Statsstøtte til biogas dyrere end al anden energistøtte

Givet at artiklen handler om, hvilke energikilder, der giver størst bidrag til elforsyningen pr støtte-kr, undrer det mig, at vind fremhæves som duks, når duksen tydeligvis snarere er (fast) ”biomasse”.

Af den prisværdigt korte og overskuelige kilde (ministersvaret) fremgår f.eks. for 2017 (energi % / støtte %):

Vindkraft (sum af land- og havvind, el): 59 / 66 Solceller (el): 4 / 4 Biomasse, (el): 29 / 8 Biogas: 8 / 23

Tallene bør endda ses i lyset af, at:

1: en forholdsvis stor del af de 59 % fra vind formentlig er blevet eksporteret billigt, 2: el-produktionen på ”biomasse” er - ligesom opgraderet biogas - af den særligt værdifulde ”on-demand” -kontrollerbare slags, der kan danne rygstød for fluktuerende ”vind og sol”, 3: den anførte andel el-produktion fra ”biomasse” (29 %) har været ledsaget af en formentlig mindst ligeså stor produktion af fjernvarme, der ville have kostet mange ekstra støtte-kr, hvis baseret på el fra ”vind og sol”, og især hvis via tabsbehæftet lagring,
4: udover alle fire teknologiers CO2-reduktion som følge af fortrængning af fossile brændsler, kan både ”Biogas” og ”Biomasse” være CO2-negative på grund af forhindret emission af stærke klimagasser, ligesom begge – også på andre måder - tjener til miljøbeskyttende disponering af organiske restproduktstrømme, 5: el-produktionen på den forbrugte mængde biomasse have – blot ved ændret indstilling af nogle ventiler - kunnet øges markant, hvis el-markedsprisen ikke hyppigt var presset i bund af en stor fluktuerende el-produktion til garanterede mindstepriser.

Med det sidste punkt mener jeg naturligvis ikke, at den brændselskrævende el-produktion ikke bør vige i tidsrum med rigelig el fra ”vind og sol”, men snarere at forsyningsbidragene er påvirket af ulige rammebetingelser.

Tallene indikerer i mine øjne også, at ”biogassen” burde overveje at rotte sig sammen med (fast) ”biomasse” ved (reaktoropholdstidsbehovsreducerende og indtægtsgivende) at levere separerede og tørrede restfibre til mere effektiv og mindre støttekrævende energiudnyttelse på termiske kraftvarmeværker.

Således anvendt sammen med andre bakterielt tungt omsættelige og pt. dårligt udnyttede indenlandske bioenergi-ressourcer som især halm og træ og ved at minimere den aktuelle exergetisk ineffektive brug af biomasse til kun/overvejende varmeproduktion, kunne produktionen af ”on-demand” -regulerbar VE - el øges markant samtidig med, at der spares på importen af dyre udenlandske træpiller.

Den gennem mange år foreslåede eksport af separerede og tørrede biogasrestfibre til termiske kraftvarmeværker med askeseparerende "forkoblet" lavtemperaturforgasning ville også forbedre biogasanlæggenes mulighed for at modtage f.eks. (kvælstofholdig men tungt omsættelig) dybstrøelse og organisk husholdningsaffald med indhold af bl.a. mikroplast.

Askebaseret recirkulation af effektivt termisk oprensede og regionalt omfordelte næringsstoffer og biokoks/bioCCS har jeg været inde på i andre nylige debatindlæg. (klik evt. på mit navn øverst t.v.)

Tak for information om Ammongas. Der blev jeg sat på plads ;-) og tilfreds med det da jeg mener biogas er vigtig.

Niels Hansen

Tak for information om Ammongas. Der blev jeg sat på plads ;-) og tilfreds med det da jeg mener biogas er vigtig.

FCEV er bare den smarteste løsning.

Batteriet sikre performance og hydrogen sikrer rækkevidden.

Myfc sælger ekstremt kompakte helt flade units der kan placeres i ubrugte hulrum.

De er meget lette relativt til batterier og bruger ikke konflikt materialer, strategiske materialer og kræver derfor ikke kostbar minedrift og kæmpe binding af energi i batterier der kan være vanskelige at recirkulere.

Modsat tryksatte systemer, så opbevares hydrogenen i flydende salt og kan faktisk tankes.

Myfc kommer med deres demo til biler i år.

Også i år kommer Lagerwey med en 4.8MW vindmølle med integreret elektrolyse til Hydrogen.

Biogas til transport er ikke miljøvenligt.

Vi skal have vedvarende energi til at dække mere end bare elektricitets markedet så der er ingen vej udenom Synfuels og FCEV teknologi.

Det er umuligt at undgå metan gas udslip under opgradering af biogas. <a href="https://www.sciencedirect.com/science/arti..">https://www.sciencedirect…;.

Er stort set lig nul https://www.ammongas.dk/?lang=da

Christian Ege

Det er umuligt at undgå metan gas udslip under opgradering af biogas. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780081010365000094

Derudover består biogas af op til 40% CO2 der er en meget værdifuld resource og selvfølgelig en GHG.

Alle gasmotorer slipper uforbrændt metan ud. Du kan læse mere om det her.https://ing.dk/artikel/nye-gas-motorer-reducerer-metanudslip-fra-skibe-med-70-procent-119417

Nu er skibsmotorer i sagens natur højeffektive motorer der altid kører ensartet med perfekte driftstemperaturer. Det er lastbilmotorer langt fra.

Derfor er dette forsøgsanlæg som producerer jet fuel en mere logisk løsning.https://ing.dk/artikel/danske-forskere-vi-kan-omdanne-biogas-konkurrencedygtigt-gront-flybraendstof-197364

Siden sidste år er prisen på vindenergi for verdens største producent faldet med 30% og der ventes et fald på 10% hvert år de kommende år.

Den beskedne merpris på vedvarende jetfuel, der var sidste år er derfor blevet reduceret kraftigt.

Slutresultatet er jo det samme.

Det kommer til at koste ca 10.000 kr ekstra at bruge bionaturgas

Men da gasforbruget reduceres væsentligt grundet solceller/vindmøller og husstandsbatteri vil dette reducere den samlede støtte/merpris eller hvad man nu end vælger at kalde mønten.

Hvorfor skal der absolut betales mere?
Der kunne jo laves en løsning der indebærer at afgiften reduceres med de 2 kroner og total regningen derfor var den samme.

Slutresultatet er jo det samme. Det kommer til at koste ca 10.000 kr ekstra at bruge bionaturgas

Vi har brug for både biogas og el til tunge køretøjer - indtil videre er biogas det billigste - men det kan ændre sig. Men først og fremmest skal vi ud af hullerne og komme af med diesel. Københavns kommune har f.eks. vist vejen ved at få biogas ind i udbuddet, så næsten alle skraldebiler snart kører på biogas.

Hvis vi kan blive enige om at køretøjer der kan komme over på el skal det og resten så vidt muligt skal på gas, så kunne jeg godt tænke mig at se både miljø- OG pengeregnskab for forskellen imellem den gas er naturgas og biogas. Husk alternativet er ikke IKKE at gøre noget for miljøet, men at bruge midlerne til at gøre noget andet, måske mere effektivt for CO2 udledningen.

Sker det ikke så vil anlæggene dog rense ved kilden og skabe bedre økonomi i landbruget og lidt renere natur for os andre.

En af de store problemer med biogas synes at være at det kræver transport af store mængder "ingredienser" til centrale anlæg og tilsætning af store mængder "hjælpestoffer" for at processen vil virke og være i nærheden af økonomisk.

Biogas er ved at udvikle sig til noget andet end vi blev lovet. Hvis ikke der er udsigt til at vi indenfor et overskueligt tidspunkt når til et stadie hvor hver svinefarm har sin egen lille reaktor, hvor ejeren kan pumpe gyllen op i, tilsætte maks 10% hjælpematerialer, et mindre VE tilskud og udtappe "ren" gylle og brændsel, så vil biogas for altid være tynget af for store transportbehov og beslaglæggelse af andre energikilder, som kunne indgå på anden måde i energiforsyningen på anden måde.

Med mindre der snart sker afgørende fremskridt, så er biogas er i min opfattelse ved at bevæge sig tættere på bølgekraft som løsning på energiudfordringen...

Fleksible elafgifter: Ingen når der er megen sol og vind i systemet.
Så kan huset veksle mellem sol/vindmølle strøm samt biogas backup til at dække eget behov og stå som backuptilskud for nettet med mikrokraftvarmen.

Det er de færreste der vil betale 2 kr MERE pr m3 gas eller vel ca 3000 kr mere pr år for et normalt hus.

Biogas, til reduceret afgift, med den betingelse at der så blev opsat mikrokraftvarme, solceller og husstandsbatteri.

Fleksible elafgifter: Ingen når der er megen sol og vind i systemet. Så kan huset veksle mellem sol/vindmølle strøm samt biogas backup til at dække eget behov og stå som backuptilskud for nettet med mikrokraftvarmen.

Kære Jens Stubbe. Metantab er først og fremmest udtryk for børnesygdomme. Det er ærgerligt, at man på en del anlæg ikke har ført ordentligt tilsyn med banale revner m.v. - og at myndighederne ikke har været tilstrækkeligt opmærksom på det. Det kan udbedres ret let - så metantab kommer under 1%. Heldigvis bliver der rettet op på det nu - ved en frivillig aftale. Jeg havde dog hellere set en obligatorisk ordning. Vi har brug for både biogas og el til tunge køretøjer - indtil videre er biogas det billigste - men det kan ændre sig. Men først og fremmest skal vi ud af hullerne og komme af med diesel. Københavns kommune har f.eks. vist vejen ved at få biogas ind i udbuddet, så næsten alle skraldebiler snart kører på biogas.

Desværre blev biogasbranchen som med vind mere fokuseret på tilskudene og udbetaling af disse til andre formål.

Forskellen er at vindbranchen i "tilskudsepoken" har formået at udvikle teknologien, så de så småt er ved at forlade behovet for tilskud.

Som alternativ til fjernvarme er det en fordelagtig samfundsøkonomisk god ordning.</p>
<p>Biogassen støttes med 100 kr/Gj eller samlet 6500 kr for et hus som aftager 18 MWh/år.

Det er de færreste der vil betale 2 kr MERE pr m3 gas eller vel ca 3000 kr mere pr år for et normalt hus.https://www.natureenergy.dk/gron-plus-gasSå privatøkonomisk har biomaturhas ingen gang på jorden.

Christian Ege

Det er så som så med klimavenlighed ved biogas.

I selve scubbing processen afgasses nogle procent metan og alle gasmotorer har ufuldstændig forbrænding. For lastbiler er det meget ofte da de sjældent har optimal belastning og ofte bruges når de ikke har optimal driftstemperatur.

Desuden har ing.dk afdækket at biogasanlæggenes og landmændenes sjusk medfører betydelig afgasning af metan og andre GHG emissioner.

Der er meget spændende arbejde med at fremstille jet fuel med biogas og hydrogen samt overskydende CO2 fra biogasanlæggene.

Jeg vil opfordre til at droppe ideen om biogas til transport og istedet at I støtter renere teknologier.

Thomas Westh

Sikke da en svada. Vi ved alle at du er forbandet på vindenergi.

Prøv en gang for alle at lære at alene den Danske stats ejerandel af Ørsted er betydeligt mere værd end samtlige subsidier til samtlige vedvarende energiprojekter i dette land.

Uden offshore vind var Ørsted slet ikke i nærheden af den enorme succes som selskabet har udviklet sig til.

Vindenergi har været en eksopitant succeshistorie og der er en chance for st biogas kan blive det samme. Sker det ikke så vil anlæggene dog rense ved kilden og skabe bedre økonomi i landbruget og lidt renere natur for os andre.

Jeg synes det ville være en god ide med et bundfradrag på gasafgiften som kompensation for tilslutningsafgiften. Så kunne folk rimeligvis beholde gaskomfuret ved skift af opvarmningsform.

Desværre bliver opgraderet biogas markedsført som den rigtige løsning til villamarkedet.
<a href="https://www.natureenergy.dk/guides/hvad-er..">https://www.natureenergy…;.
Uheldigt da det er dyrt og at der findes både bedre og billigere løsninger til noget så simpelt som opvarmning.
Lad os håbe det kommende energiforlig gør op med brug af gas til opvarmning.

Som alternativ til fjernvarme er det en fordelagtig samfundsøkonomisk god ordning.

Biogassen støttes med 100 kr/Gj eller samlet 6500 kr for et hus som aftager 18 MWh/år.

Se https://nhsoft.dk/work/FG23/Sep/Punkt_82.pdf 254 Mio for et helt nyt fjernvarmesystem med er ORC anlæg til forsyning af 2000 brugere i Hobro som i dag har gasfyr.

Den fremadrettede forsyning i Hobro kommer fra afgiftsfri biomasse og statskassen går glip af 2,5 kr/M3 gas eller samlet 4200 kr for 18 Mwh som statskassen altså mister, hvis der udlægges 'afgiftsfri' fjernvarme. Yderligere så skal strømmen fra ORC anlægget støttes og det store samlede beløb på de 254 mio skal forrentes og afskrives.

Der kan ikke være nogen tvivl om den rette løsning i Hobro er den fossilfri biogas, hvis det er samfundsøkonomi der skal betænkes.

Biogassen er et nødvendigt led i at sikre elproduktion når vinden ikke blæser

Enig. Desværre bliver opgraderet biogas markedsført som den rigtige løsning til villamarkedet.https://www.natureenergy.dk/guides/hvad-er-biogasUheldigt da det er dyrt og at der findes både bedre og billigere løsninger til noget så simpelt som opvarmning. Lad os håbe det kommende energiforlig gør op med brug af gas til opvarmning.

Jeg tilslutter mig helt de som har skrevet, at man ikke kan sammenligne pris på el fra vind og biogas. Biogassen er et nødvendigt led i at sikre elproduktion når vinden ikke blæser. Et andet led er stærke udlandsforbindelser. Men disse kan ikke stå alene, da der i dag er så mange vindmøller i vores nabolande, og det ofte blæser og er vindstille på samme tid her som hos os. Biogas er også et velegnet brændstof til lastbiler og busser. Dertil kommer, at biogas har en række andre store fordele, bl.a. for vandmiljøet, idet man omdanner kvælstof til en plantilgængelig form, som sikrer, at kvælstof bruges i vækstsæsonen og ikke skaber udvaskning om efteråret. Derfor burde biogas honoreres ikke blot som produktion af VE-el, men også som et virkemiddel til at forbedre vandmiljøet og opfylde EUs vandrammedirektiv. Men det er svært, når vi har en regering, som helt klart gambler på, at der også vil være andre lande, som ikke opfylder dette direktiv, og at der derfor ikke kommer sanktioner fra EU. Endelig er biogas med til at sikre jordens langsigtede frugtbarhed, idet restproduktet efter biogas nedmuldes - og det er netop dette, som indeholder det sværtnedbrydelige kulstof, som skal opbygge humus i jorden. Med andre ord, biogas er pengene værd, men støtten til biogas burde fordeles ud fra de fordele den giver såvel ift. produktion af VE-el, klimavenligt brændstof til tunge køretøjer og ift. vandmiljøet.

Der findes måske billigere og bedre metoder til at fjerne generne fra landbruget
se hele artiklen :

Den sætning viser klart hvad andre tidligere har anført nemlig at energiindholdet i gylle er så ringe at udbyttet end ikke kan dække transport og processering. Det er en god miljørigtig og bæredygtig ide men i en tid hvor alt regnes i kroner og øre og god samvittighed ikke må koste ekstra er det håbløst.

De utallige gyllerensnings projekter gennem årene kan vanskeligt ses som andet end et på skrømt vedligehold af håbet om at den ulidelige stank, og ikke mindst smitterisiko, en gang i fremtiden ville kunne mindskes.

Under et tidligere projekt for ca 20 år siden hvor gyllen, ifølge projektbeskrivelsen skulle deles i rent vand og tørstof, undveg en rævesnu liberal miljøminister i en times direkte radio at svare på hvornår en permanent ordning kunne være indkørt. Han vidste at det var spil for galleriet og der højst sandsynligt aldrig nogensinde ville blive indført en permanent rensning, udelukkende fordi det ville give en marginal fordyrelse af produktet.

Da det af uoplyste grunde, et eller andet sted, er besluttet at dansk landbrug skal kunne konkurrere på prisen med en hvilken som helst produktion på et hvilken som helst kontinent, forlanger landbrugets overordentligt magtfulde organisationer at alle yderlige krav hvad enten til miljø eller andet skal væltes over på hvad som helst, bare ikke på producent eller produktpris.

Det lover ikke godt for fremtiden hvor der efter rigtig mange forudsigelser og meningsmålinger fortsat vil være vigende efterspørgsel på animalske fødevare.
Salg af det plantebaserede produkt Plantehak eller sojamælk ville for 50 år siden med nød og næppe kunne sælges i en eller to specialforretninger i en af storbyerne! Nu om dage kan det og mange andre ikke animalske nyskabelser købes i selv det mindste provins supermarked. Tiderne skifter!

Det lyder besnærende.

Men er der energireserver i Norge og Sverige ? Det er jo ikke kun et spørgsmål og transport af effekt (flere / større kabler mv); der skal jo være vandkraft nok - og så over en 25-årig horisont.

Så det starter med, at effekten er til rådighed, dernæst om der må laves nationale luftledninger, og så om kabler under vandet. Til slut er derså vores eget transmissionsnet. Og hvis der her teknik og lokale miljødiskussion ikke var nok, så kommer slagsmålet om "beskyttelse" af lokale investeringer (eg. Eksisterende kraftværker). Det sidste har vist været det tyske argument.

Der kræves vist en vision og en energikejser før det kan bare planlægges, end sige realiseres. Men det lyder godt.

Men hvis man sammenligner biogas og vind som her i artiklen, ja så har man ikke forstået meget af energimarkedet.

Ikke blot det, men oversigten er jo også ubrugelig i en beslutningsproces fordi priserne på f.eks. vind og sol er faldet. Det nuværende støtteniveau er i den forbindelse en sunk cost.

Det ses i øvrigt at den udskældte biomasse som vel også er dispatchable, faktisk er ret billig, måske fordi den brændes på eksisterende, ombyggede værker?

Der er langt større behov for at udbygge elnetforbindelserne end at bygge en Kattegat bro. Vindmøller og Norsk vandkraft suppler hinanden rigtigt godt !! Hvis så tyskerne også fik åbnet for elnettet sydpå vil vi kunne udnytte vindkraft mere effektiv ( økonomisk). El vil i fremtiden forhåbenligt blive anvendt langt mere end i dag. VE- energi er både godt for lokal miljøet og hindre global opvarming.

Spørgsmålet er om biogasanlæg er den rette måde at nedbringe de gener som landbrugets gylle laver .

Der findes måske billigere og bedre metoder til at fjerne generne fra landbruget se hele artiklen :https://mst.dk/erhverv/groen-virksomhed/groent-udviklings-og-demonstrationsprogram-gudp/gudp-projekter/rensning-af-gylle-paa-naturens-betingelser/

Rensning af gylle på naturens betingelser

Biologisk rensning af gylle skal sikre muligheden for en fortsat stor husdyrproduktion i Danmark, uden at miljøet bliver belastet med næringsstofferne fra gyllen. Det sker ved at rense gyllen med den samme metode, som i dag anvendes til recirkulering af vand på fiskeproduktionsanlæg. Efter rensning vil gyllen indeholde så lidt kvælstof, at den kan anvendes til vanding – uden den lugtgene, som udbringning af gylle ellers indebærer.

Lagring som det sker i Hashøj er jo indrettet i forhold til elmarkedet, og her er det en god løsning.

Det økonomiske problem er jo, at støtten ikke går optimale systemer, men til enhedsafregning.

Og lige nu kan opnås samme tilskud uanset brugen af biogassen, så går det jo galt.

Men klart at området skal revurderes, så man får en mere præcis angivelse af, hvilke forhold der skal fremmes og deraf de økonomiske modeller.

Eller måske mere retvisende. Ikke enten eller. Ingen af de kendte teknologier kan stå alene, hvis det også skal ske til rimelige energipriser. I et fælles koncept hvor en række forskellige former indgår er til gengæld en vindersag.

Begrænsningerne viser sig stort set hver gang at være lagring af energi. Derfor vil en sammensætning som minimerer behov for lagring være interessant. Dernæst vil økonomi i de enkelte elementer kunne forskyde balancen mellem dem. For mig at se er det den del dom handikapper biogas i forhold til øvrige.

Jeg var selv med og tæt på opstarten af biogas og kraftvarmeanlæg tilbage i 1992, og har derfor fulgt udviklingen gennem årene.

Og biogasstøtten og vindkraftstøtten har været meget stor, al for stor.

Men biogas har dog en lang række fordele omkring udnyttelse af biogassen, som ellers blot forduftede(stank), forbedret gødning til landbrugsjorde mv.

Men i el- og varmemarkedet overhaler biogas klart vindkraft ved rette opstilling. Rette opstilling er biogas med stort gaslager, således man producerer el i spidslast, herunder lidt eller ingen vindkraft. Dertil levering til kraftvarmeanlæg, der skal have stort varmeaftag og varmelager. På denne vis slås flere fluer med et smæk.

Desværre blev biogasbranchen som med vind mere fokuseret på tilskudene og udbetaling af disse til andre formål.

Dermed er prisen steget voldsomt, og det vil sikkert blive vanskeligt at rulle en masse tilskud tilbage.

Men hvis man sammenligner biogas og vind som her i artiklen, ja så har man ikke forstået meget af energimarkedet. Et energimarked hvor vindkraft på ingen vis betaler for et fungerende elsystem.

Men generelt skal tilskud ikke være bestandige, men kun ydes i forbindelse med teknologisk udvikling. Det vil altid give den stærkeste branche.

Når vi laver biogas så omsætter vi vådt organisk affald - Hvad skulle vi ellers gøre med det ? Brænde det ? Gylle er ikke nogen god måde at gøde på da det spredes før planterne er der til at opsuge det - dvs atr alt for meget kan udvaskes - det er faktisk bedre at lave gødning efter gasfremstillingen. Der kan også tilsættes fedt fra vandrensning

At sammenligne kroner pr kWatt er rigtig dumt - ja faktisk helt meningsløst

Der hvor der burde udvikles er hvordan vi får lavet nogen gødningspiller der først er aktive når planterne er store nok til at bruge næringen

Jeg skrev en kronik om en lille by på landet i 2009:

Ak ja, købmanden i Højrup lukkede for mange år siden (og huset er revet ned efter en gaseksplosion). Viking’s bygninger forfalder efter at have stået tomme i årevis. Kun minderne om Højrup Kro står lysende klare (selvom bygningerne er revet ned, og lidt fortaber sig i sprittåger)

Den ideelle løsning er IKKE at afskaffe landbruget (hvilket du jo mere end antyder!

Med jævne mellemrum køre jeg igennem Blåhøj ( midtjyllnd) biogasanlæg. Det lugter ganske forfærdeligt fra anlægget . Lugten kan vel bedst sammenlignes med den værste lugt når vi som mennesker har tynd mave .
At gyllen lugter mindre efter at have været igennem et biogasanlæg er jo glædeligt!! Det kan jo næsten heller ikke blive værre . Ammoniak lugten er en stærk belastning for manges helbred . Tankevækkende at vindmøller skal så langt ud på havet at man knap kan se dem. Jeg ser gerne at grisefarme ligger til anker samme sted . Danmark er efter min mening alt for lille til at der produceres + 30 mill svin / år

Når man via krav om genanvendelse af husholdningsaffaldet tvinger husstandene til at udsortere 'madaffald' og tilføre dette til biogasanlæg, vil gebyret fra den enkelte husholdning formentlig stige med 4 - 500 kroner - årligt. Stigningen er en direkte følge af dette tiltag og har baggrund i den betaling, som biogasanlæg-gene skal have for at modtage madaffaldet, som hidtil er gået til forbrændingsanlæg. Med ca. 2 mio. husstande på landsplan vil husholdningerne komme til at støtte landbrugets biogasanlæg med anslået 1 mia. årligt - opkrævet via renovationsgebyrerne. Når denne affaldsfraktion flyttes fra forbrændingsanlæggene mister staten tillige en del af de afgifter, som hidtil er opkrævet for at levere affaldet, og som falder væk, når affaldet køres til bioforgasning. Vi taler her om en manglende indtægt for staten på anslået 100 - 200 mio. årligt.

Disse beløb er næppe indregnet i de anførte støttebeløb, der formentlig kun omfatter de af staten bevilgede støtteordninger.

...netop FORDI landbruget er en belastning for miljøet på mange områder er det da en EKSTRA god ide at støtte initiativer der kan MODVIRKE de negative konsekvenser.....

Uanset hvordan man vender sagerne - så er landbruget underlagt de regler som et demokratisk flertal står bag - og bidraget fra landbrugseksporten til samfundskassen er så vidt jeg ved også ganske betragteligt.

Den ideelle løsning er IKKE at afskaffe landbruget (hvilket du jo mere end antyder!) - men at arbejde på at forbedre produktionen så den ikke medfører skadevirkninger. Her kan f.eks biogas teknologi være en særdeles væsentlig faktor (med stort eksport potentiale)

til dansk landbrug.

Det skal lægges oven i den pris, som erhvervet i øvrigt koster:

• Multiresistente bakterier i mere end 9 ud af 10 svinebedrifter
• Forurening af grundvand med pesticider, fungicider og kvælstof
• Forurening af havet omkring landet, med ødelagte fiskemuligheder og rekreative værdier som konsekvens
• Forsvindende biodiversitet, især fugle og insekter forsvinder, takket være den særligt kapitalintensive danske landbrugsproduktion
• Fortsat 350 milliarder stor gæld til finanssektoren (den egentlige grund til at erhvervet får lov på alle parametre)
• Direkte årlig offentlig støtte på ca. 10 milliarder
• Affolkning på landet, fordi langt de fleste ansatte i landbruget er udlændinge, og fordi erhvervet ikke bidrager med men tager herlighedsværdierne fra landdistrikterne
• Forsvindende muldlag, bidrager til atmosfærens indhold af CO2
• Import af soja fra latinamerika, hvor urskoven fældes, for at give plads til produktionen af sojabønner

Men jo, sidste år havde landbruget skam et overskud på 5,6 milliarder (efter alle de forskellige former for støtte)

Espen Lunde vil gerne have fordoblet svineproduktionen i landet!

Der er fiflet med beregningerne over en bred kam, når det kommer til forudsigelser og afdækninger af landbrugets forurening med især kvælstof.

De ansvarlige bør stilles til ansvar.

Samfundet bør ikke støtte finanssektoren på den måde. Det er finanssektoren, som svinger taktstokken. Husk det. Den såkaldte økonomiske nødvendighed er fake news.

Ligesom tidlige vindmølle og solpanel projekter, så kan støtten medvirke til at sikre videreudvikling og produktionsmodning af teknologien.

Så - i min optik skal MERE støtte rettes mod biogas / energi dannelse fra landbrugets affalds produktion. Det bør også være i landbrugets interesse at støtte denne måde at gøre stor svineproduktions 'stueren' på...

Det bedste ved biogas, er ikke den EL og varme, der kommer fra produktionen, men der imod at lugtgenerne er markant mindre. Hvilket alle der bor tæt på marker kun kan være glade for.

Værdien af biogas kan ikke sammenlignes direkte med værdien af fx vindkraft.