Statistikken løj: Kina afbrænder langt mere kul end hidtil opgivet

Statistikken løj: Kina afbrænder langt mere kul end hidtil opgivet

Kina har i årevis systematisk undervurderet mængden af kul, som landet forbruger, med helt op til 17 procent. Det svarer til Tysklands samlede, fossile CO2-udslip.

Kina har i årevis undervurderet landets kulforbrug med 17 procent, viser nye officielle data. Det skriver New York Times.

Læs også: Forskning: Ekstrem hede gør snart dele af Mellemøsten ubeboelig

Opjusteringen betyder, at landet har udledt næsten en milliard ton CO2 mere om året end hidtil estimeret. Stigningen alene svarer til hele Tyskland udledning fra fossile brændstoffer. Mere præcist kan Kina mellem 2011 og 2013 have udledt op til 11 procent mere CO2, end hvad verdenssamfundet hidtil har antaget.

Det ukendte kulforbrug kan ifølge eksperter være med til at forklare Kinas ekstreme luftforurening. Foto: U.S. Energy Information Administration, China National Bureau of Statistics (NBS)

De nye kuldata, der blev offentliggjort i stilhed tidligere på året, viser, at forbruget er blevet undervurderet siden 2000, men særligt i de seneste år har de tidligere informationer skudt forbi.

Læs også: Leder: Kolde facts – klima må tilbage på dagsordenen

Kinesiske myndigheder har endnu ikke kommenteret offentligt på ændringen, lyder der fra Lin Boqiang, der leder China Center for Energy Economics Research.

»Det her skaber en masse forvirring. Vores basis-data skal justeres, og internationale agenturer er nødt til at justere deres databaser. Det er problematisk, fordi mange prognoser og klimamål er baseret på de gamle data,« siger han til New York Times.

Læs også: Investorer sværmer om vedvarende energi

Kinas præsident, Xi Jinping, har indtil videre forpligtet sig til, at landets udledning af drivhusgasser skal toppe i 2030, men har ikke specificeret, hvor højt udledningen kan komme op indtil da.

De nye tal tyder på, at den maksimale emission bliver højere end forventet, siger Yang Fuqiang, der rådgiver den amerikanske miljøorganisation Natural Resources Defense Council. Til gengæld antyder de nye informationer, at udledningen kan toppe inden 2030, siger han.

Læs også: Kina kan ikke længere skjule massiv forurening

»Jeg tror, at det her betyder, at vi er tættere på et højdepunkt, fordi der også har været et fald i kulforbrug de seneste år,« siger han til den amerikanske avis.

De nye data betyder intet for atmosfærens faktiske CO2-indhold til dato.

Kommentarer (17)

Men til gengæld er ca. halvdelen af alle verdens nye atomkraft-reaktorer der er under konstruktion i dag, placeret i Kina, som satser massivt på at øge deres atomkraft-kapacitet.

Kina bliver et spændende atomkraft-foregangsland at følge i fremtiden, for at se om a-kraften kan reducere deres massive luftforurening, og hvor hurtigt.

  • 7
  • 2

"De nye data betyder intet for atmosfærens faktiske CO2-indhold til dato."
Nej heldigvis, for det er et målt tal, men det betyder så at endnu mere af det udledte CO2 åbenbart forsvinder fra atmosfæren.

  • 1
  • 12

Der er jo en gammel sandhed: Løgn, stor løgn, statistik.

CO2 eller ej, så har kineserne p.t. særdeles stort kendskab til kulkraft uden filter kombineret med biler uden filter. Det er vel nok den egentlige drivkraft i landet til fordel for energi med ren luft.

A-kraft er et naturligt valg for kineserne af mange grunde, men det løser ikke umiddelbart transportforurening fra bilerne, med mindre der indføres meget store mængder eldrevet kollektiv trafik.

  • 6
  • 1