Stephen Hawking takker ja til rumrejse

Om alt går vel, vil Stephen Hawking i fremtiden ikke nøjes med at kunne beskrive universet teoretisk. Hans matematiske modeller og fysiske forklaringer kan blive suppleret af fysikerens egne kvalitative beretninger fra rummet.

Læs også: Hawking: »Den information, der kan komme ud af et sort hul, er lige så nyttig som asken fra et afbrændt leksikon«

Stifteren af Virgin Galactic, Richard Branson, har nemlig tilbudt fysikeren en tur ud i verdensrummet, og dermed ser én af Stephen Hawkings store drømme ud til at gå i opfyldelse:

»Min ultimative ambition er at flyve ud i rummet,« fortæller fysikeren i et interview med The Independent:

»Jeg troede ikke, der var nogen, som ville have mig med, men Richard Branson har tilbudt mig en plads på Virgin Galactic, og jeg sagde øjeblikkeligt ja.«

Læs også: Hawking: Nu har jeg fundet udvejen fra et sort hul

I interviewet fortæller Stephen Hawking, hvordan han tidligere har oplevet at være vægtløs i et fly med nul-gravitation, men at han vil være lykkelig over at kunne rejse ud i rummet.

Af sted som rumturist

Det fremgår ikke af interviewet, hvornår den paralyserede fysiker skal iklædes en rumdragt og få mulighed for at se Jorden fra en vinkel, de færreste har oplevet.

Virgin Galactic har siden oprettelsen i 2004 haft til mål at sende turister ud i rummet, og man kan gætte på, at Stephen Hawking måske kan blive én af Virgin Galactics første rumturister.

Trods nogle udfordrende år for Virgin Galactic oven på styrtet af deres SpaceShipTwo, kan de seneste vellykkede testflyvninger af virksomhedens nye rumskib, VSS Unity, måske betyde, at afgangstidspunktet for rumrejsen rykker nærmere.

Læs også: To år efter fatalt styrt: Virgin er med i rumkapløbet

Skulle Virgin Galactics planer alligevel trække ud, kunne Stephen Hawking, som mediet The Daily Dot foreslår, måske forsøge at sikre sig en plads på SpaceX' kommende månefartøj. Hvis alt skrider frem som planlagt for SpaceX, vil de nemlig sende privatpersoner ud i rummet allerede til næste år.

Læs også: Rumforsker: Månerejsen er en taktisk manøvre af SpaceX

Se interviewet med Stephen Hawking:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten