Stenrev kan bekæmpe iltsvind i Limfjorden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stenrev kan bekæmpe iltsvind i Limfjorden

En ny screeningsmetode udarbejdet af DHI med input fra DCE har udpeget Limfjorden og enkelte østjyske fjorde som mulige områder at placere stenrev på havbunden.

Områderne opfylder de tre kriterier for at kunne drage nytte af stenrev mod iltsvind: Det skal være steder, som jævnligt rammes af iltsvind. Dernæst skal havbunden være solid nok til at kunne bære de anlagte sten.

Og endelig skal der være tilstrækkeligt meget lys til, at tangen kan gro på de sten, der i så fald skulle sænkes ned på havbunden. Den ilt, som tangen producerer, vil derefter forhindre, at der bliver frigivet kvælstof fra havbunden.

Samtidig vil tangen, imens den gror, opsuge nogle af alle de næringsstoffer, der ender i havet, særligt fordi de udvaskes fra landbrugets marker, når planterne ikke kan optage dem. Næringsstofferne fører ellers til for meget plankton, der gør vandet uklart og øger risikoen for iltsvind.

Læs også: Kommission: Sådan skaffer landbruget os et bedre miljø

Limfjorden er et område, der ofte bliver ramt af iltsvind. Det kan ifølge Limfjordsrådet kædes sammen med, at der de sidste 200 år er drevet stenfiskeri i fjorden, hvor 550.000 ton sten er blevet fjernet i perioden 1989-2008.

I forbindelse med arbejdet for en renere Limfjord har eksperter beregnet, at stenrev med stor sandsynlighed vil forbedre iltforholdene i fjorden. Der mangler dog forskning i, hvor store revene skal være, og hvor de nøjagtigt skal placeres.

Uenighed om effekt af stenrev

Derfor har Limfjordsrådet foreslået et nyt forskningsprojekt til 21 millioner kroner, der med igangsættelse nu vil kunne bringe resultater i 2018. På den baggrund konkluderer Miljøministeriet i en pressemeddelelse, at 'først om flere år og en stor millioninvestering vides det, om stenrevene faktisk har en effekt'.

Denne fortolkning er en af eksperterne bag screeningen ikke enig i. Flemming Møhlenberg fra DHI har ti års erfaring i arbejdet med klimaforandringernes effekter på marine økosystemer, og han mener ikke, at der er tvivl om stenrevenes effekt på bekæmpelse af iltsvind, hvis de placeres, hvor de rette betingelser er til stede.

Læs også: Muslingeskrab mistænkes som årsag til uvirksom vandmiljøplan

Ikke desto mindre skuffer det miljøminister Ida Auken (SF), at der ikke er flere steder i de danske farvande, hvor forholdene er optimale til at etablere stenrev som kur mod iltsvind.

Ministeriet står over for at skulle udarbejde nye nationale vandplaner, og hun havde håbet, at stenrev i større grad kunne hjælpe landbruget med at reducere forureningen af næringsstoffer:

»Men det viser sig desværre ikke at være tilfældet, og det er jeg meget ærgerlig over,« siger miljøministeren i pressemeddelelsen.

Læs også: Kronik: Vandmiljøplanerne var rettidig omhu

Stenrev kan forbedre fiskebestanden

Alligevel burde miljøministeren ikke kun ærgre sig, mener medforfatter til screeningen, Flemming Møhlenberg. For han påpeger, at denne screening specifikt er lavet med det formål at lokalisere steder, hvor stenrev kan afhjælpe iltsvind.

Hermed er alle andre fordele ved etablering af stenrev ikke medtaget, såsom højere biodiversitet, som stenrev vil kunne bidrage til i mange andre havområder end kun Limfjorden.

»Eksempelvis er torsken forsvindende fra de danske farvande. Det hænger sammen med, at fiskene mangler gemmesteder på havbunden, steder at vokse op, yngle og spise - alt sammen noget, som stenrev kunne afhjælpe,« siger Flemming Møhlenberg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I 200 år er der drevet stenfiskeri i fjorden, hvor 550.000 ton sten er blevet fjernet i perioden 1989-2008.

Nu skal skattepenge bruges til at lægge stenene tilbage.

Man må tage hatten af for dem der opfandt pengesystemet.

  • 8
  • 0

"Dernæst skal havbunden være solid nok til at kunne bære de anlagte sten."

Hvad sker der, hvis bunden ikke kan bære??

  • 1
  • 0

"Ministeriet står over for at skulle udarbejde nye nationale vandplaner, og hun havde håbet, at stenrev i større grad kunne hjælpe landbruget med at reducere forureningen af næringsstoffer:"

Da der "kun" er iltsvind meget få steder, vil stenrev kun hjælpe der hvor der er iltsvind.

Med andre ord, landbruget er ikke længere årsag til forurening. Det der har virket mest, er spildevandsrensningen. Påfaldende er det ene sted nær Flensborg-Åbenrå-Sønderborg og det andet sted foruden et sted nær Skive-Viborg i Limfjorden. KUN TO STEDER!
Ministeren VIL IKKE se det positive.
http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...
http://www.maskinbladet.dk/artikel/n-udled...
http://www.maskinbladet.dk/artikel/fokus-s...

  • 2
  • 2

Hvis man brugte IC4 togene som kunstige rev ville vi også få et område som kunne brandes blandt dykker interessere både i ind og udland.
Der er stor opmærksomhed på dette bla i USA hvor de netop har sænket et hangarskib for at tiltrække både fiskeliv men også dykker turister.
Og når vi snart udfaser vores F16 kunne vi gøre det samme med nogle af dem, det ville være et Unikt sted at dykke bland sådan et par stykker der står på bunden.
og disse ville heller ikke blive fisket op og solgt igen af stenfiskere.

  • 4
  • 0

I 200 år er der drevet stenfiskeri i fjorden, hvor 550.000 ton sten er blevet fjernet i perioden 1989-2008.

Nu skal skattepenge bruges til at lægge stenene tilbage.

Da man begyndte på stenfiskeriet for flere hundrede år siden havde man nok ikke så stor forstand på sammenhænge i økosystemet, især ikke i havet. Man senest i 50'erne burde på politkerne nu nok have vist at stenfiskeriet ødelagde havmiljøet.

Nå, men da samfundet gav stenfiskerne lav at tage det fælles-gode i form af stenrevne, så er det også samfundet der nu må betale for at få dem genskabt. Gerne på tilfældige, spredte og uoplyste positioner i Kattegat, og gerne også med mange tusinde ordentlig bassesten på minimum 2-3 m på hver led lagt ud på tilfældige positioner.

  • 5
  • 0

Efterregning
De fleste sten er blevet brugt til offentlig infrastruktur, som havn, broer og høfder.
Så det er bare en efterregning på anlægs investeringerne.

Hvis bunden ikke kan bære et stenrev, synker det bare ned i bunden og pengene er spildt.
Man kunne jo passende reetablerer de bortfjernede rev, i.h.t. gamle søkort.
Tilfældigt udlagte sten i størrelsen 2-3 m, skal udlægges under behørig hensynstagen til sejladssikkerhed.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten