmæssige udfordringer som dette forslag giver!

John Larsson

  • 1
  • 0

De behøver da ikke være åbne for neden?

Bind en plastikdunk fast i et tungt anker, og smid det ud på dybt vand. Så vil der være updrift i dunken, der kan kan bruge som fundament for hvad som helst, og du kan frit bestemme dybden af plastikdunken (fundamentet) vha. længden på snoren imellem anker og dunk.

Så selvfølgeligt kan platformen være under vand, og stadigvæk give opdrift.

  • 2
  • 0

Klart nok Holger og John ...men så skal platformen, via en wire være således forankret på havbunden at platformen kan trækkes under vandeoverfladen. Her vises platformen flydende oven på vandoverfladen og udsat for bølgebevægelser.

Jeg forestillede mig at man kunne lave fundamentet lidt i den retning man laver flydevægte til at måle væskers massefylder ( Vinfremstilling :) )

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten