Statsrevisorerne revser Transportministeriet for at lade Signalprogrammet løbe løbsk
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Statsrevisorerne revser Transportministeriet for at lade Signalprogrammet løbe løbsk

Illustration: Robert Attermann/Banedanmark

Transportministeriet har ikke forholdt sig tilstrækkeligt kritisk til, om tidsplanen for Signalprogrammet var realistisk. Det er hovedkonklusionen fra Statsrevisorerne i en netop offentliggjort beretning om Signalprogrammet.

»Statsrevisorerne kritiserer, at Signalprogrammet på nuværende tidspunkt er forsinket med op til 3 år og er blevet ca. 4,4 mia. kr. dyrere end forventet. Statsrevisorerne påtaler, at Banedanmark har haft en utilstrækkelig styring af Signalprogrammet. Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Transportministeriets departement ikke i tide har forholdt sig mere kritisk til Banedanmarks oplysninger om programmets fremdrift,« skriver Statsrevisorerne.

Læs også: Bombe fra Banedanmark: Forsinkelser og ekstra milliardregning for nye signaler

Således dumper både Transportministeriet og Banedanmark på de to overordnede spørgsmål, beretningen skulle besvare: Har Banedanmark haft tilstrækkelige oplysninger om fremdriften i Signalprogrammet i forhold til tidsplanen? Og har Transportministeriet i tilsynet med Signalprogrammet forholdt sig tilstrækkeligt kritisk til, om tidsplanen kunne overholdes?

»Både Transportministeriets departement og Banedanmark har undervurderet kompleksiteten og opgaverne i Signalprogrammet. Statsrevisorerne skal pege på, at der fortsat er store risici for fordyrelse og forsinkelse af Signalprogrammet, hvilket nødvendiggør en stram styring af programmet,« skriver Statsrevisorerne videre.

Forsinkelser og fordyrelser

Signalprogrammet skal udskifte de gamle jernbanesignaler på S-banen med det såkaldte CBTC-system og på fjernbanen med det såkaldte ERTMS-system. Banedanmark måtte i efteråret erkende, at udskiftningen af togsignalerne bliver to år forsinket, og at reservepuljen på over fire milliarder kroner er opbrugt. Det betyder, at de nye signaler først er på plads i 2023, og at hele budgettet på 19,6 milliarder kroner nu er opbrugt.

Kritikken fra Statsrevisorerne skyldes ikke mindst, at Transportministeriets departement siden efteråret 2014 har vidst, at der var alvorlige problemer med Signalprogrammet.

»På trods heraf har departementet ikke i tilstrækkelig grad efterspurgt og sikret sig informationer, der underbyggede eller sandsynliggjorde Banedanmarks vurderinger af, at tidsplanen trods store forsinkelser stadig ville holde. Disse vurderinger viste sig efterfølgende at være urealistiske,« lyder det i beretningen.

Læs også: Nye togsignaler er ikke testet: Minister var advaret

De nye ERTMS-signaler er ikke færdigspecificerede eller gennemtestet i drift andre steder i Europa, og eksperter advarede allerede i 2015 om, at signalsystemet kan udvikle sig til en endnu mere bekostelig skandale end IC4-togene. Ekstraregningen er blandt andet udløst af udgifter til testlaboratorium samt afsluttende tests og godkendelser. Også udgifter til fiberkabler langs jernbanen og til det fornødne udstyr til DSB’s tog har overrasket Banedanmark.

Banedanmark måtte i oktober stå skoleret over for Folketingets transportudvalg efter nyheden om de store forsinkelser og budgetoverskridelser. Transportordførere fra både borgerlige partier og Socialdemokratiet har efterfølgende meldt ud, at de fremover vil have månedlige orienteringer fra Banedanmark om projektet.

Skærper kontrollen

For få dage siden kom det endvidere frem, at det nye CBTC-system på S-banen oplever uforudsete problemer, når skinnerne er glatte. DSB’s køreplan skal nu ændres, fordi køretiden bliver op til fem minutter længere på den første strækning med de nye signaler mellem Hillerød og Jægersborg.

Læs også: Nye signaler til S-banen gør rejsetiden længere i stedet for kortere

Ingeniøren ville gerne have stillet transportminister Ole Birk Olesen (LA) nogle spørgsmål om Statsrevisorernes kritik, men han har ikke ønsket at besvare spørgsmål.

I stedet henviser ministeriet til en netop offentliggjort pressemeddelelse, hvori ministeren udtaler, at han »tager kritikken alvorligt «. Banedanmark skal fremover orientere forligskredsen bag projektet om situationen hver måned.

»Der vil således blive gennemført en ekstern kvalitetssikring af tidsplaner og økonomi i den gennemførte replanlægning af signalprogrammet, og jeg vil bede Banedanmark om at orientere forligskredsen om status på projektet og dets fremdrift på månedlig basis. Samtidig blev ledelsen i Banedanmark udskiftet i 2016, og det var også den nye ledelse, som fik problemerne frem i lyset og håndteret dem. Men det ændrer ikke på, at vi fra ministeriets side vil se på, om der er behov for yderligere at skærpe det løbende tilsyn med Banedanmark,« siger Ole Birk Olesen.

(X) Man du'r ikke til sit arbejde, er talblind, underbudgetterer eller synes man da ikke kan være ansvarlig, blot det nye afsnit i statens uendelige Soap opera.

"Man" har da for pokker hver måned modtaget sin gode løn + pensionbet. af borgernes lomme for netop at skulle du' til sit arbejde, men har antagelig så lavet noget helt andet - underligt?.

Når kontrolorganer - datatilsyn, rigsrevision, statsrevisorer - så har kikket sagerne igennem, så løfter kontrollanterne kun pegefingeren.. vifter med den og siger "fy fy skamme", hvorefter alle kan gå tilbage til endnu en helt almindelig kedelig dag på kontoret.

Alle glemme så alt om de "nogen" der var uansvarlig, indtil den næste "skandale" dukker op i medierne eller fra kontrolorganerne, derefter start ved (X).

  • 1
  • 1

"Der vil således blive gennemført en ekstern kvalitetssikring af tidsplaner og økonomi i den gennemførte replanlægning af signalprogrammet"

Jeg har aldrig forstået hvad det kan hjælpe, andet end at fordyre projektet med flere konsulentregninger.

Jeg ville mene det var meget smartere at lave en INTERN kvalitetssikring - dvs. spørge dem, der rent faktisk skal implementere skidtet (ikke deres chefer) anonymt, samle tallene, og gange med to en halv.

Der samme kan sikkert virke for prisen.

  • 7
  • 1