Både på og under overfladen er der problemer med betonen op gennem Njals Tårn, som ikke har været fremme tidligere.
Det viser omfattende analyser af Amager-højhuset, som Ingeniørens søstermedie BuildingTech har fået aktindsigt i.
Der er lavet adskillige undersøgelser og analyser af hele bygningen for at klarlægge, om den ulovlige og svage beton, der blev opdaget i fundamentet i 2020, går igen flere steder.
Ingeniørfirmaet Norconsult, der er rådgiver for selskabet bag højhuset, Bach Gruppen, har gennem inspektioner og billeder undersøgt samtlige konstruktionselementer op til øverste 23. etage i Njals Tårn.
Resultatet herfra er beskrevet i tre rapporter opdelt på bygningselementer - én for henholdsvis søjler, vægge og dæk.
For søjlernes vedkommende gælder fortsat, som Ingeniøren omtalte for mere end et år siden, at der skal foretages reparationer af cirka hver femte søjle i hele bygningen og muligvis etableres en ny stålsøjle fra kælderen og flere etager op for at kompensere for manglende bæreevne.
Men analyserne af dæk og vægge har ikke tidligere været offentliggjort.
Også her har Norconsults inspektion afsløret adskillige steder, der kræver reparationer. Men det samlede indtryk er dog mere positivt end for søjlerne, og der ser ikke ud til at skulle etableres forstærkninger som kompensation for svage dæk og vægge.
»Det vurderes generelt, at skaderne primært er af visuel karakter og dækkene samt de indstøbte bjælker (og væggene, red.) kan derfor opnå den tilstrækkelige strukturelle robusthed, holdbarhed og bæreevnekapacitet med de anbefalede reparationsmetoder,« skriver Norconsult.
Her følger flere detaljer om de forskellige bygningselementer:
Norconsult har i sin inspektion af bygningen vurderet etageadskillelsens overside og underside på hver etage. Det giver 48 overflader. Heraf er der fundet skader og mangler, som kræver reparationer, i halvdelen.
»24 ud af 48 undersøgte dækoverflader vurderes at have områder, hvor en eller flere reparationer er nødvendige for at give dækkene den fornødne strukturelle robusthed, holdbarhed og bæreevnekapacitet,« skriver firmaets udsendte ingeniør.
Skaderne er opdelt i kategorier: Synlig armering (fire steder), revner (to steder), støbeskel (ét sted), afskalninger (otte steder) og ‘urenheder’ som eksempelvis stenreder (14 steder).
Se et par eksempler på stenreder her:
Billedet herunder af revner fra oversiden af et betondæk beskriver Norconsult som termiske revner, der opstår i forbindelse med støbearbejde.
»Det skyldes typisk, at en stor temperaturforskel mellem kernen og ydersiden af den nystøbte beton er stor, og der derfor opstår tvangsspændinger i betonen, der gør, at betonen slår revner i oversiden.«
Væggene er den konstruktionsdel, hvor der er fundet færrest fejl i betonen.
»I alt er vægge på 24 etager blevet undersøgt. Af dem har vægge på 10 forskellige etager områder, hvor en eller flere reparationer anbefales,« opsummerer Norconsult på baggrund af sin gennemgang i tårnet.
Skaderne er opdelt i kategorierne revner (fundet i vægge på to etager), synlige træblokke, der er brugt under støbningen (på fem etager), luftbobler og stenreder (på fem etager) og mangelfulde reparationer (på én væg).
En stor del af skaderne kan ifølge Norconsult repareres med simple metoder, for eksempel ved at rense området med en højtryksspuler og efterfølgende dække det med en reparationsmørtel med høj styrkeklasse.
Som vi tidligere har beskrevet i flere artikler, senest i september 2021, er der alvorlige mangler ved søjlerne.
Norconsult er kommet frem til, at 93 søjler ud ad 424 i tårnet har skader, der kræver udbedring for at ‘opnå en tilfredsstillende strukturel robusthed, holdbarhed og kapacitet’.
Et gennemgående problem er, at armeringen er synlig, hvilket ifølge Norconsult formentlig skyldes, at armeringen har været placeret forkert under støbningen.
Der er lavet målinger med blandt andet radar for at opklare, om det er et generelt problem i bygningen. Og det er det, fremgår det af et nyt notat fra firmaet Pelcon, der er specialister i betonanalyser.
Der skal minimum være et dæklag på 40 mm over armeringen, men en ‘del søjler’ overholder ikke dette krav.
»Det er fundet, at armeringen i søjler en del steder er placeret excentrisk med dæklag ned til 10-20 mm,« skriver Pelcon.
Forkert placeret armering skal indregnes i de statiske beregninger, men Bach Gruppen er endnu ikke så langt i processen, at der kan redegøres for, hvilken betydning det sjuskede armeringsarbejde har for bæreevnen i bygningen.
Norconsult har vurderet, at det ikke får stor betydning, så længe steder med synlig armering bliver repareret for at modvirke korrosion.
Direktør Martin Rasmussen fra Bach Gruppen slår fast, at alle de forstærkninger og reparationer, der viser sig nødvendige, bliver gennemført.
»Vi laver alle de tiltag, som vores rådgivere har anbefalet og måtte anbefale,« skriver han i en mail.
Han tilføjer, at flere af »de opmærksomhedspunkter, der er i rapporterne, er jo også almindelige ting, man gennemgår i et byggeri efter udførslen«.
»Det springer blot mere i øjnene, når der gennemgås et stykke arbejde, hvor de udførende ikke har haft mulighed for at lave finish.«
I tillæg til Norconsults gennemgang har Pelcon fastlagt den karakteristiske styrke af betonen for de enkelte bygningselementer på hver af de 23 etager.
Pelcons kontrol bekræfter tidligere undersøgelser, der viste, at der mangler styrke i søjlerne. På 18 ud af højhusets 25 etager ligger trykstyrken i søjlerne således under projektkravet fra byggetilladelsen på 40 MPa. Heraf ligger søjler på fem etager under 30 MPa.
Norconsult vurderer, at det er nødvendigt at etablere en stålsøjle i en sidebygning, der hænger sammen med Njals Tårn for at kompensere for, at søjlerne ikke har den betonstyrke, de skal have.
På fem af etagerne har væggene heller ikke den styrke, de bør have. De ligger dog i niveauet 38,3-39,4 MPa, som er meget tæt på kravet på 40 MPa. Betondækkene mellem etagerne lever alle op til projektkravet på 25 MPa.
De mange analyser og undersøgelser skal bruges til at dokumentere, at bygningen er sikker. Hvis det ikke er muligt, så danne grundlag for at slå fast, hvilke forstærkninger der er behov for, før sikkerheden kan dokumenteres over for kommunen.
Men mere end to år efter at byggeriet af Njals Tårn blev stoppet er det stadig uvist, hvorvidt og hvornår den 86 meter høje boligejendom kommer til at huse beboere.
Ud over undersøgelser har Bach Gruppen brugt tiden på at få støbt et nyt fundament, som Københavns Kommune har givet tilladelse til.
Men de statiske beregninger lader vente på sig.
Tidligere har entreprenørfirmaet meldt ud, at en endelig rapport ville blive sendt til kommunen i november 2021, men den dukkede aldrig op, og teknik- og miljøforvaltningen har ikke fået et nyt forventet leveringstidspunkt.
»Ansøger har oplyst, at rapporten er på vej, men har på nuværende tidspunkt ikke oplyst et mere præcist estimat,« skriver forvaltningen i et notat fra sidste uge til politikerne i fagudvalget.
Over for Ingeniøren vil Martin Rasmussen heller ikke melde et forventet tidspunkt for færdiggørelse ud.
»Det tør jeg ikke sige.«
