Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Status fra rumlaboratoriet: Næppe nogen launch i år

Christoffer Meyer er flight director i Raket-Madsens Rumlaboratorium. Her står han i værkstedet på Refshaleøen. Illustration: Hanne Kokkegård

I Raket-Madsens Rumlaboratorium, RML, på Refshaleøen i København befinder man sig lige nu i limbo.

Efterdønningerne har endnu ikke lagt sig efter først fredag morgens chokerende meddelelse om den forsvundne ubåd, Nautilus, og sidenhen udviklingen hen over weekenden.

Ingeniøren besøgte Raket-Madsens Rumlaboratorium på Refshaleøen fredag eftermiddag og talte med flight director Christoffer Meyer, og vi har igen i dag været i kontakt med ham.

Han fortæller til Ingeniøren, at man formentlig ikke kommer til at sende de to stort set færdige raketter, Flight Alpha og Flight Bravo, op i år.

»Vi kører på vågeblus her og nu, og vi følger selvfølgelig situationen omkring Peter Madsen helt tæt. Og så må vi løbende herfra på kort sigt evaluere, hvad det næste skridt er for os. På kort sigt er der ikke noget til hinder for, at vi kommer til at fortsætte arbejdet. Men om vi kommer til at lave en launch i år – der tror jeg, vi må være ærlige at sige, at det nok er tvivlsomt,« siger Christoffer Meyer.

»Det vil være en meget stor udfordring for os – qua at Peter Madsen har haft sin daglige gang på værkstedet, og jo er den person, der har lagt allerflest timer i konstruktionsarbejdet. Jeg tror, at det mest realistiske vil være, at vi har en launch i løbet af foråret 2018,« siger han.

Raketter og platform var næsten klar

Tests har ellers vist, at styresystemet til de to identiske raketter fungerer, som det skal. Og selve faldskærmssystemet er også pakket.

Der mangler stadig lidt arbejde på platformen, hvorfra raketterne skal opsendes. Men arbejdet har holdt tidsplanen, og man ville ifølge Christoffer Meyer godt kunne blive klar med den.

Den sandsynlige udsættelse til næste år skyldes både situationen med Peter Madsen, og det, at RML ikke har adgang til ubåden, UC3 Nautilus, der skulle have slæbt opsendelsesplatformen til Bornholm og samtidig have fungeret som kommandocentral under opsendelse.

Dette billede blev taget i Raket-Madsens Rumlaboratorium fredag eftermiddag, hvor raketdelene til Flight Alpha Flight Bravo ligger og venter foran pakker med faldskærme. Illustration: Hanne Kokkegård

Ubåden var en optimal kommandocentral

Ubåden var ideel, fordi man med den kunne lægge sig forholdsvis tæt på affyringsplatformen og samtidig være i sikkerhed.

»Hvis man legede med tanken om, at raketten eksploderede på platformen, så ville sandsynligheden for, at der skete noget med Nautilus være lille. Nautilus er en flydende bunker i den forstand,« siger Christoffer Meyer.

Selv hvis RML på et tidspunkt får mulighed for at arbejde med UC3 Nautilus, vil hun skulle renoveres igen efter at have stået fyldt med saltvand på havbunden, forklarer han.

Årstiden taler også for aflysning

Så en opsendelse i år vil i hvert fald kræve, at man finder et andet skib til transport og kommandocentral. Det handler om at rekonstruere missionen.

»Der er ingen udsigt til, at vi når det i august og sandsynligvis heller ikke i september. Og så er min personlige vurdering, at vi går ind i en periode, hvor vejret er så ustabilt, at sandsynligheden for, at vi reelt kan launche noget, den begynder at være minimal,« siger Christoffer Meyer.

»Men jeg synes også fundamentalt, at vi må spørge os selv: Vil vi lave en launch uden Peter Madsen? Det er hans projekt, og han har været inde over hele tiden. Jeg vil ikke på nuværende tidspunkt sige, at vi lægger Raket-Madsens Rumlaboratorium ned, uanset hvad der sker. Men det er klart, at Peter Madsen jo er primus motor på projektet,« siger han.

Arbejdet er ikke stoppet helt i Raket-Madsens Rumlaboratorium på Refshaleøen, men man ser tiden lidt an. Illustration: Hanne Kokkegård

Støttegruppen og de studerende

Selv om tingene altså kører på vågeblus i raketværkstedet, har man hen over weekenden alligevel været nødt til at tage hånd om et par ting.

RML har to udenlandske ingeniørstuderende og to danske maskinmesterstuderende. De to udenlandske studerende afslutter deres projekt i næste uge og rejser hjem, så situationen får ingen betydning for dem.

De to maskinmesterstuderende er en anden sag. Der er lavet en plan A og en plan B for dem, hvis situationen trækker ud, således at de ikke risikerer at komme i klemme.

»De har også selv taget kontakt til deres uddannelsessteder, så de er bekendt med situationen. Og som udgangspunkt er der stadig opgaver til de to maskinmesterstuderende, så de kan køre videre,« siger Christoffer Meyer.

Flight directoren sender i dag også besked til Raketmadsens Støttegruppe med en status for raketopsendelsen.

»Jeg synes jo, at det er vigtigt, at de mennesker, der har støttet os, har et indblik i, hvad der kommer til at ske fra vores side fremadrettet.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror Christoffer og de andre omkring RML er i shock og ikke tænker helt klart. Denne affære er slutning på RML og de kommer ikke til at sende raketter op.

Ubåden er anført som RMLs ejendom og den er blevet bjerget på statens regning, indtil videre. Hvis politiet og forsvaret konkluderer at sænkningen er sket med fortsæt er der ingen forsikringsdækning, og staten vil da hente bjergeløn hos RML. RML kan så vælge at erklære sig konkurs, gøre udlæg i aktiver og kontantbeholdning eller rejse midler til at betale gælden hos nye eller eksisterende anpartshavere. Bjergelønnen vil nok overstige værdien af RML betragteligt, så jeg tror i er på vej mod konkurs.

En ærgelig konsekvens af at Peter tog en fritidsbåd ind i et erhvervsselskab.

  • 19
  • 8

Ubåden er anført som RMLs ejendom og den er blevet bjerget på statens regning, indtil videre. Hvis politiet og forsvaret konkluderer at sænkningen er sket med fortsæt er der ingen forsikringsdækning, og staten vil da hente bjergeløn hos RML.

Er det virkelig sådan praksis er? At firmaet skal betale hvis en direktør sænker en båd med forsæt og politiet bestemmer sig for at bjerge den? (Hvis det altså er det politiet ender med at konkludere)

  • 11
  • 0

Firmaet skal vist almindeligvis betale i første omgang men sender ligeledes et krav til direktøren.

Er det de almindelige bjergningsregler der gælder eller er der specielle regler hvis politiet bjerger båden?

I følge http://denstoredanske.dk/Bil,_b%C3%A5d,_fl... så "Vel gennemført bjergning kan give en betydelig bjergeløn, der dog ikke kan overstige det bjergedes værdi" Hvis det er de regler der gælder så er worst case er Nautilus tabt men det har ingen indflydelse på resten af RML.

  • 2
  • 1

Jeg vil tro at det økonomiske mellemværende i forbindelse med bjergningen bliver mellem Peter og myndighederne. Normalt er arbejdsgiver ansvarlig for ansattes handlinger med mindre disse er ..... langt ude.

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten