Giv rabat på el som en logaritmisk funktion af afstanden til møllen, inden for en radius af 10 km?
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Staten kan komme til at tvinge sin vilje igennem, når der skal findes plads til 10-15 energiparker på land.
I Folketingets aftale om grøn strøm og varme fra juni, som alle partier undtagen Nye Borgerlige står bag, er parkerne det vigtigste redskab til at nå målet om at udvide landmøllekapaciteten med 3,5 GW og tidoble solcellekapaciteten til 20 GW.
Kommuner har selv mulighed for at byde ind med potentielle arealer, men forligskredsen bestemmer i sidste ende på baggrund af en igangværende kortlægning af mulige lokationer og kan komme til at trumfe sin vilje igennem.
Brian Vad Mathiesen, der er professor ved Institut for Energiplanlægning på Aalborg Universitet, advarer mod, at man lader staten styre opstilling af vindmøller.
»Det er gået helt galt i Norge. Staten skal skabe nogle rammer, som gør det attraktivt lokalt at få vindmøller opsat, men det er et sygdomstegn og brud med dansk tradition, hvis vindmølleprotester havner på et ministerbord,« siger han.
I Norge gennemførte Stortinget for nogle år siden en lignende plan. På baggrund af analyser udpegede man 13 områder med stort vindmøllepotentiale, men en mur af modstand og vrede høringsbreve fulgte, de fleste kommuner sagde nej tak, og i 2019 blev det hele skrinlagt.
For at undgå en lignende situation er der i aftalen lagt op til, at udvælgelsen af lokationer skal foregå i dialog med blandt andre kommunerne.
Der bliver f.eks. arbejdet på, at kommunerne får en form for kompensation for at lægge jord til energiparkerne, siger energiordfører Rasmus Helveg Petersen (R).
Han understreger, at frivillighedens vej er den foretrukne, og han har også en forhåbning om, at det vil ske. Men han tilføjer:
»Det er også sådan, at det ikke er en option, at energiparkerne ikke bliver til noget. Og min holdning er, at hvis det bliver nødvendigt, så skal staten være klar til at gå ind med en anlægslov.«
Men selv om lokal modstand er realistisk, er den største forhindring for opsætning af landvindmøller ikke den såkaldte NIMBY-problematik (Not In My Backyard), understreger lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Kristian Borch, der i flere år har forsket i konflikter om opstilling af vindmøller.
»Det er en myte, at borgerne ikke vil have vindmøller. De vil bare ikke have, at andre trækker det ned over hovedet på dem. Den ømme tå er dårlig planlægning i kommunerne,« siger han.
Problemet er, at borgerne først får kendskab til et vindmølleprojekt, når planen er lavet, og det endelige beslutningsforslag bliver fremlagt. Så har de ikke andet valg end at sige nej. I stedet bør man sørge for at engagere borgerne i langt højere grad, så de kan nå at få indflydelse, mener han.
Engagement kan man skabe ved at give større gulerødder. Brian Vad Mathiesen og Kristian Borch foreslår, at man gør det obligatorisk, at en del af overskuddet fra energiproduktionen går til en almennyttig fond, der kan investere i udvikling af lokalområdet.
Det er kommunerne ikke tvunget til i dag, så VE-pengene, der flyder over i kommunekassen, ender ifølge Kristian Borch ofte med at gå til at lappe huller i asfalten eller andet, der ikke er hensigten med loven.
Muligheden for at købe andele har vist sig heller ikke at være et succesfuldt middel.
»Det er vigtigt, at pengene går til værdiskabelse i lokalområdet som for eksempel arbejdspladser og natur. En almennyttig fond sikrer, at alle får noget ud af det og ikke kun dem, der ejer møllen, og dem, der har købt andele,« siger Kristian Borch.
Desuden skal staten sørge for at give kommunerne ressourcer og god tid til at tage dialogen med borgerne, hvis energiparkerne skal have en chance for at gå igennem ad frivillighedens vej, er budskabet fra AAU.
Spørgsmålet er dog, hvor lang tid staten vil vente. Allerede i slutningen af 2022 vil Folketingets bud på, hvor energiparkerne skal ligge, nemlig blive fremlagt.
