Stealth-egenskaber fik Norge til at vælge kampflyet JSF

Norges regering har lagt sig fast på at erstatte sin F16-flåde med det amerikanske kampfly F-35 Lightning II (Joint Strike Fighter), som er produceret af Lockheed Martin.

Beslutningen kommer overraskende, efter at det Saabs Jas Gripen hidtil har været nordmændenes favorit.

Men JSF er den eneste af de to kampfly-kandidater, som tilfredsstiller de krav til operativ evne, som regeringen har sat til Norges fremtidige kampfly, skriver regeringen i en pressemeddelelse.

Da de amerikanske fly samtidig er 6 milliarder kroner billigere end Gripen og i alt kommer til at koste 18 milliarder norske kroner, synes regeringen ikke, der er noget at betænke sig på.

Regeringen baserer sin beslutning på faglige rapporter, men har også lænet sig op af en ekstern kvalitetssikrer, der siger god for evalueringsprocessen.

»JSF opfylder kravene i fire opstillede trusselsbilleder, mens Gripen NG kun opfylder kravene i det internationale trusselsbillede. JSF anses at være bedre end Gripen NG inden for alle kampflyets hovedopgaver - informationsindhentning og overvågning samt bekæmpelse af mål i luften, på jorden og over havet,« siger forsvarsminister Anne-Grete Strøm-Erichsen, Arbeiderpartiet, til VG.

Stealth-teknologi vandt

Ifølge VG var det bl.a. Ruslands kommende superfly Sukhoi PAK FA der skød Gripen ned som Norges kampfly-leverandør. JSF kan nemlig noget, som Gripen ikke kan. Det er JSF's såkaldte stealth-teknologi, der gør flyet meget svært at spore på radar.

Statsminister Jens Stoltenberg siger til VG:

»Da vi udsendte udbudsdokumentet 11. januar i år, var det et krav, at flyet skulle være vanskeligt at opdage. Da vidste vi ikke, at denne egenskab ville give så store udslag. Men flyets mulighed for ikke at blive opdaget, var en af de vigtige ting, der afgjorde sagen.«

Saab er skuffet

»Jeg er skuffet og overrasket over den norske regerings beslutning, eftersom Gripen opfylder de opstillede operative krav til en fast og kendt pris. Desuden har vi anstrengt os for at skabe et bredt og stærkt industrisamarbejde«, siger Saabs administrerende direktør, Åke Svensson.

»Gripen er et meget konkurrencedygtigt kampfly, og nu fokuserer vi på de mange andre markeder, hvor forhandlingerne stadig foregår«, siger han.

Danmark er et af de lande, der stadig overvejer Gripen, men hvor det ser ud til at blive JSF. Også Schweiz, Holland, Brasilien, Indien, Rumænien, Bulgarien og Kroatien overvejer at købe svensk.

Gripen er solgt til Sverige, Sydafrika, Tjekkiet, Thailand og Ungarn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg citerer fra artiklen: "Da de amerikanske fly samtidig er 6 milliarder kroner billigere end Gripen og i alt kommer til at koste 18 milliarder norske kroner, synes regeringen ikke, der er noget at betænke sig på."

Der er vist et eller andet helt galt her! Gripen har da altid været væsentlig billigere end JSF. Det er nyt at Lockheed Martin overhovedet har tilbudt til en fast pris - det har de jo mig bekendt ikke været indstillet på i Danmark endnu.

Er Ing. sikker på at artiklen er korrekt på dette punkt?

  • 0
  • 0

Ja det kommer vel an på hvilke politisk fløj der kigger på tingene.

Men selv om JSF så var dyrere ville valget stadigvæk være det bedste pga. stealth egenskaberne, som jo er temmelig vigtige i en hyklerisk verden hvor en død soldat, kan få store politiske konsekvenser.

  • 0
  • 0

Efter som Sukhoi PAK FA'en endnu ikke har fløjet - ved faktisk ikke en gang om de er gået i gang med at bygge den første, vil den aldrig nå at blive færdig inden F-16 skal udskiftes. Den har heller aldrig været med på listen over mulige kandidater.

  • 0
  • 0

Hvorfor køber Danmark og Norge ikke deres nye kampfly sammen og presser prisen? Ydermere kunne man ligeså godt lave et fælles dansk/norsk lufforsvar og så spare halvdelen af flyene væk.

Nordmænd kan iøvrigt ikke li svenksere alt for godt, og det har muligvis også haft en indflydelse på deres valg af kampfly. Hvis de bestilte Gripen ville det jo svare til at anerkende svenskerne, og det er jo aldrig sjovt...

  • 0
  • 0

Nordmænd kan iøvrigt ikke li svenksere alt for godt, og det har muligvis også haft en indflydelse på deres valg af kampfly. Hvis de bestilte Gripen ville det jo svare til at anerkende svenskerne, og det er jo aldrig sjovt...

Hvad er det for en påstand? hvorfor skulle normændene ikke ville købe fly af deres egne naboer? Jeg synes ikke der er noget sagligt belæg for din påstand.

  • 0
  • 0

Hvorfor køber Danmark og Norge ikke deres nye kampfly sammen og presser prisen?

  • det gør de (vi) da højst sandsynligt også! (som Belgien, Danmark, Holland og Norge gjorde ifm. anskaffelsen af F-16)

Ydermere kunne man ligeså godt lave et fælles dansk/norsk lufforsvar og så spare halvdelen af flyene væk.

  • vodden dét? Og hvad mener du forresten med 'lufforsvar'? Et flyvevåben har da andre opgaver end lufTforsvar, ikke mindst ifm. international indsats!
  • 0
  • 0

Så må vi se om Håkon Lie's forudsigelse vil gå i opfyldelse

  • ja, og i så fald ville mange nordmænd sikkert anse dét som en BONUSeffekt! :)
  • 0
  • 0

Tillykke til Norge med deres nye 5. generations jagerfly. Der findes i dag ingen andre jagerfly i den generation i dag, omend russerne på et tidspunkt nok kommer med et. Og så er F35 billigere end konkurrenterne!

  • 0
  • 0

Ydermere kunne man ligeså godt lave et fælles dansk/norsk lufforsvar...

Det måtte så også gælde det øvrige forsvar (hær og søværn), da flyvevåbnet er en integreret del af forsvaret.

Og hvem eller hvilken myndighed skulle i givet fald bestemme over et sådan tohovedede dyr? For én myndighed må der være tale om, da "ingen (slet ikke militære styrker) kan tjene to Herrer".

Der er helt klare legislative, kommandomæssige og suverænitetsmæssige problemstillinger, der ikke uden videre kan overkommes.

Et substantielt tættere operativt og logistisk samarbejde mellem Norge og Danmark er kun muligt, hvis samarbejdspartnerne deler samme grundlæggende udenrigs- og sikkerhedspolitiske syn på den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation og dennes mulige udvikling, samt samme grundlæggende opfatelse af den rette politik over for samme - samt finder et samarbejde ville fremme den valgte politiks muligheder for succes.

Altså førend de to entiteter kan forenes kræver det en egentlig udenrigs- og forsvarsunion mellem Danmark og Norge, hvilket i hvert fald Norge ikke finder (fandt) fornuftigt.

Så når vi ikke engang kan finde ud af samordne og samarbejde om trafikpolitikken i nordisk regi, hvor de suverænitetsmæssige problemstillinger er minimale - så vil jeg mene et forsvarssamarbejde, der går væsentligt videre end det nuværende under NATO og EU, har ringe udsigter.

...og så spare halvdelen af flyene væk.

Der ville nok være nogle driftsmæssige fordele ved en sammenlægning, men at det evt. dansk-norske kvantitets-mæssige behov kunne halveres ved en sammenlægning er nu nok noget tvivlsomt - ellers vil jeg da foreslå vi sammenlægger dansk, finsk, norsk, svensk og zambiansk forsvar, hvorved vi (efter samme ligning) vil kunne spare 80% af kampflyene væk.

Den kampflykapacitet vi råder over dækker (næsten) vores behov i det nationale afvisningsberedskab, vores traktatmæssige forpligtelser i NATO's integrerede luftforsvar med periodiske internationale operationer samt den dertil nødvendige uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

  • 0
  • 0

vi skal ikke købe gripen, vi skal tage det samme som norge, købe f 35 eller så skal vi købe f 22 Raptor for det er bare et super fly der er ingen kampfly der kan måle sig med det, men hvis jeg skulle vælge et af dem på listen skulle det klart være f 18 super hornet for det er en nyrer model af det gamle f 18 der tævede Irak´s fly i 1990´erne i den første golfkrig.

Men det er også bare lidt surt, at vi har brugt 3 milliader til at hjælpe med at udvirkle f 35. Den gang skulle vi heller haft købt f 15 end f 16, for så ville vi ikke have det problem endnu, for det er jo så super godt :D

  • 0
  • 0

Både F-15 Eagle og F-22 Raptor er vist lige i overkanten af, hvad et lille flyvevåben som det danske har behov for. Ikke alene er de umådelig dyre i indkøb - med 2 stk F-16-motorer, som F-15 har, er de også ganske kostbare at holde flyvende ...

Ud over USA er det kun Israel (selvfølgelig!), Japan, Saudi-Arabien og Sydkorea, der har har F-15 ...

  • 0
  • 0

Ud over USA er det kun Israel (selvfølgelig!), Japan, Saudi-Arabien og Sydkorea, der har har F-15 ...

  • ja, samt ud over at F-15 er en generation (eller en halv generation, 'tihvertifald') ÆLDRE end F-16! :) {Iøvrigt på nogenlunde samme vis som F-22 er en generation (eller en halv generation, 'tihvertifald') ÆLDRE end F-35! :))}
  • 0
  • 0

Men det er jo ikke generationer der bestemmer kvaliteten og evnerne hos et fly. Men kontruktørerne bag.

Den nye Fiat 500 med fem stjerner, er en nyere generation end en Lotus Elise.....hvilke af de to vil du helst køre rigtigt stærkt i HH? :-)

Den ene vejer 1100 kg og den anden 860-900kg

  • 0
  • 0
  • ja, samt ud over at F-15 er en generation (eller en halv generation, 'tihvertifald') ÆLDRE end F-16! :) {Iøvrigt på nogenlunde samme vis som F-22 er en generation (eller en halv generation, 'tihvertifald') ÆLDRE end F-35! :))}

Både F35 og F22 er 5. generations jagerfly. Selvom udviklingen af F35 er startet senere, vil det aldrig kunne hamle op med F22 flyet, som har bedre sensorer, og samtidig også skulle være mere manøvredygtigt.

Klart at vi skal vælge F35, dog vil jeg mene at vi skulle købe forskellige versioner af F35. Køber man eksempelvis 24 stk. F35A, 12 stk. F35B og 12 stk. F35C, ville man have mulighed for at anvende flyene bedre. F35A er standard versionen, F35B er en STOVL version, som måske ville kunne operere fra danske flådefartøjer. F35C kan anvendes på hangerskibe, og ville dermed kunne udstationeres på amerikanske eller franske hangerskibe, i situationer der kræver det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten