Statoil sætter batteri på verdens største flydende havvindmøllepark

Ikke alene skal møllerne være flydende, og kommer derfor langt fra kysten, men så prøver de også med et 1MWh batteri til de 30MW møller. Med møller så langt til havs vil vinden være stabil, så behovet for udjævning er ikke stort, og batteriet er ikke stort nok til egentlig lagring. Batteriet kunne sættes op hvor som helst, så det har nok noget med støttemuligheder at gøre: "Et specifikt program for finansiering og støtte er under etablering mellem den skotske industri, det akademiske samfund i Skotland og Statoil.".

"Statoil skal installere et 1MWh pilotsystem basert på Litium-batterilagring i slutten av 2018. Dette tilsvarer lagringskapasiteten til mer enn 2 millioner iPhone-mobiltelefoner."

Det er godt nok nogle små iPhone-batterier. Nogle gange kan der være brug for at en ingeniør faktatjekker PR-materiale.

Nogen der kender effekten på batterianlægget? Gerne målt i elkogere, så det er til at forstå :)

Med møller så langt til havs vil vinden være stabil

'Mere stabil end land' er ikke det samme som 100% stabil. På samme måde bliver du ikke maraton løber af at gå en lidt længere tur end sidst.

Drejer sig nok mere sandsynligt om at stabilisere el-nettet, samt bruge chancen til at køre et forskningsprojekt omkring batterier koblet på vindmøller parker. Mht. stabilisering er det netop slet ikke ligegyldigt hvor det bliver sat op.

Med møller så langt til havs vil vinden være stabil, så behovet for udjævning er ikke stort, og batteriet er ikke stort nok til egentlig lagring.

Det skulle man måske tro, men ikke helt. Nu kender jeg ikke de pågældende vindmøller brugt i Hywind Scotland, men effekten fra en vindmøllen kan godt variere med en frekvens svarende til en overtone af antallet af vinger. Det er som følge af at vingerne passerer mølletårnet.

Jeg vil tro at nyere vindmøller helt eller delvist er i stand til at fjerne dette, specielt hvis det er en DFIG eller en full converter.

Nogen der kender effekten på batterianlægget? Gerne målt i elkogere, så det er til at forstå :)

Der står i artiklen: Verdens største flydende vindmøllepark, Hywind Scotland Pilot Park, skal udstyres med et 1 MWh batteri.

Altså er effekten 1MW i en time, 100kW i 10 timer osv.

Da vindmølleparken har en kapacitet på 126MW svarer batterilageret kun til ca. 30 sekunders drift ved fuld ydelse. Det skal nok op skaleres lidt hvis det skal bruges i vindstille, men kan sikkert udjævne korttids fluktuering.

Det står ikke i artiklen men batterierne er til buffer for at udjævne effekten som vindmøllerne generer. Der er altså stadig eksportkabel til land. I Statoil meddelelsen: "Batterilagring har potensiale til å dempe svingningene i kraftleveransene"

1 MWt er for en almindelig 5 MW havvindmølle er blot 12 mn. lager ved fuld effekt. Parken her har 30 MW så pilotforsøget her er altså blot 2 mn. effekt. Jeg ser frem til at batterierne kan blive 60-90 gange større.

Til at gemme i buffer-batterier skal det selvfølgelig være jævnstrøm. Derfor vil det så også være bedst hvis eksportkablet er DC og batteriet er designet til denne DC spænding.

Det er godt nok nogle små iPhone-batterier. Nogle gange kan der være brug for at en ingeniør faktatjekker PR-materiale.

Enig. En aPple iPhone 6S har et LiPo 1S batteri på 1715 mA-timer. Med LiPo 3.7 V nominal spænding = 6.345 Watt-timer. Vindmølle batteriet er 1 MWt så = 157592 telefoner. Så udtalelsen om mere end 2 millioner telefoner var altså blot en faktor 12-13 for højt.

Der står i artiklen: Verdens største flydende vindmøllepark, Hywind Scotland Pilot Park, skal udstyres med et 1 MWh batteri.

Altså er effekten 1MW i en time, 100kW i 10 timer osv.

Da vindmølleparken har en kapacitet på 126MW svarer batterilageret kun til ca. 30 sekunders drift ved fuld ydelse. Det skal nok op skaleres lidt hvis det skal bruges i vindstille, men kan sikkert udjævne korttids fluktuering.

Sådan fungerer det ikke. MWh og MW er ikke det samme. Effekten er begrænset af hvad elektronikken og batterierne kan klare. Du kan være helt sikker på at det ikke kan klare 126MW.

Forestil dig en Ford Fiesta der med 100 km/t har nok brændstof til 600 km - det betyder ikke at den kan køre 600 km/t og dermed suge tanken tom på én time. Det er nogle begrænsninger..

Sådan fungerer det ikke. MWh og MW er ikke det samme. Effekten er begrænset af hvad elektronikken og batterierne kan klare. Du kan være helt sikker på at det ikke kan klare 126MW.

Kan jeg nu heller ikke se at han påstår. Hans pointe er at batteriet ikke er af en størrelsesorden der kan håndtere det daglige udsving i vindhastighed. At batteriets kontakter nok vil smelte hvis man kortslutter, er vel en underordnet detalje.

I siger sådan set begge det samme: batteriet skal stabilisere effekten, ikke lege backup.

Mig bekendt, så er batterier ikke det mest miljøvenlige at producere og senere bortskaffe, så jeg har svært ved at se dette projekt blive en miljøgevinst, samlet set.

Jeg går ud fra at grunden til dette batteri projekt, er at man vil flytte noget af "overskuds" strømmen fra om natten, til spidsbelastningen??

Men var det ikke smartere at gøre noget for at flytte forbruget?? Altså noget politisk, gerne på EU plan, hvor man får fremskyndet udrulning af tarif afregning, og ikke mindst, lavet afgiftsystemet om, så der bliver en reel forskel i den samlede elprisen. Enten ved at lade afgiften være en % sats af elprisen, frem for en fast pris pr km/t. Eller, hvis der er nemmere at administrere, fjern afgiften helt mellem 0:00-05:00, mod at der lægges lidt oven på tiden for spidsbelastningen.

Vores hvidevarer er gode eksempler på forbrug, som sagtens kunne flyttes, men der er pt ingen økonomisk incitament for at gøre det. Køleskab/fryser. Lad dem køle ekstra on natten, så de har noget akkumuleret kulde, af tære af i løbet af dagen. Skal det være rigtig fancy, giv fremtidens modeller en (evt ekstern) vandtank som ekstra lager. (Op)Vaskemaskiner. Kunne sagtens køre om natten m forskudt start. Mange har allerede funktionen, incl en støj svag instilling, så der ikke centrifugeres.

Og så er der industien. Firmaer som har som har virkelig stort elforbrug, kunne måske se økonomi i at flytte noget af produktionen til om natten, hvis elprisen var 1/3 der???

Og så er der "alle" elbilerne, som der jo formentlig kommer flere af, trods afgiften på dem. Man skal kunne spare mere end et par kr på en opladning, for at folk gider bekymre sig om at få dem indstillet til først at lade efter midnat.

Beklager. Det blev en længere smøre. Men det måtte ud...

Kan jeg nu heller ikke se at han påstår. Hans pointe er at batteriet ikke er af en størrelsesorden der kan håndtere det daglige udsving i vindhastighed. At batteriets kontakter nok vil smelte hvis man kortslutter, er vel en underordnet detalje.

I siger sådan set begge det samme: batteriet skal stabilisere effekten, ikke lege backup.

Jeg spurgte til effekten på anlægget, og han snakker om energien - 1MW i én time er 1 MWh. 100 kW i 10 timer i 1 MWh. Altså intet om hvad anlægget kan klare af effekt.

Hvis vi så antager at han ikke påstår noget om anlæggets evner hvad angår effekt, så svarer han i øst når der bliver spurgt i vest. Det er lige så lidt brugbart.

Jeg nævner intet om hvorvidt anlægget skal bruges til det ene eller det andet (selvom det står soleklart at det ikke kan bruges som backup).

Det er da tankevækkende at det kun kræver 100 styk 10kWh powerwalls, som måske kan fås billigt nu.

Men var det ikke smartere at gøre noget for at flytte forbruget?

En mulighed vi kommer til at se mere til går ud på at opdele det nævnte batteri på 1 MWh i f.eks. 20 batterier på hver 50 kWh, som hver monteres i bunden af en el-bil. Det gør man så mange tusind gange. Herefter kan man lagre masser af vindmøllestrøm - samt opnå energieffektiv, CO2- og støj-fri transport. Indenfor føje år vil det endda være billigere end at bygge og forsyne det samme antal biler med forbrændingsmotorer og brændstof.

En mulighed vi kommer til at se mere til går ud på at opdele det nævnte batteri på 1 MWh i f.eks. 20 batterier på hver 50 kWh, som hver monteres i bunden af en el-bil.

Rigtig fint med elbiler. De burde være afgift OG moms frie, som i Norge, så de bliver hurtigere udbredt. Og for min skyld, kunne de også lave en afgift på benzin/diesel, som holdt en kunstig mindstepris.... Den indtægt, kunne man passende bruge til at hjælpe elbilerne. Men hvordan/hvorfor ser du at elbiler skulle flytte forbruget??? Hvis den samlede elpris i runde tal kun ændre sig mellem 2.50 og 2.00 kr (de 2 kr værende afgift og distribution), så er der ingen økonomi i at slide sit dyrebare Lithium batteri op på at lege buffer. Ikke engang, hvis det var 100% effektiv at gøre det. Selv med den kommende timeafregning (er det i 2020), så vil mange ikke en gang bekymre sig om at lade elbilerne om natten. For slet ikke at snakke om at skulle tage stilling til om "skal jeg bruge bilen senere i aften, eller kan jeg tillade den sender batteriets restenergi ud i nettet, så den kan lade billigt i nat", hver gang man kører i garagen. Og så skal man jo også sætte stikket i hver gang man parkerer. Men det kunne en robot arm klare, hvis man ellers kunne købe sådan en.

Uanset formålet med batteripakker, så giver det ikke meget mening at placerer dem ved de enkelte produktionsenheder. Det vil give mere mening at placerer dem tæt på forbrugerne, men ikke så tæt at de kun får betydning for en lille gruppe af forbrugere ved fejl på nettet (med mindre at der er tale om et UPS-anlæg for den enkelte slutbrugerkunde)... Mit umiddelbare bud vil være i 10 kV nettet eller måske i 60 kV nettet, derved kan de være i drift selv om enkelte produktionsenheder er fejlramt eller er koblet af nettet og op- og afladecyklus er ikke afhængig af om den pågældende produktionsenhed producerer... 150 kV nettet kan naturligvis også benyttes, men det øger bare tabet i de nødvendige transformere...

Verdens årsproduktion af elektricitet i 2014 var 23.000TWh. https://yearbook.enerdata.net/world-electr...

Hvis man forestillede sig at samtlige batterier produceret i hele menneskehedens historie var genopladelige og de alle blev tilkoblet nettet, så kan de sikre backup i ca. et minut.

Når Tesla Giga Factory når sin planlagte årsproduktion, så vil den på et år producere lige så meget batteri kapacitet som vi indtil idag har produceret i hele menneskehedens historie.

Hvis alene årsproduktionen af biler skal overgå til EV's, så kræver det 190 Giga Factories.

De mange nye elbiler vil så tilsammen kunne tilvejebringe nogle få ekstra timers backup årligt, men selvfølgeligt begrænset af at bilerne selvfølgelig kun er på nettet når de er parkerede og forbundet til nettet.

Tesla Lithium Ion batterier bruger Kobolt, der er en begrænset resource og den dyreste del af batterier. 190 Giga Factories kan helt enkelt ikke skaffe tilstrækkeligt Kobolt og da slet ikke til en betalelig pris, så der skal nye kemier til.

Lithium Ion batterier taber ca. 2-3% af den oplagrede strøm per måned.

Sunshot initiative har som mål at kunne levere strøm fra en kombination af solceller og batterier til 14 US cent per kWh inden 2020 eller med andre ord at batteridelen skal koste 10 US cent per kWh under forudsætning af at strøm fra solceller falder til 4 US cent over de næste tre år.

De 10 US cent per kWh er imidlertid elastic i metermål medmindre man kender den totale størrelse på backup kravet og antallet af op- og afladninger på årsbasis samt den forventede gennemsnitlige roundtrip efficiency inklusiv selvafladning og energiforbrug til produktion og dekommissionering.

Henrik Stiesdal har lavet et behjertet forsøg på at designe et mere realistisk koncept til at lagre strøm billigt i form af varme, der recirkuleres igennem eksistrende infrastruktur på nedlagte termiske kraftværker med ca. 50% elektrisk roundtrip efficiency. Henrik Stiesdal tror på at hans design kan levere strøm over en 20 årig levetid til 50 øre per kWh, altså lidt billigere end målsætningen for batterier.