Statoil lover dig 2,7 procent længere på literen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Statoil lover dig 2,7 procent længere på literen

Med det nye Statoil-brændstof kaldet 'Miles' kan du køre længere på literen. Det tør det norske selskab godt love med testresultater fra brugere og et internationalt anerkendt testlaboratorium i ryggen.

Indtil nu har det kun været Shell, som direkte har turdet proklamere en forbedring ved at bruge benzin tilsat en række additiver, og her er det overordnede budskab bare, at man kører ‘lidt længere på literen’.

Statoil vover hele pelsen og lover, at bilister kan opleve op til 2,7 procent længere på literen for benzin og op til 1 procent længere på literen for diesel. Vel egentlig ikke en kæmpe besparelse, men alligevel noget, der for benzins vedkommende svarer til 30 øre pr. liter.

For diesel er det ofte tilkoksede indsprøjtningsdyser, som er årsag til dårlig forbrænding og ringe effektivitet. Men ifølge Statoil er det muligt at fjerne koksen med det nye dieselbrændstof Miles. (Fotos: Statoil) Illustration: statoil

Læs også: Sådan håndblandede jeg min egen Ferrari-benzin

De flere kilometer på især benzin er fremkommet ved at tilsætte brændstoffet en hemmelig sammensætning af additiver. Det er der en række store virksomheder i verden, der har specialiseret sig i, og det var dem, Statoil kontaktede for at få udviklet en formel, som lige præcis lever op til de krav, Statoil sætter.

Tre virksomheder fik mulighed for at komme med et forslag, og af dem valgte Statoil at arbejde videre med amerikanske Lubrizol. Det forklarer seniorspecialist Bob Seymour fra Statoil i Danmark. Men da Lubrizol også arbejder for andre brændstofproducenter, betyder det, at Statoil ikke får alt at vide:

»Vi kender selvfølgelig hovedgruppen af de additiver, Lubrizol har sammensat. Men den nøjagtige formel kender kun de,« siger han.

Ren motor giver flere kilometer

Opgaven med at få en motor til at levere flere kilometer pr. liter brændstof er forskellig for en benzinmotor og en dieselmotor.

»I dieselmotoren er den størst årsag til tab, når dyserne i den direkte indsprøjtning kokser til. For benzin har friktionen mellem stempel og cylindervæg størst betydning,« forklarer Bob Seymour.

Faktisk mener Statoil, at det nye brændstof kan rengøre dyserne i ældre dieselbiler så godt, at den begynder at køre længere på literen. Men effekten kommer først, når man har brugt 2-3 tankfulde af den nye diesel, og det kræver, at man tanker Statoil hver gang.

Læs også: Shell Fuelsave - virker det?

Når det gælder benzin, kan additiverne opbygge et friktionsreducerende lag på indersiden af cylinderne. Efterhånden som stemplets bevægelser skraber laget af, vil additiverne falde ned i motorolien, og på den måde bliver de transporteret rundt til andre dele af motoren, hvor de også kan give ekstra smøring. Bob Seymour pointerer dog, at man stadig skal huske at skifte motorolie med rette intervaller.

Testet i Polen, Sverige og hos Arla
Skeptiske forbrugere vil naturligvis altid stille spørgsmålstegn ved udsigten til sådan en besparelse, og derfor har Statoil både fået lavet en laboratorietest hos det polske testinstitut Bosmal og hos virkelige forbrugere. Blandt de sidste er danske Arla, som uden chaufførernes kendskab har testet dieselversionen. Der blev kørt 11,2 mio. km, og her fandt man en forbedring på 2,3 procent.

For benzins vedkommende fandt forbrugertesten sted hos en svensk køreskole, og her fandt man, at bilerne (BMW 330i) kørte 2,43 procent længere på en liter benzin

Additivet tilsættes, samtidig med at brændstoffet overføres til en tankbil. Det skyldes, at alle de danske benzinstationer henter brændstof fra de samme lagre. Grundbrændstoffet er altså det samme. Forskellen opstår, når hvert enkelt benzinselskab tilsætter deres eget additiv. Der går mellem en halv og en hel liter additiv til 1.000 liter brændstof.

Salget af Statoils Miles-brændstof starter torsdag 8. maj til samme pris som den nuværende benzin. Ifølge Peter Rasmussen, der er Statoils dansk direktør for brændstof, håber Statoil på at kunne tage markedsandele som modvægt til det mindre salg, en besparelse nødvendigvis vil give.

I Sverige har det nye brændstof været til salg i et års tid, og her lader det til, at det er muligt at øge markedsandelen. Statoil regner med, at Miles skal ud på alle selskabets 2.300 servicestationer i de otte lande, hvor selskabet er repræsenteret.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der mangler en vigtig oplysning i artiklen. Hvilket brændstof har Statoil sammenlignet med?

I tilfældet med Shell fuelsave, har Shell sammenlignet med et brændstof som ikke længere findes på markedet.

Se denne artikel: http://www.dr.dk/tv/program/for-godt-til-a...

Når andet ikke er angivet må man formode at det samme er tilfældet for Statoil. De kan fx have sammenlignet med brændstof uden additiver. Men alle benzin-kæder i Danmark tilsætter i dag additiver, så en sådan sammenligning kan i praksis ikke bruges til noget af forbrugeren.

  • 16
  • 1

jeg mener at den slags ikke virker, fordi det eneste der kræver at man kører mere på literen er valg af gear og en stram administrering af speederen samt at slå klima eller aircon fra.

  • 2
  • 5

... Når man skriver "op til". Hvis man oplever en forbedring på 0%, så holder deres løfte jo stadig!!
Selv ved en forringelse holder ordlyden stadig.
".. op til" er ikke mere værd end varm luft fra en sælger.

  • 15
  • 1

Det er så lidt, at det ikke er måleligt - om jeg kører 21 km/l eller 21,58 km/l kan skyldes 1000 andre ting end brændstoffet (en forøgelse af hjuldiameteren ved hjælp af minimalt højere dæktryk kan sikkert gøre det).
Og "give ekstra smøring"? Ud fra filosofien, at lidt smøring er godt og meget smøring er endnu bedre?

  • 9
  • 1

Hvad bliver de hemmelige tilsætningsstoffer til, når de når igennem en forbrændingsmotor? Er det usundt at indånde?

Hvem har testet tilsætningsstofferne samt de samlede benzin-blandinger for sundhedsskadelige effekter? hvad var resultatet?

Jeg tænker at det burde være undersøgt, men jeg kunne ikke umiddelbart finde noget om det.

  • 15
  • 0

Jo jo, se bare før og efter billederne, det nye brændstof bliver allerede efter 3 tankfulde meget bedre forstøvet, det er da tydeligt at det virker, eller!

  • 1
  • 0

Ja William Rasmussen - det er der - mit gæt er petrolium i vinterdiesel - iøvrigt bruger jeg altid et produkt fra Bell Ad når jeg tanker og det virker fint på vores Ford C-max.
på vinterdiesel køre vi ca. 14 i snit og på sommer diesel 17,5 det er dog noget.

  • 0
  • 0

"jeg mener at den slags ikke virker, fordi det eneste der kræver at man kører mere på literen er valg af gear og en stram administrering af speederen samt at slå klima eller aircon fra."

Man kan mene at det ikke er signifikant nok til at være det værd, men man kan ikke mene, at det ikke virker, bare fordi samme resultat kan opnåes på en anden måde...

  • 3
  • 0

Man kan mene at det ikke er signifikant nok til at være det værd, men man kan ikke mene, at det ikke virker, bare fordi samme resultat kan opnåes på en anden måde...


Det har du ret, i men den påståede forbedrede brændstoføkonomi er så minimal, at der næppe er belæg for den. Jeg har meget svært ved at forstille mig en (gentaget) praktisk test som ville vise en forbedret brændstof økonomi på 2,7%.

Derudover taler man om mindre friktion; moderne forbrændingsmotorer har så lidt friktion, at de har svært ved at opretholde en fornuftig arbejdstemperatur hvorfor de må opvarmes "kunstigt". Skal de kunstigt opvarmes yderligere, betyder det vel et samlet øget energiforbrug.

  • 1
  • 0

Det kan sagtens lade sig gøre at bevise, du skal bare have forsøg nok. Hvis du fx. kører 1000 runder på en testbane med samme bil, hvor eneste forskel er brændstof-typen, så vil du formentlig få at 2.7% er signifikant nok til at der er en statistisk forskel med 99% sandsynlighed (hvis der er nogen der orker at regne efter, kunne det være sjovt at se).

Bortset fra det, så er jeg helt enig i det faktum at det er en meget lille forskel i forhold til den varians der er i "real-life" benzinforbrug. Næsten alt andet du gør bag rattet (som fx. at rulle vinduerne ned) vil formentlig have større betydning for forbruget.

  • 0
  • 0

I "gamle dage" (for 20 år siden) blev der leveret diesel helt uden additiver til bunkring af fiskekuttere (Hanstholm/Thyborøn) - ved ikke om det er tilfældet længere.

På samme tidspunkt bestod visse selskabers additivering af dieselen af en 5-liters dunk med et ubestemmeligt fluidum, som chaufføren hældte i et tankvognsrum efter at have fyldt op med ren diesel ...

  • 1
  • 0

Det er da et stykke tid siden der er begyndt at stå "miles" i hvert fald på den Statoil tankstation hvor jeg kommer - eller er har det bare været for at være forberedt til idag mon? 1% mere på diesel, så skulle jeg kunne komme op på ca. 18,0 km/l i gennemsnit i stedet for nuværende 17,8 km/l. Det er da meget ok. Mange bække små.....

  • 1
  • 0

Og anede ikke, at det var så "revolutionerende".
Nu må vi se, om jeg kan komme de 17km længere på en tankfuld, som de reklamerer for... ?

På tankstationer med lavt besøgstal, er der formentlig tale om opblandet "gammel" benzin og Miles benzin i en periode.

  • 1
  • 1

Statoil må frem med dokumentationen, inkl. i deres markedsføring, altså det skal fremgå af annoncen, hvor dokumentationen kan hentes, jf. den danske Forbrugerombudsmands regler for grøn markedsføring, herunder hvad deres sammenligningsgrundlag er (dieseltype, med og uden additiver). Dokumentationen er selvfølgelig kontrolleret af uafhængige testinstitutter (TI, Force m.fl.) og på en form som myndighederne kan verificere at den også gælder under danske forhold.

Forskellen skal være signifikant og ikke mindst væsentligt. 1 % kan i denne sammenhæng ikke betragtes som væsentlig, når der er tale om sammenlignende reklame. Det bliver mere til vildledning.

Det ville i øvrigt klæde Ingeniøren at have efterspurgt dokumentationen og vedlagt den artiklen (eller linket til Statoils), eller forklaret hvorfor Statoil ikke har fremlagt den.

  • 2
  • 0

Har læst på Statoils webpage at der tilsættes en ny type friction modifier til benzinen. Fint nok. Her beskrives det at samme friction modifier så er tænkt at skulle ende i motorblokken - eller rettere i olien - hvilket så skulle forbedre (firmindske) friktionen. Fint nok. Vel at mærke for biler, som kører med tør kobling.

Har nogen overvejet hvorledes sagen stiller sig med motorcykler? MC-motorer kører med våd kobling, og mig bekendt er forskellen på MC-motorolie (JASO-approved) og motorolie til brug i personbiler netop at MC-olien ikke indeholder friction modifiers; simpelthen for at undgå at den våde kobling bliver for glat og 'slipper'.
Bruger man Miles, ødelægger man så sin kobling? Friction modifieren i benzinen ender jo angiveligt i olien, som så ikke længere er egnet til MC-brug.

  • 0
  • 0

Det er utrolig hvor stor oppmerksomhet dette reklame stuntet kan få.
Opptil 2,7% er ingen garanti.
Hvor stor er faren for at nye skadelige miljøgasser/partikkler blir oppdaget i fremtid?

En reel metode for brendsel reduksjon og dramatisk reduksjon av miljøgass er HHO, testet og benyttet av flere tusen gjennom mange år, er blitt avvist som svindel. Har aldri sett noen bevise svindel påstand. Derimot det motsatte.
Normal besparelse ligger mellom 15-40%. Det viktigste er likevell reduksjon av miljøgasser. Avhengighet til olje og gass har en relativ kort fremtid. Ingen fare for mako i fremtid.:)
Personlig tror jeg at ferger, m.fl. som i dag benytter svovel holdig olje, vil kunne reduser utslipp av miljøgasser og forbruk dramatisk ved å benytte HHO eller tilsvarende teknikker. Ett alternativ til nedleggelse av ruter!
Investerings kostnade for HHO eller HOD teknikk har kort tilbakebetalings tid.
/Torbjørn

Obs! Hvorfor er dette ikke kjent gjennom ordinær media.

  • 1
  • 0

Vi fik blev faktisk præsenteret for dokumentationen. Den er udført i Polen hos virksomheden Bosmal, og er ganske omfattende. Når det gælder den statistiske usikkerhed, er der ikke noget at komme efter.

De to real-life test er udført som blindforsøg, både sommer og vinter. Føreren af bilen vidste altså ikke, hvad slags brændstof der var i tanken.

Vi spurgte selvfølgelig også om vi måtte offentliggøre detaljerede testresultater, men det var de ikke meget for.

  • 1
  • 0

på vinterdiesel køre vi ca. 14 i snit og på sommer diesel 17,5

Alene fordi jeg er enormt nysgerrig: Hvorfor mener du der er mellemrum i "sommer dielse", men ikke i "vinterdiesel", Michael??

  • 1
  • 3

Forstår ikke lige hvad du mener med mellemrum, men det forholder sig således at i takt med at det bliver koldere tilsættes der mere petrolium for at dieselen ikke skal fryse - se andet indlæg 25% -. I praktis betyder det at du ikke får den samme mængde energi ud af en liter vinter diesel som om sommeren.

ok nu ser jeg hvad du mener - troede lige et øjeblik at det var teknikken der havde din interesse - sorry
Der er naturligvis også andre faktorer der kan der spiller ind på sommer og vinter kørsel, men i år har vi valgt ikke at skifte til sommerdæk, da vi vil køre vinterdækkene færdige, så dækvalget har ingen indflydelse på de ekstra 3,5 km/l, som vi får ud af sommerdieselen.
I øvrigt vil jeg anbefale at man besøger danske Bell Ad's hjemmeside inden man forkaster ideen om at tilsætningsstoffer ikke har nogen betydning for en bils forbrug.
De seneste 2 år har jeg registreret hver eneste tankning og de kørte kilometer og billedet er tydeligt.

  • 1
  • 0

Jeg blev faktisk ret overrasket da min kone begyndte at køre 200 Km hver dag for at komme til og fra arbejde. Vores 8 år gamle Volvo S40 viste et snit på 21,2 Km/L i kørecomputeren. Og vi var netop begyndt at bruge Fuel Save. Så noget om snakken er der nok.

En lille biting var så at den begyndte at blive utæt ved flammeskiverne :-( ved ikke om der er en sammenhæng i form af at der havde siddet koks som holdt det tæt.

Det skal så dog også lige siges at katalysatoren lige var blevet skiftet. Den skal nok have den største del af æren, men bilen skulle altså officielt kun kunne køre 20,4 Km/L, så lidt sol i ryggen skal der nu også til for at komme så højt op.

  • 0
  • 0