Statoil vil studere arktisk olieboring i Grønland
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Statoil vil studere arktisk olieboring i Grønland

Det statsejede norske olieselskab Statoil øger nu markant sine arktiske aktiviteter.

Blandt andet vil selskabet tredoble investeringerne i udvikling af teknologier til arktiske forhold til 250 millioner norske kroner. Det oplyser nordmændene i en meddelelse.

»Vi har ændret vores fokus mod at udvikle teknologier for efterforskning og produktion i is. En speciel ny enhed er etableret for at arbejde med disse udfordringer,« siger Magareth Øvrum, der er øverste chef for teknologi, projekter og boring i Statoil.

Blandt andet vil Statoil til september sende et forskerhold til Grønlands østkyst for at samle isdata og studere nye teknologier til olieindvinding i Arktis i felten. Det sker i samarbejde med Norges tekniske universitet, NTNU.

En del af pengene skal bruges på at udvikle 3D-seismik, der kan anvendes under isforhold, skriver Statoil. Samtidig vil man designe en særlig borerig til arktiske forhold. Det inkluderer blandt andet et dynamisk positioneringssystem, specielt til operationer i isfyldt farvande.

Til formålet har Statoil sikret sig en femårig kontrakt med Seadrill om at udstyre en eksisterende borerig, kaldet West Hercules.

Flere boringer i Barentshavet

Også på hjemmebanen øger Statoil aktiviteterne. I løbet af 2013 vil selskabet foretage ikke færre end ni prøveboringer i Barentshavet, hvor man allerede er stærkt repræsenteret.

Der er allerede lavet 94 efterforskningsboringer i den norske del af Barentshavet, og Statoil er involveret i de 89. De nye boringer vil dog blive de nordligste boringer, som nogensinde er foretaget på norsk sokkel.

Dokumentation

Se interaktivt kort over Statoils arktiske aktiviteter
Meddelelse fra Statoil