Statoil skrotter dansk ethanol-fabrik
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Statoil skrotter dansk ethanol-fabrik

Statoil har droppet planerne om at etablere en bioethanol-fabrik i tilknytning til raffinaderiet på Kalundborg Havn.

Statoil havde ellers store ambitioner om en fabrik, der skulle producere 1. generations bioethanol af korn og forsyne statoils svenske og danske marked.

Anlægget var budgeteret til at koste en milliard kroner, men kornpriserne er for høje, og prisen på bioethanol ikke er høj nok.

»Efter at have gået planerne igennem, er det vores vurdering, at anlægget ikke ville være lønsomt, hverken på kort eller langt sigt,« siger direktør John Berg, Statoil Raffinaderiet i Kalundborg, til Erhvervsbladet.

Statoil satser på 2. generations biobrændstof
I stedet har Statoil valgt at satse på samarbejdet med Dong Energy, Danisco og Agbioenergy om et demonstrations-anlæg til produktion af bioethanol på basis af halm.

Demonstrationsanlægget skal placeres ved siden af Asnæsværket og er ifølge Statoils selv en »vigtig milepæl for Statoils fremtidige biofuel- satsning i Kalundborg«.

Nyt anlæg skal producere 4.500 ton bioethanol om året

Demonstrations-anlægget skal være i drift inden klimatopmødet, november 2009, og det skal vise en bæredygtig udnyttelse af landbrugets restprodukter til fremstilling af bioethanol, foder og fast biobrændsel.

Anlægget skal håndtere fire tons halm i timen svarende til 30.000 ton shalm om året. Det vil resultere i en årlig produktion af 4.500 tons bioethanol, 13.500 tons foder til landbruget og 10.500 tons fast biobrændsel, som kan erstatte kul til el- og varmeproduktion.

Konsortiet bag anlægget har netop indleveret en ansøgning om midler til projektet fra en ny energiforskningspulje, som især skal tilgodese behovet for demonstration af nye energi-teknologier. Puljen er på 107 mio. kroner her i 2007, hvoraf de 50 er reserveret til projekter, der omhandler med 2. generations biobrændstoffer.

Emner : Bioethanol
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ethanol ER måske et nødvendigt suppleringsmiddel til fosile brændstoffer HVIS vi ikke satser de samme udviklingsmidler og lidt til på at finde løsningen på at "knuse" H2O til det langt bedre driftmiddel som dette universets kraftigste energisammensætning brint/ilt består af. Man har søgt at binde brint til mange forskellige stoffer , men netop i molekylet H2O er brinten bundet på den mest ufarlige måde til et andet stof ilt og begge stoffer repræsenterer den kraftigste coctail af brændbare "luftarter". Hvis man ville ofre lige så mange midler på at finde en fordelagtig spaltning af H2O som der ofres på rumfart , eller lignende prestigeprojekter vil det nok kunne lykkes inden pumperne på verdens oliekilder begynder at pibe på grund af oliemangel.
Iver

  • 0
  • 0

Hvis du kan finde en måde hvor den kemiske reaktion mellem ilt og brint der bliver til vand afgiver mere energi end der bruges på at skille dem ad igen, så har du opfundet evighedsmaskinen.

Ring lige, da jeg har en koldfusion-reaktor jeg skal have solgt dig ;-)

  • 0
  • 0

jeg må sige at jeg blev glad da jeg hørte denne nyhed et mindre bio etanol værk i verden det er da noget at åbne en flaske god alhold for at fejre.
For oral indtagelse af alkohold med sine bekente bivirkninger er den enste fornuftige benyttelse af etanol.

ok etanol er da også et fint desinfektions midel.

men udove oral indtagelse desekfikton og labratorie og process brug. Så existere der ikke nogen anden fornuftigt anvedndelse for etanol. Det eneste sted hvor etanol kan bruges med fornuft som energi kilde det er til opvarmning med en spejder primus.

Når bio masse skal omdannes til transport energi. så forgas biomassen enten syntedisk ved opvarming ( primært Husholdnings affald), eller bio forgasning med bakterier. Denne bio forgasning kan effektivt ske efter forbehandling i ko eller svine maver eller hønse maver. dette giver os et ganske glimrede spiseligt "bi produkt". Sammen med at det levere os stabil lokal energiforsyning. Der ikke kan ødelægges med teror bomber eller politisk ustablitet. At denne energi samtidigt er co2 neutral tjaa det er extra gratis bonus. der kommer med denne lokale forsynings sikkerhed.

Vore biler vil i fremtiden kompinere el drift med denne opblande bio/syntediske gas hvor en brænsels celle levere den nødventige transport el. batterierne levere naturligt vis de første 100-160 km kørsel som ren el drift.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten