Statsrevisorerne revser Transportministeriet: Uprofessionel håndtering af Aarhus Letbane

Illustration: Aarhus Letbane I/S

Transportministeriet har ikke udvist den fornødne professionalisme i arbejdet med Aarhus Letbane. Det er hovedkonklusionen fra Statsrevisorerne på baggrund af Rigsrevisionens beretning om ministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus Letbane, som har været ramt af massive fordyrelser.

'Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transportministeriet har deltaget i anlægget af Aarhus Letbane uden at udvise den professionalisme og det aktive ejerskab, som man må forvente på baggrund af ministeriets erfaringer med anlægsprojekter og selskabsledelse,' konkluderer Statsrevisorerne i beretningen, som blev offentliggjort tirsdag aften.

Transportministeriet gik ind i letbaneprojektet sammen med Aarhus Kommune og Region Midtjylland som ejere af det fælles selskab Aarhus Letbane I/S efter at have fået grønt lys fra Folketinget i 2012, og de tre parter hæftede solidarisk i forhold til deres indskud. Det gjaldt også for uforudsete udgifter.

Aarhus Letbane er det første af tre letbaneprojekter med staten som tilskudsgiver eller medejer. Aarhus Letbane åbner efter planen i 2017, Odense Letbane i 2020 og Hovedstadens Letbane (Ring 3) i 2023. Illustration: Rigsrevisionen

Fordyret med 700 millioner

Men bare to år senere var projektet fordyret med 700 millioner kroner, og de tre parter måtte i foråret 2014 justere anlægsbudgettet fra 1,2 milliarder kroner til 1,9 milliarder kroner.

Staten havde i forvejen indskudt 600 millioner kroner plus 100 millioner kroner i reserver. Og efter fordyrelsen betalte staten sin del af ekstraregningen på 330 millioner kroner, og Transportministeriet forlod selskabet.

Statsrevisorerne kritiserer blandt andet, at Transportministeriet ikke har gjort sit forarbejde ordentligt, inden ministeriet gik ind i det risikable projekt. Ministeriet havde ifølge Rigsrevisionen ikke vurderet den økonomiske usikkerhed for staten ved at indtræde i selskabet.

Læs også: Analyse: Cowi-ingeniør stak hånden i en hvepserede om Københavns Letbane

'Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transportministeriet ikke vurderede, om letbaneprojektets anlægsbudget og reserver var tilstrækkelige til at gennemføre projektet, inden staten indtrådte i interessentskabet,' skriver Statsrevisorerne.

Efter sin udtræden yder staten et tilskud på omkring en milliard kroner til anlægget af Aarhus Letbane, og Transportministeriet har denne gang indgået aftaler om, at staten ikke hæfter for nye, uforudsete udgifter.

Har holdt Folketinget i mørket

Statsrevisorerne finder det også utilfredsstillende, at Transportministeriet ikke i tide sikrede sig tilstrækkelige oplysninger om projektets økonomi.

Statsrevisorerne hæfter sig blandt andet ved, at Transportministeriet gav grønt lys til at indlede de første større anlægsarbejder for 250 millioner kroner, inden der var etableret en kompetent bygherreorganisation og overblik over projektets økonomi. Ministeriet havde i forvejen stillet krav om, at selskabet kvartalsvist skulle levere oplysninger om projektets økonomi for at sikre, at anlægsbudgettet kunne overholdes. Ministeriet modtog imidlertid ikke de oplysninger, men godkendte alligevel i foråret 2013, at selskabet indledte anlægsarbejdet.

Læs også: Transportminister: Ring 3-letbanen er urentabel, men ikke i fare

Ikke mindst kritiserer Statsrevisorerne, at ministeriet i to år har holdt Folketinget i uvished angående projektets tydeligt skrantende økonomi.

'Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transportministeriet hverken i 2012 eller i 2013 har givet Folketinget en status for letbaneprojektet, der indeholdt oplysninger om, at det var usikkert, om budgettet kunne overholdes,' skriver Statsrevisorerne.

Laveste fællesnævner

Statsrevisorerne påpeger i forbindelse med den ringe projektstyring, at hverken kommuner eller regioner er underlagt de statslige budgetterings- og styringsprincipper. Ikke desto mindre bør der ifølge Statsrevisorerne ikke være forskel på håndteringen af større anlægsprojekter, uanset om de foregår i partnerskaber, statsligt, regionalt eller kommunalt regi.

'Statsrevisorerne finder endvidere, at når større anlægsprojekter udføres i et samarbejde mellem stat, region og kommune, bør det ikke være det laveste niveau for budgettering og styring, der tages i anvendelse,' skriver Statsrevisorerne.

Ingeniøren har bedt Transportministeriet om at kommentere på Statsrevisorernes kritik.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

hvilket meget vel kan være grunden til Transportministeriets lave profil -

For hvordan ville det så gå ved de andre letbaner og især Ring 3???

Det skal nok også ses i lyset af den daværende regerings støtte til letbaner. Ingen grund til at svække Ring 3 projektet.

Økonomien i Ring 3 er heldigvis kommet op til diskussion og lovforslaget sendt til tælling. Problemet er blot, at Ring 3 "sander til" pga. ingen løsning, istedet for at komme hurtigt igang med en "letbane på gummihjul", som eventuelt kan udskiftes senere til letbane - skulle der være behov herfor.

Med de forsinkelser der er, kan en letbane under alle omstændigheder først være indsat i 2024 - om 8 år. I mellemtiden kunne trafikproblemerne løses med højklasset eBRT - så lad det ske - istedet for at vente et år på licitationsresultaterne i Ring 3.

  • 2
  • 8

Der er ligesom en linjen i de ting som ministeriet ikke har styr på;

  • Banedanmark sejler, skifter direktør, signalprogrammet formentlig forsinket, ting bliver altid dyrere

  • DSB sejler, næsten ved at lukke, dårlig kvalitet, tog som ikke kan køre

  • Letbanen sejler, ring 3.

Man må dog lade dem - Bornholmstrafikken sejler, hvilket de skal.

Var det nu på tide at reorganisere, forstå at infrastrukturen er en væsentlig vækstparameter, hvorfor området f.eks. kunne ligge i et erhvervsministerium!

  • 5
  • 4

Ved i det hele taget ikke, hvorfor der ikke er nogle fornuftige mennesker, der ikke har fået stoppet Århus letbane endnu.

1: Man nedlægger fleksible buslinjer, som borgerne rent faktisk benytter. 2: De manglende buslinjer betyder, at der vil være op imod 30 minutters gang, til den nærmeste letbane station. 3: Man nedlægger busbaner på Randersvej, så den øvrige bus trafik nedprioriteres. 4: Den pæne lige Randersvej, den er reduceret til en arret slalom bane, med kratere utallige steder. 5: Anlægsarbejdet har lignet en russisk byggeplads. Med katastrofalt manglende skiltning ved omkørsler. Visse vognbaner er endt direkte i betonklodser.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget bus kørsel, man kunne købe for de samme penge. Og busserne kan jo komme ud til borgerne, i modsætning til Letbanen. Og hvad sker der når et tog går i stå, eller der er problemer med banen. Så er der ingen redundans, hele trafikken stopper bare.

  • 6
  • 4

@ Michael Hartvig:

mere klart kan det vel ikke siges....

Tiden er løbet fra sporvogne, der kun hedder letbane for at gøre projekterne mere spiselige for politikernes beslutningsproces!

Danmark i en nøddeskal: sådan er vi bedst!

  • 4
  • 4

Det var rygtet ganske tidligt i processen om Aarhus, at flere budgetposter så temmelig billige ud. Der blev endda joket med, at budgettet nok var 25 % lavere, fordi man ikke betaler moms i Jylland...overraskelsen bestod nok mest i, at selv den notorisk billigst bydende leverandør, var så meget over budgettet. Reelt bør det vel være gennemsnittet af bydernes pris, der vil give det bedste billede af, hvor stor budgetfejlen var.

Imidlertid er Aarhus noget mere kompliceret at gennemføre end Odense og Ring 3, da Aarhus kombinerer eksisterende jernbaner med nye letbanestrækninger.

Efter Aarhus har flere kigget på budgetterne for Odense og Ring 3, og der er ikke fundet nogle fejl. Ring 3 beskrives endda som ganske robust.

Hvis sporvogne og letbaner var så umoderne, som flere lægger op til, så kig ud i verden. Der investeres voldsomt i både nye og eksisterende letbanesystemer, og dem der har fået, vil ikke af med dem igen.

  • 6
  • 2

Hvis sporvogne og letbaner var så umoderne, som flere lægger op til, så kig ud i verden. Der investeres voldsomt i både nye og eksisterende letbanesystemer, og dem der har fået, vil ikke af med dem igen.

ja - se ud i verden - og du vil se at der investeres voldsomt i "letbaner på gummihjul". Selv i Bergen tester de systemet.

Sporvogne/letbaner er moderne i udførelse, men systemet er passé. Den hæderkronede skinneeffekt er ikke bedre end for tilsvarende "letbaner på gummihjul". Derimod eksisterer den i egentlige togsystemer på egne baner = S-tog. Kilde DTU Transport m.fl.

Letbaner på gummihjul kan gennemføres på to år, så lad nu Ring 3 få dette system nu, så trafikken ikke "sander til". En evt. letbane kan altid anlægges senere, hvis der skulle være fordele, men de er svære at se.

https://ing.dk/andre-skriver/ny-analyse-ho...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten