Stavbakterier og malerruller med hormoner skal give flottere danske juletræer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Stavbakterier og malerruller med hormoner skal give flottere danske juletræer

Julekuglerne skal hænge på tætte, grønne grene. Illustration: lovleah/Bigstock

Det tager 13 år at dyrke et juletræ – og så er der ikke engang garanti for, at det bliver flot og salgbart. Særligt er klimaforandringerne udfordrende for grantræernes skønhed, men heldigvis kan videnskaben give naturen og julen en hånd.

På Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet er flere forskningsgrupper i gang med at gøre træerne flottere på forskellig vis. Der er projekter, der skal få dem til at vokse hurtigere, projekter, der skal sikre, at de beholder nålene på, og projekter, der skal sikre, at de får en balanceret tilvækst.

»De første fem-seks år har træerne en lidt ‘gumpetung’ vækst, som vi gerne vil speede op, og så giver de varme somre store udfordringer for næringsoptaget og en skæv vækst. Det prøver vi at afhjælpe,« siger lektor på instituttet Bjarke Veierskov.

Første projekt, Migran, som er finansieret af erhvervsstøtteordningen GUDP, har været i gang i små tre år, og her var idéen at identificere en række mikroorganismer, der kunne hjælpe væksten på vej, så det ikke tager hele 13 år fra frø til stue.

Tanken var, at mikroorganismerne skulle kunne tilføre planterne væksthormoner og derved stimulere tilvækst af både rod og top.

Når en rod vokser gennem jorden, slides de yderste cellelag af, og indholdet af disse celler fungerer som næringsstof for naturlige mikroorganismer i jorden. Disse mikroorganismer udskiller mange forskellige forbindelser til gengæld, og hos nogle af dem er det plantehormoner i så høj koncentration, at de påvirker plantevæksten, når roden optager dem. Planen er derfor er booste denne gode cirkel med flere mikroorganismer.

Læs også: Spørg Fagfolket: Hvilke metoder bremser bedst juletræets dryssen med nåle?

Træet skal hurtigere fra start

Når grantræet stadig blot er et lille frø, der begynder at spire i frøplantagen, så går hele det første år som regel med at danne rødder, mens toppen blot består af en lille stængel på tre-fire centimeter med en grenkrans med nåle.

For enden af grene og top sidder de små knopper, eller topskud, som kickstarter næste års vækst efter vinterdvalen, hvor der igen kommer en krans af grene med nåle og så fremdeles. I de første år vokser træet således kun 10-20 cm om året, mens det kan vokse op mod en halv meter om året i slutspurten.

Når træet så er tre år gammelt, er det parat til at blive plantet ud på marken. Men det uheldige er, at omplantningen sætter væksten i stå, fordi rodspidserne tørrer ud, når de bliver hevet op af jorden.

Her ses et juletræ, som vi ofte kender det. Lige gumpetungt i bunden og tyndt i toppen. Illustration: Københavns Universitet
Her ses et juletræ, som er blevet vækstreguleret ved hjælp af mikroorganismer i projektet Migran. Illustration: Københavns Universitet

Derfor går der en rum tid, før træet igen har dannet friske rødder, som kan suge næring til sig for en flot fortsat vækst.

»Tanken var så at hvis mikroorganismerne kan hjælpe rødderne på vej til at komme hurtigere frem og blive bedre og kraftigere, så vil de klare sig godt med det samme, når de bliver sat ud på marken,« siger Bjarke Veierskov.

Læs også: Tyrkisk fætter kan gøre det danske ædelgranjuletræ miljøvenligt

Tre bakterier skal hjælpe træerne

Og de første forsøg ser ud til at have båret frugt. Efter utallige forsøg med flere hundrede mikroorganismer har forskningsgruppen identificeret tre-fire bakterier af bacillus-slægten, som ser lovende ud, da de i de første forsøg har fået roden til at vokse bedre på den lille kimplante.

Da det har taget et par år at finde frem til de rette mikroorganismer, er det dog først nu, at bakterierne for alvor skal stå deres prøve. For et par måneder siden begyndte gruppen derfor de første forsøg med at vande kimplanternes rødder med de forskellige bakterier – hver for sig.

Det sker i samarbejde med en juletræsproducent i nærheden af Aalborg, som dyrker træerne i små potter, indtil de er klar til markerne andetsteds i landet.

»Vi håber så, at de laver ekstra store rødder her i løbet af vinteren, så de tidligere er klar til at komme i marken,« siger Bjarke Veierskov.

At få plejet røddernes vækst er derfor noget, der optimalt kan skære et par år at træets produktionsperiode, men det er ikke alt på træet, som har godt af at vokse for hurtigt.

Læs også: Holder juletræer længere på en kodimagnyl?

Vejret driller figuren

De sidste mange års meget forskellige somre har givet dyrkerne store udfordringer, fordi såvel kolde og våde somre som meget varme somre betyder, at der kommer ubalance i træernes naturlige optag af næringssalte og dermed også væksten.

Våde somre, som forrige år, og varme somre som i år, har således bevirket, at træerne er vokset ekstra meget i højden, hvilket ikke nødvendigvis er godt. Eftersom der kun kommer én grenkrans om året, betyder det nemlig, at mange træer risikerer at blive meget høje, men hvor den øverste halve meter måske kun er en pind, der rager lige op i vejret.

»Mine producenter siger, at det ikke er så smart, for så kan man se sin svigermor på en anden side af træet,« griner Bjarke Veierskov, som måske kan sikre, at der er lukket af for svigermor i de kommende år.

Gruppen har nemlig forsøgt sig med at tilsætte plantehormonet abscisinsyre, som allerede eksisterer i grantræet til at styre væksten. Hormonets normale funktion er at sætte knopperne i dvale om vinteren.

Det sker typisk omkring oktober, men for at undgå, at træerne vokser vildt i højden hele sommeren, har forskerne penslet topskuddet med abscisinsyre allerede i juli. På den måde var tanken, at træerne slappede lidt af med højdevæksten i det varme og fugtige vejr, der ellers ville sætte turbo på den lange, nøgne pind i toppen.

Læs også: Fra pyntegran til polymer: Britiske forskere fremstiller plast af nåletræer

Malerruller med hormoner skal forhindre nøgen pind i toppen

Rent praktisk foregik det ved hjælp af to små malerruller med hormonet påført, som blev ført sammen som en pincet om knoppen.

»Så bliver det ligesom malet på. Det kræver en del hænder til 5000 træer pr. hektar, men det er småting i forhold til at miste store indtægter på træer, som ikke kan sælges,« understreger Bjarke Veierskov.

I meget varme sommer kan toppen vokse op mod to cm om dagen, men forskernes og avlernes forsøg med hormonerne viser, at denne såkaldte strækningsvækst stopper næsten helt inden for to-tre dage efter behandling. På den måde kan man bremse væksten på de træer, hvor topskuddet har nået den ønskede længde.

Projektet med hormonet har været i gang i små to år nu, og ifølge Bjarke Veierskov er brugen af hormonet indtil videre kun blevet tilladt i Danmark, og det håber han kan give danske producenter nogle banefordele. Især i kombination med et tredje projekt, som skal udrydde nogle af de sygdomme, som træerne også kan blive plaget af, og som kan gøre grenene halvskaldede.

Læs også: Eksperter: Grantræer kan 'suge' dansk CO2

Mere kalcium til de nøgne skuldre

Igen er vejret en udfordring for de flotte, grønne nåle. Juletræsbranchen har både været plaget af røde nåle og det, de kalder ‘nøgne skuldre’ på træerne.

Derfor har brancheforeningen Danske Juletræers ‘forskningsfond’ og GAU, som støtter udviklingsprojekter inden for gartneri, finansieret dette projekt, hvor den viden er kommet frem, at mangel på kalcium og magnesium kan være to tungtvejende problemer.

Træerne indeholder nemlig kun akkurat så meget kalcium, som der er brug for til skuddene. Men når træerne så vokser ekstra meget i toppen efter en varm sommer, så er der ikke kalcium nok til at stive cellerne af i alle skuddene på træet, som derfor får reduceret evnen til at trække vand nok op fra jorden med røde nåle til følge.

Ifølge Bjarke Veierskov er det en stor udfordring at få ekstra kalcium ind i planterne, så det bliver en af de kommende opgaver for forskerne at få løst, mens forsøgene med afhjælpning af magnesiummangel er et skridt længere fremme.

Her er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning også involveret såvel som brancheforeningen Danske Juletræer, der meget gerne vil have dette problem løst også.

Læs også: Brugte juletræer kan opvarme 3000 huse i et år

Nye grene stjæler magnesium fra resten af træet

Hvad angår magnesium, er problemet igen, at træets vækst forhindrer et stort nok optag af de vigtige næringsstoffer fra jorden. Hver gang træet har en vækstperiode, suger de nye grene og knopper nemlig rigtig meget magnesium fra sidste års nåleproduktion i stedet for at trække det fra jorden.

Hvis reserverne i de gamle nåle så ikke er store nok, vil de miste så meget magnesium, at nålene bliver gule og senere falder af. Resten af året fylder planten så depoterne i de nåle, der er tilbage samt i de nye skud, der bliver magnesiumkilden året efter.

»Vi ved ikke helt, hvorfor nogle træer har svært ved at trække nok magnesium op. Men da de ikke har dette problem i Georgien, hvor frøene kommer fra, og hvor der er fem gange så meget magnesium i jorden, må det skyldes, at de der ikke har behov for at trække så hårdt dernede. Så her i Danmark må vi hjælpe træerne lidt på vej ved at tilføre ekstra magnesium,« siger Bjarke Veierskov, som dog ikke regner med, at problemet alene er løst ved at berige jorden med yderligere magnesium.

»Hvis somrene fortsat bliver varmere, så er vi nok nødt til at smide det direkte på nålene. Hvis vi fodrer jorden godt op på forhånd, er der mere at tære på, når der kommer et træk. Men hvis det ikke er nok, må vi bladgødske i starten af juni hvert år, når de laver nye skud,« siger han.

Læs også: Jul med Overnissen 16. dec: Skader det klimaet at fælde juletræer?

Stor eksportvare

Selv om der er mest gang i salget af juletræer i december, er det en niche, der alligevel kaster omkring 1 mia. eksportkroner af sig om året. Og med øget konkurrence fra bl.a. Tyskland og Polen er det ekstra vigtigt for de danske avlere at kunne holde kadencen.

Derfor giver det god mening at forsøge sig med alt, der kan give tætte, grønne og hurtigtvoksende grantræer, understreger Bjarke Veierskov.

»Juletræsbranchen er jo i virkeligheden den mest underlige branche. I de første år skal træerne passes og plejes, og så venter man ti år på at nogen vil købe det og sætte det ind i stuen i 14 dage. Jeg tager hatten af for folk, der går ind i den her branche, men jeg må indrømme, at jo mere, jeg selv arbejder med dem, jo mere spændende er det, at prøve at forstå deres vækst,« siger lektoren, som altså prøver på alle kanaler at sikre flotte danske juletræer fremover.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nåle træer lever i symose med svampe, hvis disse svampe ikke findes i jorden så går vægsten i stå.

  • 0
  • 2

Nåletræer har ikke rodhår som andre planter, og derfor skades de ikke ved udtøring af rodspisserne ved udplantingen.

  • 0
  • 1