Hvis 2 MW koster 20 mio., hvorfor koster 20 MW så 400 mio.? Hvis jeg var Steisdal ville jeg sigte efter at bygge 10 2MW anlæg for det halve...?

Nej - det der er relevant er det der står efterfølgende i artiklen:"Et kommercielt 20 MW anlæg forventes at kunne opføres til 125 mio. kr i starten og på længere sigt under 100 mio. kr."

Hvis målet er at udvikle større anlæg kommer de jo ikke meget videre i op-skaleringen hvis de bare replikerer det de har nu 10 gange. At det så er relativt dyrere i starten af op-skaleringen kan der være mange forklaringer på.

I går modtog jeg et girokort på 1100 kr - for modtagelse af Ingeniøren.

Når jeg tænker på den flabede, nærmest uforskammede behandling/ikke behandling som redaktionen har givet min klage kommer jeg alvorligt i tvivl om jeg vil betale.

Ikke så meget som en kvittering på mine klager har man gidet besvære sig med.

Så trist - så trist.

@ Jakob

Jeg synes, at det er det ensidige og politiserende, der er det værste, og da især at sådan noget nu kan forekomme bag "pro-mediernes" ekstrabetalingsmure. Hvor længe finder IDAs medlemmer sig i dette, og hvem tager ansvaret, hvis det snart viser sig at have kostet en god del af mediehusets, og dvs. IDAs og pensionskassens medlemmers egenkapital at bygge det op. Hvis en forretning ikke kan udøves i et givent regi, uden uholdbare aktiviteter, må man om nødvendigt lægge forretningen radikalt om, reducere eller lukke den, eller måske undersøge om journalistforbundets medlemmer bedre kunne tænke sig et sådant politiserende mediehus. - Måske endda bemandet med ingeniører, der interviewer hinanden og inviterer journalisterne til at følge sig dybt ned i journalistisk faglighed. Worst case er, at politikere bruger nogle af vore skattepenge på at abbonere på promedierne i den tro, at de mest relevante og "professionelle" IDA-medlemmer læser med og kan tages til indtægt.

Næste gang, jeg modtager en regning på +1200 kr for mit abonnement, vil jeg seriøst overveje, om ikke jeg skal fortsætte som gratist.

@ Søren

Der har jeg også været et par gange. Og var det ikke for det attraktive forsikringstilbud og bøvlet med at skifte forsikringsselskab, så var medlemskabet nok forlængst ophørt. Tilmed synes jeg de preseetiske regler tit står noget i baggrunden i Ingeniørens artikeler. Der er for mange ensidige og/eller henvisninger andre medier.

Det spørgsmål Michael Foscolo bør stille sig selv er:

Hvorfor sætter en kløgtig og opfindsom mand, som Henrik Stiesdal, sin tid og sine penge i pyrolyse og ikke i atomkraft?

Og svaret kan Michael Foscolo finde i artiklen.

Jeg har modtaget flg. svar på min henvendelse :

• Indlæg skal holdes inden for emnet og føre debatten videre.

Jeg har modtaget flg. svar på min henvendelse :

Hej,</p>
<p>Vi har gennemgået det debatindlæg <a href="https://ing.dk/artikel/stiesdal-bygger-pyrolyse-pilotanlaeg-egne-penge-…;, du har anmeldt, og noteret, at indholdet ikke er i strid med vores debatregler. På den baggrund har vi ikke belæg for at fjerne indlægget. Vi takker for din anmeldelse og ønsker dig en fortsat god debat.</p>
<p>Med venlig hilsen
Martin
Community

Altså: Ingeniørens redaktion billiger at Michael Foscolo spammer debatten med a-tomkraft- propaganda ...

Så nu har ing.dk da noget så eftertrykkeligt vist deres holdning til de store mængder atomkraftspam, som vi ser i debatten.

Jeg er helt enig !

Jeg modtog i dag en mail fra redaktionen :

Hej søren.</p>
<p>Jeg har fjernet et indlæg fra tråden <a href="https://ing.dk/artikel/stiesdal-bygger-pyrolyse-pilotanlaeg-egne-penge-…;, hvor du angriber en af dine meddebattører.</p>
<p>Jeg må bede dig om at huske på den gode tone og ikke gå efter navngivne debattører på denne måde, jvf. vores debatregler på <a href="https://teknologiensmediehus.dk/politikker#debatregler">https://teknolo…;. Alternativt bliver vi nødt til at lukke for din adgang til debatten.</p>
<p>Med venlig hilsen
Community

Hvem dette "Jeg" er, fremgår ikke af mailen ...

Men indlæg #1 har Ingeniørens "Jeg" ladet stå.

Mit slettede indlæg indeholdt bl.a. en klagesang over Michael Foscolos (MF) pladren utallige debattråde til med a-kraft-progaganda - UANSET hvad trådens emne måtte være - jævnfør #1 ovenfor. Med sletningen af indlæg #3-4-5 accepterer reaktionens "jeg" MFs fortsatte forplumring af debatten.

Artiklen handler om pyrolyse, men, helt i tråd med MF indlæg i masser af andre debatter, får han det til at handle om hans hjertensbarn (a-kraft hvis det skulle være forbigået nogens opmærksomhed).

I debatreglerne kan man læse:

Indlæg skal holdes inden for emnet og føre debatten videre.

Og dette mener Ingeniørens redaktion åbenbart er overholdt i #1 ...

Næste gang, jeg modtager en regning på +1200 kr for mit abonnement, vil jeg seriøst overveje, om ikke jeg skal fortsætte som gratist.

Dette indlæg sendes som mail til redaktørerne .

Først mange tak til Mads Torben Christensen for "hidkaldelsen"

Der mangler noget væsentligt i denne historie, og her tænker jeg bl.a. på, at sådan nyudvikling ikke nytter, hvis de fornødne og hensigtsmæssige (og derfor langtidsholdbare) rammebetingelser fortsat udebliver, så det hele igen ”lægger sig på maven”, selvom det tekniske – for en sjælden gangs skyld og først ad åre - skulle vise sig at falde heldigt ud.

Vi havde – og endda godt og vel - samme sigte med den teknisk set meget succesbetonede – udvikling af den ligeledes lavtemperatur-pyrolyse-baserede LT-CFB–forgasser (af DONG Energy omdøbt til Pyroneer). Men da vi i 2014 – efter en lang årrække med erfaringer fra hele 4 velfungerende anlæg – var klar til opskalering til begyndende kommerciel størrelse (63 MW indfyret), blev teknologien i stedet ”mølposet” med den begrundelse, at den var for langt forud for sin tid. (Se evt. https://www.forgasning.dk/sites/default/files/pdf/Pyroneer_lukker_FiB14_50.pdf ). De fornødne logiske rammebetingelser til fremme af det, teknologien ”kunne”, var – trods meget klart behovsmotiveret udviklingsindsats - endnu ikke på plads.

LT-CFB forgasseren/Pyroneer byder på rigtig mange ”fede fluer” i ét smæk og herunder: 1: Backup-ydende el-produktion i effektiv, økonomisk rationel og emissionsmæssig velkontrolleret ”central” skala, - med mulighed for op til 20 % ekstra elproduktion i kondensdrift og overlast 2: Mulighed for både nye og ”genbrug” af eksisterende kraftvarmeværker
3: Mulighed for alternativ produktion af div. typer VE-brændstoffer i tidsrum med lave elpriser, bl.a. for opnåelse af længere samlet årlig driftstid, men med mulighed for at ”falde tilbage” på effektiv produktion af el og varme, hvis der skulle vise sig billigere muligheder for import af mere eller mindre færdigt fremstillede VE-brændstoffer, - f.eks. baseret på ultra billig solcellestrøm fra Sahara. 4: Storstilet aftag af bl.a. landbrugets, biogasanlæggenes og vandrensningsanlæggenes organiske restprodukter 5: Termisk oprensning og opkoncentrering af indeholdte næringsstoffer i recirkuleret aske, uden smittekim og lugtstoffer og med ønskede P-/K-forhold (ved blanding af bio-brændsler med afvigende indhold af P og K)
6: Vandmiljøbeskyttende og fosforimportbehovsbegrænsende regional omfordeling af lokalt overskydende fosfor 7: Variabel produktion af varigt jordforbedrende biokoks, så også koksfattig aske kan leveres til bl.a. de marker, der ikke har nytte af biokoksen, herunder marker, der allerede måtte være tilført tilstrækkeligt, men som fortsat behøver P- og/eller K).

Dette inkl. opnåelse af CO2e-reduktion på op til de følgende 9 kombinerbare måder: 8: Fortrængning af fossile brændsler/brændstoffer, både ”direkte” og som følge af backup til – så mere økonomisk integrerbar – fluktuerende ”vind og sol”, - undgående behovet for den – især marginalt set - dårligst udnyttelige fluktuerende kapacitet 9: Aftag af biomasse fra aldrende skove med aftagende netto kulstofoptag og forhøjet risiko for bl.a. hurtigt kulstoffrigivende, iskapperne sortsværtende og livstruende naturbrande 10: Fremme af samtidig produktion af gavntræ, - således fortrængende noget af behovet for mere klimabelastende materialer som stål og beton.
11: Undgåelse af stærke klimagasser fra alternativ nedbrydning af organiske restprodukter i det fri 12: Stabil deponering af kulstof i form af biokoks 13: Deponering af yderligere kulstof i humus som følge af biokoksens jordforbedrende virkning 14: Undgået oxidering af allerede dannet humus som følge af undgået hyppig nedmuldning af organiske restprodukter 15: Reduceret forbrug af traktorbrændstof som følge af reduceret jordbehandling 16: CCS baseret på CO2 i afgangsgassen (med yderligere fossilt fortrængende CCU som muligt alternativ)

Hvis rammebetingelserne langt om længe var blevet ændret, så de vigtigste af de ovennævnte ”fede fluer”, blev økonomisk interessante for potentielle anlægsejere, landbruget og andre berørte aktører, ville LT-CFB forgasseren ikke længere være ”for langt forud for sin tid”, og det ville nu være vanskeligere for andre, at genlancere vore op til mere end 20 år gamle ideer, uden skyldig reference.

Det nye er - så vidt jeg kan vurdere - primært det manglende sigte på særlig værdifuld backup-ydende el-produktion og manglende muligheder for også at undlade produktion af biokoks og/eller VE-brændstoffer. De tilsvarende forenklinger kan ikke kun være en fordel (som det er blevet betonet med bl.a. ”keep it simple stupid”), men også medføre, at både anlægsejerne, brændselsleverandørerne, produktaftagende aktører og CO2e-reduktions-tilstræbende politikere, kan komme til at stå med håret ned ad nakken, hvis fleksibiliteten viser sig utilstrækkelige i forhold til sandsynlige scenarier som voksende adgang til import af potentielt billigere VE-brændstoffer og en med tiden/lokaliteten reduceret mulighed for økonomisk afsætning af biokoks. Yderlige forskelle kan vise sig, når sløret løftes for selve pyrolyseenhedens design, som HS nu synes at have overladt til andre.

Skulle det primære formål med at fare så aggressivt frem med en endnu dårligt defineret løsning i virkeligheden (mere eller mindre bevidst) være at undgå, at elproduktion på biomasse begrænser salgspotentialet for vindmøller og (særligt tabsbehæftet) langtids- el-til-el-lagring, er succesen nok desværre snart ved at være i hus. Vore landspolitikere viser således ikke tegn på at være på vej ud af deres negative vildfarelser, vedr. - især de mest virkningsfulde former for bioenergi.

Jeg har anmeldt indlæg 1 for at være off-topic.

Jeg skrev samtidigt et indlæg, hvor jeg opfordrede andre til at undlade at svare på indlæg 1 og i stedet anmelde det, så vi kunne holde debatten fri for støj.

Resultat: Mit indlæg blev slettet, og indlæg 1 fik lov at blive.

Så nu har ing.dk da noget så eftertrykkeligt vist deres holdning til de store mængder atomkraftspam, som vi ser i debatten.

Der røg stedets sidste rest af troværdighed i mine øjne. Det her er ikke længere mit fagmedie.

hvorfor må Seaborg Technology så ikke bygge et forsøgs anlæg med deres CMSR atomreaktor?

Hvilken reaktor?

Hvis dette firma "bare" kan bygge et anlæg til forsøg med energi, hvorfor må Seaborg Technology så ikke bygge et forsøgs anlæg med deres CMSR atomreaktor?

Hvis dette firma "bare" kan bygge et anlæg til forsøg med energi, hvorfor må Seaborg Technology så ikke bygge et forsøgs anlæg med deres CMSR atomreaktor?

Det må de vel også ,så snart de stiller med en bankgaranti der dækker en eventuel oprydning?

Hvad har Seaborgs atomkraftplaner med dette at gøre? Steisdal bygger for egne penge et anlæg, som håndterer halm og kul - kendte og relativt ufarlige stoffer.

Nu debatten alligevel er afsporet... Noget nyt om Stiesdals forsøg med stenvarmelageret. Var det ikke omkring Roskilde et sted? Blev dækket tæt den gang, endda i TV, men nu har hypen vist lagt sig lidt?

Hvis 2 MW koster 20 mio., hvorfor koster 20 MW så 400 mio.? Hvis jeg var Steisdal ville jeg sigte efter at bygge 10 2MW anlæg for det halve...?

Jeg håber, at Peder Stoholm er i nærheden.

Det er spændende, at Stiesdal har taget ældgamle ideer, bygget ny teknologi ovenpå og er i gang med at kommercialisere det.https://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/den-nye-landbrugsrevolutionhttps://www.youtube.com/watch?v=7qVcEvKEfGc

Jeg sværger, at hvis Godwin havde læst Ingeniøren, så havde hans lov ikke omhandlet en vis tysk rigskansler.

Hvis dette firma "bare" kan bygge et anlæg til forsøg med energi, hvorfor må Seaborg Technology så ikke bygge et forsøgs anlæg med deres CMSR atomreaktor?

Begge har samme formål: CO2 fri energiforsyning for fremtidens forsynings systemer.

Hvis dette system har mulighed for at reducerer CO2 udslippe, fra landbruget, til ca 1/2 af det nuværende vil det så ikke være værd at afprøve et system der kan nedbringe udslippet, fra el-systemet, med 98%?

Hvorfor kan de forskellig løsninger ikke få fair og ens muligheder for at blive udviklet og afprøvet?