Statsgeolog beroliger: Danmark hæver sig mere end havet

Statsgeolog beroliger: Danmark hæver sig mere end havet

Det er landet, der hæver sig og ikke vandet, der stiger. Det er konklusionen i ny dansk forskning, der rokker ved IPCC's forudsigelser.

Om 100 år er havniveauet ikke steget i Danmark. Derimod har landet hævet sig, lyder en af konklusionerne i et nyt, dansk forskningsprojekt.

De nye forskningsresultater bryder afgørende med de officielle danske prognoser, der er baseret på beregninger fra FN's klimapanel, IPCC. Her regner man med, at havniveauet i år 2100 er steget mellem 70 og 105 cm, mest ved Vadehavet.

Men efter at have studeret havniveauets bevægelser igennem de seneste 900 år i Danmark og det sydlige Skandinavien, er statsgeolog ved Geus, Jens Morten Hansen, der også er adjungeret professor ved Københavns Universitet, sikker:

Læs også: Se, hvor terrænet i Danmark hæver sig

»I Danmark, på en linje fra omkring Hanstholm over Grenå til Helsingør, vil vandstanden falde. Ved Vadehavet stiger vandstanden mest, fordi der her sker en indsynkning. Men vi regner ikke med, at den overstiger 20 cm, plus/minus 10 cm inden 2100,« siger Jens Morten Hansen.

Ifølge ham overdriver IPPC's prognose ganske betragteligt, fordi forudsigelserne ikke i tilstrækkelig grad kompenserer for bl.a. landhævningen efter istiden, jordskorpens bevægelser, terrænændringer efter forudgående erosion og sammenpresning af underliggende aflejringer.

Sammen med kystmorfologerne Troels Aagaard og Merete Binderup har Jens Morten Hansen i det internationale tidsskrift Boreas netop fremlagt sine forskningsresultater.

Læs også: Statsgeolog: Jeg er ikke en Lomborg

Landhævninger er vigtige lokalt

Aslak Grinsted, forsker i Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, giver Jens Morten Hansen ret et stykke af vejen:

»Det er rigtigt, hvad Jens Morten Hansen siger, at IPCC ikke tager landhævninger med. Landhævning netop i vores område, hvor der har været en stor iskappe, kan godt dominere over det stigende havniveau.«

Alligevel er han uenig i konlusionen:

»Jeg tror, de bruger et realistisk estimat på landhævningen, men et for optimistisk estimat for, hvad der sker med havniveauet. Derfor når de frem til et forkert resultat,« siger Aslak Grinsted, hvis nye forskning satte dagordenen i de danske medier først på ugen, med forudsigelser om, at vandstanden om 500 år i værste fald kan være steget 5,5 meter.

I et samarbejde med forskere fra England og Kina har Aslak Grinsted udviklet en model, baseret på, hvad der sker med udledningerne af drivhusgasser og aerosoler og forureningen af atmosfæren.

De har beregnet langtidsudsigterne for havstigninger i forhold til udledninger af drivhusgasser og forurening af atmosfæren. Resultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Global and Planetary Change.

Forskningsgruppen har lavet fire scenarier. Fra det mest optimistiske, som forudser en havniveaustigning på 60 cm i år 2100 og til det mest pessimistiske på 1,1 meter og de ikke mindre end 5,5 meter i år 2500.

Uenighed om havniveauet

Aslak Grinsted mener - helt omvendt af Jens Morten Hansen - at IPCC's havniveauforudsigelser er underdrevne:

»Fordi de er gennemsnitstal, tager de eksempelvis ikke hensyn til sedimentation, og at landet sænker sig pga. grundvandspumpning. Så landhævning er noget, man skal tænke ind helt lokalt. Og i DK ligger vi på en vippe, hvor den ene ende synker, og den anden stiger,« siger han.

Niels Bohr-forskerne anvender tidevandsmålinger til at rekonstruere det globale havniveau for 300 år siden, og de viser ifølge Aslak Grindsted, at havniveauet er steget stort set linært gennem det 20. århundrede.

Jens Morten Hansens forskning viser imidlertid, at der er periodiske havniveaustigninger med ca. 70 års mellemrum, og at vi befinder os på toppen af en sådan i dag. Det er et af Jens Morten Hansens argumenter for, at IPPC overdriver forudsigelserne af havniveaustigningerne.

Læs også: Statsgeolog i Q&A: Alle har lov til at tage fejl - også IPCC

Svækket cirkulation trækker modsat

Aslak Grindsted er villig til at gå ind på argumentet om en naturskabt cyklus for havniveaustigninger:

»Det kan godt være, at der lokalt er en naturlig cyklus ud over den globale, klimaskabte trend. For der kan være variabilitet i cirkulationen i Nordatlanten. Men det er forkert at sige, at de ikke er taget med i beregningerne,« siger Aslak Grinsted.

Han påpeger, at cirkulationen i Nordatlanten bliver svækket som følge af global opvarmning og afsmeltningen på Grønland.

»Og det giver faktisk, lokalt her i Danmark, en vandstandsstigning. Nettoeffekten er, at der kommer en vandstandsstigning. Præcis hvor stor er svært at estimere,« siger Aslak Grinsted.

Jens Morten Hansen besvarer læserspørgsmål på mandag den 24.10 klokken 12. Stil dit spørgsmål til ham nu.

Kommentarer (42)

Ja, det lyder jo interessant, men forklarer ikke hvorfor den lille ø, Jordsand, syd for Rømø - højde 2 meter over havoverfladen - forsvandt helt for en halv snes år siden.

  • 0
  • 0

Ja, det lyder jo interessant, men forklarer ikke hvorfor den lille ø, Jordsand, syd for Rømø - højde 2 meter over havoverfladen - forsvandt helt for en halv snes år siden.

Ja vandstanden er ikke steget med 2 meter siden 2000, så mon ikke vi taler om naturlig variation og tidevand kombineret med et par gode storme?

Mvh
Lars
(Fra barnsben ægte øbo, uden fast forbindelse ;-)

  • 0
  • 0

Hm! Jeg skriver ikke, at vandstanden er steget 2 m siden 2001. Der er tale om en gradvis proces. På mit kort fra 1986 udgivet af Geodætisk Institut, angives højden til 2 m.

Går jeg endnu længere tilbage, så fik jeg som barn fortalt af en onkel-ornitolog, at han havde tilladelse til at opholde sig på Jordsand i længere tid for at studere fuglelivet. Boede i en dertil indrettet hytte på øen. Denne mulighed forsvandt midt i 90'erne.

Når jeg Googler Jordsand kan jeg læse, at det meste af vegetationen gradvis blev overskyldet sidst i 90'erne, og at øen definitivt forsvandt i 2001.
Ved lavvande viser den sig Jordsand sig som en lille sandbanke, hvorpå sælerne ligger.

mvh

  • 0
  • 0