Stel på københavnsk bycykel brækkede midt over
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stel på københavnsk bycykel brækkede midt over

En fredelig cykeltur endte dramatisk for Jón Rasmussen. Stellet på den bycykel, han havde lejet, knækkede pludseligt uden forudgående varselstegn eller ydre påvirkninger. Illustration: Jón Rasmussen

En alvorlig ulykke med en københavnsk bycykel har tvunget By- og Pendlercykel Fonden til at tjekke hundredvis af cykler og indføre nye tjekprocedurer.

Ulykken skete i midten af august. Bycykelbrugeren Jón Rasmussen havde trampet fra Valby Station til Amager og var stoppet for at tale i mobiltelefon. Da han ville træde cyklen i gang igen, knækkede skrårøret, der går fra kranken og frem til kronrøret, midt over. Jón Rasmussen væltede forover og hamrede hovedet ned i jorden.

Læs også: Opgraderet bycykel: Slut med småfejl ... men den er dæleme tung

Faldet resulterede i et dybt sår i hovedet og en tur på skadestuen. Dagen efter skrev han til By- og Pendlercykel Fonden om uheldet og om sin bekymring for, at det samme uheld kunne ramme andre bycykelbrugere.

Illustration: Jón Rasmussen

Cyklen blev første gang taget i brug i 2014 og havde på ulykkestidspunktet kørt 5.200 km.

Fond: Ingen tegn på generelt problem

Ingeniøren har efterfølgende spurgt adm. direktør Tina Füssel fra By- og Pendlercykel Fonden om, hvorvidt det knækkede aluminiumsstel giver anledning til at undersøge resten af fondens 2.200 cykler for tegn på brud.

I sit første svar - sendt til Ingeniøren på e-mail - henviser hun til, at cyklerne er godkendt efter ISO-standarden ‘4210-2:2015 Sikkerhedskrav til cykler’, som blandt andet indebærer, at cykelstellet udsættes for en såkaldt slagsejhedsprøvning, hvor en vægt droppes ned på rammen, og tre forskellige udmattelsestests.

»Som en del af driftsprøven (før cyklerne blev sat endeligt i drift), blev bycyklerne ISO-godkendt, hvilket blandt andet indebærer, at stellets holdbarhed blev testet, så vi er trygge ved, at cyklerne lever op til gældende krav og standarder,« skriver hun.

Læs også: Beskidt regn, bøvlede sadler og bjørnetjeneste plager bycykelbrugere

Desuden har der ikke været lignende problemer med de øvrige bycykler i København.

»Vi har aldrig oplevet noget lignende på nogen af vores 2.200 cykler i de fire år, der er gået, siden de første cykler kom på gaden,« fastslår hun.

Brud på 1 til 2 pct. af cykler

Bycyklerne er produceret af Mifa Mitteldeutsche Fahrradwerke AG i delstaten Sachsen-Anhalt, og ifølge de cykelproducenter, som fonden har talt med, er knækkede stel desværre ikke så usædvanligt:

»Vi ved ikke præcis, hvad årsagen til bruddet er, men vi har talt med en flere cykelproducenter, som bekræfter, at det desværre ikke er unormalt, at 1 til 2 pct. af alle cykler knækker uden nogen umiddelbar påviselig årsag, og uanset at produktet testes, inden det frigives.«

Har tjekket cykler fra samme sending

Da Ingeniøren stiller yderligere spørgsmål, fortæller direktøren, at fonden faktisk har tjekket alle 194 bycykler, der kom i den samme sending, som den skadede cykel.

»Efter bruddet skete, har vi haft alle cykler fra samme sending (B-cyklerne, de ældste bycykler, der kom på gaden i efteråret 2013 og vinteren 2014) inde til tjek,« skriver hun og understreger, at bycykelbrugerne kan være trygge ved de bycykler, der er på gaden.

2.000 cykler bliver tjekket

Desuden vil fondens mekanikere tjekke de resterende 2.000 bycykler for tegn på brud, når de kommer ind til tjek.

»Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning tjekker vi nu alle stel for tegn på begyndende brud, når vi har cyklerne inde til løbende tjek,« forsikrer hun.

Læs også: Teknikborgmester om bycykler: Vi kunne ikke finde en hyldevare

By- og Pendlercykel Fonden har undskyldt ulykken over for Jón Rasmussen og tilbudt ham erstatning.

Jeg har et par gange set cyklerne blive brugt til at transportere 2 personer, måske denne har været brugt til at transportere 3 personer.

  • 7
  • 2

Man kan næppe se eller vurdere optræk til træthedsbrud med det blotte øje, men formenlig ved systematisk røntgen kontrol, som det vel er praksis ved kritiske svejsninger af andre metaller?

Behovet for kontrol og eftersyn er formentlig også større ved lånecykler, frem for folks private cykler, som de formentlig passer bedre på.

  • 3
  • 2

I just checked the photo and it's easy to see that the break hasn't distorted the pipe shape. The two parts can be fitted back together almost perfectly.
Overloading would have caused the pipe to distort. Aluminium is well known for failing in "fatigue" failure. There's no obvious sign that I can see in the - not very close up - photo of a start point for a fatigue failure.
My best guess from so little data is an inclusion in the metal initiating early fatigue failure.

In my BSc degree in Health and Safety, we studied such failures. I wonder what the critical crack length in the aluminium tubing used in these cycles is. I wonder if it is easily seen or if it's so short that there is no warning and that is why nothing has been seen during the checks of the other cycles. That would risk further failures like this happening without warning, if so. Perhaps someone ought to check?

  • 11
  • 0

Det ser ud til at bruddet kan have startet ved svejsningen mellem skrårøret og forstærkningen mellem dette og kronrøret. Måske har svejsningen svækket skrårøret? Dette området er relativt godt afstivet, derfor deformerer det ikke så meget når det overbelastes.

En mulighed kan også være at der er fejl i selve svejsematerialet som giver anledning til træthedsrevner, som så følger svejsningen. Disse revner vil være svære at opdage da selve svejsningen ikke er perfekt "på bagsiden" (den er svejset fra kun en side).

  • 1
  • 0

Det er helt klart udmattelse der er skyld i det endelige brud! Ellers ville der have været væsentlig større plastisk deformation af selve røret. Dog er det vanskeligt at identificere revneinitiationen i det tilgængelige fotomateriale.

Jeg kunne forestille mig at start / stop positionen for svejsningen ligger nederst på røret og der derved har været en geometrisk kærv, hvor spændingerne har været for høje og derved over tid initieret en revne der sidenhen er vokset til en kritisk størrelse. Sammenholdt med den måde, som en damecykel med kun ét skrårør til at overføre hele lasten, vil der have været en multiaksiel spændingstilstand til stede, der over tid fører til revnevækst og i sidste ende til et brud.

Typisk bliver cykelstel af aluminium varmebehandlet efter svejsningen, da de ellers stort set ikke vil have nogen styrke i selve svejsningen. Derved kan det kun være en geometrisk fejl (skarp kant) eller en lunke i svejsningen der fører til en for høj spændningstilstand....

  • 4
  • 0

Som Jon skriver ligner det et træthedsbrud, og det opstår ikke fordi man ind imellem køre to eller tre på en cykel. Træthedbrud opstår ved gentagne belastninger efter et givent antal belastninger, jo større belastning jo kortere levetid. Det betyde selvfølgelig en reduceret levetiden hvis man konsekvent køre to på en cykel eller f. eks. bruger den som avisbud.
Men det skal en bycykel kunne holde til, når man lejer en cykel skal man være sikker på at den holder, selv om tidligere lejere har mishandlet den, og man kan være vis på at bycykler ind imellem bliver mishandlet.
Et begyndende træthedsbrud kan man ikke opdage ved almindelig visuel inspektion, det kræver normalt en form for NDT, ultralyd eller lignende.
Hvis bare en cykel mere bryder på samme måde, eller viser tegn på lignende fejl, bør man kasserer hele serien.

  • 9
  • 1

Fra et andet billede fundet på Google er det tydeligt at det er udmattelsesbrud som er startet ved forstærkningens nederste punkt.

Forstærkningen er forkert konstrueret da den leder kræfterne ind i rørets mindst stive punkt (kl 6). Det vil sige rørvæggen udsættes for lokal bøjning og udmattes.
En korrekt konstrueret afstivning føres ud til rørets stiveste del (kl 3 og 9).

  • 12
  • 0

Man må også forvente langt større udmattelse af stellet I det pågældende punkt, da cyklen er forhjulstrukket. Trækket giver mange svingninger, når cyklen kører over ujævne punkter I vejen og max moment er ca. ved bruddet.

Forhjulstræk er noget skidt og forårsager mange ulykker for ukyndige - burde måske forbydes - selvom det er det billigste.

  • 1
  • 2

......sine holdninger fra fakta Niels Peter.

En dårlig konstruktion er en dårlig konstruktion uanset om der forekommer mishandling og forhjulstræk.

Man skal følge Bo´s anvisning!

  • 2
  • 3

Bycyklernes design ser ikke ud til at være optimeret for levetid til at begynde med. Et svejst stel uden overrør? Hmm... Dog ser røret ud til at være meget tykvægget. Især når man tænker på den ydre diameter også er stor. Det må være et tungt stel? Umiddelbart vil jeg foreslå, at man undlader at fjerne overrøret.

Generelt er det svært at garantere noget med cykelstel. Det er normalt en letvægtskonstruktion. Stålrammer lider faktisk ofte mere af træthedsbrud pga. hårdhærdning ved samlingerne og mindre ydre diameter på rørene = mindre inertimoment i forhold til vægten. Dog kan man finde dyre stållegeringer, der ikke hårdhærder ved lodning/svejsning (med flere martensithæmmere blandt legeringselementerne). Hårdloddede muffestel giver heller ikke anledning til mange samlingsproblemer. Så taler man dog om et dyrt stel, som også kan korrodere. Stel i titanium og rustfrit stål findes, men er meget kostbare.
Faktisk er kulfiberstel bedst mht. træthed, men de er også sårbare overfor slag, skarpe genstande og klemning. Så de må være helt udelukkede til en bycykel.

  • 2
  • 0

Jeg har en 5 år gammel aluminiums city bike hvor cykkelhandleren gentagende gange har givet mig et nyt stel. (pt. På 4 stel) pga. trætheds brud hvor kablerne kommer ud af stellet.
Da det er en herre cykel med ’firkantet’ ramme, er svigtet håndterbart uden at man kommer tilskade.

  • 2
  • 0

Bycyklernes design ser ikke ud til at være optimeret for levetid til at begynde med. Et svejst stel uden overrør?

Sådan er en bycykel nødt til at være konstrueret. Du finder ikke nogen bycykler med overrør (herre cykel).

Kunne ingeniøren evt få fat i nogle mere detaljerede billeder, eller evt lade os se billedet i fuld størrelse så vi kan zoome ind.
Jeg forstår ikke rigtigt den snak om svejsninger! der er ca 5 cm op til nærmeste svejsning. Det her ligner at en t-rex har revet cyklen midt over.

  • 1
  • 0

Jeg havde engang en DBS stålcykel med alustyr. Styret knækkede pludselig ved igangsætning. Der var ingen tegn på det lige inden.
Jeg har også haft en sadelpind der knækkede pludseligt.
Jeg cykler 7000 km/år.
Ja, Aluminium er ikke så godt som en rusten jerncykel, som knækker mere "blødt"

  • 4
  • 0

Velo Solex, se Google, og Velo Vap havde samme rørkonstruktion og forhjulstræk med deraf følgende ustabilitet, og problemer i smattet føre, men uanset at der kørte overvældende mange, og at motorer og drivhjul blev slidt op, har jeg aldrig set eller hørt om en Velo Solex, der knækkede.

Veloerne var af jern!
Bycyklerne er vel tunge nok, men af aluminium.
Træthedsbrud.
  • 6
  • 1

Velo Solex, se Google, og Velo Vap havde samme rørkonstruktion og forhjulstræk med deraf følgende ustabilitet, og problemer i smattet føre,

Nu er det meget lang tid siden jeg kørte på Velo men jeg husker ikke noget problem med ustabilitet. Ja i smattet føre var der smat mellem rullen og dækket.
Senest har jeg kørt 4 år på en forhjulstrukket el-cykel og har aldrig oplevet nogen form for ustabilitet. I smattet føre var det sjovt at grave sig frem med 2 hjuls trækket. Det savner jeg på min nye kun baghjulstrukne e-cykel der kun kan skubbe.

  • 0
  • 0

Det lyder underligt at forhjulstræk skulle være problemet, bortset fra et tungt forhjul selvfølgelig.

Forgaflen er meget tyndere end forrøret, så eventuelle belastninger langs med cyklen skulle brække forgaflen før rammen.

Lad os udelukke at trækket fra motoren (max 250 W) skulle kunne trække stellet fra hinanden, da belastningen er langt mindre end en opbremsning eller påkørsel.
Som tidligere nævnt vejer en Velo motor nok 3-4 gange så meget og yder nok omkring 500 W, hvis den kan monteres på en lidt kraftig cykel uden at ødelægge denne, så ser jeg ikke et problem i forhjulstræk.

  • 1
  • 0

Når jeg henviste til Veloerne, så var det fordi Velo Solex på trods af tilsvarende rørkonstruktion, stor dødvægt samt trækkraft på forgaflen IKKE knækkede.

Eneste væsentlige forskel er at Veloerne var af jern , mens bycyklerne er at Aluminium.
Alle ved at Aluminium knækker for et godt ord.

For nogle år siden var der, til eksempel, et "problem" med en aluminiums-katamaran-færge, netop på grund af træthedsbrud.
Efter hukommelsen, var skroget utæt under vandlinien, pga. vibrationer fra motorerne.

  • 1
  • 1

Et stel med overrør (også traditionelt dame cykel design) vil formentlig kun deformere, det vil ikke kollapse så man taber al kontrol.

Ja, det har jeg prøvet engang for mange år siden. Det var en herrecykel med stålstel, der revnede ved et hul til kabler.

Det mest problematiske var, at det øverste rør bøjede så meget, at kranken rørte asfalten og så kunne jeg ikke bremse; det var før der også skulle være en håndbremse.

  • 0
  • 0

Jeg går ud fra at du aldrig har været ude og flyve siden du påstår at aluminium knækker for et godt ord :)

Bare til din oplysning er fly overvejende lavet af aluminium

Hvis der var anvendt en aluminiumlegering der var egnet til cykelstel og cyklen var dimensioneret til udlejningsformål frem for at være underlagt designerens bløde blyant, så var dette næppe sket.

  • 0
  • 0

Du kan sagtens have ret, i noget af det Du skriver

jeg har fløjet, som passager.
Jeg har kørt og ejet VeloSolex
Pointen er at VeloSolex har nogenlunde samme centrale rør-konstruktion, som Bycyklen,
og at Veloerne har større vægt og større belastende trækkraft på forgaflen og forhjulet end Bycyklen.

Veloerne knækkede ikke, motorerne, ikke mindst lejerne, blev slidt op.

Dermed kan man ikke forklare Bycyklens brud med rørkonstruktionen, som princip.
ej heller med stor tyngde og trækkraft på forhjulet,
men på den afgørende forskel:
at veloerne var lavet at traditionel jern, mens bycykel er af aluminium.

I min erindring er der en del tilfælde med knækket aluminium pga vibrationer og træthedsbrud.
men
det udelukker ikke at der kan findes statistik der viser noget andet.
eller at flyindustrien benytter bedre legeringer.

Jeg giver mig ikke ud for at være metalurg eller noget der ligner.

  • 0
  • 0

En fejlrate på 1 - 2 procent er helt uacceptabel. Det er bare et spørgsmål om tid, før der sker en dødsulykke på grund af stelbrud. Som udgangspunkt har jern og aluminium helt forskellige egenskaber i forhold til udmattelsesbrud. Begge metaller findes i et utal af legeringer, hvortil kommer forskellige former for efterbehandling.
Der bør stilles de samme holdbarhedskrav til cykler som til motorcykler. Det vil lægge en dæmper på kreativiteten og fordyre aluminiumscyklerne væsentligt, men udrydde fabrikater, der ikke er ordentlig dimensionerede og afprøvede.
To eller tre på en cykel bør ikke være et styrkemæssigt problem. I andre sammenhænge hvor der er mulighed før dædsulykke,kræves en beregningsmæssig styrke på minimum 8 gange den godkendte belastning.

  • 1
  • 0