Statsrevisorer revser staten for elendig energispareindsats

Fra 2006 til 2014 – altså på otte år - har staten blot reduceret sit energiforbrug med 2,3 pct., mens det officielle mål for energispareindsatsen i staten ligger på 14 pct. i 2020 - set i forhold til 2006.

Læs også: Ministeriernes energispareindsats slår fejl

Tal, der taler deres tydelige sprog om, at energibesparelser i staten i årevis har været ude af kurs, hvilket Statsrevisorerne har kigget nærmere på i en ny og yderst kritisk beretning.

Ifølge statsrevisorerne var målet oprindelig at reducere energiforbruget med 10 pct. i 2011 i forhold til forbruget i 2006. Men dette mål blev langtfra nået.

Læs også: Staten svigter egne energisparemål

I stedet blev det så skiftet ud med en målsætning fra et EU-direktiv (fra 2012) om, at energiforbruget i 2020 skal være reduceret med 14 pct. - stadig med 2006 som udgangsår.

Kraftig påtale til ministerium

I bemærkningerne til beretningen giver Statsrevisorerne Energi-, Forsynings og Klimaministeriet en kraftig påtale – i form af vendingen 'stærkt utilfredsstillende' - for ikke at have sikret en ramme, der kan understøtte ministeriernes energispareindsats.

Læs også: Staten skulle spare 10 procent på energien - men har kun sparet tre

Ligesom Statsrevisorerne finder det ’ikke tilfredsstillende’, at de to mest energiforbrugende ministerier – Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling – først i 2015 indledte arbejdet med at styrke energispareindsatsen i institutionerne.

Stor usikkerhed om tallene

Statsrevisorerne langer også ude efter Energistyrelsen som årsag til, at de årlige oplysninger til Folketinget om udviklingen i statens energiforbrug har været forbundet med stor usikkerhed. Dette har Ingeniøren også tidligere beskrevet.

Læs også: Statens opgørelse af eget energiforbrug er et stort rod

Det skyldes, at styrelsen først i 2014 har taget initiativ til at kvalitetssikre data og løse problemerne med at fastlægge forbruget i basisåret 2006. Samtidig er det i øjeblikket er usikkert, om styrelsens fortolkning af EU-direktivet er korrekt.

Endvidere mener statsrevisorerne heller ikke, at Energistyrelsens cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner i tilstrækkelig grad har støttet ministerierne i arbejdet med energispareindsatsen.

Uudnyttet potentiale

I bemærkningerne til beretningen konstaterer Statsrevisorerne også, at der – selvom de største bygningsejere i staten allerede har gennemført rentable energibesparelser – fortsat er et stort, uudnyttet potentiale for yderligere energibesparelser, som især Bygningsstyrelsen ikke har haft tilstrækkelig fokus på.

Læs også: Staten kan score en milliard på at isolere offentlige bygninger

Ifølge beretningen brugte staten ca. 700 mio. kr. på el og varme i 2014 ekskl. afgifter og moms. En reduktion i energiforbruget på 14 pct. i 2020 vil således medføre en årlig besparelse for staten på ca. 100 mio. kr.

Et af problemerne med at opgøre energibesparelserne korrekt i de enkelte ministeriet er, at de enkelte ministeriers aktivitetsniveau kan svinge voldsomt.

Læs også: Strømforbruget spurter af sted i 12 ud af 19 ministerier

Hertil bemærker Statsrevisorerne, at man bør overveje, hvordan man kan opgøre mål for energieffektiviseringer, som tager højde for ændringer i aktivitetsniveauet.