Statikere: Privatisering af byggesagsbehandling forbedrer sikkerheden - men gør byggeri dyrere

»Dette lovforslag vil gøre det lettere og billigere at bygge i Danmark.«

Sådan lød det fra Venstres ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, da Folketinget i januar 2016 debatterede den daværende regerings forslag om at fjerne den tekniske byggesagsbehandling af såkaldt komplicerede byggerier fra kommunerne og overlade det til private rådgivere at afgøre, om nye kontorer, etagebyggerier, skoler og lignende lever op til lovens krav om eksempelvis sikkerhed og tilgængelighed.

Forslaget stammede oprindeligt fra SR-regeringen, så Socialdemokratiet og de Radikale bakkede ligesom Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti op om Venstre-regeringens forslag, mens Enhedslisten, Alternativet og SF stemte imod. Blandt andet fordi kommunerne ikke ville få mulighed for at lade sig certificere til at foretage den tekniske byggesagsbehandling på lige fod med de private rådgivere.

Læs også: Regeringen vil fjerne teknisk byggesagsbehandling fra kommunerne

I fredags sendte regeringen så sit forslag til en revision af bygningsreglementet i høring. Og de, der havde sat næsen op efter billigere byggeri, vil ifølge formanden for Anerkendelsesudvalget for statikere, Henrik Mørup fra rådgivningsfirmaet Niras, blive skuffede.

»Man lægger op til, at de certificerede statikere årligt skal sende en redegørelse ind om de projekter, de har behandlet. Det er relativt hyppigt. I dag gør man det kun hvert femte år. Endvidere skal de certificerede statikere indsende et helt projekt, som de har attesteret, hvert tredje eller hvert femte år, hvor man i dag nøjes med at udtage stikprøver. Det tager tid for de certificerede statikere og for de personer, der skal gå redegørelserne og de mange projekter efter i sømmene. I dag får medlemmerne af Anerkendelsesudvalget en mindre betaling for deres arbejde, men der er en høj grad af con amore i arbejdet. Når det certificeringen skal ske på kommercielle vilkår, og arbejdsomfanget øges betragteligt, vil de formentlig tage fuld pris for deres indsats. Det vil gøre byggeriet dyrere.«

Læs også: Vækstpakke kan give dyrere og mindre innovativt byggeri

Ifølge Henrik Mørup vil man kunne gøre det nye certificeringssystem billigere ved at lade der gå længere tid mellem redegørelserne og ved fortsat at lade Anerkendelsesudvalget godkende statikere.

»Der skal selvfølgelig være kontrol, men der er efter min mening ikke behov for så meget kontrol, som forslaget lægger op til. Hvis man lader den nuværende ordning køre videre og får eksempelvis Danak (Det nationale akkrediteringsorgan i Danmark, red.) til at tjekke certificeringsordningen, vil man kunne gøre det billigere.«

Læs også: Venstre vil skrotte 58 år gammel aftale om regnedrengene, der garanterer bygningers sikkerhed

Da det oprindelige lovforslag var i høring, var flere høringsparter desuden kritiske overfor, om bygherren ville opnå en besparelse ved at skulle have sine byggeplaner igennem både en privat certificeret statiker og kommunens embedsmænd. Desuden var både Københavns Beredskab og Konstruktørforeningen bekymrede for, om de brandtekniske løsninger ville blive sikre nok, når det fremover bliver op til den enkelte certificerede rådgiver at vurdere dem.

Læs også: Leder: Lad være med at gamble med vores sikre bygninger

Men netop sikkerheden ser ud til at blive forbedret med regeringens forslag, mener Henrik Mørup.

»Reelt er mange kommuner allerede holdt op med at lave teknisk byggesagsbehandling. Derfor er det positivt, at man nu går ind og siger, at det må man løse. Fremover ved entreprenører og rådgivere, at der kan komme nogen og se deres projekter efter, og det vil formentlig få dem til at gøre sig lidt mere umage.«

Forslaget til revisionen af Bygningsreglementet er i høring til 11. juni 2017.